Skolevæsenet i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 26. feb. 2026, 09:57

2026-02-26T09:57:43Z

JanneMarieBarslev: /* Oversigt over købstadens skoler */

2026-02-04T07:32:41Z

Oversigt over købstadens skoler

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2026, 09:32
Linje 183:		Linje 183:
	* [[Sct. Annagades Skole]] - indviet 1950		* [[Sct. Annagades Skole]] - indviet 1950
	* [[Læssøesgades Skole]] - indviet 1921		* [[Læssøesgades Skole]] - indviet 1921
	* [[Rosenvangskolen]] - indviet 1928 (~~tidligere~~ [[Viby Kommune]])		* [[Rosenvangskolen]] - indviet 1928 (indtil 1970 [[Viby Kommune]])

	'''Vestbyen'''		'''Vestbyen'''

JanneMarieBarslev: /* Oversigt over købstadens skoler */

2026-02-04T07:26:00Z

Oversigt over købstadens skoler

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2026, 09:26
Linje 162:		Linje 162:
	'''Nordbyen'''		'''Nordbyen'''

	* [[Finsensgades Skole]]		* [[Finsensgades Skole]] - indviet 1907
	* [[Katrinebjergskolen]]		* [[Katrinebjergskolen]] - indviet 1957
	* [[Nørre Boulevards Skole]]		* [[Nørre Boulevards Skole]] - indviet 1893
	* [[Skovvangskolen]]		* [[Skovvangskolen]] - indviet 1937

	'''Midtbyen'''		'''Midtbyen'''

	* [[Brobjergskolen]]		* [[Brobjergskolen]] - indviet 1961 - sammenlægning af [[Valdemarsgades Skole]] og [[Frederiks Allés Skole]]
	* [[Christiansgades Skole]]		* [[Christiansgades Skole]] - indviet 1900
	* [[Frederiks Allés Skole]]		* [[Frederiks Allés Skole]] - indviet 1884
	* [[Ny Munkegades Skole]]		* [[Ny Munkegades Skole]] - indviet 1894
	* [[Paradisgades Skole]]		* [[Paradisgades Skole]] - indviet 1862
	* [[Samsøgades Skole]]		* [[Samsøgades Skole]] - indviet 1914
	* [[Valdemarsgades Skole]]		* [[Valdemarsgades Skole]] - indviet 1880

	'''Sydbyen'''		'''Sydbyen'''

	* [[Ingerslevs Boulevards Skole]]		* [[Ingerslevs Boulevards Skole]] - indviet 1903
	* [[N. J. Fjordsgades Skole]]		* [[N. J. Fjordsgades Skole]] - indviet 1910
	* [[Sct. Annagades Skole]]		* [[Sct. Annagades Skole]] - indviet 1950
	* [[Læssøesgades Skole]]		* [[Læssøesgades Skole]] - indviet 1921
	* [[Rosenvangskolen]]		* [[Rosenvangskolen]] - indviet 1928 (tidligere [[Viby Kommune]])

	'''Vestbyen'''		'''Vestbyen'''

	* [[Møllevangskolen]]		* [[Møllevangskolen]] - indviet 1951

	'''Privatskoler'''		'''Privatskoler'''

MiaGulvadJørgensen: /* I købmandens gård */

2023-11-10T10:28:13Z

I købmandens gård

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2023, 12:28
Linje 27:		Linje 27:

	====I købmandens gård====		====I købmandens gård====
	Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets ~~borgerskole~~]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på ~~[[Skolegade]]~~ [[Skolegade ~~44\|~~44]]. I [[~~Vor Frue Sogn\|~~Frue ~~sogn~~]] blev ~~skolen~~ placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.		Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets Borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade 44]]. [[Frue Sogns Borgerskole]] blev placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet i [[Vestergade 23]], der var hjørneejendommen til [[Østre Møllesti]]. Fattigskolen havde allerede til huse i [[Vor Frue Kloster\|hospitalet ved Vore Frue Kloster]] med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

	====Kæft, trit og retning====		====Kæft, trit og retning====

Phillip Stadsarkivet: /* Sydbyens Skoler */

2022-12-12T12:53:15Z

Sydbyens Skoler

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:53
Linje 137:		Linje 137:

	===Sydbyens Skoler===		===Sydbyens Skoler===
	[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg\|150px\|thumb\|right\|Arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]] stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]		[[Fil:Ludvig Adolph Petersen.jpg\|150px\|thumb\|right\|Arkitekten Ludvig Adolph Petersen stod i perioden 1903-1921 bag fem store skolebyggerier i Aarhus: [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i 1903, [[Finsensgades Skole]] i 1907, [[N.J. Fjordsgades Skole]] i 1910, [[Samsøgades Skole]] i 1914 og endeligt [[Læssøesgades Skole]] i 1921.]]

	Byens vækst og byens skoler har altid hængt uløseligt sammen. Indtil midten af 1800-tallet udgjorde et plankeværk langs [[Vester Allé]] og [[Sønder Allé]] byens sydlige bymur, og byens skoler – private såvel som kommunale – befandt sig alle indenfor få 100 meter. Bevægede aarhusianerene sig gennem en af byportene og gik yderligere sydpå befandt de sig snart i [[Viby Kommune]].		Byens vækst og byens skoler har altid hængt uløseligt sammen. Indtil midten af 1800-tallet udgjorde et plankeværk langs [[Vester Allé]] og [[Sønder Allé]] byens sydlige bymur, og byens skoler – private såvel som kommunale – befandt sig alle indenfor få 100 meter. Bevægede aarhusianerene sig gennem en af byportene og gik yderligere sydpå befandt de sig snart i [[Viby Kommune]].

Phillip Stadsarkivet: /* L.A. Petersens skolebygninger */

2022-12-12T12:53:05Z

L.A. Petersens skolebygninger

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:53
Linje 146:		Linje 146:
	Som den første af Frederiksbjergs nye byskoler blev [[Ingerslevs Boulevards Skole]] indviet i 17. august 1903 under navnet Frederiksbjerg Byskole. Biskoppen [[Johannes Clausen (1830-1905)]], [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmesteren]] og andre aarhus-spidsere kunne høre formanden for skolekommissionen [[Marinus Theodor Christiansen Lyngby\|pastor Lyngby]] takke [[Aarhus Byråd\|byrådet]], skoleudvalget og naturligvis Gud. Pastoren erklærede de tidligere tiders tørre ''”Indterpning”'' for død og understregede videre: ''”Vi slår ikke det gode ind i Børnene, vi elsker det frem.”'' Også overlærer [[Hans Carl Petersen\|H.C. Petersen]] fik ordet ved indvielsen, og med en tak til byen for det store og smukke offer som skole var, henvendte han sig til børnene (som ikke var til stede ved den højtidelige indvielse): ''”Vis i al jeres Færd, at I er taknemlige for de gode Forhold, I kommer til at arbejde under.”''		Som den første af Frederiksbjergs nye byskoler blev [[Ingerslevs Boulevards Skole]] indviet i 17. august 1903 under navnet Frederiksbjerg Byskole. Biskoppen [[Johannes Clausen (1830-1905)]], [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmesteren]] og andre aarhus-spidsere kunne høre formanden for skolekommissionen [[Marinus Theodor Christiansen Lyngby\|pastor Lyngby]] takke [[Aarhus Byråd\|byrådet]], skoleudvalget og naturligvis Gud. Pastoren erklærede de tidligere tiders tørre ''”Indterpning”'' for død og understregede videre: ''”Vi slår ikke det gode ind i Børnene, vi elsker det frem.”'' Også overlærer [[Hans Carl Petersen\|H.C. Petersen]] fik ordet ved indvielsen, og med en tak til byen for det store og smukke offer som skole var, henvendte han sig til børnene (som ikke var til stede ved den højtidelige indvielse): ''”Vis i al jeres Færd, at I er taknemlige for de gode Forhold, I kommer til at arbejde under.”''

	Skolen var en kærkommen aflastning for de pressede midtbyskoler, og efter blot fire år i funktion var bygningen proppet til det yderste med 1676! elever. Skolens arkitekt [[Ludvig Adolph Petersen]] måtte atter til tegnebrættet og i 1910 kunne [[N.J. Fjordsgades Skole]] indvies godt 100 meter længere nede ad gaden. I modsætning til Ingerslev Boulevards Skole blev Fjordsgades Skole en eksamensskole med både mellemskole- og realklasser.		Skolen var en kærkommen aflastning for de pressede midtbyskoler, og efter blot fire år i funktion var bygningen proppet til det yderste med 1676! elever. Skolens arkitekt Ludvig Adolph Petersen måtte atter til tegnebrættet og i 1910 kunne [[N.J. Fjordsgades Skole]] indvies godt 100 meter længere nede ad gaden. I modsætning til Ingerslev Boulevards Skole blev Fjordsgades Skole en eksamensskole med både mellemskole- og realklasser.

	Begge skoler lagde klasselokaler til både piger og drenge, men som tiden foreskrev det var både skolegården og undervisningen kønsopdelt. Skolerne var sågar indrettet med to lærerværelser – et til lærerne og et til lærerinderne.		Begge skoler lagde klasselokaler til både piger og drenge, men som tiden foreskrev det var både skolegården og undervisningen kønsopdelt. Skolerne var sågar indrettet med to lærerværelser – et til lærerne og et til lærerinderne.

Phillip Stadsarkivet: /* En ny borgerskole i Samsøgade */

2022-12-12T12:52:36Z

En ny borgerskole i Samsøgade

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:52
Linje 106:		Linje 106:
	Den store fokus på, og homogeniseringen af, skolevæsenet i Aarhus medførte også, at en langt større del af de skolepligtige børn faktisk kom i skole. Dette betød, at man i 1911 igen indgav en indstilling om bemyndigelse til oprettelse af en ny borgerskole.		Den store fokus på, og homogeniseringen af, skolevæsenet i Aarhus medførte også, at en langt større del af de skolepligtige børn faktisk kom i skole. Dette betød, at man i 1911 igen indgav en indstilling om bemyndigelse til oprettelse af en ny borgerskole.

	Man havde regnet sig frem til, at hvis den positive udvikling i elevantallet fortsatte, så ville man allerede i 1913 være løbe tør for plads i de nuværende skoler. Det blev hurtigt vedtaget, og den nye skole skulle ligge på det gamle [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] grund ved [[Samsøgade]]. I Januar 1912 blev skitserne til den nye skole fremført af arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen]], og april 1914 blev den nye skole på Samsøgade indviet. Dette skete med skolekommissionens formand [[Niels Johan Laursen (1855-1930)\|pastor Laursen]] citat fra ’’Den grimme ælling’’; ''”Der er kommet en ny! Den ny er den smukkeste!''”.		Man havde regnet sig frem til, at hvis den positive udvikling i elevantallet fortsatte, så ville man allerede i 1913 være løbe tør for plads i de nuværende skoler. Det blev hurtigt vedtaget, og den nye skole skulle ligge på det gamle [[Epidemisygehuset i Munkegade\|epidemisygehus]] grund ved [[Samsøgade]]. I Januar 1912 blev skitserne til den nye skole fremført af arkitekten [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|Ludvig Adolph Petersen]], og april 1914 blev den nye skole på Samsøgade indviet. Dette skete med skolekommissionens formand [[Niels Johan Laursen (1855-1930)\|pastor Laursen]] citat fra ’’Den grimme ælling’’; ''”Der er kommet en ny! Den ny er den smukkeste!''”.

	===Nordbyens skoler===		===Nordbyens skoler===

MiaGulvadJørgensen med 7. nov. 2022, 10:13

2022-11-07T10:13:51Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2022, 12:13
Linje 7:		Linje 7:
	De nye love krævede en nyordningen af '''skolevæsenet i Aarhus'''. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, [[Wolters privatskole\|Wolters]] eller [[Windings privatskole\|Windings]], eller på byens [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskole]].		De nye love krævede en nyordningen af '''skolevæsenet i Aarhus'''. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, [[Wolters privatskole\|Wolters]] eller [[Windings privatskole\|Windings]], eller på byens [[Fattigskolen i Grønnegade\|fattigskole]].

	Skoledirektionen med stiftsamtmand [[Frederik Julius Christian Güldencrone~~\|F.C.J. Güldencrone~~]] og provst [[O.A. Secher]] havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere.		Skoledirektionen med stiftsamtmand [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]] og provst [[O.A. Secher]] havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere.

	Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen.		Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen.

MiaGulvadJørgensen: /* I købmandens gård */

2022-06-07T07:34:19Z

I købmandens gård

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2022, 09:34
Linje 27:		Linje 27:

	====I købmandens gård====		====I købmandens gård====
	Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44\|44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.		Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44\|44]]. I [[Vor Frue Sogn\|Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

	====Kæft, trit og retning====		====Kæft, trit og retning====

MiaGulvadJørgensen: /* I købmandens gård */

2022-06-07T07:34:01Z

I købmandens gård

← Ældre version		Versionen fra 7. jun. 2022, 09:34
Linje 27:		Linje 27:

	====I købmandens gård====		====I købmandens gård====
	Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44\|44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen]]s gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.		Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. [[Domsognets borgerskole]] kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på [[Skolegade]] [[Skolegade 44\|44]]. I [[Frue sogn]] blev skolen placeret i [[Bendix Davidsen (1782-1857)\|Bendix Davidsens]] gård på hjørnet af [[Vestergade]]. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende [[Grønnegade]], og her forblev den.

	====Kæft, trit og retning====		====Kæft, trit og retning====