Skolebakken - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Bortskyldninger og drivtømmer */

2026-09-11T09:15:09Z

Bortskyldninger og drivtømmer

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:15
Linje 24:		Linje 24:

	=== Bortskyldninger og drivtømmer ===		=== Bortskyldninger og drivtømmer ===
	Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] inspektør [[[[Jens Stougaard (1761-1838)]]]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.		Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] inspektør [[Jens Stougaard (1761-1838)]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.

	Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.		Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

JanneMarieBarslev: /* Bortskyldninger og drivtømmer */

2026-09-11T09:14:56Z

Bortskyldninger og drivtømmer

← Ældre version		Versionen fra 11. sep. 2026, 11:14
Linje 24:		Linje 24:

	=== Bortskyldninger og drivtømmer ===		=== Bortskyldninger og drivtømmer ===
	Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør [[J. Stougaard]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.		Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] inspektør [[[[Jens Stougaard (1761-1838)]]]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.

	Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.		Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

Hemik med 23. feb. 2026, 08:50

2026-02-23T08:50:38Z

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2023, 13:55

2023-12-19T13:55:25Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2023, 15:55
Linje 12:		Linje 12:

	Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.		Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.

			{{WaVE\|text=Skolebakken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	=== Affaldsproblemer ===		=== Affaldsproblemer ===
Linje 55:		Linje 57:
	* [[Skolebakken 11]]		* [[Skolebakken 11]]
	* [[Skolebakken 17]]		* [[Skolebakken 17]]

	~~{{WaVE\|text=Skolebakken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}~~

	== Skolebakken på Aarhusarkivet ==		== Skolebakken på Aarhusarkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2023, 13:54

2023-12-19T13:54:27Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2023, 15:54
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]		[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]

	'''Skolebakken''' er en vej på kyststrækningen i ~~for~~ Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.		'''Skolebakken''' er en vej på kyststrækningen i det centrale Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.

	Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.		Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.

Phillip Stadsarkivet med 19. dec. 2023, 13:53

2023-12-19T13:53:45Z

← Ældre version		Versionen fra 19. dec. 2023, 15:53
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]		[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]

	'''Skolebakken''' blev anlagt som promenadesti i 1862, men ~~har~~ eksisteret som sti længe før ~~det~~. ~~Den~~ blev navngivet før 1796 ~~med henvisning~~ til [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.		'''Skolebakken''' er en vej på kyststrækningen i for Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.

	Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.		Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.

	===Affaldsproblemer===		=== Affaldsproblemer ===
	I 1809 var affaldsproblemerne på Skolebakken så grelle, at den daværende politimester, og senere borgmester, [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|Jens Leegaard Schumacher]] indrykkede følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:		I 1809 var affaldsproblemerne på Skolebakken så grelle, at den daværende politimester, og senere borgmester, [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|Jens Leegaard Schumacher]] indrykkede følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
	: ''”Da den Uskik at henkaste Ureenlighed paa Skolebakken og ved Gangbroen til St. Olufs Kirkegaard igien meer, end forhen, begynder at gaae i Svang, saa udloves herved en Douceur af 4 Rdlr. til den eller de, der enten selv vil anholde eller kan opgive mig hvem de Mennesker er, der vide sig saa gienstridige imod et til alm. Beqvemmelighed giort Forbud, for at saadanne maatte blive fremdragne til fortient Straf. Schumacher”''.		: ''”Da den Uskik at henkaste Ureenlighed paa Skolebakken og ved Gangbroen til St. Olufs Kirkegaard igien meer, end forhen, begynder at gaae i Svang, saa udloves herved en Douceur af 4 Rdlr. til den eller de, der enten selv vil anholde eller kan opgive mig hvem de Mennesker er, der vide sig saa gienstridige imod et til alm. Beqvemmelighed giort Forbud, for at saadanne maatte blive fremdragne til fortient Straf. Schumacher”''.
Linje 21:		Linje 21:
	[[Kystvejen]] var endnu ikke anlagt, og Skolebakken fungerede mere som en interimistisk sti end en vej. På den vestlige side lå [[Mejlgade\|Mejlgades]] baghaver, mens havet for neden af en skrænt skvulpede op langs den østlige side. Skrænten blev flittigt benyttet til leg af blandt andre [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolens]] elever. Stranden nedenfor blev, ifølge et indlæg i Stiftstidende i 1812, brugt som besørgelsessted for eleverne, der endnu ikke havde et lokum på skolen.		[[Kystvejen]] var endnu ikke anlagt, og Skolebakken fungerede mere som en interimistisk sti end en vej. På den vestlige side lå [[Mejlgade\|Mejlgades]] baghaver, mens havet for neden af en skrænt skvulpede op langs den østlige side. Skrænten blev flittigt benyttet til leg af blandt andre [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolens]] elever. Stranden nedenfor blev, ifølge et indlæg i Stiftstidende i 1812, brugt som besørgelsessted for eleverne, der endnu ikke havde et lokum på skolen.

	===Bortskyldninger og drivtømmer===		=== Bortskyldninger og drivtømmer ===
	Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør, [[J. Stougaard]], i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.		Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør, [[J. Stougaard]], i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.

Linje 28:		Linje 28:
	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]

	===Promenadesti bliver anlagt===		=== Promenadesti bliver anlagt ===
	Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved ”bakkens” problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til [[Salonen]] eller [[Pavillonen i Riis Skov\|Pavillonen]] i [[Riis Skov]].		Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved ”bakkens” problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til [[Salonen]] eller [[Pavillonen i Riis Skov\|Pavillonen]] i [[Riis Skov]].

	===Ejendomme skyder op===		=== Ejendomme skyder op ===
	I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op. I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af [[Skolegyde]]. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. [[Skolebakken 5\|5]], [[Skolebakken 7\|7]] og [[Skolebakken 11\|11]] opført, mens [[Skolebakken 17\|nr. 17]] på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade]] allerede var blevet opført i 1890. Den smukke ejendom, der ligger trukket tilbage fra vejen, klemt inde mellem nr. 11 og 17 blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8\|nr. 8]] – i dag tilhørende katedralskolen.		I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op. I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af [[Skolegyde]]. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. [[Skolebakken 5\|5]], [[Skolebakken 7\|7]] og [[Skolebakken 11\|11]] opført, mens [[Skolebakken 17\|nr. 17]] på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade]] allerede var blevet opført i 1890. Den smukke ejendom, der ligger trukket tilbage fra vejen, klemt inde mellem nr. 11 og 17 blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8\|nr. 8]] – i dag tilhørende katedralskolen.

	===Promenadestien forsvinder===		=== Promenadestien forsvinder ===
	Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem [[Havnegade]] og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt da restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]] i 1919 købte og nedrev naboejendommen til katedralskolen. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte, mondæne [[Restaurant Palæ]]. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for katedralskolens udvidelser.		Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem [[Havnegade]] og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt da restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]] i 1919 købte og nedrev naboejendommen til katedralskolen. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte, mondæne [[Restaurant Palæ]]. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for katedralskolens udvidelser.

	[[Fil:Skolebakken 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Skolebakken]] i 1958. Til højre ses [[Aarhus Motor Compagni]]s bygning, mens [[Falck Redningsstation (Kystvejen)\|Falcks]] slangetårn på [[Kystvejen]] ses i baggrunden.]]		[[Fil:Skolebakken 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Skolebakken]] i 1958. Til højre ses [[Aarhus Motor Compagni]]s bygning, mens [[Falck Redningsstation (Kystvejen)\|Falcks]] slangetårn på [[Kystvejen]] ses i baggrunden.]]

	===Pakhuskajen===		=== Pakhuskajen ===
	På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til [[Pakhuskajen]]. Her blev blandt det store havnepakhus, [[Karens Mølle]], opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre, [[Pakhus 27]]. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) påbegynde opførelsen af deres nye, store silobygning på brandtomten.		På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til [[Pakhuskajen]]. Her blev blandt det store havnepakhus, [[Karens Mølle]], opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre, [[Pakhus 27]]. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) påbegynde opførelsen af deres nye, store silobygning på brandtomten.

Linje 55:		Linje 55:
	* [[Skolebakken 11]]		* [[Skolebakken 11]]
	* [[Skolebakken 17]]		* [[Skolebakken 17]]


	{{WaVE\|text=Skolebakken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skolebakken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 62:		Linje 61:
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107771}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107771}}

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]		* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]
	* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Vagn Dybdahl" to "Vagn Dybdahl (1922-2001)"

2023-04-19T08:57:27Z

Text replacement - "Vagn Dybdahl" to "Vagn Dybdahl (1922-2001)"

← Ældre version		Versionen fra 19. apr. 2023, 10:57
Linje 66:		Linje 66:
	* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
	* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960
	* [[Vagn Dybdahl]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971		* [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

2022-05-11T10:23:46Z

Text replacement - "Emanuel Sejr" to "Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:23
Linje 65:		Linje 65:
	* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]		* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]
	* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]		* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
	* [[Emanuel Sejr]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960
	* [[Vagn Dybdahl]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971		* [[Vagn Dybdahl]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Charles Dornonville de la Cour" to "Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)"

2022-04-27T14:42:33Z

Text replacement - "Charles Dornonville de la Cour" to "Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)"

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2022, 16:42
Linje 26:		Linje 26:
	Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.		Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]

	===Promenadesti bliver anlagt===		===Promenadesti bliver anlagt===

Laura B. med 14. dec. 2021, 13:29

2021-12-14T13:29:04Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2021, 15:29
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]		[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]

	'''Skolebakken''' blev anlagt som promenadesti i 1862, men har eksisteret som sti længe før det. Den blev navngivet før 1796 med henvisning til Aarhus Katedralskole. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.		'''Skolebakken''' blev anlagt som promenadesti i 1862, men har eksisteret som sti længe før det. Den blev navngivet før 1796 med henvisning til [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.

	Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.		Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2026, 10:50
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]		[[Fil:Stranden ved Mejlgade ca. 1860, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|350px\|right\|Strandområdet neden for [[Mejlgade]]s baghaver. Til venstre ses Skolebakken, der endnu bærer præg af at være en bakke.]]

	'''Skolebakken''' er en vej på kyststrækningen i det centrale Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.		'''Skolebakken''' er en vej på kyststrækningen i det centrale Aarhus. Vejen blev anlagt som promenadesti i 1862, men havde eksisteret som sti, længe før promenaden blev til. Vejen blev navngivet før 1796, og navnet henviser til den nærliggende [[Aarhus Katedralskole]]. Mellem de to gyder – Skolegyde og Olufsgyde – uden for rektors have opstod der gradvis en lille forhøjning som følge af aflæsning af affald.

	Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.		Skolen ligger der endnu, men bakken er der ikke noget tilbage af. I det hele taget er Skolebakkens oprindelige udtryk helt forsvundet i dag. Taget i betragtning af, at gaden i sine første mange år led under at være illegal losseplads for dele af byens indbyggere, er det måske meget heldigt.
Linje 16:		Linje 16:

	=== Affaldsproblemer ===		=== Affaldsproblemer ===
	I 1809 var affaldsproblemerne på Skolebakken så grelle, at den daværende politimester, og senere borgmester, [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|Jens Leegaard Schumacher]] indrykkede følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:		I 1809 var affaldsproblemerne på Skolebakken så grelle, at den daværende politimester og senere borgmester [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)\|Jens Leegaard Schumacher]] indrykkede følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
	: ''”Da den Uskik at henkaste Ureenlighed paa Skolebakken og ved Gangbroen til St. Olufs Kirkegaard igien meer, end forhen, begynder at gaae i Svang, saa udloves herved en Douceur af 4 Rdlr. til den eller de, der enten selv vil anholde eller kan opgive mig hvem de Mennesker er, der vide sig saa gienstridige imod et til alm. Beqvemmelighed giort Forbud, for at saadanne maatte blive fremdragne til fortient Straf. Schumacher”''.		: ''”Da den Uskik at henkaste Ureenlighed paa Skolebakken og ved Gangbroen til St. Olufs Kirkegaard igien meer, end forhen, begynder at gaae i Svang, saa udloves herved en Douceur af 4 Rdlr. til den eller de, der enten selv vil anholde eller kan opgive mig hvem de Mennesker er, der vide sig saa gienstridige imod et til alm. Beqvemmelighed giort Forbud, for at saadanne maatte blive fremdragne til fortient Straf. Schumacher”''.

	Det virker dog ikke til, at politimesterens opsang havde den store effekt. De følgende 50 år bragte avisen flere lignende formaninger.		Det virker dog ikke til, at politimesterens opsang havde den store effekt. De følgende 50 år bragte avisen flere lignende formaninger.

	[[Kystvejen]] var endnu ikke anlagt, og Skolebakken fungerede mere som en interimistisk sti end en vej. På den vestlige side lå [[Mejlgade\|Mejlgades]] baghaver, mens havet for neden af en skrænt skvulpede op langs den østlige side. Skrænten blev flittigt benyttet til leg af blandt andre [[Aarhus Katedralskole\|~~katedralskolens~~]] elever. Stranden nedenfor blev, ifølge et indlæg i Stiftstidende i 1812, brugt som besørgelsessted for eleverne, der endnu ikke havde et lokum på skolen.		[[Kystvejen]] var endnu ikke anlagt, og Skolebakken fungerede mere som en interimistisk sti end en vej. På den vestlige side lå [[Mejlgade\|Mejlgades]] baghaver, mens havet for neden af en skrænt skvulpede op langs den østlige side. Skrænten blev flittigt benyttet til leg af blandt andre [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolens]] elever. Stranden nedenfor blev - ifølge et indlæg i Stiftstidende i 1812 - brugt som besørgelsessted for eleverne, der endnu ikke havde et lokum på skolen.

	=== Bortskyldninger og drivtømmer ===		=== Bortskyldninger og drivtømmer ===
	Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør, [[J. Stougaard]], i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.		Det var nu ikke skarn og andre uhumskheder, som medførte de største udfordringer for Skolebakken. Havet var en ubarmhjertig nabo. Under stormvejr blev store dele af stien ofte skyllet væk eller spærret af drivtømmer. Det var nødvendigt med konstante, nye påfyldninger og renoveringer af Skolebakken. I 1822 takkede Katedralskolens inspektør [[J. Stougaard]] i Aarhus Stiftstidende ''”De ærede Herrer, som saa velvillige have ladet føre Tang og Giødning til derved at reparere den af Stormen og høie Vande ødelagte Skolebakke”''.

	Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.		Nu måtte byens indbyggere pludselig godt aflæsse affald på Skolebakken, bare ikke den stinkende slags, som et indlæg i avisen præciserede i 1830. Samme år blev Skolebakkens problemer taget op med højere instanser, da der blev afsendt et kancellibrev til den kongelige Direktion for Universitetets og de lærde Skoler.

	[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]		[[Fil:Skolebakken 1867, Andreas Fritz.jpg\|thumb\|right\|350px\|Kaptajn [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)\|Christian Heinrich Ferdinand Baumann]] og skuespiller [[Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)\|Charles Dornonville de la Cour]] på spadseretur på skolebakkens nyanlagte promenadesti på Skolebakken i 1867.]]

	=== Promenadesti bliver anlagt ===		=== Promenadesti bliver anlagt ===
	Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved ~~”bakkens”~~ problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til [[Salonen]] eller [[Pavillonen i Riis Skov\|Pavillonen]] i [[Riis Skov]].		Vi skal dog helt frem til 1862, før der endeligt blev gjort noget permanent ved 'bakkens' problemer. Den lille vej blev planeret, der blev plantet træer og opsat bænke. Gennem mange år havde aarhusianerne yndet at benytte Skolebakken som promenadesti, og nu lignede den også en sådan. En lav stenmur blev bygget, så aarhusianerne kunne søndagspromenere mellem bænke og træer i fred for trafikken på murens vestside, mens den stigende trafik kunne passere øst for muren. Langs stenmuren holdt droskerne klar til at transportere gæster ud til [[Salonen]] eller [[Pavillonen i Riis Skov\|Pavillonen]] i [[Riis Skov]].

	=== Ejendomme skyder op ===		=== Ejendomme skyder op ===
	I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op. I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af [[Skolegyde]]. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. [[Skolebakken 5\|5]], [[Skolebakken 7\|7]] og [[Skolebakken 11\|11]] opført, mens [[Skolebakken 17\|nr. 17]] på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade]] allerede var blevet opført i 1890. Den smukke ejendom, der ~~ligger trukket tilbage fra vejen,~~ klemt inde mellem nr. 11 og 17 blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8\|nr. 8]] – i dag tilhørende ~~katedralskolen~~.		I begyndelsen af 1900-tallet ændrede Skolebakken endnu engang karakter. På den vestlige side skød nye og større ejendomme op. I 1903 begyndte opførelse af Katedralskolens nye hovedbygning på hjørnet af [[Skolegyde]]. I 1910’erne blev de store beboelsesejendomme på nr. [[Skolebakken 5\|5]], [[Skolebakken 7\|7]] og [[Skolebakken 11\|11]] opført, mens [[Skolebakken 17\|nr. 17]] på hjørnet til [[Skt. Olufs Gade]] allerede var blevet opført i 1890. Den smukke ejendom, der - klemt inde mellem nr. 11 og 17 - ligger trukket tilbage fra vejen, blev opført i 1880 i historicistisk stil. Faktisk har bygningen slet ikke adresse på Skolebakken, men er blot et baghus til [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8\|nr. 8]] – i dag tilhørende Katedralskolen.

	=== Promenadestien forsvinder ===		=== Promenadestien forsvinder ===
	Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem [[Havnegade]] og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt da restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]] i 1919 købte og nedrev naboejendommen til ~~katedralskolen~~. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte, mondæne [[Restaurant Palæ]]. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for ~~katedralskolens~~ udvidelser.		Skolebakkens fine promenadestrækning kom efterhånden til at fungere som en snæver tragt for trafikken mellem [[Havnegade]] og Kystvejen, og i 1915 måtte promenadestien lade livet til fordel for en udvidelse af kørebanen. Den sidste lille købmandsejendom forsvandt, da restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)\|F.E. Gaarde]] i 1919 købte og nedrev naboejendommen til Katedralskolen. I stedet kunne Gaarde i 1921 åbne dørene for sin nyopførte, mondæne [[Restaurant Palæ]]. Den smukke restaurationsbygning måtte i 1950’erne lade livet for Katedralskolens udvidelser.

	[[Fil:Skolebakken 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Skolebakken]] i 1958. Til højre ses [[Aarhus Motor Compagni]]s bygning, mens [[Falck Redningsstation (Kystvejen)\|Falcks]] slangetårn på [[Kystvejen]] ses i baggrunden.]]		[[Fil:Skolebakken 1958, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|[[Skolebakken]] i 1958. Til højre ses [[Aarhus Motor Compagni]]s bygning, mens [[Falck Redningsstation (Kystvejen)\|Falcks]] slangetårn på [[Kystvejen]] ses i baggrunden. Foto: Børge Venge]]

	=== Pakhuskajen ===		=== Pakhuskajen ===
	På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til [[Pakhuskajen]]. Her blev blandt det store havnepakhus, [[Karens Mølle]], opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre, [[Pakhus 27]]. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) påbegynde opførelsen af deres nye, store silobygning på brandtomten.		På gadens østside har der aldrig været beboelsesejendomme. Da havet blev tvunget tilbage, var det for at gøre plads til [[Pakhuskajen]]. Her blev blandt andet det store havnepakhus, [[Karens Mølle]], opført i 1888, og i 1907 kom det lidt mindre, [[Pakhus 27]]. I 1962 nedbrændte Karens Mølle, men allerede samme år kunne [[Korn- og Foderstof Kompagniet]] (KFK) påbegynde opførelsen af deres nye, store silobygning på brandtomten.

	I 1937 blev [[Aarhus Motor-Compagni\|Aarhus Motor-Compagnis]] (A.M.C) nye bygning, indeholdende kontorer, værksteder og salg- og udstillingslokaler, opført mellem de to pakhuse og Skolebakken.		I 1937 blev [[Aarhus Motor-Compagni\|Aarhus Motor-Compagnis]] (A.M.C) nye bygning, indeholdende kontorer, værksteder og salg- og udstillingslokaler, opført mellem de to pakhuse og Skolebakken.
Linje 66:		Linje 66:
	* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960		* [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]], ''Gamle Århusgader'', [[Århus byhistoriske Udvalg]], 1960
	* [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971		* [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], ''Århus dengang og nu'', [[Universitetsforlaget i Aarhus]], 1971
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]