Skanderborgvej 275 - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet med 15. dec. 2023, 10:17

2023-12-15T10:17:11Z

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2023, 12:17
Linje 3:		Linje 3:
	'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.		'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.

	===Landskabet===		=== Landskabet ===
	På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved [[Viby]], fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet [[Brabrandfjorden]]. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.		På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved [[Viby]], fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet [[Brabrandfjorden]]. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.

	===Oldtiden===		=== Oldtiden ===
	[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]		[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]
	Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.		Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.
Linje 20:		Linje 20:
	"''Rundhøj på toppen af en naturlig bakke. Højen ligger højt i terrænnet. Den har en klar afgrænsning ift. bakken dvs. tydelig højfod hele vejen rundt. Højen måler 20-22 m. i diameter og er 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. Den er rimelig rund og velformet med affladet top (ikke kuplet). Mindre afgravning mod NV. En enkelt randsten mod NØ. På toppen 5 større sten - nogle jordfaste andre løse. Stenene er ikke store nok til at tyde på kammer. På højen ses nogle få murbrokker, som formodes at stamme fra den nedlagte gård NØ for højen. Lige nord for højen ligger en hytte, hvortil der er slæbt diverse affald fra gården. Der er desuden fundet neolitisk flint på højen.''"		"''Rundhøj på toppen af en naturlig bakke. Højen ligger højt i terrænnet. Den har en klar afgrænsning ift. bakken dvs. tydelig højfod hele vejen rundt. Højen måler 20-22 m. i diameter og er 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. Den er rimelig rund og velformet med affladet top (ikke kuplet). Mindre afgravning mod NV. En enkelt randsten mod NØ. På toppen 5 større sten - nogle jordfaste andre løse. Stenene er ikke store nok til at tyde på kammer. På højen ses nogle få murbrokker, som formodes at stamme fra den nedlagte gård NØ for højen. Lige nord for højen ligger en hytte, hvortil der er slæbt diverse affald fra gården. Der er desuden fundet neolitisk flint på højen.''"

	===Navnets historie===		=== Navnets historie ===
	”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]].		”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]].

Linje 27:		Linje 27:
	I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området.		I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området.

	===Gårdens ejere===		=== Gårdens ejere ===
	[[Fil:A. Nielsen.JPG\|350px\|thumb\|right\|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]		[[Fil:A. Nielsen.JPG\|350px\|thumb\|right\|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]

Linje 42:		Linje 42:
	Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.		Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.

	===Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby===		=== Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby ===
	[[Fil:1901-1945.JPG\|350px\|thumb\|right\|Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.]]		[[Fil:1901-1945.JPG\|350px\|thumb\|right\|Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.]]
	Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet.		Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet.
Linje 50:		Linje 50:
	Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.		Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.

	===Byudviklingens konsekvenser===		=== Byudviklingens konsekvenser ===
	[[Fil:1999.JPG\|350px\|thumb\|right\|Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999. ]]		[[Fil:1999.JPG\|350px\|thumb\|right\|Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999. ]]

Linje 58:		Linje 58:
	I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969.		I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969.

	===Arlas overtagelse===		=== Arlas overtagelse ===
	Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg.		Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg.
	Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til.		Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til.

	==Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==		== Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}

	==~~Kilder~~ og ~~Litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	*Historisk Atlas, historiskatlas.dk		* Historisk Atlas, historiskatlas.dk
	*Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013		* Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013
	*Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64		* Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64
	*Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942		* Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942
	*Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44		* Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44
	*Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder.		* Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder.
	*Aarhus Stiftstidende 16. august 1992		* Aarhus Stiftstidende 16. august 1992
	*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016		* Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016
	*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk		* Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk

			== Henvisninger ==

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Phillip Stadsarkivet: /* Oldtiden */

2023-12-15T10:16:09Z

Oldtiden

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2023, 12:16
Linje 10:		Linje 10:
	Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.		Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.

	[[Moesgaard Museum]] foretog i 2023 en museal undersøgelse af de to rundhøje nær krydset Skanderborgvej og Ringvej ~~syd~~. Den anlagte rundhøj nærmest ~~krydser~~ er udateret, men har været ca. 18-20 m i diameter og ca. 1½ m høj<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249697/</ref>. Rundhøjen lidt længere mod sydvest er også udateret, men er ca. 22 m. i diameter og 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. En enkelt randsten mod nordøst. På toppen 5 større sten, flere jordfaste<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249696/</ref>.		[[Moesgaard Museum]] foretog i 2023 en museal undersøgelse af de to rundhøje nær krydset Skanderborgvej og Ringvej Syd. Den anlagte rundhøj nærmest krydset er udateret, men har været ca. 18-20 m i diameter og ca. 1½ m høj<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249697/</ref>. Rundhøjen lidt længere mod sydvest er også udateret, men er ca. 22 m. i diameter og 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. En enkelt randsten mod nordøst. På toppen 5 større sten, flere jordfaste<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249696/</ref>.

	Moesgård Museum beskriver rundhøjen (med frednings nr. 251460) således i deres undersøgelse:		Moesgård Museum beskriver rundhøjen (med frednings nr. 251460) således i deres undersøgelse:

Phillip Stadsarkivet: /* Oldtiden */

2023-12-15T10:15:24Z

Oldtiden

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2023, 12:15
Linje 8:		Linje 8:
	===Oldtiden===		===Oldtiden===
	[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]		[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]
	Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.		Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.

			[[Moesgaard Museum]] foretog i 2023 en museal undersøgelse af de to rundhøje nær krydset Skanderborgvej og Ringvej syd. Den anlagte rundhøj nærmest krydser er udateret, men har været ca. 18-20 m i diameter og ca. 1½ m høj<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249697/</ref>. Rundhøjen lidt længere mod sydvest er også udateret, men er ca. 22 m. i diameter og 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. En enkelt randsten mod nordøst. På toppen 5 større sten, flere jordfaste<ref>https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/249696/</ref>.

			Moesgård Museum beskriver rundhøjen (med frednings nr. 251460) således i deres undersøgelse:

			"''Rundhøj på naturlig bakke. Høj og bakke glider i ét til flere sider. Der ses ingen klar højfod, hvilket bevirker, at målene er upræcise. Højen måler ca. 18-20 meter i diameter og er ca. 1½ m. høj. Mod syd syner den dog meget højere, da der her ses en gammel råstofgrav. Mod øst ligeledes en stejl skrænt. Højen har en flad tod (ikke kuplet). Er evt. afgravet i toppen.''"

			Museet beskriver rundhøjen (med frednings nr. 251459) således i deres undersøgelse:

			"''Rundhøj på toppen af en naturlig bakke. Højen ligger højt i terrænnet. Den har en klar afgrænsning ift. bakken dvs. tydelig højfod hele vejen rundt. Højen måler 20-22 m. i diameter og er 1½-3 meter høj - højest set fra øst og syd. Den er rimelig rund og velformet med affladet top (ikke kuplet). Mindre afgravning mod NV. En enkelt randsten mod NØ. På toppen 5 større sten - nogle jordfaste andre løse. Stenene er ikke store nok til at tyde på kammer. På højen ses nogle få murbrokker, som formodes at stamme fra den nedlagte gård NØ for højen. Lige nord for højen ligger en hytte, hvortil der er slæbt diverse affald fra gården. Der er desuden fundet neolitisk flint på højen.''"

	===Navnets historie===		===Navnets historie===

MiaGulvadJørgensen: Gendannet til seneste version af Laura B., fjerner ændringer fra MiaGulvadJørgensen (diskussion)

2023-09-04T07:08:32Z

Gendannet til seneste version af Laura B., fjerner ændringer fra MiaGulvadJørgensen (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2023, 09:08
Linje 28:		Linje 28:
	Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.		Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.

	I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til [[Søren Loft ~~Pedersen (1905-1999)\|Søren Loft]]~~, der købte den for 184.000 kr.		I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr.

	Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.		Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.

MiaGulvadJørgensen med 4. sep. 2023, 07:03

2023-09-04T07:03:35Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2023, 09:03
Linje 28:		Linje 28:
	Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.		Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.

	I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr.		I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til [[Søren Loft Pedersen (1905-1999)\|Søren Loft]], der købte den for 184.000 kr.

	Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.		Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999.

Laura B. med 14. jun. 2022, 08:06

2022-06-14T08:06:45Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2022, 10:06
Linje 7:		Linje 7:

	===Oldtiden===		===Oldtiden===
			[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]
	Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.		Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer.

	===Navnets historie===		===Navnets historie===
	[[Fil:1840-1899.JPG\|350px\|thumb\|right\|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]]
	”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]].		”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]].

Laura B. med 14. jun. 2022, 08:06

2022-06-14T08:06:03Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2022, 10:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Store Ravnsbjerg. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]		[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Store Ravnsbjerg, som var en gård, der tidligere lå på Skanderborgvej 275. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]

	'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.		'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.

Laura B. med 14. jun. 2022, 08:05

2022-06-14T08:05:02Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2022, 10:05
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Store Ravnsbjerg. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]

	'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.		'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen\|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg.

Linje 16:		Linje 18:

	===Gårdens ejere===		===Gårdens ejere===
			[[Fil:A. Nielsen.JPG\|350px\|thumb\|right\|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]

	Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården.		Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården.

Laura B. med 13. jun. 2022, 08:42

2022-06-13T08:42:33Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 10:42
Linje 47:		Linje 47:
	Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg.		Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg.
	Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til.		Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til.

			==Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}

	==Kilder og Litteratur==		==Kilder og Litteratur==

Laura B. med 13. jun. 2022, 08:37

2022-06-13T08:37:09Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2022, 10:37
Linje 58:		Linje 58:
	*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016		*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016
	*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk		*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk

			[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]