Skovvejen 119 - Versionshistorie

Hemik med 22. maj 2026, 09:40

2026-05-22T09:40:45Z

← Ældre version		Versionen fra 22. maj 2026, 11:40
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skovvejen 119 og Skovvejen 121.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 119 - den røde bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Skovvejen 119 og Skovvejen 121.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skovvejen 119 - den røde bygning til venstre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 119''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 119''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 119''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af overportør Christensen i 1886. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.		'''Skovvejen 119''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af overportør Christensen i 1886. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

	Ejendommen har ~~1,5 etager~~ og er tre fag. Det er en rødstensbygning med tegltag, som har en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med udskårne spærender, kraftige, pudsede, profilerede og hvidmalede sålbænke samt en pudset og hvidmalet sokkel med profileret overgangsled.		Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Det er en rødstensbygning med tegltag, som har en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med udskårne spærender, kraftige, pudsede, profilerede og hvidmalede sålbænke samt en pudset og hvidmalet sokkel med profileret overgangsled.

	Skovvejen 119 har nyere, hvidmalede, 2- og ~~3-fags~~ vinduer med overrammer samt oprindelige støbejernsvinduer til kælderen.		Skovvejen 119 har nyere, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer samt oprindelige støbejernsvinduer til kælderen.

	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 119 ligger på matrikel nr. 1449 og havde derfor adressen Skovvejen 145 frem til 1934.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 119 ligger på matrikel nr. 1449 og havde derfor adressen Skovvejen 145 frem til 1934.
Linje 23:		Linje 23:

	=== SAVE-registrering ===		=== SAVE-registrering ===
	Skovvejen 119 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.		Skovvejen 119 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

	=== Miljøbeskrivelse ===		=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 49:		Linje 49:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 119		* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 119
	* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* AarhusWiki, Skovvejen		* AarhusWiki, Skovvejen
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 119		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 119

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:03Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 38:		Linje 38:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Laura B.: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.16796143, 10.21823428~Skovvejen 119; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center= 56.16796143, 10.21823428 |align=right }}
Fi..."

2021-09-16T08:16:42Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16796143, 10.21823428~Skovvejen 119; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center= 56.16796143, 10.21823428 |align=right }}</div> Fi..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.16796143, 10.21823428~[[Skovvejen 119]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.16796143, 10.21823428
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 119 og Skovvejen 121.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 119 - den røde bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 119''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 119''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af overportør Christensen i 1886. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har 1,5 etager og er tre fag. Det er en rødstensbygning med tegltag, som har en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med udskårne spærender, kraftige, pudsede, profilerede og hvidmalede sålbænke samt en pudset og hvidmalet sokkel med profileret overgangsled.

Skovvejen 119 har nyere, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer samt oprindelige støbejernsvinduer til kælderen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 119 ligger på matrikel nr. 1449 og havde derfor adressen Skovvejen 145 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 119 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 119 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 119 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77501 Skovvejen 119]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 119 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 119
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 119
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 119 - Versionshistorie

Hemik med 22. maj 2026, 09:40

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

Laura B.: Oprettede siden med "{{#display_map: 56.16796143, 10.21823428~Skovvejen 119; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center= 56.16796143, 10.21823428 |align=right }} Fi..."

Laura B.: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.16796143, 10.21823428~Skovvejen 119; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center= 56.16796143, 10.21823428 |align=right }}
Fi..."