Skødstrup Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:41Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i [[Skødstrup Sogn]] længere tilbage, end man kan mange andre steder.		Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i [[Skødstrup Sogn]] længere tilbage, end man kan mange andre steder.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:35:49Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:35
Linje 21:		Linje 21:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Skødstrup Kirke på AarhusArkivet ==		== Skødstrup Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:48

2022-11-11T09:48:16Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:48
Linje 14:		Linje 14:
	Kirken fik i tilbygget et våbenhus i 1450 og et sengotisk tårn i perioden mellem 1450 og 1480, begge dele af røde munkesten. Derudover blev der i anden halvdel af 1400-tallet indsat krydshvælv i kirkerummet, hvilket erstattede et forhenværende fladt loft. En større ombygning blev i senmiddelalderen foretaget af kirkeskibet, hvor det blev forlænget i vest.		Kirken fik i tilbygget et våbenhus i 1450 og et sengotisk tårn i perioden mellem 1450 og 1480, begge dele af røde munkesten. Derudover blev der i anden halvdel af 1400-tallet indsat krydshvælv i kirkerummet, hvilket erstattede et forhenværende fladt loft. En større ombygning blev i senmiddelalderen foretaget af kirkeskibet, hvor det blev forlænget i vest.

	I middelalderen tilhørte det meste af [[Skødstrup Sogn]] - og dermed også Skødstrup Kirke - [[Øm Kloster]]. I 1648 blev både kirken og godset, [[Vosnæsgård]], solgt til gehejmeråd [[Erik Rosenkrantz]]. I 1915 overgik kirken til [[Skødstrup Menighed]].		I middelalderen tilhørte det meste af [[Skødstrup Sogn]] - og dermed også Skødstrup Kirke - [[Øm Kloster]]. I 1648 blev både kirken og godset, [[Vosnæsgård]], solgt til gehejmeråd [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]]. I 1915 overgik kirken til [[Skødstrup Menighed]].

	Kirkens herskabsstole og bruskbarokke altertavle er fra midten af 1600-tallet, hvor de skænkedes af Erik Rosenkrantz. Prædikestolen fra samme periode er skænket af Rosenkrantz’ tredje hustru, [[Margrethe Krabbe]], og et solur på våbenhusets gavl blev i 1648 skænket til kirken af [[Anders Pedersen]] fra [[Skæring Munkegård]]. Døbefonten er romansk og tilhører den såkaldte ”Kalø-gruppe”. Kirkens fire messehagler og alterbordets forhæng (antependium) er tegnet og vævet af [[Flemming Bau\|Flemming]] og [[Inge-Lise Bau]] i 1978-85.		Kirkens herskabsstole og bruskbarokke altertavle er fra midten af 1600-tallet, hvor de skænkedes af Erik Rosenkrantz. Prædikestolen fra samme periode er skænket af Rosenkrantz’ tredje hustru, [[Margrethe Krabbe (1640-1716)]], og et solur på våbenhusets gavl blev i 1648 skænket til kirken af [[Anders Pedersen]] fra [[Skæring Munkegård]]. Døbefonten er romansk og tilhører den såkaldte ”Kalø-gruppe”. Kirkens fire messehagler og alterbordets forhæng (antependium) er tegnet og vævet af [[Flemming Bau\|Flemming]] og [[Inge-Lise Bau]] i 1978-85.

	Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i Skødstrup Sogn længere tilbage, end man kan mange andre steder.		Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i [[Skødstrup Sogn]] længere tilbage, end man kan mange andre steder.

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 13:27

2021-02-08T13:27:47Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 15:27
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

			[[Fil:DSC 7390--Skoedstrup.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skødstrup Kirke og den gamle præstegård.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Skødstrup Kirke''' er en romansk kirke bygget i granitkvadre på en bakketop, der mod øst skråner ned til [[Kalø Vig]]. Kirken indviedes i 1180 ved [[Biskop Kettel]], men man mener, at der inden stenkirkens opførelse har stået en trækirke på samme sted.		'''Skødstrup Kirke''' er en romansk kirke bygget i granitkvadre på en bakketop, der mod øst skråner ned til [[Kalø Vig]]. Kirken indviedes i 1180 ved [[Biskop Kettel]], men man mener, at der inden stenkirkens opførelse har stået en trækirke på samme sted.

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.262892446066736,10.308860111070759~Skødstrup Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.262892446066736,10.308860111070759..."

2021-01-28T10:18:18Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.262892446066736,10.308860111070759~Skødstrup Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.262892446066736,10.308860111070759..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.262892446066736,10.308860111070759~[[Skødstrup Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.262892446066736,10.308860111070759
|align=right
}}</div>

'''Skødstrup Kirke''' er en romansk kirke bygget i granitkvadre på en bakketop, der mod øst skråner ned til [[Kalø Vig]]. Kirken indviedes i 1180 ved [[Biskop Kettel]], men man mener, at der inden stenkirkens opførelse har stået en trækirke på samme sted.

Kirken fik i tilbygget et våbenhus i 1450 og et sengotisk tårn i perioden mellem 1450 og 1480, begge dele af røde munkesten. Derudover blev der i anden halvdel af 1400-tallet indsat krydshvælv i kirkerummet, hvilket erstattede et forhenværende fladt loft. En større ombygning blev i senmiddelalderen foretaget af kirkeskibet, hvor det blev forlænget i vest.

I middelalderen tilhørte det meste af [[Skødstrup Sogn]] - og dermed også Skødstrup Kirke - [[Øm Kloster]]. I 1648 blev både kirken og godset, [[Vosnæsgård]], solgt til gehejmeråd [[Erik Rosenkrantz]]. I 1915 overgik kirken til [[Skødstrup Menighed]].

Kirkens herskabsstole og bruskbarokke altertavle er fra midten af 1600-tallet, hvor de skænkedes af Erik Rosenkrantz. Prædikestolen fra samme periode er skænket af Rosenkrantz’ tredje hustru, [[Margrethe Krabbe]], og et solur på våbenhusets gavl blev i 1648 skænket til kirken af [[Anders Pedersen]] fra [[Skæring Munkegård]]. Døbefonten er romansk og tilhører den såkaldte ”Kalø-gruppe”. Kirkens fire messehagler og alterbordets forhæng (antependium) er tegnet og vævet af [[Flemming Bau|Flemming]] og [[Inge-Lise Bau]] i 1978-85.

Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i Skødstrup Sogn længere tilbage, end man kan mange andre steder.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Skødstrup Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skødstrup+Kirke Skødstrup Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Den Store Danske, Lex.dk, Skødstrup Kirke, https://denstoredanske.lex.dk/Skødstrup_Kirke
* Skødstrup Kirkes hjemmeside, https://www.skoedstrup-kirke.dk

[[Kategori: Kirker]]

Skødstrup Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:48

MiaGulvadJørgensen med 8. feb. 2021, 13:27

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "{{#display_map: 56.262892446066736,10.308860111070759~Skødstrup Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.262892446066736,10.308860111070759..."

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.262892446066736,10.308860111070759~Skødstrup Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.262892446066736,10.308860111070759..."