Skovvejen 3 - Versionshistorie

Hemik med 6. jul. 2026, 07:29

2026-07-06T07:29:53Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:57Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 69:		Linje 69:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Laura B. med 17. sep. 2021, 09:31

2021-09-17T09:31:19Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 11:31
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 3.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 3. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skovvejen 3.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 3. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.		'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.

Laura B. med 15. sep. 2021, 11:14

2021-09-15T11:14:45Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2021, 13:14
Linje 12:		Linje 12:
	'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.		'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt ~~bevaringsværdig~~ efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.		Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

	{{WaVE\|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:29:21Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:29
Linje 54:		Linje 54:
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Bygningen og Aarhushistorien */

2021-08-10T11:56:56Z

Bygningen og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 13:56
Linje 45:		Linje 45:
	Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.		Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der ~~blandt andet~~ lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Bygningen og Aarhushistorien */

2021-08-10T11:56:22Z

Bygningen og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 13:56
Linje 45:		Linje 45:
	Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.		Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Bygningen og Aarhushistorien */

2021-08-10T11:55:34Z

Bygningen og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 13:55
Linje 45:		Linje 45:
	Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.		Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Bygningen og Aarhushistorien */

2021-08-10T11:48:38Z

Bygningen og Aarhushistorien

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 13:48
Linje 45:		Linje 45:
	Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.		Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen. Det nød ~~dem med håndværkserhverv~~ godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Laura B.: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-08-10T08:29:04Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2021, 10:29
Linje 27:		Linje 27:
	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 3 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 39.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 3 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 39.

	I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 3 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over [[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 3 ~~blev~~ derfor formentlig det første ~~større~~ byggeri på adressen.		I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 3 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme, der formentlig blandt andet var Skovvejen 3. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over [[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme, og først herefter blev området for alvor bebygget. Ejendommen på Skovvejen 3 var derfor formodentligt et af de første byggerier i området og formentlig også det første byggeri på adressen.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen ====

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2026, 09:29
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 3.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 3. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Skovvejen 3.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 3. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.		'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.		Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

	{{WaVE\|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 22:		Linje 22:
	Restauratør [[Christian Hansen]] opførte formentlig bygningen på Skovvejen 3 i 1877. Efter opførelsen boede der to herrer med navnet Chr. Hansen i ejendommen. Den ene var restauratør og ejede bygningen, mens den anden var arbejdsmand og boede en baghuset. Det formodes derfor, at det var restauratør Chr. Hansen, der stod bag opførelsen af Skovvejen 3.		Restauratør [[Christian Hansen]] opførte formentlig bygningen på Skovvejen 3 i 1877. Efter opførelsen boede der to herrer med navnet Chr. Hansen i ejendommen. Den ene var restauratør og ejede bygningen, mens den anden var arbejdsmand og boede en baghuset. Det formodes derfor, at det var restauratør Chr. Hansen, der stod bag opførelsen af Skovvejen 3.

	Ejendommen blev opført til beboelse og året efter opførelsen havde Christian Hansen en notits i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for ejendommens lejligheder. Lejlighederne havde 3-5 værelser, et pigekammer, stor lofts-og kælderplads samt øvrige bekvemmeligheder. Desuden lå ejendommen overfor den nye jernbanestation, [[Østbanegården]].		Ejendommen blev opført til beboelse og året efter opførelsen havde Christian Hansen en notits i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for ejendommens lejligheder. Lejlighederne havde tre-fem værelser, et pigekammer, stor lofts- og kælderplads samt øvrige bekvemmeligheder. Desuden lå ejendommen overfor den nye jernbanestation, [[Østbanegården]].

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Linje 34:		Linje 34:
	Ejendommen på Skovvejen 3 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte butikserhverv har dog været i ejendommens stueetage.		Ejendommen på Skovvejen 3 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte butikserhverv har dog været i ejendommens stueetage.

	Kort tid efter ejendommens opførelse i 1877 åbnede bygningens ejer restauratør Christian Hansen et konditori og café i stueetagen på Skovvejen 3. I den forbindelse noterede han i Aarhus Stiftstidende: ”Pinsedag (9de Juni) aabner jeg mit Condtori og Café paa Skovvejen nr. 39, lige for den nye Banegaard, og anbefaler samme i Publikums velvillige Erindring. Aarhus, den 7de Juni 1878. Chr. Hansen”.		Kort tid efter ejendommens opførelse i 1877 åbnede bygningens ejer restauratør Christian Hansen et konditori og café i stueetagen på Skovvejen 3. I den forbindelse noterede han i Aarhus Stiftstidende: ''”Pinsedag (9de Juni) aabner jeg mit Condtori og Café paa Skovvejen nr. 39, lige for den nye Banegaard, og anbefaler samme i Publikums velvillige Erindring. Aarhus, den 7de Juni 1878. Chr. Hansen”''.

	Allerede få år efter i 1880 blev ~~cafeen~~ øjensynligt lukket og Chr. Hansen satte nu butikslokalerne i stueetagen til leje. Til butikslokalerne hørte en lejlighed, hvor den nye butiksejer kunne flytte ind.		Allerede få år efter i 1880 blev caféen øjensynligt lukket, og Chr. Hansen satte nu butikslokalerne i stueetagen til leje. Til butikslokalerne hørte en lejlighed, hvor den nye butiksejer kunne flytte ind.

	I 1883 åbnede en mælkeforretning i ejendommens stueetage. Den blev forvaltet af en herre med efternavnet Selmer.		I 1883 åbnede en mælkeforretning i ejendommens stueetage. Den blev forvaltet af en herre med efternavnet Selmer.
Linje 45:		Linje 45:
	Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].		Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

	Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var ~~tilknytte~~ håndværkserhverv. I 1879 var det kun ~~Restauratør~~ Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.		Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknyttet håndværkserhverv. I 1879 var det kun restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

	Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.		Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===
	Ejendommen er en ~~3-etages~~, ~~5-fags~~, pudset og gulmalet bygning med tegltag, 2 ovenlysvinduer og 2 skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Refendfugning på 2. og 3. etage og kvaderfugede hjørnelisener. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage, rundbuede på 3. etage med flade fordakninger, gennemgående i 3 midterfag dels på 3. og dels på 2. etage.		Ejendommen er en treetages, femfags, pudset og gulmalet bygning med tegltag, to ovenlysvinduer og to skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Refendfugning på 2. og 3. etage og kvaderfugede hjørnelisener. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage, rundbuede på 3. etage med flade fordakninger, gennemgående i tre midterfag dels på 3. og dels på 2. etage.

	Bygningen har trekantsfrontoner i yderfag på 2. etage. Pudsede sålbænke ~~Glatpudsede~~ blændingsfelter under 2. etages vinduer. Glatpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet med kordongesims. Port og blænding med vinduesparti i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nye helglasvinduer i plast, på 3. etage med tværpost. Vinduesparti i butiksfacade med røde brystninger. Glasbyggesten til kælder. Nyere, brunbejdset port med ~~oprindlig~~, opsprosset overvindue.		Bygningen har trekantsfrontoner i yderfag på 2. etage. Pudsede sålbænke glatpudsede blændingsfelter under 2. etages vinduer. Glatpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet med kordongesims. Port og blænding med vinduesparti i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nye helglasvinduer i plast, på 3. etage med tværpost. Vinduesparti i butiksfacade med røde brystninger. Glasbyggesten til kælder. Nyere, brunbejdset port med oprindelig, opsprosset overvindue.

	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.
Linje 85:		Linje 85:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 3		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 3
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 3		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 3