Skolebadning - Versionshistorie

Hemik med 31. okt. 2025, 06:59

2025-10-31T06:59:23Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2025, 08:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|right\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. ~~Fotograf~~: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|right\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Foto: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]
	'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.		'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.

Linje 10:		Linje 10:

	=== Opdragelse til renlighed ===		=== Opdragelse til renlighed ===
	[[Nørre Boulevards Skole]] fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver ~~fjortende~~ dag. Så beskidte var børnene, at de aarhusianske lærerinder forsøgte at blive fritaget for at holde tilsyn ved skolebadene af frygt for at blive smittet af den fugtige luft.		[[Nørre Boulevards Skole]] fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver 14. dag. Så beskidte var børnene, at de aarhusianske lærerinder forsøgte at blive fritaget for at holde tilsyn ved skolebadene af frygt for at blive smittet af den fugtige luft.

	Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.		Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.

	[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. ~~Fotograf~~: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. <br>Foto: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på ~~det~~ tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.		Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på dét tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.

	=== Tilstræbt frigørelse ===		=== Tilstræbt frigørelse ===
	På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup ~~skole~~]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for ~~hvad~~, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.		På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup Skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for dét, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Hemik med 30. okt. 2025, 11:39

2025-10-30T11:39:51Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 13:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|right\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|right\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]
	'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene ~~har dog~~ har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.		'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.

	=== I bugtens kloakvand ===		=== I bugtens kloakvand ===
	Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre en skolebadeanstalt nord for byen, hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført en skolebadeanstalt for sydbyens skoler ved Tangkrogen.		Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens [[Sundhedskommissionen\|sundhedskommission]] besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre en skolebadeanstalt nord for byen, hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført en skolebadeanstalt for sydbyens skoler ved Tangkrogen.

	Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på [[Søndre Badeanstalt\|den offentlige badeanstalt]] ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.		Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på [[Søndre Badeanstalt\|den offentlige badeanstalt]] ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 12:20

2023-02-01T12:20:09Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 14:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|~~left~~\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|right\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]
	'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.		'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.

Linje 21:		Linje 21:
	På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.		På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.

	== ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Anne Katrine Gjerløff & Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system 1850-1920, Dansk skolehistorie 3, Aarhus Universitetsforlag 2014, s. 331-334.		* Anne Katrine Gjerløff & Anette Faye Jacobsen: Da skolen blev sat i system 1850-1920, Dansk skolehistorie 3, Aarhus Universitetsforlag 2014, s. 331-334.
	* Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Universitetsforlaget i Aarhus 1978, s. 64-65, 186-187, 225-226.		* Skoler og skolegang i Århus 1930-1970, Universitetsforlaget i Aarhus 1978, s. 64-65, 186-187, 225-226.
Linje 28:		Linje 28:
	* Aarhus Stiftstidende 30.05.1873, 12.09.1884, 04.05.1893, 19.06.1896, 22.09.1970, 28.09.1970		* Aarhus Stiftstidende 30.05.1873, 12.09.1884, 04.05.1893, 19.06.1896, 22.09.1970, 28.09.1970
	* Aktuelt 25.09.1970		* Aktuelt 25.09.1970

			[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
			[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
			[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

MiaGulvadJørgensen med 13. apr. 2022, 10:10

2022-04-13T10:10:01Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 12:10
Linje 1:		Linje 1:
	~~== Skolebadning i Aarhus ==~~

	Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie.


	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]
			'''Skolebadning''' har længe været en del af undervisning og skolegang i Aarhus. Forholdene har dog har dog ændret sig noget, fra man først begyndte at bruge badeanstalter til nutidens svømmehaller.

	=== I bugtens kloakvand ===		=== I bugtens kloakvand ===

Hhoej: /* Opdragelse til renlighed */

2018-10-03T07:17:34Z

Opdragelse til renlighed

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 09:17
Linje 20:		Linje 20:
	[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.		Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen (1948-)\|Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.

	=== Tilstræbt frigørelse ===		=== Tilstræbt frigørelse ===

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:44

2017-02-07T11:44:21Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:44
Linje 2:		Linje 2:

	Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie.		Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie.


	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:42

2017-02-07T11:42:15Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:42
Linje 17:		Linje 17:
	Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.		Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.

	[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på Badeanstalten Spanien i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på [[Badeanstalten Spanien]] i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.		Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:41

2017-02-07T11:41:40Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:41
Linje 6:		Linje 6:

	=== I bugtens kloakvand ===		=== I bugtens kloakvand ===
	Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre ~~[[Nordre Badeanstalt\|~~en skolebadeanstalt nord for byen]], hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført ~~[[Søndre Badeanstalt\|~~en skolebadeanstalt for sydbyens skoler]] ved Tangkrogen.		Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre en skolebadeanstalt nord for byen, hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført en skolebadeanstalt for sydbyens skoler ved Tangkrogen.

	Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.		Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på [[Søndre Badeanstalt\|den offentlige badeanstalt]] ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.

	For at spare tid måtte børnene løbe frem og tilbage fra deres skoler til badeanstalterne, fulgt af en lærer på cykel. Den søndre badeanstalt bestod af to bassiner for svømmere og et slimet træbassin for dem, der ikke kunne svømme. Der blev badet fra maj til september, så vandet var ofte meget koldt. I 1948 forbød stadslægen skolebadning i bugten på grund af den tiltagende forurening, som blev sat i forbindelse med en børnelammelsesepidemi.		For at spare tid måtte børnene løbe frem og tilbage fra deres skoler til badeanstalterne, fulgt af en lærer på cykel. Den søndre badeanstalt bestod af to bassiner for svømmere og et slimet træbassin for dem, der ikke kunne svømme. Der blev badet fra maj til september, så vandet var ofte meget koldt. I 1948 forbød stadslægen skolebadning i bugten på grund af den tiltagende forurening, som blev sat i forbindelse med en børnelammelsesepidemi.

	=== Opdragelse til renlighed ===		=== Opdragelse til renlighed ===
	Nørre Boulevards Skole fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver fjortende dag. Så beskidte var børnene, at de aarhusianske lærerinder forsøgte at blive fritaget for at holde tilsyn ved skolebadene af frygt for at blive smittet af den fugtige luft.		[[Nørre Boulevards Skole]] fra 1893 blev som den første af byens skoler udstyret med badefaciliteter ”efter tidens fordringer”. Meningen med at tilbyde varme brusebade på skolen i vinterhalvåret var at forbedre ”skoleluften” i klasselokalerne og opdrage arbejderbørnene til renlighed. De øvrige skoler blev udstyret med styrtebade efter 1904, hvor det blev lovpligtigt at give børnene et skolebad hver fjortende dag. Så beskidte var børnene, at de aarhusianske lærerinder forsøgte at blive fritaget for at holde tilsyn ved skolebadene af frygt for at blive smittet af den fugtige luft.

	Da Finsensgades Skole skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.		Da [[Finsensgades Skole]] skulle opføres i 1906, fandt skoleudvalget det mere praktisk at placere baderummet tæt på skolens varmeovn og ikke ved siden af gymnastiksalen, som ministeriet anbefalede. Man mente nemlig, at skolebad kun havde noget med renligheden at gøre og ikke vedrørte gymnastiktimerne. Der blev dog opført et koldt brusebad til idrætsklubberne, som ikke måtte benytte skolens baderum. Først i 1946 blev der indført obligatorisk omklædning og styrtebade efter gymnastiktimerne.

	[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på Badeanstalten Spanien i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Svømmeundervisning 1935.jpg\|thumb\|right\|500px\|Svømmeundervisning på Badeanstalten Spanien i 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

	Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på badeanstalten Spanien og fra 1969 på Aarhus Svømmestadion. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren Thorkild Ibsen for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.		Da det trak ud med at få renset bugten, flyttede svømmeundervisningen indendørs på [[badeanstalten Spanien]] og fra 1969 på [[Aarhus Svømmestadion]]. Nogle skoler fik også deres egne svømmehaller med Vorrevangskolen som den første i 1959. Så sent som i 1975 talte SF’eren [[Thorkild Ibsen]] for nødvendigheden af ”renselsesbade” i svømmehallerne på grund af den lave boligstandard, men på det tidspunkt interesserede skolerne sig mere for at lære eleverne at svømme og mindre for at få dem vasket rene.

	=== Tilstræbt frigørelse ===		=== Tilstræbt frigørelse ===
	På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte Haldum-Hinnerup skole som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog Erik Livbjerg var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.		På denne tid begyndte der også at komme nye argumenter for badningen efter idrætstimerne. I 1970 indførte [[Haldum-Hinnerup skole]] som en af landets første skoler fællesbad for piger og drenge i de små klasser. Det officielle argument var, at skolen kun havde én gymnastiksal. Dog udtalte gymnastiklæreren, at børnene skulle lære ”at kaste deres blufærdigheder overbord” og ville ”blive fri for en lang række hæmninger”, hvis de lærte hinandens anatomi at kende fuldt ud. I Undervisningsministeriet var man betænkelig, men fandt dog alligevel ikke, at det var farligt, så længe det ikke blev ”pikant”. Den aarhusianske skolepsykolog [[Erik Livbjerg]] var derimod af den opfattelse, at det var urimeligt at udsætte blufærdige børn for hvad, han betegnede som ”tilstræbt frigørelse”. Han ville dog ikke udelukke, at børn kunne vænnes til at finde fællesbad naturligt. Endnu i dag er det et centralt argument for skolebadet, at børn skal opdrages til naturlighed.

	== Kilder ==		== Kilder ==

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:38

2017-02-07T11:38:03Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:38
Linje 6:		Linje 6:

	=== I bugtens kloakvand ===		=== I bugtens kloakvand ===
	Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre [[Nordre Badeanstalt\|en skolebadeanstalt nord for byen]], hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført [[Søndre ~~badeanstalt~~\|en skolebadeanstalt for sydbyens skoler]] ved Tangkrogen.		Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre [[Nordre Badeanstalt\|en skolebadeanstalt nord for byen]], hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført [[Søndre Badeanstalt\|en skolebadeanstalt for sydbyens skoler]] ved Tangkrogen.

	Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.		Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:37

2017-02-07T11:37:44Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:37
Linje 3:		Linje 3:
	Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie.		Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie.

	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på Søndre Badeanstalt ved Strandvejen i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|thumb\|left\|350px\|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]]

	=== I bugtens kloakvand ===		=== I bugtens kloakvand ===
	Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre en skolebadeanstalt nord for byen, hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført en skolebadeanstalt for sydbyens skoler ved Tangkrogen.		Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre [[Nordre Badeanstalt\|en skolebadeanstalt nord for byen]], hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført [[Søndre badeanstalt\|en skolebadeanstalt for sydbyens skoler]] ved Tangkrogen.

	Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.		Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk.