Skolebakken 7 - Versionshistorie

Hemik med 30. jul. 2026, 08:37

2026-07-30T08:37:11Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:11Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 85:		Linje 85:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].		* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Axel Johannes Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

2022-04-13T11:56:10Z

Text replacement - "Axel Johannes Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 13:56
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].		'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]].

	I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.		I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.
Linje 61:		Linje 61:
	Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].		Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].

	Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.		Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.

	En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.		En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:39

2021-09-17T10:39:47Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:39
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~16044208987859~~,10.~~214243388080538~~		\|center=56.15742255, 10.21276113
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:39

2021-09-17T10:39:29Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:39
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Laura B. med 30. aug. 2021, 11:52

2021-08-30T11:52:09Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:52
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].		'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:32

2021-06-23T09:32:05Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, ~~2019~~]]		[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].		'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].

Laura B.: /* Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden */

2021-05-18T07:21:46Z

Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:21
Linje 44:		Linje 44:
	Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet.		Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet.

	Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage.		Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Korn- og Foderstof Kompagniet\|Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage.

	I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M. Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[~~Aarhus~~ Konservative ~~Vælgerforening~~\|Aarhus Konservative Vælgerforenings]] kontor.		I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M. Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[Det Konservative Folkeparti\|Aarhus Konservative Vælgerforenings]] kontor.

	I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl Winther A/S]] (Kontormaskiner) og [[Schrøder og Jørgensen A/S]] (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7.		I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl Winther A/S]] (Kontormaskiner) og [[Schrøder og Jørgensen A/S]] (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7.

Laura B.: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-05-18T07:16:08Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 09:16
Linje 39:		Linje 39:
	Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6.		Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus\|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6.

	Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.		Bygningen på [[Mejlgade 6]] var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.

	====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====

Laura B.: /* Tidligere bebyggelse på matriklen */

2021-05-18T06:55:24Z

Tidligere bebyggelse på matriklen

← Ældre version		Versionen fra 18. maj 2021, 08:55
Linje 40:		Linje 40:

	Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.		Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen.

	I 1834 boede justitsråd [[David Niels Dorph Seidelin]] i ejendommen sammen med kammerjunker [[Ludvig Krabbe]], dragon [[Christian Pedersen]], løjtnant [[Jens Peter Seidelin]], cand. teolog [[Ivar Seidelin]] samt en række tjenestefolk og en oppasser.

	I 1845 rykkede [[Theodor von Freisleben\|Theodor v. Freisleben]] og [[Frederik Wilhelm Ferdinand Frederiksen]] ind på adressen sammen med ovennævnte. Justitsråd David Niel Dorph Seidelin var dog på dette tidspunkt afgået ved døden. Freisleben og Frederiksen var begge sekondløjtnanter ved det 3. Dragonregiment og medbragte tjenere og opvartere.

	Korpsintendant, generalkrigskommisær, kammerherre og borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]] boede i ejendommen mod Mejlgade i anden halvdel af 1800-tallet. Schmidten boede på ejendommens 1. sal, mens justitsråd og bankkasserer [[L.S. Fabricius]] boede i bygningens stueetage.

	I 1880’erne blev [[telegrafkontoret]]/[[telegrafstationen]] for Aarhus by oprettet i ejendommens stueetage. Denne lå i stueetagen frem til begyndelsen af 1900-tallet. Borgmester Ulrich Christian von Schmidtens gamle lejlighed på ejendommens første sal blev i denne periode opdelt og omlagt til både at fungere som privat bolig for byens borgmestre og borgmesterkontor. De senere borgmestre [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]] og [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Loentz Drechsel]] havde begge i begyndelsen af 1900-tallet både privatadresse og kontor på førstesalen. Lokalerne, der før havde været telegrafstation, blev i 1910’erne benyttet som [[byrådets ekspeditionskontor]]. Sidebygningen var beboet af et telegrafbud og en skomagermester.

	====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:52
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].		'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]].

← Ældre version		Versionen fra 30. jul. 2026, 10:37
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Skolebakken 7.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 7. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]].		'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på ti fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Johannes Høeg-Hansen]].

	I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.		I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

	{{WaVE\|text=Skolebakken 7 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skolebakken 7 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 22:		Linje 22:
	===Kulturhistorisk beskrivelse===		===Kulturhistorisk beskrivelse===
	====Baggrundshistorie====		====Baggrundshistorie====
	Den 22. juni 1914 ansøgte landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen ~~Kommunen~~ om lov til at opføre et grundmuret teglhængt vaaningshus (beboelseshus) på 4 etager, en høj kælder og en tagetage til beboelse på matriklen på Skolebakken 7. Bygningens kælder skulle benyttes til husbrug og butikker. Bygningens facade ville blive 25,42 meter bred, og ejendommen skulle få to sidebygninger til køkken, pigeværelser og trappe. Grunden havde et areal på 552 m2, og med den nye ejendom ville 348 m2 blive bebygget.		Den 22. juni 1914 ansøgte landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen kommunen om lov til at opføre et grundmuret teglhængt vaaningshus (beboelseshus) på fire etager, en høj kælder og en tagetage til beboelse på matriklen på Skolebakken 7. Bygningens kælder skulle benyttes til husbrug og butikker. Bygningens facade ville blive 25,42 meter bred, og ejendommen skulle få to sidebygninger til køkken, pigeværelser og trappe. Grunden havde et areal på 552 m<sup>2</sup>, og med den nye ejendom ville 348 m<sup>2</sup> blive bebygget.

	Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen.		Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde fem beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen.

	Projektet blev godkendt med betingelserne, at der over mansardbjælkerne ikke blev indrettet andre rum end dem, der var omgivet af lægteskillerum, at hele gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter sundhedskommissionens anvisning, at der i gården ikke blev anbragt noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv., og at de beboede arealer blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, samt at kælderetagen ikke blev benyttet til beboelse, men kun til forretningsbrug.		Projektet blev godkendt med betingelserne, at der over mansardbjælkerne ikke blev indrettet andre rum end dem, der var omgivet af lægteskillerum, at hele gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter sundhedskommissionens anvisning, at der i gården ikke blev anbragt noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv., og at de beboede arealer blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, samt at kælderetagen ikke blev benyttet til beboelse, men kun til forretningsbrug.

	Derudover underskrev landinspektør O.S. Sørensen og ~~Arkitekt~~ Høeg-Hansen en deklaration den 29/4 1915. Her forpligtigede de sig selv og alle fremtidige ejere af matrikel 859 til aldrig at benytte den frie kalkede nordre gavl og bagmur til reklamer. Derudover forpligtigede de sig til at vedligeholde kalkningen ”paa en efter Bygningskommissionens Skøn tilfredsstillende Maade”.		Derudover underskrev landinspektør O.S. Sørensen og arkitekt Høeg-Hansen en deklaration den 29. april 1915. Her forpligtigede de sig selv og alle fremtidige ejere af matrikel 859 til aldrig at benytte den frie kalkede nordre gavl og bagmur til reklamer. Derudover forpligtigede de sig til at vedligeholde kalkningen ''”paa en efter Bygningskommissionens Skøn tilfredsstillende Maade”''.

	I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. september 1914 læse om de nye, luksuriøse lejligheder i ejendommen. Heri fremgik det, at lejlighederne havde 10 værelser, der dog kunne deles op efter behov, hvis man eksempelvis ønskede at benytte den ene del til kontor og den anden til beboelse.		I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. september 1914 læse om de nye, luksuriøse lejligheder i ejendommen. Heri fremgik det, at lejlighederne havde ti værelser, der dog kunne deles op efter behov, hvis man eksempelvis ønskede at benytte den ene del til kontor og den anden til beboelse.

	Ved udgravningen til den nye ejendom på Kystvejen 7 stødte på en 600 år gammel brønd. I brønden lå der flere krukker og krus, der blev sendt til videre undersøgelser hos [[Aarhus Museum]].		Ved udgravningen til den nye ejendom på Kystvejen 7 stødte man på en 600 år gammel brønd. I brønden lå der flere krukker og krus, der blev sendt til videre undersøgelser hos [[Aarhus Museum]].

	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		====Tidligere bebyggelse på matriklen====
Linje 61:		Linje 61:
	Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].		Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]].

	Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, ~~Landinspektør~~ O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen ~~(1877-1947)]]~~, der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.		Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, Axel Johannes Høeg-Hansen, der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912.

	En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver.		En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur- og jagtmotiver.

	Det var generelt et velstående klientel, der fandtes i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer.		Det var generelt et velstående klientel, der fandtes i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer.
Linje 70:		Linje 70:
	Ejendommen på Skolebakken 7 har fem etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med flere tagkviste, karnapper og altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en gesims muret med puds og stuk. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten, og taget er et saddeltag, heltag og mansardtag. Bygningens dør og vinduer er nye.		Ejendommen på Skolebakken 7 har fem etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med flere tagkviste, karnapper og altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en gesims muret med puds og stuk. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten, og taget er et saddeltag, heltag og mansardtag. Bygningens dør og vinduer er nye.

	At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 3 hænger blandt andet sammen med, at det er en ~~10-fags~~ ejendom med ydre karnap og altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, fine detaljer i natursten, puds, cement og metal samt lodrette skulpturelle elementer (søjler).		At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 3 hænger blandt andet sammen med, at det er en tifags ejendom med ydre karnap og altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, fine detaljer i natursten, puds, cement og metal samt lodrette skulpturelle elementer (søjler).

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===
Linje 102:		Linje 102:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 7, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=81290		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 7, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=81290
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 7		*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 7
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 6