Skovvejen 7 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:14Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 69:		Linje 69:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===

	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

SBC: /* Bygningerne og Aarhushistorien */

2021-10-27T12:30:10Z

Bygningerne og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2021, 14:30
Linje 47:		Linje 47:
	Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].		Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

	Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en ~~uhrmagersvend~~, en damefrisør og en pakmester.		Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B. med 17. sep. 2021, 09:28

2021-09-17T09:28:06Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 11:28
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skovvejen 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 7''', der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner [[Poul Nielsen\|P. Nielsen]]. Arkitekten bag kendes ikke.		'''Skovvejen 7''', der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner [[Poul Nielsen\|P. Nielsen]]. Arkitekten bag kendes ikke.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:30:14Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:30
Linje 54:		Linje 54:
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Bygningerne og Aarhushistorien */

2021-08-11T12:37:18Z

Bygningerne og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 14:37
Linje 46:		Linje 46:

	Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en uhrmagersvend, en damefrisør og en pakmester.		Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en uhrmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Bygningerne og Aarhushistorien */

2021-08-11T12:36:53Z

Bygningerne og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 14:36
Linje 46:		Linje 46:

	Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en uhrmagersvend, en damefrisør og en pakmester.		Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks-og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en uhrmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød sømænd og håndværks-og småerhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B. med 11. aug. 2021, 12:35

2021-08-11T12:35:13Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Ejendommen er opført i 1876 af gartner P. Nielsen.
+<div class="tright">{{#display_map:
-Bygningen fik senere en kælderbutik, indrettet i 1928.
+.16384165, 10.21635173~[[Skovvejen 7]];
-== Kilder ==
+[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]
 * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Kiojoergensen: Oprettede siden med 'Ejendommen er opført i 1876 af gartner P. Nielsen. Bygningen fik senere en kælderbutik, indrettet i 1928. == Kilder == * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988...'

2016-05-17T08:47:40Z

Oprettede siden med 'Ejendommen er opført i 1876 af gartner P. Nielsen. Bygningen fik senere en kælderbutik, indrettet i 1928. == Kilder == * Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988...'

Ny side

Ejendommen er opført i 1876 af gartner P. Nielsen.
Bygningen fik senere en kælderbutik, indrettet i 1928.

== Kilder ==

* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]