Skambækken - Versionshistorie

Hemik med 23. feb. 2026, 07:55

2026-02-23T07:55:52Z

MiaGulvadJørgensen med 8. jan. 2024, 09:54

2024-01-08T09:54:16Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 11:54
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]		[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]

	'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".		'''Skambækken''' i [[Højbjerg]] løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved [[Marselisborg Strand]]. Navnet betyder "den korte bæk".

	Bækken kaldes også '''Varnabækken''' efter [[Varna Mølle]], der lå tæt ved udløbet, eller '''Thors Møllebæk''' efter [[Thors Mølle]].		Bækken kaldes også '''Varnabækken''' efter [[Varna Mølle]], der lå tæt ved udløbet, eller '''Thors Møllebæk''' efter [[Thors Mølle]].
Linje 13:		Linje 13:
	* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".		* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".

	* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] ~~(1579-1651)~~, bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.		* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]], bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.

	* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus ~~Gottlieb Galthen Bech~~]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.

	* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.		* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.
Linje 23:		Linje 23:
	* '''[[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.		* '''[[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.

	* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, ~~Baron~~ [[Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, [[Christian Alexander von Gersdorff\|Baron Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877 og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.

	===Fra industri til kaffebord===		===Fra industri til kaffebord===
Linje 31:		Linje 31:

	===Skambækken i dag===		===Skambækken i dag===
	Gennem flere årtier blev bækken og mølledammene blevet forurenet af spildevand fra [[Højbjerg Rensningsanlæg]] og senere [[Højbjerg Fjernvarmeværk]]. ~~Foruering~~ medførte ikke bare store lugtscener, men ind i mellem også olieudslip.		Gennem flere årtier blev bækken og mølledammene blevet forurenet af spildevand fra [[Højbjerg Rensningsanlæg]] og senere [[Højbjerg Fjernvarmeværk]]. Forurening medførte ikke bare store lugtscener, men ind i mellem også olieudslip.

	I nyere tid er bækken og dammene blev forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i [[Holme]] og [[Højbjerg]], og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved [[Morvadsvej]]. I 2001-02 byggede [[Aarhus Kommune]] nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene. Det har medført højere vandkvalitet og en større variation af dyreliv.		I nyere tid er bækken og dammene blev forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i [[Holme]] og [[Højbjerg]], og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved [[Morvadsvej]]. I 2001-02 byggede [[Aarhus Kommune]] nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene. Det har medført højere vandkvalitet og en større variation af dyreliv.



	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 8. jan. 2024, 09:45

2024-01-08T09:45:27Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 11:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|~~300px~~\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]		[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|350px\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]
			[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]

	'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".		'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".
Linje 11:		Linje 12:

	* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".		* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".

	~~[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]~~

	* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.		* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.

JanneMarieBarslev: /* Møllerne ved Skambækken */

2023-02-21T09:25:06Z

Møllerne ved Skambækken

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 11:25
Linje 22:		Linje 22:
	* '''[[Kobbermøllen]]''' lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.		* '''[[Kobbermøllen]]''' lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.

	* '''[[Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.		* '''[[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.

	* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, Baron [[Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus G. Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, Baron [[Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877, og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

2022-05-05T10:48:22Z

Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:48
Linje 46:		Linje 46:
	* [https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Park-og-skov/Skambaekken-og-dammene-ved-Varna.pdf Århus Kommune, Natur og Miljø: Skambækken og dammene ved Varna]		* [https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Park-og-skov/Skambaekken-og-dammene-ved-Varna.pdf Århus Kommune, Natur og Miljø: Skambækken og dammene ved Varna]

	[[Kategori: Åer & ~~bække~~]]		[[Kategori:Åer, bække & kilder]]
	[[Kategori: Land- & skovbrug]]		[[Kategori: Land- & skovbrug]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Hansen Skonning" to "Hans Hansen Skonning (1579-1651)"

2022-04-29T11:32:10Z

Text replacement - "Hans Hansen Skonning" to "Hans Hansen Skonning (1579-1651)"

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2022, 13:32
Linje 14:		Linje 14:
	[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]		[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]

	* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.		* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.

	* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.

MiaGulvadJørgensen: /* Kilder */

2022-03-08T14:52:36Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2022, 16:52
Linje 38:		Linje 38:


	==~~Kilder~~==		==Litteratur og kilder==
	* Bernhard Jensen og Peder Jensen, ''Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974		* Bernhard Jensen og Peder Jensen, ''Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
	*Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D41680520 Bestil materiale]		*Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D41680520 Bestil materiale]

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2021, 20:06

2021-01-25T20:06:35Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2021, 22:06
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|300px\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[~~Aarhus Bugten~~\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]		[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|300px\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]

	'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".		'''Skambækken''' i Højbjerg løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved Marselisborg Strand. Navnet betyder "den korte bæk".

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:20:48Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:20
Linje 40:		Linje 40:
	==Kilder==		==Kilder==
	* Bernhard Jensen og Peder Jensen, ''Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974		* Bernhard Jensen og Peder Jensen, ''Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder'', Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
	*Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A41680520~~ Bestil materiale]		*Børge Møller-Madsen: Billeder af Højbjergs historie (1997) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D41680520 Bestil materiale]
	*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06683940~~ Bestil materiale]		*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683940 Bestil materiale]

	===Henvisninger===		===Henvisninger===

Hhoej: /* Møllerne ved Skambækken */

2018-10-02T09:29:27Z

Møllerne ved Skambækken

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 11:29
Linje 16:		Linje 16:
	* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.		* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning]] (1579-1651), bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.

	* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Galthen ~~Bechs~~]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Gottlieb Galthen Bech]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.

	* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.		* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2026, 09:55
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|350px\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]		[[Fil:Aarhus_Skambækken.jpg\|thumb\|350px\|right\|Skambækkens forløb. Munder ud i [[Aarhusbugten\|bugten]] ved [[Varna]]. Kort fra første halvdel af 1900-tallet.]]
	[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Pouls Mølle]] ved Skambækken 1865.]]		[[Fil:Pouls Mølle, Andreas Fritz, 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Pouls Mølle ved Skambækken, 1865.]]

	'''Skambækken''' i [[Højbjerg]] løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved [[Marselisborg Strand]]. Navnet betyder "den korte bæk".		'''Skambækken''' i [[Højbjerg]] løber langs den nuværende [[Thorsmøllevej]] med udløb ved [[Marselisborg Strand]]. Navnet betyder 'den korte bæk'.

	Bækken kaldes også '''Varnabækken''' efter [[Varna Mølle]], der lå tæt ved udløbet, eller '''Thors Møllebæk''' efter [[Thors Mølle]].		Bækken kaldes også '''Varnabækken''' efter [[Varna Mølle]], der lå tæt ved udløbet, eller '''Thors Møllebæk''' efter [[Thors Mølle]].
Linje 11:		Linje 11:
	Ved Skambækken har ligget flere vandmøller:		Ved Skambækken har ligget flere vandmøller:

	* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge "Marselisborg skovmøller" (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men Billeder af Højbjergs historie (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".		* '''[[Skambæk Mølle]]''' blev revet ned i 1573 på kongelig ordre da møllefolkene udøvede ulovlig træhugst og ødelagde ørredfiskeriet. Det vides ikke, hvilken slags mølle Skambæk Mølle var, men det er muligt, at det har været en melmølle. Ifølge 'Marselisborg skovmøller' (1959) kan møllens beliggenhed ikke bestemmes, men 'Billeder af Højbjergs historie' (1997) fortæller, at den lå "øverst tæt ved landevejen".

	* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 m fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)]], bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.		* '''[[Skonnings Papirmølle]]''' lå et godt stykke oppe ad bækken, omkring 600 meter fra udløbet. Den blev anlagt i 1635 af [[Hans Hansen Skonning (1579-1651)\|Hans Hansen Skonnin]], bogtrykker i Aarhus, og fremstillede papir til trykkeriet. Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ''"øde og bruges af ingen"''. Kort derefter er møllen brændt ned.

	* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Pouls Mølle]]''' blev opført på Skonnings-tomten i 1780 af [[Christian Nielsen]] fra [[Thors Mølle]], og fungerede som stampemølle for klæder indtil 1800-tallet. Den er opkaldt efter Nielsens enkes anden mand og møllens anden ejer, [[Poul Madsen]]. I 1831 blev møllen nyopbygget, og fra 1832 fungerede den som kradsuldsmølle under [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)\|Marcus Bechs]] kradsuldsfabrik. Møllen blev revet ned omkring 1877-78, men [[Pouls Mølledam]] eksisterer stadig.

	* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken, og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.		* '''[[Thors Mølle]]''' lå omkring halvvejs oppe ad bækken og blev anlagt i 1637 som krudtmølle, men har siden fungeret som feldberedermølle, der forarbejdede skind og huder, stampemølle for klæder og sidst som kradsuldsmølle fra 1831-77 under Bechs kradsuldsfabrik. Møllen fik sit navn efter [[Thor Christensen]], der var stampemester i slutningen af 1700-tallet. I 1900-tallet har stedet fungeret som traktørsted, og der ligger i dag en restaurant, [[Restaurant Thors Mølle]]. Ingen af de originale bygninger står længere, men [[Thorsmølle Dam]] findes stadig.

	* '''[[Kobbermøllen]]''' lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.		* '''[[Kobbermøllen]]''' lå et stykke nede af bækken fra Thors Mølle. Den var virksom i hvert fald i 1600-tallet, men blev nedlagt i begyndelsen af 1700-tallet, hvorefter stedet stod øde indtil Nymølle blev opført.
Linje 23:		Linje 23:
	* '''[[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.		* '''[[Nymølle (ved Skambækken)\|Nymølle]]''' blev anlagt som kradsuldsmølle på kobbermøllens tomt i 1837. Ejeren var Marcus Bech, der allerede førte kradsuldsproduktion i Pouls, Thors og Varna Mølle. Nymølle blev revet ned i 1877, og dammen findes heller ikke længere.

	* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb, og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, [[Christian Alexander von Gersdorff\|~~Baron~~ Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877 og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.		* '''[[Varna Mølle]]''' lå nærmest bækkens udløb og blev anlagt som kornmølle i 1592 af [[Anders Possin]]. Den fungerede senere som først feldberedermølle, så som stampemølle for klæder, og fra 1833 som kradsuldsmølle under Marcus Bech. Møllen blev navngivet i 1829 gennem [[Marselisborg Gods\|Marselisborgs]] daværende ejer, [[Christian Alexander von Gersdorff\|baron Christian A. Gersdorff]], der havde gjort russisk krigstjeneste på Balkan. Møllen ophørte med at fungere i 1877 og blev revet ned omkring 1890. [[Varna Mølledam]] eksisterer stadig.

	===Fra industri til kaffebord===		===Fra industri til kaffebord===
Linje 31:		Linje 31:

	===Skambækken i dag===		===Skambækken i dag===
	Gennem flere årtier blev bækken og mølledammene ~~blevet~~ forurenet af spildevand fra [[Højbjerg Rensningsanlæg]] og senere [[Højbjerg Fjernvarmeværk]]. Forurening medførte ikke ~~bare~~ store lugtscener, men ind i mellem også olieudslip.		Gennem flere årtier blev bækken og mølledammene forurenet af spildevand fra [[Højbjerg Rensningsanlæg]] og senere [[Højbjerg Fjernvarmeværk]]. Forurening medførte ikke blot store lugtscener, men ind i mellem også olieudslip.

	I nyere tid er bækken og dammene blev forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i [[Holme]] og [[Højbjerg]], og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved [[Morvadsvej]]. I 2001-02 byggede [[Aarhus Kommune]] nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene. Det har medført højere vandkvalitet og en større variation af dyreliv.		I nyere tid er bækken og dammene blev forurenet af nedfaldet løv, olieholdigt regnvand fra vejene i [[Holme]] og [[Højbjerg]], og overløb af regn- og spildevand fra det gamle spildevandsbassin ved [[Morvadsvej]]. I 2001-02 byggede [[Aarhus Kommune]] nye spildevandsbassiner med meget større kapacitet, så bækken nu kun sjældent modtager overløbsvand. I foråret 2006 foretog man desuden en oprensning af mølledammene. Det har medført højere vandkvalitet og en større variation af dyreliv.