Skovvejen 1 - Versionshistorie

Hemik med 14. nov. 2025, 07:58

2025-11-14T07:58:51Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:12Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 64:		Linje 64:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

Phillip Stadsarkivet med 16. feb. 2023, 09:55

2023-02-16T09:55:25Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2023, 11:55
Linje 24:		Linje 24:
	I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.		I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.

	I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.		I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Phillip Stadsarkivet: /* Baggrundshistorie */

2023-01-14T18:41:45Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2023, 20:41
Linje 24:		Linje 24:
	I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.		I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.

	I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag ~~projektet~~ var [[Peter Marius Wier\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.		I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Phillip Stadsarkivet: /* Baggrundshistorie */

2023-01-14T18:40:39Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2023, 20:40
Linje 24:		Linje 24:
	I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.		I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.

	I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag projektet var [[P.W. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.		I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag projektet var [[Peter Marius Wier\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====

Phillip Stadsarkivet: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2023-01-14T18:39:22Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 14. jan. 2023, 20:39
Linje 31:		Linje 31:
	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37.

	I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring[[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne.		I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring [[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====

Laura B. med 17. sep. 2021, 09:32

2021-09-17T09:32:44Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 11:32
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 1''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.		'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:29:05Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:29
Linje 49:		Linje 49:
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Laura B.: /* Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2021-07-29T11:55:27Z

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2021, 13:55
Linje 41:		Linje 41:
	I december 1988 overtog [[Kurt Grassmé]] Bivognen, der på dette tidspunkt var et ”lidt skummelt sted”, som [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev det. Efter flere ugers istandsættelse åbnede han restauranten på ny under navnet [[Bivognens Efterfølger]]. I den forbindelse bragte [[Lokalavisen]] et interview med ejeren i februar 1989. Bivognens Efterfølger skulle servere god mad, ligesom det sås ved forgængeren. Bivognens Efterfølger skulle fortsat være et sted, hvor man kunne mødes over en omgang øl og rafling, og Kurt Grassmé håbede, at det ville blive stedet, hvor havnens folk ville få lyst til at spise.		I december 1988 overtog [[Kurt Grassmé]] Bivognen, der på dette tidspunkt var et ”lidt skummelt sted”, som [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev det. Efter flere ugers istandsættelse åbnede han restauranten på ny under navnet [[Bivognens Efterfølger]]. I den forbindelse bragte [[Lokalavisen]] et interview med ejeren i februar 1989. Bivognens Efterfølger skulle servere god mad, ligesom det sås ved forgængeren. Bivognens Efterfølger skulle fortsat være et sted, hvor man kunne mødes over en omgang øl og rafling, og Kurt Grassmé håbede, at det ville blive stedet, hvor havnens folk ville få lyst til at spise.

	Avisen[[Aarhus City]] mente i en artikel fra den 8. februar 1989, at Bivognens efterfølger var med til at trække byens grænser, og at der nu var endnu en god grund til at gå kun fem minutters tur fra centrum – eller to minutter fra Trøjborg – og opleve en del af Århus i spændende udvikling.		Avisen [[Aarhus City]] mente i en artikel fra den 8. februar 1989, at Bivognens efterfølger var med til at trække byens grænser, og at der nu var endnu en god grund til at gå kun fem minutters tur fra centrum – eller to minutter fra Trøjborg – og opleve en del af Århus i spændende udvikling.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===
	Gælder også Østbanetorvet 2. Bygningen er en 4-etages, 14-fags rødstensbjørnebygning med 6 fag mod Skovvejen, 7 fag mod Østbanetorvet og 1 smigfag. Den påsatte overetage fremstår som attikaetage med mønstermurværk mod Skovvejen. Tag dels med tagpap dels med bølgeeternit; 2 nyere skorstene. Tidligere, bred, konsolbåret hovedgesims med æggestav mønsterfrise og bosser fremstår nu som bånd mellem 3. og 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, sålbænke og fordakninger med æggestav samt pudsede bånd mellem vinduer på 2. og 3. etage. Glatpudset brystningsfelt under 2. etages vinduer og pudset dekorationsfelt med kransemotiv under 3. etages vinduer. Kvaderfuget og hvidmalet underramme mod Skovvejen og glatpudset mod Østbanetorvet; port i yderfag mod Østbanetorvet. Underetagen afsluttet mod 2. etage af kordongesims.		Gælder også Østbanetorvet 2. Bygningen er en 4-etages, 14-fags rødstensbjørnebygning med 6 fag mod Skovvejen, 7 fag mod Østbanetorvet og 1 smigfag. Den påsatte overetage fremstår som attikaetage med mønstermurværk mod Skovvejen. Tag dels med tagpap dels med bølgeeternit; 2 nyere skorstene. Tidligere, bred, konsolbåret hovedgesims med æggestav mønsterfrise og bosser fremstår nu som bånd mellem 3. og 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, sålbænke og fordakninger med æggestav samt pudsede bånd mellem vinduer på 2. og 3. etage. Glatpudset brystningsfelt under 2. etages vinduer og pudset dekorationsfelt med kransemotiv under 3. etages vinduer. Kvaderfuget og hvidmalet underramme mod Skovvejen og glatpudset mod Østbanetorvet; port i yderfag mod Østbanetorvet. Underetagen afsluttet mod 2. etage af kordongesims.

Laura B. med 29. jul. 2021, 11:55

2021-07-29T11:55:09Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jul. 2021, 13:55
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen på Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.		'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2025, 09:58
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>~~Fotograf~~: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000254254.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Foto: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 1''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skovvejen 1''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 14:		Linje 14:
	'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.		'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

	{{WaVE\|text=Skovvejen 1 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skovvejen 1 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 20:		Linje 20:
	=== Kulturhistorisk beskrivelse===		=== Kulturhistorisk beskrivelse===
	==== Baggrundshistorie ====		==== Baggrundshistorie ====
	I december 1894 præsenterede tømrermester H. Mikkelsen og arkitekt Nic. Petersen Bygningskommissionen for et par ~~facade tegninger~~ af den bygning, de ønskede at opføre på de adresser, der i dag er Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2. Bygningen skulle have tre etager, en loftsetage og en kælderetage.		I december 1894 præsenterede tømrermester H. Mikkelsen og arkitekt Nic. Petersen Bygningskommissionen for et par facadetegninger af den bygning, de ønskede at opføre på de adresser, der i dag er Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2. Bygningen skulle have tre etager, en loftsetage og en kælderetage.

	I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.		I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.

	I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.		I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier (1867-1936)\|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.

	==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====		==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
	Skovvejen blev oprindeligt kaldt ~~”Vejen~~ til ~~Grenaa”~~ eller ~~”Grenaa Landevej”~~ og gik tidligere fra [[Mejlgades Port\|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.		Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og gik tidligere fra [[Mejlgades Port\|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

	Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. ~~Det~~ betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37.		Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus\|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Dette betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37.

	I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring [[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne.		I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring [[Mejlgade\|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne.
Linje 35:		Linje 35:
	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.		Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.
	Enkelte erhverv har dog ligget i bygningen på Østbanetorvet 2. I begyndelsen af 1900-tallet kunne man købe broderede sofapuder og filtløbere i [[~~broderimagasinet~~]], der havde adresse på Østbanetorvet 2. I 1910’erne og 1920’erne fungerede stueetagen som kolonialforretning. Den var ejet af købmand [[I.Tonn Petersen]].		Enkelte erhverv har dog ligget i bygningen på Østbanetorvet 2. I begyndelsen af 1900-tallet kunne man købe broderede sofapuder og filtløbere i [[Broderimagasinet]], der havde adresse på Østbanetorvet 2. I 1910’erne og 1920’erne fungerede stueetagen som kolonialforretning. Den var ejet af købmand [[I.Tonn Petersen]].

	I 1970’erne lå [[Lido Grill]] i bygningens stueetage. Her kunne man få grillstegte kyllinger, der ifølge en reklameannonce i [[Aarhus Stiftstidende]] var lækre, sprøde, velsmagende og med garanti de største i byen.		I 1970’erne lå [[Lido Grill]] i bygningens stueetage. Her kunne man få grillstegte kyllinger, der ifølge en reklameannonce i [[Aarhus Stiftstidende]] var lækre, sprøde, velsmagende og med garanti de største i byen.
Linje 43:		Linje 43:
	I december 1988 overtog [[Kurt Grassmé]] Bivognen, der på dette tidspunkt var et ”lidt skummelt sted”, som [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev det. Efter flere ugers istandsættelse åbnede han restauranten på ny under navnet [[Bivognens Efterfølger]]. I den forbindelse bragte [[Lokalavisen]] et interview med ejeren i februar 1989. Bivognens Efterfølger skulle servere god mad, ligesom det sås ved forgængeren. Bivognens Efterfølger skulle fortsat være et sted, hvor man kunne mødes over en omgang øl og rafling, og Kurt Grassmé håbede, at det ville blive stedet, hvor havnens folk ville få lyst til at spise.		I december 1988 overtog [[Kurt Grassmé]] Bivognen, der på dette tidspunkt var et ”lidt skummelt sted”, som [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev det. Efter flere ugers istandsættelse åbnede han restauranten på ny under navnet [[Bivognens Efterfølger]]. I den forbindelse bragte [[Lokalavisen]] et interview med ejeren i februar 1989. Bivognens Efterfølger skulle servere god mad, ligesom det sås ved forgængeren. Bivognens Efterfølger skulle fortsat være et sted, hvor man kunne mødes over en omgang øl og rafling, og Kurt Grassmé håbede, at det ville blive stedet, hvor havnens folk ville få lyst til at spise.

	Avisen [[Aarhus City]] mente i en artikel fra den 8. februar 1989, at Bivognens efterfølger var med til at trække byens grænser, og at der nu var endnu en god grund til at gå kun fem minutters tur fra centrum – eller to minutter fra Trøjborg – og opleve en del af ~~Århus~~ i spændende udvikling.		Avisen [[Aarhus City]] mente i en artikel fra den 8. februar 1989, at Bivognens efterfølger var med til at trække byens grænser, og at der nu var endnu en god grund til at gå kun fem minutters tur fra centrum – eller to minutter fra Trøjborg – og opleve en del af Aarhus i spændende udvikling.

	=== Arkitektonisk beskrivelse===		=== Arkitektonisk beskrivelse===
	Gælder også Østbanetorvet 2. Bygningen er en ~~4-etages~~, 14-fags rødstensbjørnebygning med 6 fag mod Skovvejen, 7 fag mod Østbanetorvet og 1 smigfag. Den påsatte overetage fremstår som attikaetage med mønstermurværk mod Skovvejen. Tag dels med tagpap dels med bølgeeternit; 2 nyere skorstene. Tidligere, bred, konsolbåret hovedgesims med æggestav mønsterfrise og bosser fremstår nu som bånd mellem 3. og 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, sålbænke og fordakninger med æggestav samt pudsede bånd mellem vinduer på 2. og 3. etage. Glatpudset brystningsfelt under 2. etages vinduer og pudset dekorationsfelt med kransemotiv under 3. etages vinduer. Kvaderfuget og hvidmalet underramme mod Skovvejen og glatpudset mod Østbanetorvet; port i yderfag mod Østbanetorvet. Underetagen afsluttet mod 2. etage af kordongesims.		Gælder også Østbanetorvet 2. Bygningen er en fireetages, 14-fags rødstensbjørnebygning med seks fag mod Skovvejen, syv fag mod Østbanetorvet og et smigfag. Den påsatte overetage fremstår som attikaetage med mønstermurværk mod Skovvejen. Tag dels med tagpap, dels med bølgeeternit; to nyere skorstene. Tidligere, bred, konsolbåret hovedgesims med æggestav mønsterfrise og bosser fremstår nu som bånd mellem 3. og 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, sålbænke og fordakninger med æggestav samt pudsede bånd mellem vinduer på 2. og 3. etage. Glatpudset brystningsfelt under 2. etages vinduer og pudset dekorationsfelt med kransemotiv under 3. etages vinduer. Kvaderfuget og hvidmalet underramme mod Skovvejen og glatpudset mod Østbanetorvet; port i yderfag mod Østbanetorvet. Underetagen afsluttet mod 2. etage af kordongesims.

	Ejendommen har en glatpudset og brunmalet sokkel. Oprindelige, hvidmalede, 1- og ~~2-fags~~ vinduer med overrammer; nyere, ~~2-fags~~ vinduer i stil med de oprindelige på 4. etage mod Østbanetorvet og på 1. etage mod Skovvejen; nyere helglasvinduer på 1. etage mod Østbanetorvet. Glasbyggesten til kælder. Nyere, lakeret dør med glasfylding. Listebeklædt port og tilbagetrukket glasdør mod Østbanetorvet.		Ejendommen har en glatpudset og brunmalet sokkel. Oprindelige, hvidmalede, et- og tofags vinduer med overrammer; nyere, tofags vinduer i stil med de oprindelige på 4. etage mod Østbanetorvet og på 1. etage mod Skovvejen; nyere helglasvinduer på 1. etage mod Østbanetorvet. Glasbyggesten til kælder. Nyere, lakeret dør med glasfylding. Listebeklædt port og tilbagetrukket glasdør mod Østbanetorvet.
	Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.		Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.