Skjoldhøj Kollegiet - Versionshistorie

Hemik med 1. sep. 2026, 08:50

2026-09-01T08:50:43Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:57Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 45:		Linje 45:
	I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.		I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kollegier i Aarhus]].		* [[Kollegier i Aarhus]].

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2023, 12:22

2023-02-15T12:22:14Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2023, 14:22
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende.		'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende.

Linje 14:		Linje 13:
	* Havearkitekt: Sven Hansen.		* Havearkitekt: Sven Hansen.

	===Indledning===		=== Indledning ===
	”Danmarks bedste kollegium”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger.		”Danmarks bedste kollegium”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger.

Linje 20:		Linje 19:

	I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes.		I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes.


	=== Opførelse og beliggenhed ===		=== Opførelse og beliggenhed ===
Linje 50:		Linje 48:
	* [[Kollegier i Aarhus]].		* [[Kollegier i Aarhus]].

	==Skjoldhøj Kollegiet på AarhusArkivet ==		== Skjoldhøj Kollegiet på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=120364 Skjoldhøj Kollegiet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=120364 Skjoldhøj Kollegiet]}}

Linje 61:		Linje 59:
	* Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016.		* Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016.

	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori: Arkitektur]]
	~~[[Kategori:Arkitekter & bygmestre~~]]		[[Kategori: Byer & bydele]]
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Kunst & litteratur]]
	[[Kategori:Kunst & litteratur]]
	[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 08:44

2022-05-16T08:44:08Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:44
Linje 11:		Linje 11:

	* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].		* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].
	* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen\|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma.		* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen (1919-2008)\|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma.
	* Havearkitekt: Sven Hansen.		* Havearkitekt: Sven Hansen.

Htha2021 med 22. feb. 2022, 16:05

2022-02-22T16:05:40Z

← Ældre version		Versionen fra 22. feb. 2022, 18:05
Linje 26:		Linje 26:

	Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.		Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

			Skjoldhøjbaren blev oprettet i forbindelse med åbningen af Skjoldhøjkollegiet. Baren holdt åbent flere gange ugentligt fortrinvis for kollegiets beboere. I baren blev der også arrangeret koncerter, og flere af de største danske rockmusikere har således lagt vejen forbi. Spillestedet bliver karakteriseret som intimt og stemningsfyldt. Blandt andre har Thomas Helmig, Gnags, Povl Dissing, Lis Sørensen, Søs Fenger, D. A. D. med flere givet koncert i Skjoldhøjbaren.

	Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.		Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.

Laura B. med 26. jan. 2022, 09:44

2022-01-26T09:44:01Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2022, 11:44
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.168683, 10.116063[[Skjoldhøj Kollegiet]];		56.168683, 10.116063~[[Skjoldhøj Kollegiet]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=11		\|zoom=15
	\|center=56.168683, 10.116063		\|center=56.168683, 10.116063
	\|align=right		\|align=right

Laura B. med 26. jan. 2022, 09:43

2022-01-26T09:43:26Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende.
@@ Linje 38: / Linje 47: @@
 == Se også ==
 * [[Kollegier i Aarhus]].
 == Litteratur og kilder ==
@@ Linje 54: / Linje 66: @@
 [[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:51:07Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:51
Linje 55:		Linje 55:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.168683~~\|10.116063~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.168683 longitude=10.116063>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.116063, 56.168683] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

LS med 25. okt. 2018, 11:22

2018-10-25T11:22:43Z

← Ældre version		Versionen fra 25. okt. 2018, 13:22
Linje 14:		Linje 14:

	=== Opførelse og beliggenhed ===		=== Opførelse og beliggenhed ===
	På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.		På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.

	Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.		Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Buhl: /* Litteratur og kilder */

2016-10-27T21:09:10Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2016, 23:09
Linje 41:		Linje 41:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].		* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
			* Kofoed, Kira: ''Kasper Heiberg: maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984'', 2013 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A50840999 Find på biblioteket]
			* "Kollegiernes korte storhedstid", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/4-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-Kollegiernes-korte-storhedstid.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Aarhus Stadsarkivs hjemmeside, 10. oktober 2016.
	* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].		* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
	* Materiale på Aarhus Stadsarkiv om [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108446 Skjoldhøjbaren].		* Materiale på Aarhus Stadsarkiv om [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108446 Skjoldhøjbaren].
	* ~~Kira Kofoed~~: ~~''Kasper Heiberg: maler, billedhugger og pioner~~ på ~~stedets betingelser, 1928-1984''~~, ~~2013~~ [~~https~~://www.~~aakb~~.dk/~~ting~~/~~object~~/~~870970~~-~~basis%3A50840999 Find på biblioteket~~]		* Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016.

	[[Kategori:Arkitektur]]		[[Kategori:Arkitektur]]

← Ældre version		Versionen fra 1. sep. 2026, 10:50
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over ~~1000~~ studerende.		'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1.000 studerende.

	* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].		* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].
Linje 14:		Linje 14:

	=== Indledning ===		=== Indledning ===
	~~”Danmarks~~ bedste ~~kollegium”~~. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger.		”''Danmarks bedste kollegium''”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme, og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger.

	Et stykke uden for Ringvejen ligger det enorme betonbyggeri Skjoldhøjkollegiet. Det trænger efterhånden til en kærlig hånd, og den 8 kilometer lange cykeltur til Aarhus Universitet skræmmer flere studerende væk, men som byens største kollegium med plads til over ~~1000~~ studerende har det gennem tiden haft en stor plads i mange ~~århusianerens~~ ungdomsliv.		Et stykke uden for Ringvejen ligger det enorme betonbyggeri Skjoldhøjkollegiet. Det trænger efterhånden til en kærlig hånd, og den otte kilometer lange cykeltur til Aarhus Universitet skræmmer flere studerende væk, men som byens største kollegium med plads til over 1.000 studerende har det gennem tiden haft en stor plads i mange aarhusianerens ungdomsliv.

	I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes.		I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes.

	=== Opførelse og beliggenhed ===		=== Opførelse og beliggenhed ===
	På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.		På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter, bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægning i 1970]], hvilket betød, at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.

	Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.		Skjoldhøjkollegiet blev opført i 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

	Skjoldhøjbaren blev oprettet i forbindelse med åbningen af Skjoldhøjkollegiet. Baren holdt åbent flere gange ugentligt ~~fortrinvis~~ for kollegiets beboere. I baren blev der også arrangeret koncerter, og flere af de største danske rockmusikere har således lagt vejen forbi. Spillestedet bliver karakteriseret som intimt og stemningsfyldt. Blandt andre har Thomas Helmig, Gnags, Povl Dissing, Lis Sørensen, Søs Fenger, D. A. D. med flere givet koncert i Skjoldhøjbaren.		Skjoldhøjbaren blev oprettet i forbindelse med åbningen af Skjoldhøjkollegiet. Baren holdt åbent flere gange ugentligt, fortrinsvis for kollegiets beboere. I baren blev der også arrangeret koncerter, og flere af de største danske rockmusikere har således lagt vejen forbi. Spillestedet bliver karakteriseret som intimt og stemningsfyldt. Blandt andre har [[TV-2]], [[Thomas Helmig (1964-)\|Thomas Helmig]], Gnags, Povl Dissing, [[Lis Sørensen (1955-)\|Lis Sørensen]], Søs Fenger, D-A-D med flere givet koncert i Skjoldhøjbaren.

	Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.		Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.
Linje 32:		Linje 32:

	=== Udsmykning ===		=== Udsmykning ===
	Billedkunstneren Kasper Heiberg blev ansat til at udsmykke kollegiet og skabe kontrast til de store betonmure. I de første år flyttede han selv ind på kollegiet sammen med sin familie for at komme ordentligt i kontakt med omgivelserne og arkitekturen.		Billedkunstneren Kasper Heiberg (1928-1984) blev ansat til at udsmykke kollegiet og skabe kontrast til de store betonmure. I de første år flyttede han selv ind på kollegiet sammen med sin familie for at komme ordentligt i kontakt med omgivelserne og arkitekturen.

	Udsmykningen tog udgangspunkt i kollegiets arkitektur, blandt andet med skulpturer, der mimede gavlens karakteristiske form. Han skabte også et værk, som skulle vise skyggen fra en af gavlene, som den faldt den 3. maj 1973 kl 13.15. Der ville således være overensstemmelse mellem den rigtige skygge og Heibergs malede felter to gange årligt. Udsmykningen bestod desuden af forskellige farverige træskulpturer på gangarealerne.		Udsmykningen tog udgangspunkt i kollegiets arkitektur, blandt andet med skulpturer, der mimede gavlens karakteristiske form. Han skabte også et værk, som skulle vise skyggen fra en af gavlene, som den faldt den 3. maj 1973 klokken 13.15. Der ville således være overensstemmelse mellem den rigtige skygge og Heibergs malede felter to gange årligt. Udsmykningen bestod desuden af forskellige farverige træskulpturer på gangarealerne.

	Flere eksperter har efterfølgende kaldt Heibergs udsmykning for et hovedværk i det 20. århundredes danske udsmykningskunst, men beboerne var generelt utilfredse med værket og ville ~~eftersigende~~ hellere selv have stået for udsmykningen – eller have haft en svømmehal. Det førte til flere stridigheder, hvor udsmykningen flere steder blev fjernet. Ligesom kollegiet har Heibergs udsmykning i dag set bedre tider, da tiden har tæret på både materialer og maling. Flere renoveringer har også været mere eller mindre mislykkede.		Flere eksperter har efterfølgende kaldt Heibergs udsmykning for et hovedværk i det 20. århundredes danske udsmykningskunst, men beboerne var generelt utilfredse med værket og ville efter sigende hellere selv have stået for udsmykningen – eller have haft en svømmehal. Det førte til flere stridigheder, hvor udsmykningen flere steder blev fjernet. Ligesom kollegiet har Heibergs udsmykning i dag set bedre tider, da tiden har tæret på både materialer og maling. Flere renoveringer har også været mere eller mindre mislykkede.

	=== Protestaktioner i 1970'erne ===		=== Protestaktioner i 1970'erne ===
	Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Blot få måneder efter kollegiets indvielse, blev der i januar 1974 varslet en huslejestigning fra 375 kr til 450 kr for et værelse. Stigningen skyldtes ufordelagtige byggelån og faldende obligationskurser som følge af energikrisen.		Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Blot få måneder efter kollegiets indvielse, blev der i januar 1974 varslet en huslejestigning fra 375 til 450 kroner for et værelse. Stigningen skyldtes ufordelagtige byggelån og faldende obligationskurser som følge af energikrisen.

	De studerende protesterede højlydt og en økonomisk fallit truede. Der blev iværksat flere aktioner for at spare penge. Rengøringen blev sløjfet og beboerne overtog i høj grad selv driften af kollegiet for at spare lønninger til de ansatte. I maj var der 200 tomme værelser på kollegiet og mange flere havde planer om at flytte. Det påvirkede utvivlsomt fællesskabet og dermed et af kollegiets grundlag.		De studerende protesterede højlydt, og en økonomisk fallit truede. Der blev iværksat flere aktioner for at spare penge. Rengøringen blev sløjfet og beboerne overtog i høj grad selv driften af kollegiet for at spare lønninger til de ansatte. I maj var der 200 tomme værelser på kollegiet, og mange flere havde planer om at flytte. Det påvirkede utvivlsomt fællesskabet og dermed et af kollegiets grundlag.

	I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. ~~Både~~ politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud ~~gennem forhandlinger~~.		I maj 1974 førte det til en huslejeboykot, som blev fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Såvel politiet som fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten - gennem forhandlinger - ebbede ud.

	=== Se også ===		=== Se også ===