Skolebakken 17 - Versionshistorie

Hemik med 26. jun. 2026, 10:31

2026-06-26T10:31:09Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:11Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 99:		Linje 99:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].		* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].

Dannbj med 13. jul. 2023, 09:17

2023-07-13T09:17:27Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2023, 11:17
Linje 52:		Linje 52:

	Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.		Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.



	I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.		I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.

Dannbj med 13. jul. 2023, 09:17

2023-07-13T09:17:00Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2023, 11:17
Linje 44:		Linje 44:

	Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne.		Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne.

			Omkring 1920 havde [[De forenede jydske Produktforretninger]] adresse her.

	I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.		I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.

Dannbj med 11. jul. 2023, 11:08

2023-07-11T11:08:26Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2023, 13:08
Linje 47:		Linje 47:
	I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.		I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.

	I 1920’erne havde [[Dansk Andels-Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.		I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.

	Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.		Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 14:21

2023-01-03T14:21:50Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2023, 16:21
Linje 61:		Linje 61:
	Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse.		Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront\|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse.

	[[Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]].		[[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]].

	=====Nyt hotel med bodega=====		=====Nyt hotel med bodega=====

Skjold Andreas Arendt med 2. nov. 2022, 10:03

2022-11-02T10:03:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2022, 12:03
Linje 47:		Linje 47:
	I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.		I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.

	I 1920’erne havde [[Dansk Andels-Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal. I ~~1940~~ åbnede [[Moster Mette]], ~~der var~~ en restaurant, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.		I 1920’erne havde [[Dansk Andels-Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.

			Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Moter-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.



	I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.		I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.
Linje 113:		Linje 117:
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
			* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234
	*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17		*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17
	* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken		* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken

Laura B. med 28. jan. 2022, 07:35

2022-01-28T07:35:52Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2022, 09:35
Linje 4:		Linje 4:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~16044208987859~~,10.~~214243388080538~~		\|center=56.15804968, 10.2130836
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:38

2021-09-17T10:38:32Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:38
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 17.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]		[[Fil:Skolebakken 17.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]
Linje 15:		Linje 15:

	[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]]		[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]]

	'''Skolebakken 17''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Ejendommen har facade ud mod [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Til højre for bygningen ligger [[Skt. Olufs Kirkegård]] og [[Skt. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]].		'''Skolebakken 17''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Ejendommen har facade ud mod [[Den historiske havnefront\|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Til højre for bygningen ligger [[Skt. Olufs Kirkegård]] og [[Skt. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]].

Laura B. med 15. sep. 2021, 08:58

2021-09-15T08:58:07Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2021, 10:58
Linje 20:		Linje 20:
	Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.		Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt ~~bevaringsværdig~~ efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.		Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

	{{WaVE\|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2026, 12:31
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skolebakken 17.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]		[[Fil:Skolebakken 17.JPG\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken 17. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

	[[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]]		[[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg\|350px\|thumb\|right\|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]]

	[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]]		[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]]
Linje 19:		Linje 19:
	Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.		Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.

	Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes ~~Save~~-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.		Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

	{{WaVE\|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 31:		Linje 31:
	[[Skolebakken]] befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Før anlæggelsen af promenaden i 1862, gik [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler helt ned til kysten, og det område, der nu er Skolebakken, var på dette tidspunkt Mejlgades baghaver. Stranden herudfor blev blandt andet benyttet som losseplads og besørgelsessted for [[katedralskolen\|katedralskolens]] elever. Ved promenadens opførelse blev området i større grad et forsamlingssted for byens indbyggere. Skolebakken 17 var en af de første bygninger, der blev opført ved den nye promenade. De andre bygninger på strækningen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet.		[[Skolebakken]] befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Før anlæggelsen af promenaden i 1862, gik [[Mejlgade\|Mejlgades]] matrikler helt ned til kysten, og det område, der nu er Skolebakken, var på dette tidspunkt Mejlgades baghaver. Stranden herudfor blev blandt andet benyttet som losseplads og besørgelsessted for [[katedralskolen\|katedralskolens]] elever. Ved promenadens opførelse blev området i større grad et forsamlingssted for byens indbyggere. Skolebakken 17 var en af de første bygninger, der blev opført ved den nye promenade. De andre bygninger på strækningen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet.

	I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken, blev fundet ”kranier og menneskeben i stor mængde”. Det blev forklaret med, at [[Skt. Olufs Kirkegård]] også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge, hvor meget modstand de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man i stedet samlede knoglerne ind og gravede dem ned på kirkegården.		I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken, blev fundet ''”kranier og menneskeben i stor mængde”''. Det blev forklaret med, at [[Skt. Olufs Kirkegård]] også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge, hvor meget modstand de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man i stedet samlede knoglerne ind og gravede dem ned på kirkegården.

	====Tidligere bebyggelse på matriklen====		====Tidligere bebyggelse på matriklen====
Linje 38:		Linje 38:
	Tidligere fandtes en ejendom med værksted på matriklen, der hvor [[Mejlgade 20]] ligger i dag. I første halvdel af 1800-tallet boede der både sadelmagere, tapetserere og pottemagere. [[Johannes Nielsen]] og hans familie levede blandt andet i ejendommen. Johannes Nielsen var pottemager og havde løbende logerende boende. I 1856 overtog købmand [[L. Larsen]] matriklen og opførte en købmandsgård på grunden mod Mejlgade. På stykket langs Skt. Olufs Gade blev et pakhus opført.		Tidligere fandtes en ejendom med værksted på matriklen, der hvor [[Mejlgade 20]] ligger i dag. I første halvdel af 1800-tallet boede der både sadelmagere, tapetserere og pottemagere. [[Johannes Nielsen]] og hans familie levede blandt andet i ejendommen. Johannes Nielsen var pottemager og havde løbende logerende boende. I 1856 overtog købmand [[L. Larsen]] matriklen og opførte en købmandsgård på grunden mod Mejlgade. På stykket langs Skt. Olufs Gade blev et pakhus opført.

	I anden halvdel af 1800-tallet overtog snedkermester R. Christiansen gården på Mejlgade 20, hvor han startede et møbelmagasin. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse om etableringen af det nye møbelmagasin, hvor der fandtes ”et større Udvalg af saavel fine som ordinaire Meubler, der til billige Priser anbefales til et æret Publikums Opmærksomhed”. I slutningen af 1800-tallet blev R. Christiansens møbelmagasin på Mejlgade 20 til A. Christiansen og Co’s møbelfabrik. Christiansen ejede hele matrikel 866 og var også ejeren af den bygning, der i 1890 blev opført på den del af grunden, der førte mod kysten, og som senere skulle blive til Skolebakken 17.		I anden halvdel af 1800-tallet overtog snedkermester R. Christiansen gården på Mejlgade 20, hvor han startede et møbelmagasin. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse om etableringen af det nye møbelmagasin, hvor der fandtes ''”et større Udvalg af saavel fine som ordinaire Meubler, der til billige Priser anbefales til et æret Publikums Opmærksomhed”''. I slutningen af 1800-tallet blev R. Christiansens møbelmagasin på Mejlgade 20 til A. Christiansen og Co’s møbelfabrik. Christiansen ejede hele matrikel 866 og var også ejeren af den bygning, der i 1890 blev opført på den del af grunden, der førte mod kysten, og som senere skulle blive til Skolebakken 17.

	====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====		====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Linje 51:		Linje 51:
	I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.		I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.

	Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, "[[Moster Mette]]", et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus ~~Moter~~-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.		Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, [[Moster Mette]], et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Motor-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.

	I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.		I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.

	Fra 1968 rykkede [[Hotel Windsor]] ind på adressen, og i 1983 åbnede ~~ind~~ en fiskehandler og restaurant ’[[Fiskekælderen]]’ under hotellets bodega. Fiskekælderen flyttede i 1992 til stueetagen og bodegaens gamle lokaler blev nu til en restaurant med navnet ’[[Fisk & Bøf]]’.		Fra 1968 rykkede [[Hotel Windsor]] ind på adressen, og i 1983 åbnede en fiskehandler og restaurant [[Fiskekælderen]] under hotellets bodega. Fiskekælderen flyttede i 1992 til stueetagen og bodegaens gamle lokaler blev nu til en restaurant med navnet [[Fisk & Bøf]].

	====Bygningen og Aarhushistorien====		====Bygningen og Aarhushistorien====
Linje 68:		Linje 68:
	Restauranten skulle blive indrettet ”i almuestil” med pejs, eg og læder. Filt blev lagt på gulvene og automatiske vandstrålingsafbrydere ville blive sat op på toiletterne – i hvert fald herretoiletterne. Ombygningen krævede at tobakshandler Møller rykkede ud af sin butik, og så ville byggeriet stå færdig i september samme år. Enkeltværelser kostede fra 15 til 23 kr. for en nat. Dobbeltværelser fra 23 til 48 kr.		Restauranten skulle blive indrettet ”i almuestil” med pejs, eg og læder. Filt blev lagt på gulvene og automatiske vandstrålingsafbrydere ville blive sat op på toiletterne – i hvert fald herretoiletterne. Ombygningen krævede at tobakshandler Møller rykkede ud af sin butik, og så ville byggeriet stå færdig i september samme år. Enkeltværelser kostede fra 15 til 23 kr. for en nat. Dobbeltværelser fra 23 til 48 kr.

	Pengene til ombygningen kom fra [[Erik Rasmussen]] og [[J. Hasager]], der blandt andet også stod bag finansieringen af ’[[Ambassadør]]’ og ’[[Peter Gift]]’.		Pengene til ombygningen kom fra [[Erik Rasmussen]] og [[J. Hasager]], der blandt andet også stod bag finansieringen af [[Ambassadør]] og [[Peter Gift]].

	Den 19. november 1968 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at hotel Windsor nu havde fået en ny bodega ”som i gamle dage”. Avisen understregede, at bodegaen var ”Centralt beliggende og med en atmosfære, der får alle gæsterne til at føle sig ”hjemme” — en atmosfære, der gør WINDSOR BODEGA til noget helt specielt”. Næste dag kunne avisen med tilfredshed berette, at lokalet var smukt restaureret, og at stolene var ”de gode, gamle fra Peter Gift”. Bodegaen fik senere navnet ’[[Windsor Pub]]’.		Den 19. november 1968 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at hotel Windsor nu havde fået en ny bodega ”som i gamle dage”. Avisen understregede, at bodegaen var ''”Centralt beliggende og med en atmosfære, der får alle gæsterne til at føle sig ”hjemme” — en atmosfære, der gør WINDSOR BODEGA til noget helt specielt”''. Næste dag kunne avisen med tilfredshed berette, at lokalet var smukt restaureret, og at stolene var ''”de gode, gamle fra Peter Gift”''. Bodegaen fik senere navnet [[Windsor Pub]].

	=====Fiskekælderen=====		=====Fiskekælderen=====
	I 1983 åbnede Aarhus’ første fiskerestaurant ’[[Fiskekælderen]]’ under Windsor Pub i kælderen på Skolebakken 17. Her kunne man blandt andet få fransk fiskesuppe, gravad laksekotelet, kammuslinger, torsk en cocotte og vol au vent.		I 1983 åbnede Aarhus’ første fiskerestaurant [[Fiskekælderen]] under Windsor Pub i kælderen på Skolebakken 17. Her kunne man blandt andet få fransk fiskesuppe, gravad laksekotelet, kammuslinger, torsk en cocotte og vol au vent.

	Af Aarhus Stiftstidende fra den 19. marts 1983 fremgik det, at indehaveren, [[Jan Kock Jensen]], selv måtte stå og ryge hjemmerøgede ørreder over køkkengassens stærke varme. Avisens journalist beskrev restauranten med rosende vendinger, idet det indtil da havde været svært ”at få bid på krogen”, hvis man havde lyst til fisk i Aarhus-området. Kun friturestegte fiskefileter fremgik af menukortene på de andre restauranter. Journalisten undrede sig over, ”at det i en by ved havet, hvor fisk i den grad optager sindene, ikke har været til at købe sig til smagsprøver”. Hidtil havde der kun været en lunken interesse for fisk. Avisen skrev: ”Indehaveren Fiskekælderen, Jan Kock Jensen, der også er kok, har taget konsekvensen, er sprunget ud på det dybe vand og præsenterer et omfattende, fristende spisekort”.		Af Aarhus Stiftstidende fra den 19. marts 1983 fremgik det, at indehaveren [[Jan Kock Jensen]] selv måtte stå og ryge hjemmerøgede ørreder over køkkengassens stærke varme. Avisens journalist beskrev restauranten med rosende vendinger, idet det indtil da havde været svært ''”at få bid på krogen”'', hvis man havde lyst til fisk i Aarhus-området. Kun friturestegte fiskefileter fremgik af menukortene på de andre restauranter. Journalisten undrede sig over, ''”at det i en by ved havet, hvor fisk i den grad optager sindene, ikke har været til at købe sig til smagsprøver”''. Hidtil havde der kun været en lunken interesse for fisk. Avisen skrev: ''”Indehaveren Fiskekælderen, Jan Kock Jensen, der også er kok, har taget konsekvensen, er sprunget ud på det dybe vand og præsenterer et omfattende, fristende spisekort”''.

	===Arkitektonisk beskrivelse===		===Arkitektonisk beskrivelse===
Linje 116:		Linje 116:
	*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090		*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
	* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990		* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234
	*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17		*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17