Skovvejen - Versionshistorie

Hemik med 14. nov. 2025, 07:46

2025-11-14T07:46:19Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2025, 09:46
Linje 6:		Linje 6:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:000202074.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>~~Fotograf~~: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202074.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Foto: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra [[Byporte\|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen".		'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og udgik dengang fra [[Byporte\|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt 'Strandvejen'.

	Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.		Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.

	Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.		Navnet - Skovvejen - blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.

	I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant ~~bygningkompleks~~, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen~~\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)~~]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.		I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt [[Carl Steinbrenner]] for rådmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|H.H.L. Bering Liisberg]]. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningskompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

	===Adresser på Skovvejen===		===Adresser på Skovvejen===

MiaGulvadJørgensen: /* Ejendomme */

2024-01-04T08:03:02Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:03
Linje 16:		Linje 16:
	I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.		I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

	===~~Ejendomme~~===		===Adresser på Skovvejen===
	* [[Skovvejen 1]]. Danner sammen med [[Østbanetorvet 2]] hjørnet mellem Skovvejen og Østbanetorvet.		* [[Skovvejen 1]]. Danner sammen med [[Østbanetorvet 2]] hjørnet mellem Skovvejen og Østbanetorvet.
	* [[Skovvejen 2]]. Den gamle [[Østbanegården\|Østbanegård]].		* [[Skovvejen 2]]. Den gamle [[Østbanegården\|Østbanegård]].
	* [[Skovvejen 3]]. Beboelsesejendom fra 1877.		* [[Skovvejen 3]]. Beboelsesejendom fra 1877.
	* [[Skovvejen 5]]. Beboelsesejendom fra 1894.		* [[Skovvejen 5]]. Beboelsesejendom fra 1894.
			* [[Skovvejen 6]]
	* [[Skovvejen 7]]. Beboelsesejendom fra 1876.		* [[Skovvejen 7]]. Beboelsesejendom fra 1876.
	* [[Skovvejen 9]]		* [[Skovvejen 9]]
Linje 27:		Linje 28:
	* [[Skovvejen 19]]		* [[Skovvejen 19]]
	* [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening		* [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening
			* [[Skovvejen 34]]
			* [[Skovvejen 38]]
			* [[Skovvejen 46M]]
			* [[Skovvejen 46N]]
	* [[Skovvejen 53]]		* [[Skovvejen 53]]
	* [[Skovvejen 55]]		* [[Skovvejen 55]]

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 13:12

2022-05-12T13:12:24Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:12
Linje 14:		Linje 14:
	Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.		Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.

	I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove ~~Christiansen~~\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.		I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

	===Ejendomme===		===Ejendomme===

Laura B. med 15. dec. 2021, 07:55

2021-12-15T07:55:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2021, 09:55
Linje 13:		Linje 13:

	Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.		Navnet, Skovvejen, blev første gang brugt i 1872, hvor det kom til at betegne strækningen fra midtbyen og hen til Riis Skov - vejen til skoven.

			I 1889 overgik en del af Skovvejen til landevejsgade og blev derfor brolagt fra [[Mejlgades Port]] til og med [[Østbanegården]]. Bebyggelsen langs vejen varierer lige fra enetages til seksetagers boliger. To byggerier skiller sig ud fra de øvrige. Det ældste er [[Studestalden]] fra 1865. Den blev opført i gotisk stil af arkitekt Carl Steinbrenner for rådmand og brændevinsbrænder H.H.L. Bering Liisberg. Han havde brug for en stald til opfedning af de stude, han fodrede med bærme – et restprodukt fra spritproduktionen. I 1936-1938 opførtes et andet markant bygningkompleks, nemlig [[Klintegården]], tegnet af ingeniør [[Hans Ove Christiansen\|Hans Ove Christiansen (1886-1971)]]. De to hvide blokke blev opført i jernbeton med samtidens funktionelle udtryk.

	===Ejendomme===		===Ejendomme===

MiaGulvadJørgensen med 30. nov. 2021, 07:46

2021-11-30T07:46:13Z

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2021, 09:46
Linje 64:		Linje 64:
	* [[Skovvejen 127]]		* [[Skovvejen 127]]
	* [[Skovvejen 129]]		* [[Skovvejen 129]]


	{{WaVE\|text=Skovvejen er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skovvejen er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

MiaGulvadJørgensen med 30. nov. 2021, 07:45

2021-11-30T07:45:47Z

← Ældre version		Versionen fra 30. nov. 2021, 09:45
Linje 64:		Linje 64:
	* [[Skovvejen 127]]		* [[Skovvejen 127]]
	* [[Skovvejen 129]]		* [[Skovvejen 129]]

			{{WaVE\|text=Skovvejen er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	== Skovvejen på AarhusArkivet ==		== Skovvejen på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 29. nov. 2021, 13:27

2021-11-29T13:27:47Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2021, 15:27
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:lines=
	56.~~16495403323213~~,10.~~217544781086556~~~[[Skovvejen~~]];~~		56.16338757209502,10.216221710599987:56.16419739886155,10.216945970500031:56.165240771213696,10.217744996202516:56.16573728830683, 10.218056967048092:56.16603396572177,10.21816463838818:56.166877869794746,10.218156355977149:56.16722680102432,10.218252984102866:56.16866092122765,10.218912816183613~Skovvejen~Fra Østbanetorvet og Kystvejen til Trøjborgvej og Dronning Margrethes Vej~red~0.40~10
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	~~\|zoom=15~~
	~~\|center=56.16495403323213,10.217544781086556~~
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
Linje 10:		Linje 8:
	[[Fil:000202074.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202074.jpg\|350px\|thumb\|right\|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra Mejlgades port, hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen".		'''Skovvejen''' er en indfaldsvej, der forbinder [[Østbanetorvet]] med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra [[Byporte\|Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for [[Riis Skov]]. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen".

	Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.		Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. Derudover kom Skovvejen til hænge sammen med [[Kystvejen]] efter anlæggelsen af denne i 1871.

Laura B.: /* Ejendomme */

2021-09-14T12:39:10Z

Ejendomme

@@ Linje 36: / Linje 36: @@
 * [[Skovvejen 67]]
 * [[Skovvejen 69]]
-* [[Skovvejen 93]]. Her blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], senere Aarhus-borgmester, født i 1910. Dengang var husnummeret 131.
+* [[Skovvejen 71]]
 == Skovvejen på AarhusArkivet ==

Laura B. med 9. sep. 2021, 07:06

2021-09-09T07:06:54Z

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2021, 09:06
Linje 29:		Linje 29:
	* [[Skovvejen 53]]		* [[Skovvejen 53]]
	* [[Skovvejen 55]]		* [[Skovvejen 55]]
	* [[Skovvejen 57]		* [[Skovvejen 57]]
	* [[Skovvejen 59]]		* [[Skovvejen 59]]
	* [[Skovvejen 61]]		* [[Skovvejen 61]]

Laura B. med 9. sep. 2021, 07:06

2021-09-09T07:06:42Z

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2021, 09:06
Linje 25:		Linje 25:
	* [[Skovvejen 11]]. Studestalden.		* [[Skovvejen 11]]. Studestalden.
	* [[Skovvejen 15\|Skovvejen 15-17]]		* [[Skovvejen 15\|Skovvejen 15-17]]
			* [[Skovvejen 19]]
	* [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening		* [[Skovvejen 21-51]]. Arbejdernes Byggeforening
			* [[Skovvejen 53]]
			* [[Skovvejen 55]]
			* [[Skovvejen 57]
			* [[Skovvejen 59]]
			* [[Skovvejen 61]]
			* [[Skovvejen 63]]
			* [[Skovvejen 65]]
			* [[Skovvejen 67]]
			* [[Skovvejen 69]]
	* [[Skovvejen 93]]. Her blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], senere Aarhus-borgmester, født i 1910. Dengang var husnummeret 131.		* [[Skovvejen 93]]. Her blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)\|Bernhardt Jensen]], senere Aarhus-borgmester, født i 1910. Dengang var husnummeret 131.