Skansen og Skansepalæet - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 7. nov. 2024, 08:35

2024-11-07T08:35:29Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2024, 10:35
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]		[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]
	[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|~~left~~\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]		[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]
	[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]		[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]
	[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]		[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]

JanneMarieBarslev med 7. nov. 2024, 08:35

2024-11-07T08:35:00Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2024, 10:35
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]		[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]
			[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]
			[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]
			[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

Linje 23:		Linje 24:

	===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet===		===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet===
	~~[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|left\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]~~
	Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.		Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.

Linje 42:		Linje 42:

	=== Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster ===		=== Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster ===
	~~[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]~~
	Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.		Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.

Linje 59:		Linje 58:

	===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===		===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===
	~~[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]~~
	Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br />		Lejlighederne i Skansebyggeriet, som fortsat anses som nogle af byens mest attraktive, er nu omdannet til ejerlejligheder, og mange er blevet moderniseret. <br />

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:36:35Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:36
Linje 86:		Linje 86:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Strandvejen]].		* Bygninger og adresser på [[Strandvejen]].

Phillip Stadsarkivet med 9. jan. 2023, 11:10

2023-01-09T11:10:50Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2023, 13:10
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] blev opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />		'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] blev opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær (1872-1933)\|Hjalmar Kjær]].<br />

	Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten\|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus.		Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten\|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus.

Phillip Stadsarkivet: /* Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet */

2022-12-22T12:37:09Z

Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2022, 14:37
Linje 28:		Linje 28:
	Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc.		Konkurrencen opstillede en række krav til bygningernes udformning. Bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til den høje frie beliggenhed. Der skulle kunne installeres wc.

	Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også ~~har sat~~ sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Jysk Andels-Foderstofforretning]] silobygning på Aarhus Havn ”[[De Fem Søstre]]” ~~(1925-27) og~~ [[Skt. Nikolajs Kirke]] (1893), som ligger i [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]].		Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Jysk Andels-Foderstofforretning]]s silobygning på Aarhus Havn, kendt som ”[[De Fem Søstre]]” samt [[Skt. Nikolajs Kirke]] fra 1893, som ligger på [[Frederiks Allé]] ved [[Rådhusparken]].

	Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til ~~bygninger~~, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref> , som ikke bare kvarteret, men hele byen ~~vil~~ vinde ved.		Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden. Byrådsmedlemmerne var begejstrede for Kjærs forslag til bygningerne, som de mente, ville være ”en Ualmindelig pryd”<ref>Uddrag fra byrådsmødet den 03.10.1907</ref>, som ikke bare kvarteret, men hele byen ville vinde ved.

	===Byggeriet realiseres===		===Byggeriet realiseres===

Phillip Stadsarkivet: /* Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster */

2022-12-22T12:33:13Z

Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster

Phillip Stadsarkivet med 22. dec. 2022, 12:27

2022-12-22T12:27:29Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2022, 14:27
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />		'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] blev opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />

	Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten\|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus.		Byggeriet og den sydligste del af Heibergsgade, hvor bygningskomplekset ligger, er anlagt som led i den byplan, arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Københavns stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] udarbejdede, da den del af Marselisborgs jorder, der ligger mellem [[Aarhusbugten\|bugten]] og [[Skanderborgvej]], i 1898 blev indlemmet under Aarhus.

Skjold Andreas Arendt med 31. okt. 2022, 14:38

2022-10-31T14:38:53Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2022, 16:38
Linje 54:		Linje 54:
	Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>.		Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>.
	Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br />		Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br />

			I 1slutningen af 1930'erne drev en fru Honoré pensionat i nr. 34, 2. tv.

	===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===		===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===
Linje 87:		Linje 89:

	== Skansepalæet på Aarhusarkivet ==		== Skansepalæet på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=111232 Skansepalæet]}}

	== Kulturmiljøer ved vandet ==		== Kulturmiljøer ved vandet ==

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 08:36

2022-05-16T08:36:25Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 10:36
Linje 47:		Linje 47:
	Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref>.		Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref>.

	Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[~~Karl~~ Hansen-~~Reistrup~~\|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet\|Erhvervsarkiv]].<br />		Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet\|Erhvervsarkiv]].<br />

	I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen.		I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen.

Laura B. med 17. sep. 2021, 11:50

2021-09-17T11:50:50Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 13:50
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]		[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|200px\|thumb\|right\|'''Skansen og Skansepalæet''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]]

	'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />		'''Bygningskomplekset Skansepalæet''' ([[Heibergsgade]] 28-36 og [[Marselisborg Allé]] 35) og '''Skansen''' ([[Strandvejen]] 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af [[Frederiksbjerg]] er opført i 1908 for murermester [[Rasmus Hviid]] efter tegninger af arkitekt [[Hjalmar Kjær]].<br />
Linje 20:		Linje 20:
	Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af [[Aarhus Sydhavn]], som påbegyndtes kort efter.<br />		Byplanen forudsatte, at det, der var tilbage af skansevoldene, blev udjævnet. Jordmasserne herfra fandt anvendelse i anlægningen af [[Aarhus Sydhavn]], som påbegyndtes kort efter.<br />

	{{WaVE\|text=Skansepalæet er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Skansen og Skansepalæet er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

	===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet===		===Skansen og Skansepalæet på tegnebrættet===

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2024, 10:35
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]		[[Fil:Skansepalæet 1909.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den århusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen]]
	[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|~~left~~\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]		[[Fil:Facadetegning.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hjalmar Kjærs tegning af Skansen]]
	[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]		[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]
	[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]		[[Fil:2021-06-19 10-44-27 Phillip Fangel.JPG\|thumb\|right\|350px\|Skansepalæet i nyere tid.<br> Foto: Phillip Fangel, 19-06-2021.]]

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2022, 14:33
Linje 41:		Linje 41:
	Hjørnetårnet var oprindeligt forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen.		Hjørnetårnet var oprindeligt forsynet med lanternespir, men dette blev fjernet efter landsudstillingen.

	===Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster===		=== Skansen indrettes som hotel for Landsudstillingens gæster ===
	[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]		[[Fil:Salg af hotelinventar efter landsudstillingen.jpg\|thumb\|right\|350px\|Avisannonce fra [[Aarhus Stiftstidende]] september 1909]]
	Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.~~<br />~~		Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang. Den blev derfor udlejet fra 1.maj til 15.september for 32.000 kr.

	Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909</ref>.		Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”. Værelsernes pris, som svingede fra 2,50 - 4 Kr., blev sammesteds bedømt som ”i høj grad rimelige”.<ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen) "Landsudstillingen i Aarhus 1909 Indkvarteringsforholdene". s.236 Dansk Idrætsblad, 01.05.1909.</ref>

	Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet\|Erhvervsarkiv]].~~<br />~~		Caféen i Skansens underetage var dekoreret af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Hansen-Reistrup]], som også har dekoreret [[Aarhus Teater]] og det tidligere [[Erhvervsarkivet\|Erhvervsarkiv]].

	I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen.		I starten gik det som forventet med udlejningen, indtil juli måned var alt udsolgt. Men gæsterne svigtede i den sidste del af udstillingsperioden på grund af dårligt vejr, og hotellet blev en stor underskudsforretning for byen.
	Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.~~<br />~~		Efter Landsudstillingen blev inventaret solgt.

	Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2, 50 kr <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>.		Restaurationsdriften i udstillingshotellets restaurant blev i pinsen 1910 genoptaget for en kortere tid af restauratør Knudsen, som var kendt fra landsudstillingens stationsrestaurant. Restauranten reklamerede med daglig musikunderholdning, og i åbningsdagene kunne de besøgende desuden komme med personelevator til Skansens udsigtstårne. Menuen bestod på åbningsdagen af ”Brun suppe - hummer au naturel - lammesteg - compot & salat, smør, ost og radiser - vanille is”. Det hele til en pris af 2,50 kr. <ref>Preben Rasmussens Samling, Strandvejen 34-36 (Hotel Skansen)</ref>
	Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.<br />

	I ~~1slutningen~~ af 1930'erne drev en fru Honoré pensionat i nr. 34, 2. tv.		Knudsen skulle efter den oprindelige aftale leje restauranten i 10 år af ejeren sagfører Høyer. Som lejeindtægt skulle Høyer have en vis procentsats af restaurationens bruttoomsætning. Men det var småt med besøgende, og allerede året efter åbningen opsagde Knudsen lejemålet. Høyer lagde derefter sag an mod Knudsen for at have misligeholdt lejekontrakten ved blandt andet at undlade at afholde daglige koncerter. Efter frifindelse i Bytinget endte sagen i februar 1913 i Højesteret.

			I slutningen af 1930'erne drev en fru Honoré pensionat i nr. 34, 2. tv.

	===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===		===Skansebyggeriet og -anlægget i nyere tid===