Skovvejen 21-51 - Versionshistorie

Hemik med 2. jun. 2026, 08:54

2026-06-02T08:54:34Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2026, 10:54
Linje 26:		Linje 26:
	I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage et af husene i juni 1889.		I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage et af husene i juni 1889.

	Af samme ~~afvis~~ fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til ni huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej\|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse ni huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af to-tre værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå på omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.		Af samme avis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til ni huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej\|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse ni huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af to-tre værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå på omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Hemik med 5. maj 2026, 09:12

2026-05-05T09:12:22Z

Hemik med 29. apr. 2025, 06:34

2025-04-29T06:34:19Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2025, 08:34
Linje 38:		Linje 38:
	Ejendommene på Skovvejen 21-51 var opført til beboelse, og først langt senere begyndte erhverv at rykke ind i husene. Bygningerne har dog oftest været benyttet til private boliger.		Ejendommene på Skovvejen 21-51 var opført til beboelse, og først langt senere begyndte erhverv at rykke ind i husene. Bygningerne har dog oftest været benyttet til private boliger.

	Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)]] og [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]], der havde [[Cirkus Miehe]]. Værtshuset hed tidligere [[Skovvejens Kro]], men blev omdøbt til ''Cirkuskroen'' af parret.		Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|Eugen Hippolyte Pfänner]] og [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Jensine Pfänner]], der havde [[Cirkus Miehe]]. Værtshuset hed tidligere [[Skovvejens Kro]], men blev omdøbt til Cirkuskroen af parret.

	==== Bygningerne og Aarhushistorien ====		==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
Linje 52:		Linje 52:

	=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====		=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====
	Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]] om hende og [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.		Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Jensine Pfänner]] om hende og [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.

	Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.		Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.

Hemik: /* Cirkuskroen på Skovvej 23 */

2024-08-22T08:18:18Z

Cirkuskroen på Skovvej 23

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:18
Linje 60:		Linje 60:
	Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.		Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.

	Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig ~~ved~~ den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også at cirkuslivet og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.		Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig til den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også af cirkuslivet, og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.

	Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.		Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.

	Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var ~~om trent~~ ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.		Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var omtrent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.

	Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.		Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===

Hemik: /* Befolkningsvækst og trange kår */

2024-08-22T08:15:14Z

Befolkningsvækst og trange kår

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:15
Linje 47:		Linje 47:

	=====Befolkningsvækst og trange kår=====		=====Befolkningsvækst og trange kår=====
	Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.		Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold til byens arbejdere.

	[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.		[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium, de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.

	=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====		=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====

Hemik med 22. aug. 2024, 08:13

2024-08-22T08:13:41Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:13
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 21-51''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningerne blev opført af [[Arbejdernes Byggeforening]] i perioden 1887-1893 og fremstår som en sammenhængende bebyggelse. Arkitekten bag projektet kendes ikke.		'''Skovvejen 21-51''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningerne blev opført af [[Arbejdernes Byggeforening]] i perioden 1887-1893 og fremstår som en sammenhængende bebyggelse. Arkitekten bag projektet kendes ikke.

	I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.		I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der blev døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.

	Ejendommene blev i 1996 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 2-4.		Ejendommene blev i 1996 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 2-4.

Hemik: /* Baggrundshistorie */

2024-08-22T08:11:45Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 10:11
Linje 22:		Linje 22:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse===		=== Kulturhistorisk beskrivelse===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	I 1887 begyndte ~~ideerne~~ til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.		I 1887 begyndte idéerne til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.

	I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage en af husene i juni 1889.		I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage et af husene i juni 1889.

	Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til 9 huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej\|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse 9 huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af 2-3 værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.		Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til ni huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej\|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse ni huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af to-tre værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå på omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:20Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 131:		Linje 131:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

MiaGulvadJørgensen med 28. apr. 2022, 12:57

2022-04-28T12:57:59Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:57
Linje 52:		Linje 52:

	=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====		=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====
	Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]] om hende og [[Eugen ~~Miehe~~ Pfänner\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.		Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]] om hende og [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.

	Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.		Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.

	En hvid klovnemaske til en klovn, der hed Dummepeter, var den, der betød mest for Oda Pfänner. Da hun traf sin mand Eugen ~~Miehe~~ Pfänner i Aarhus, var han nemlig den hvide klovn i Cirkus Miehe. Hun var selv ansat i et borgerligt erhverv og havde aldrig været i berøring med cirkuslivet.		En hvid klovnemaske til en klovn, der hed Dummepeter, var den, der betød mest for Oda Pfänner. Da hun traf sin mand Eugen Pfänner i Aarhus, var han nemlig den hvide klovn i Cirkus Miehe. Hun var selv ansat i et borgerligt erhverv og havde aldrig været i berøring med cirkuslivet.

	Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.		Oda Pfänner beskrev parrets forhenværende cirkusliv som nogle ”vidunderlige aar”, hvor parret altid var på farten rundt i Europa om sommeren, mens de om vinteren var hjemme i deres villa i Ydby i Thy, hvor familien Miehes slægtsgård havde ligget i 126 år. Oda Pfänner optrådte ikke selv i cirkusset, men solgte billetter og passede kassen.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Oda Miehe Pfänner" to "Oda Jensine Pfänner (1912-1993)"

2022-04-28T12:56:16Z

Text replacement - "Oda Miehe Pfänner" to "Oda Jensine Pfänner (1912-1993)"

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 14:56
Linje 38:		Linje 38:
	Ejendommene på Skovvejen 21-51 var opført til beboelse, og først langt senere begyndte erhverv at rykke ind i husene. Bygningerne har dog oftest været benyttet til private boliger.		Ejendommene på Skovvejen 21-51 var opført til beboelse, og først langt senere begyndte erhverv at rykke ind i husene. Bygningerne har dog oftest været benyttet til private boliger.

	Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)]] og [[Oda ~~Miehe~~ Pfänner]], der havde [[Cirkus Miehe]]. Værtshuset hed tidligere [[Skovvejens Kro]], men blev omdøbt til ''Cirkuskroen'' af parret.		Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)]] og [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]], der havde [[Cirkus Miehe]]. Værtshuset hed tidligere [[Skovvejens Kro]], men blev omdøbt til ''Cirkuskroen'' af parret.

	==== Bygningerne og Aarhushistorien ====		==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
Linje 52:		Linje 52:

	=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====		=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====
	Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda ~~Miehe~~ Pfänner]] om hende og [[Eugen Miehe Pfänner\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.		Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)]] om hende og [[Eugen Miehe Pfänner\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.

	Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.		Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2026, 11:12
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 43, 45, 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 39, 41, 43, 45, 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skovvejen 43, 45, 47.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 39, 41, 43, 45, 47. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 21-51''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 21-51''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']]
Linje 29:		Linje 29:

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	Skovvejen blev oprindeligt kaldt ~~”Vejen~~ til ~~Grenaa”~~ eller ~~”Grenaa Landevej”~~ og gik tidligere fra [[Mejlgades Port\|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.		Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og gik tidligere fra [[Mejlgades Port\|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 21-51 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 55-85.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 21-51 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 55-85.
Linje 52:		Linje 52:

	=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====		=====Cirkuskroen på Skovvej 23=====
	Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Jensine Pfänner]] om hende og [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.		Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ''”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”''. Artiklen var et interview med [[Oda Jensine Pfänner (1912-1993)\|Oda Jensine Pfänner]] om hende og [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)\|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.

	Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.		Oda Pfänner udtalte, at Cirkuskroens succes formentlig hang sammen med, at folk blev draget mod cirkusmennesker. I artiklen blev journalisten vist rundt i værtshuset, der var udsmykket med forskellige cirkusgenstande. Overalt kunne journalisten få øje på udstoppede dyr, klovnemasker og andre cirkusremedier. På den ene væg hang blandt andet hovedet af en stor udstoppet bisonokse, som journalisten beskrev som ”kolossalt”. Bisonen havde optrådt i cirkusset i mange år, men var en dag blevet vild og måtte aflives.
Linje 64:		Linje 64:
	Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.		Oda Pfänner var den af parret, der stod for madlavningen, hvilket hun elskede. Opskrifterne kom bl.a. fra cirkusartister fra forskellige lande. Til journalistens spørgsmål om, hvorfor parret så ikke havde åbnet en spiserestaurant i stedet for en beværtning, svarede Pfänner, at så skulle det have været i Aalborg, da aarhusianerne efter hendes mening var alt for konservative, når det kom til mad.

	Da parret overtog ~~Skovvejen kro~~, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var omtrent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.		Da parret overtog Skovvejens Kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ''”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var omtrent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”''.

	Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.		Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.
Linje 149:		Linje 149:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 21-51		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 21-51
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 21-51		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 21-51
	*Aarhus Vejviser, 1876-1980		* Aarhus Vejviser, 1876-1980
	* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2		* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2
	* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2		* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2