Skovvejen 5 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:16Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 66:		Linje 66:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===

	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Laura B. med 17. sep. 2021, 09:30

2021-09-17T09:30:01Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 11:30
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skovvejen 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 5''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning.		'''Skovvejen 5''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:29:58Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:29
Linje 51:		Linje 51:
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Bygningerne og Aarhushistorien */

2021-08-11T11:56:23Z

Bygningerne og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 13:56
Linje 44:		Linje 44:
	Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.		Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og ~~småerhverv~~ godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2021-08-11T11:24:32Z

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 11. aug. 2021, 13:24
Linje 31:		Linje 31:

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	~~Bygningerne~~ blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens stueetage.		Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens stueetage.

	Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.		Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.
Linje 37:		Linje 37:
	Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.		Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.

	Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.		Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.

	==== Bygningerne og Aarhushistorien ====		==== Bygningerne og Aarhushistorien ====

Laura B.: /* Kulturhistorisk beskrivelse */

2021-08-10T12:15:47Z

Kulturhistorisk beskrivelse

Laura B. med 10. aug. 2021, 12:11

2021-08-10T12:11:20Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Rødstensbygning i 3 1/2 etager, tegnet og opført for mureren S. Sørensen i 1894.
+<div class="tright">{{#display_map:
-Ejendommen har også mansardetage, der er påsat i 1925 og en portgenemkørsel fra 1929.
+.163886691109866, 10.216323112150562~[[Skovvejen 5]];
-== Kilder ==
+[[Fil:Skovvejen 5.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]
-* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
+Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Kiojoergensen: Oprettede siden med 'Rødstensbygning i 3 1/2 etager, tegnet og opført for mureren S. Sørensen i 1894. Ejendommen har også mansardetage, der er påsat i 1925 og en portgenemkørsel fra 1929. ...'

2016-05-17T08:41:54Z

Oprettede siden med 'Rødstensbygning i 3 1/2 etager, tegnet og opført for mureren S. Sørensen i 1894. Ejendommen har også mansardetage, der er påsat i 1925 og en portgenemkørsel fra 1929. ...'

Ny side

Rødstensbygning i 3 1/2 etager, tegnet og opført for mureren S. Sørensen i 1894.
Ejendommen har også mansardetage, der er påsat i 1925 og en portgenemkørsel fra 1929.

== Kilder ==

* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 14:15
Linje 19:		Linje 19:

	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	I marts 1894 anmodede murer S. Sørensen om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde 2-3 værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i Aarhus Stiftstidende, hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor Østbanegården. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.		I marts 1894 anmodede murer [[S. Sørensen]] om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde 2-3 værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.

	Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i Jyllands-Posten den 29. april 1895 med overskriften “3000 Kr. Udbetaling”, gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr.		Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i [[Jyllands-Posten]] den 29. april 1895 med overskriften “3000 Kr. Udbetaling”, gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Linje 35:		Linje 35:
	Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.		Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.

	Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til Aarhus Amtstidende, hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.		Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.

	Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand Graabæk, der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.		Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.

	==== Bygningerne og Aarhushistorien ====		==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
Linje 44:		Linje 44:
	Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.		Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhverv godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhverv godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===