Skolebakken 5 - Versionshistorie

Hemik med 23. feb. 2026, 09:04

2026-02-23T09:04:40Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:02Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 98:		Linje 98:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].		* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].

Phillip Stadsarkivet med 23. feb. 2023, 14:07

2023-02-23T14:07:52Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2023, 16:07
Linje 24:		Linje 24:
	I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen.		I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen.

	[[Christian Frühstück Nielsen]] var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]] .		Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]] .

	Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en manzardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue.		Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en manzardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue.

Phillip Stadsarkivet med 23. feb. 2023, 14:03

2023-02-23T14:03:18Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2023, 16:03
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]]~~, mens~~ arkitekten ~~var~~ [[Christian Frühstück Nielsen]].		'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]] efter tegninger af arkitekten [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]].

	I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.		I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:40

2021-09-17T10:40:30Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:40
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~16044208987859~~,10.~~214243388080538~~		\|center=56.15717129, 10.2126316
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

Laura B. med 30. aug. 2021, 11:53

2021-08-30T11:53:15Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:53
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].		'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:12:34Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:12
Linje 83:		Linje 83:
	Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.		Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

Phillip Stadsarkivet: /* Arkitektonisk beskrivelse */

2021-06-29T11:11:31Z

Arkitektonisk beskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 13:11
Linje 81:		Linje 81:
	At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.		At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.

	Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken.		Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===

Phillip Stadsarkivet med 29. jun. 2021, 10:49

2021-06-29T10:49:57Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2021, 12:49
Linje 81:		Linje 81:
	At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.		At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.

			Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken.

	===Miljøbeskrivelse===		===Miljøbeskrivelse===
Linje 123:		Linje 123:
	* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 9. oktober 1913		* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 9. oktober 1913
	* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. marts 1914		* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. marts 1914
			* Victor Jensen. Klunketid og Krigsår. Århus omkring år 1900 og under besættelse 1940-45. Århus byhistoriske Udvalg. 1968.

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Laura B. med 23. jun. 2021, 09:32

2021-06-23T09:32:21Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 11:32
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, ~~2019~~]]		[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

	'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].		'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 13:53
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].		'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]], mens arkitekten var [[Christian Frühstück Nielsen]].

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2026, 11:04
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Skolebakken 5.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 5. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 16:		Linje 16:
	I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.		I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.		Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

	{{WaVE\|text=Skolebakken 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skolebakken 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 24:		Linje 24:
	I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen.		I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen.

	Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]] .		Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]].

	Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en ~~manzardetage~~. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue.		Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en mansardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og en strygestue.

	Af [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at bygningen stod færdig i marts 1914. Den 14. marts 1914 reklamerede P. Davidsen for sin nye ejendom, der, udover lejligheder til beboelse, også havde kontor og butikslokaler til leje. Havde det interesse, kunne man kontakte Davidsen på telefon 1644.		Af [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at bygningen stod færdig i marts 1914. Den 14. marts 1914 reklamerede P. Davidsen for sin nye ejendom, der - udover lejligheder til beboelse - også havde kontor og butikslokaler til leje. Havde det interesse, kunne man kontakte Davidsen på telefon 1644.

	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		====Tidligere bebyggelse på matriklen====
Linje 44:		Linje 44:
	Lige efter opførelsen af den nye ejendom i 1914 rykkede enkefru [[M. Nielsen]] sin legetøjsforretning ind i ejendommens kælderetage. I samme periode åbnede cigarhandler [[A. Sørensen]] en cigarforretning i bygningens kælderlokaler.		Lige efter opførelsen af den nye ejendom i 1914 rykkede enkefru [[M. Nielsen]] sin legetøjsforretning ind i ejendommens kælderetage. I samme periode åbnede cigarhandler [[A. Sørensen]] en cigarforretning i bygningens kælderlokaler.

	I slutningen af 1920’erne og 1930’erne var cigarforretningen blevet overdraget til [[T. Westergaard]], mens [[Argentinas Vicekonsulat]] rykkede ind i ejendommens stueetage. Her havde konsulen også kontor og kontortid mellem 11 og 14.		I slutningen af 1920’erne og 1930’erne var cigarforretningen blevet overdraget til [[T. Westergaard]], mens [[Argentinas Vicekonsulat]] rykkede ind i ejendommens stueetage. Her havde konsulen også kontor med kontortid mellem 11 og 14.

	I 1940’erne havde [[A/S Siemens]] (elektriske artikler) fået lokaler i ejendommens kælderetage. Ingeniør [[I.O. Christensen]] flyttede i 1945 sin tegnestue til ejendommens 1. sal, og tandtekniker [[Ingeborg Gregersen]] havde klinik i stueetagen. I en note i [[Aarhus Stiftstidende]] den 9. september 1944 reklamerede Gregersen for sin forretning. Gregersen påpegede vigtigheden i at lægge vægt på tyggeevnen ved anskaffelsen af nye tænder: ”thi det er al den største Betydning, at Deres Protese bliver bygget, saa den fuldkommen opfylder de naturlige tænders funktion”.		I 1940’erne havde [[A/S Siemens]] (elektriske artikler) fået lokaler i ejendommens kælderetage. Ingeniør [[I.O. Christensen]] flyttede i 1945 sin tegnestue til ejendommens 1. sal, og tandtekniker [[Ingeborg Gregersen]] havde klinik i stueetagen. I en note i Aarhus Stiftstidende den 9. september 1944 reklamerede Gregersen for sin forretning. Gregersen påpegede vigtigheden af at lægge vægt på tyggeevnen ved anskaffelsen af nye tænder: ''”thi det er al den største Betydning, at Deres Protese bliver bygget, saa den fuldkommen opfylder de naturlige tænders funktion”''.

	I 1950’erne og 1960’erne fandtes [[Britgods A/S Autogummi en gros]] og [[Langer Andersen og co. Manufaktur og Tricotage en gros]] på ejendommens stueetage. Jørgen Nielsen (skrivemaskiner) flyttede ind i ejendommens kælderetage.		I 1950’erne og 1960’erne fandtes [[Britgods A/S Autogummi en gros]] og [[Langer Andersen og co. Manufaktur og Tricotage en gros]] på ejendommens stueetage. Jørgen Nielsen (skrivemaskiner) flyttede ind i ejendommens kælderetage.

	I 1980’erne lå møbelhandleren [[A.M. Krøyer & Co. ApS]] i ejendommen. Ved forretningens åbning i 1982 kunne man få tilbud på møbler~~. F~~.eks. et afsyret ~~”frueskrivebord”~~ m/opsats til 990 kr., to afsyrede kommoder til 900 kr., en afsyret dobbeltsend m/2 springmadrasser til 1.400 kr. og en dragkiste til 2.700 kr. Enkeltsenge kostede 400 kr.		I 1980’erne lå møbelhandleren [[A.M. Krøyer & Co. ApS]] i ejendommen. Ved forretningens åbning i 1982 kunne man få tilbud på møbler, f.eks. et afsyret 'frueskrivebord' m/opsats til 990 kr., to afsyrede kommoder til 900 kr., en afsyret dobbeltsend m/2 springmadrasser til 1.400 kr. og en dragkiste til 2.700 kr. Enkeltsenge kostede 400 kr.

	Skolebakken 5 lagde i 1880’erne også lokaler til vinforretningen [[Vin & Grafik]]. I anledningen af vinforretningens åbning i 1983 fremgik det i Aarhus Stiftstidende, at man kunne få tilbudt smagsprøver på kvalitetsvine og se grafik i de to særudstillinger af kunstnerne Mogens Balle og Makovsky. Desuden kunne man købe grafik af bl.a. Miro, Chagall og Braque fra 250 kr.		Skolebakken 5 lagde i 1880’erne også lokaler til vinforretningen [[Vin & Grafik]]. I anledningen af vinforretningens åbning i 1983 fremgik det i Aarhus Stiftstidende, at man kunne få tilbudt smagsprøver på kvalitetsvine og se grafik i de to særudstillinger af kunstnerne Mogens Balle og Makovsky. Desuden kunne man købe grafik af bl.a. Miro, Chagall og Braque fra 250 kr.

	Aktieselskabet [[K. Thygesen]] og arkitekt-og ejendomsfirmaet [[MI CASA]] flyttede ligeledes til Skolebakken 5 i 1980’erne.		Aktieselskabet [[K. Thygesen]] og arkitekt- og ejendomsfirmaet [[MI CASA]] flyttede ligeledes til Skolebakken 5 i 1980’erne.

	I 1990’erne kunne man få massage og idrætsrådgivning i [[Helseklinikken]] på Skolebakken 5. Helseklinikken var en privatklinik, der specialiserede sig i behandling af idrætsskader. Klinikken kunne blandt andet tilbyde hjælp til genoptræning og hjemmebehandling.		I 1990’erne kunne man få massage og idrætsrådgivning i [[Helseklinikken]] på Skolebakken 5. Helseklinikken var en privatklinik, der specialiserede sig i behandling af idrætsskader. Klinikken kunne blandt andet tilbyde hjælp til genoptræning og hjemmebehandling.
Linje 64:		Linje 64:
	I Aarhus Stiftstidende kunne man den 9. oktober 1913 læse, at bygherren, tømrermester Davidsen, havde købt ejendommen nr. 4 på Mejlgade for ca. 60.000 kr. Davidsen havde i den forbindelse sikret sig byrådets tilsagn om, at Skolebakken (promenaden) ud for ejendommen måtte sløjfes til fordel for en gade med kørebane, således at man nu kunne opføre bygninger der.		I Aarhus Stiftstidende kunne man den 9. oktober 1913 læse, at bygherren, tømrermester Davidsen, havde købt ejendommen nr. 4 på Mejlgade for ca. 60.000 kr. Davidsen havde i den forbindelse sikret sig byrådets tilsagn om, at Skolebakken (promenaden) ud for ejendommen måtte sløjfes til fordel for en gade med kørebane, således at man nu kunne opføre bygninger der.

	Modstanden mod det nye byggeri på Skolebakken fremgik af samme avis. I et læserbrev skrev en vred aarhusborger, at han håbede at nyheden om, at der skulle opføres ejendomme på Skolebakken, var en fejl. Forfatteren skrev: ”At berøve os Skolebakken i sin nuværende skikkelse og gøre den til noget af et gadeparti, vil nærme sig vandalisme”. Dernæst tilføjede han, at han ~~håbede på~~, hvis det skulle blive til virkelighed, at Aarhus Stiftstidende som altid ville vise sin ”udprægede bypatriotisme og bekæmpe en sådan plan”.		Modstanden mod det nye byggeri på Skolebakken fremgik af samme avis. I et læserbrev skrev en vred aarhusborger, at han håbede at nyheden om, at der skulle opføres ejendomme på Skolebakken, var en fejl. Forfatteren skrev: ''”At berøve os Skolebakken i sin nuværende skikkelse og gøre den til noget af et gadeparti, vil nærme sig vandalisme”''. Dernæst tilføjede han, at han, hvis det skulle blive til virkelighed, håbede på, at Aarhus Stiftstidende som altid ville vise sin ''”udprægede bypatriotisme og bekæmpe en sådan plan”''.

	Avisen responderede på opslaget og gjorde det klart, at de heller ikke just var begejstrede over, at man ville nedlægge promenaden til fordel for ny bebyggelse. Avisen tilføjede dog, at det ikke kunne betale sig at sætte en ”ustemning” i gang i den anledning, da det næppe ville hjælpe. Til gengæld måtte man blot håbe, at træerne langs stien ville blive bevaret, selvom den blev sløjfet.		Avisen responderede på opslaget og gjorde det klart, at de heller ikke just var begejstrede over, at man ville nedlægge promenaden til fordel for ny bebyggelse. Avisen tilføjede dog, at det ikke kunne betale sig at sætte en ”ustemning” i gang i den anledning, da det næppe ville hjælpe. Til gengæld måtte man blot håbe, at træerne langs stien ville blive bevaret, selvom den blev sløjfet.
Linje 74:		Linje 74:

	=====Opgøret med skure-konen=====		=====Opgøret med skure-konen=====
	I slutningen af 1980’erne fik en af beboerne på Skolebakken 5 stor omtale i de lokale medier. [[Lizzy Nielsen]] havde startet et rengøringsfirma ved navn [[Erhvervs-Rengøring]] fra adressen og ønskede at gøre op med samfundets negative syn på rengøringsfaget. Nielsen udtalte til datidens aviser, at ”skurekonen for længst er død og afløst af rengøringsassistenten”.		I slutningen af 1980’erne fik en af beboerne på Skolebakken 5 stor omtale i de lokale medier. [[Lizzy Nielsen]] havde startet et rengøringsfirma ved navn [[Erhvervs-Rengøring]] fra adressen og ønskede at gøre op med samfundets negative syn på rengøringsfaget. Nielsen udtalte til datidens aviser, at ''”skurekonen for længst er død og afløst af rengøringsassistenten”''.

	Lizzy Nielsen havde selv tidligere stiftet bekendtskab med universitetsverdenen og efter sin mands sygdom besluttede hun sig for at blive selvstændig i rengøringsbranchen. Hun gik ind i faget med undren over den manglende respekt og lave status, der blev tilknyttet rengøringsarbejde. Med ønsket om at få gensidig respekt mellem virksomheden og rengøringsassistenten, og derved også skabe værdige arbejdsforhold, skulle de ansatte i virksomheden gennemgå kurser. Derudover blev de kendte rengøringskitler skiftet ud med behageligt joggingtøj.		Lizzy Nielsen havde selv tidligere stiftet bekendtskab med universitetsverdenen og efter sin mands sygdom besluttede hun sig for at blive selvstændig i rengøringsbranchen. Hun gik ind i faget med undren over den manglende respekt og lave status, der blev tilknyttet rengøringsarbejde. Med ønsket om at få gensidig respekt mellem virksomheden og rengøringsassistenten og derved også skabe værdige arbejdsforhold skulle de ansatte i virksomheden gennemgå kurser. Derudover blev de kendte rengøringskitler skiftet ud med behageligt joggingtøj.

	===Arkitektonisk beskrivelse===		===Arkitektonisk beskrivelse===
	Ejendommen på Skolebakken 5 har seks etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med tagkviste, der også er facadekviste og frontkviste. Ejendommen har to karnapper og 10 altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten. Taget er et saddeltag, heltag og mansardtag med tagdækning af tegl. Bygningen har en fyldningsdør og retkantede vinduer.		Ejendommen på Skolebakken 5 har seks etager, en høj kælder og en tagetage. Det er en enfløjet bygning med tagkviste, der også er facadekviste og frontkviste. Ejendommen har to karnapper og ti altaner. Bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens sokkel er af granit og kampesten. Taget er et saddeltag, heltag og mansardtag med tagdækning af tegl. Bygningen har en fyldningsdør og retkantede vinduer.

	At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.		At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen.

	Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.		Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken, før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen, der er afbilledet på vejen lige over trappen, er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson, der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet.

	=== Miljøbeskrivelse ===		=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 115:		Linje 115:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 5, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=73601		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 5, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=73601
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 5		*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 5
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 4		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 4