Skæring Skole - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2025, 10:42

2025-10-14T10:42:27Z

JanneMarieBarslev: /* Sognerådets store planer */

2025-04-03T12:25:25Z

Sognerådets store planer

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 14:25
Linje 4:		Linje 4:

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===
	De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus ~~Bugten~~\|bugten]] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.		De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugt\|bugten]] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.

	Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.		Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.

JanneMarieBarslev: /* Sognerådets store planer */

2025-04-03T12:25:14Z

Sognerådets store planer

← Ældre version		Versionen fra 3. apr. 2025, 14:25
Linje 4:		Linje 4:

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===
	De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten\|bugten] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.		De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten\|bugten]] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.

	Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.		Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.

	=== Storkommunen fuldfører projektet ===		=== Storkommunen fuldfører projektet ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

2022-09-05T12:28:38Z

Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)"

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:28
Linje 9:		Linje 9:

	=== Storkommunen fuldfører projektet ===		=== Storkommunen fuldfører projektet ===
	Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen (1926-)~~\|Thorkild Simonsen~~]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.		Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.

	=== Idrætsfaciliteter ===		=== Idrætsfaciliteter ===

Anne-Louise Eppler: Skoleinspektør Gunnar N. Nielsen er rettet til Gunnar M. Nielsen. M. Står for Michael.

2020-12-15T22:40:30Z

Skoleinspektør Gunnar N. Nielsen er rettet til Gunnar M. Nielsen. M. Står for Michael.

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2020, 00:40
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar N. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]		[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar M. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]

	På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen\|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.		På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen\|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===

Hhoej med 3. okt. 2018, 10:18

2018-10-03T10:18:01Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 12:18
Linje 9:		Linje 9:

	=== Storkommunen fuldfører projektet ===		=== Storkommunen fuldfører projektet ===
	Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.		Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen (1926-)\|Thorkild Simonsen]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.

	=== Idrætsfaciliteter ===		=== Idrætsfaciliteter ===

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 14:48

2016-11-29T14:48:51Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 16:48
Linje 17:		Linje 17:

	=== En af kommunens største skoler ===		=== En af kommunens største skoler ===
	Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] skoler – [[Hårupskolen\|Hårupskolens]] nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005.		Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] skoler – [[Hårupskolen\|Hårupskolens]] nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af [[Tilst, Geding og Kasted skoler\|Tilst]]. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 14:48

2016-11-29T14:48:17Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 16:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar N. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]		[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar N. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]

	På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.		På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen\|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 14:43

2016-11-29T14:43:52Z

Jørgen Mührmann-Lund med 29. nov. 2016, 14:07

2016-11-29T14:07:15Z

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 16:07
Linje 21:		Linje 21:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
	[[Kategori:		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 12:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar M. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]		[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar M. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole den 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]

	På matrikelkortet over ~~”Schiering~~ Bye og Schiering ~~Gaard”~~ fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|~~”Garngården”~~]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen\|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.		På matrikelkortet over 'Schiering Bye og Schiering Gaard' fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset - måske var det et senere fra engang i 1800-tallet - måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole - formentlig den tredje i rækken - eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|'Garngården']] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj-Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virupskolen\|Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte, til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===
	De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugt\|bugten]] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ~~ti-årig~~ periode.		De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugt\|bugten]] blev taget af sognerådet den 27. februar 1969 - kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en tiårig periode.

	Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan ~~fra~~ området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.		Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan for området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.

	=== Storkommunen fuldfører projektet ===		=== Storkommunen fuldfører projektet ===
	Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire ~~4-længede~~ skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.		Efter [[Kommunalreformen i 1970\|kommunesammenlægningen]] den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen (1926-2022)\|Thorkild Simonsen]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og klippet en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire firelængede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.

	=== Idrætsfaciliteter ===		=== Idrætsfaciliteter ===
	Da byggeriet gik i gang, lagde [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]] pres på for at få bygget idrætshallen, der fra starten også blev brugt i skolens gymnastikundervisning, som faget idræt hed i begyndelsen af 1970’erne. Det betød imidlertid, at byrådet besluttede at sløjfe en af to planlagte gymnastiksale. Den anden skulle have ligget ~~der~~, hvor der i dag er fritids- og ungdomsklub. For at spare sløjfede man også det planlagte udendørs svømmebassin mellem den nuværende idrætshal og skolen. Byrådet og skolerådmanden mente, at området var godt forsynet med svømmehallen ved Sølystskolen. Butikscentret, kulturcentret og boligerne er aldrig ~~blevet~~ til noget.		Da byggeriet gik i gang, lagde HEI - [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]] - pres på for at få bygget idrætshallen, der fra starten også blev brugt i skolens gymnastikundervisning, som faget idræt hed i begyndelsen af 1970’erne. Det betød imidlertid, at byrådet besluttede at sløjfe en af to planlagte gymnastiksale. Den anden skulle have ligget dér, hvor der i dag er fritids- og ungdomsklub. For at spare sløjfede man også det planlagte udendørs svømmebassin mellem den nuværende idrætshal og skolen. Byrådet og skolerådmanden mente, at området var godt forsynet med svømmehallen ved Sølystskolen. Butikscentret, kulturcentret og boligerne blev aldrig til noget.

	På indvielsesdagen den 20. august 1976 udtrykte skolenævnsformand Hans Kjeldmand håb om, at der måske ville blive råd til den planlagte svømmehal om 4-5 år. Men kommunen lod sig ikke bøje, da projektet var blevet dobbelt så dyrt som planlagt. Hvor sognerådet havde afsat 15 mio. i 1969, endte den samlede byggepris på 32,1 mio. kr. Grundværdien var en udfordring, fordi der i flere år efter at grunden var blevet eksproprieret, kørte en sag ved domstolene om den endelige pris. Ikke desto mindre faldt sognerådet ikke for fristelsen til at sælge arealerne omkring skolen til dyre byggegrunde, hvilket HEI fik stor succes med at bruge til fritidsaktiviteter for børn og unge. Som Thorkild Simonsen sagde i sin tale ved indvielsen, var det grunden til, at byrådet havde bevilget byggeriet af idrætshallen.		På indvielsesdagen den 20. august 1976 udtrykte skolenævnsformand Hans Kjeldmand håb om, at der måske ville blive råd til den planlagte svømmehal om fire-fem år. Men kommunen lod sig ikke bøje, da projektet var blevet dobbelt så dyrt som planlagt. Hvor sognerådet havde afsat 15 mio. kr. i 1969, endte den samlede byggepris på 32,1 mio. kr. Grundværdien var en udfordring, fordi der i flere år efter at grunden var blevet eksproprieret, kørte en sag ved domstolene om den endelige pris. Ikke desto mindre faldt sognerådet ikke for fristelsen til at sælge arealerne omkring skolen til dyre byggegrunde, hvilket HEI fik stor succes med at bruge til fritidsaktiviteter for børn og unge. Som Thorkild Simonsen sagde i sin tale ved indvielsen, var det grunden til, at byrådet havde bevilget byggeriet af idrætshallen.

	=== En af kommunens største skoler ===		=== En af kommunens største skoler ===
	Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] skoler – [[~~Hårupskolen\|Hårupskolens~~]] nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem ~~1.000~~ og ~~1.100~~ elever i de sidste år af ~~70´erne~~ rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af [[Tilst, Geding og Kasted skoler\|Tilst]]. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen ~~omfatter~~ 141 børn. ~~En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning~~ i Skæring Skoles ~~elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000~~ til ~~2005~~.		Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] skoler – [[Hårup Skole]]s nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet, var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1000 og 1100 elever i de sidste år af 1970'erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af [[Tilst, Geding og Kasted skoler\|Tilst]]. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 var det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfattede 141 børn. I skoleåret 2023/24 gik der 826 elever i Skæring Skoles 0. til 9. klasser.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

← Ældre version		Versionen fra 29. nov. 2016, 16:43
Linje 1:		Linje 1:
	På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses Skærings ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som ”Garngården” på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da Hjortshøj-Egå Kommune kunne tage den nye Virup Centralskole på Virupvej i udkanten af Hjortshøj i brug. Egå Skole fortsatte til Sølystskolen blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til Virupskolen, indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.		[[Fil:Skæring Skole 1971.jpg\|400px\|thumb\|right\|Skolerådmand Thorkild Simonsen og skoleinspektør Gunnar N. Nielsen ved åbningen af Skæring Skole 10. august 1971. Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By]]

			På matrikelkortet over ”Schiering Bye og Schiering Gaard” fra 1777 ses [[Skæring\|Skærings]] ældste skole som matrikel nr. 34 beliggende vest for landevejen til Grenå og mellem Hjortshøjvejen og Skæring Bæk. Skolehuset, måske var det et senere fra engang i 1800-tallet, måtte omkring 1960 falde i forbindelse med udvidelsen af hovedvejen, men matriklen svarer i dag til Egå Møllevej 1 (over for forsamlingshuset). Den næste Skæring-skole, formentlig den tredje i rækken, eksisterer derimod stadig. Den ligger som [[Garngården\|”Garngården”]] på nuværende Egå Møllevej 15-17 og fungerede fra omkring 1917 til 1963, da [[Hjortshøj - Egå Kommune]] kunne tage den nye [[Virup Centralskole]] på Virupvej i udkanten af [[Hjortshøj]] i brug. [[Egå Skole]] fortsatte til [[Sølystskolen]] blev taget i brug i 1964, men ellers var alle kommunens børn henvist til [[Virupskolen]], indtil en ny og fjerde Skæring Skole gik i gang i 1971.

	=== Sognerådets store planer ===		=== Sognerådets store planer ===
	De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten\|bugten] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i Egå til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.		De første tanker om at bygge en ny skole i Skæring blev taget, da det gamle Hjortshøj-Egå sogn i 1950’erne og 1960’erne udviklede sig fra at være et landsogn til at blive en forstad til Aarhus. Beslutningen om at bygge Skæring Skole på et stort åbent areal mellem Grenåvejen og [[Aarhus Bugten\|bugten] blev taget af sognerådet 27. februar 1969, kort før kommunesammenlægningen i 1970. I begyndelsen af 1960’erne besluttede sognerådet først at bygge Virupskolen i Hjortshøj. Senere kom Sølystskolen i [[Egå]] til, og beslutningen om Skæring Skole var derfor den tredje store skole i den gamle landsognekommune inden for en ti-årig periode.

	Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over Grenåvej – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.		Skolen blev aldrig helt gennemført, som de gamle sognerådsmedlemmer havde forestillet sig. Kort før sammenlægningen vedtog sognerådet nemlig en større plan fra området mellem Toftegårdsparken og Skæring Havvej. Med skolen som omdrejningspunkt skulle området også have en stor idrætshal, en idrætspark (fodboldstadion), et svømmebassin, et stort butikscenter, kulturcenter med bibliotek, filmfremvisning og en teatersal, et moderne rensningsanlæg samt nybyggede boliger. Med i projektet var også en gangbro over [[Grenåvej]] – på samme måde som den gangbro, der er i dag går over Skæring Havvej - så børn fra den vestlige del af Grenåvej kunne komme sikkert til og fra skole og idrætsaktiviteter ved de nye og moderne sportsfaciliteter. Økonomi er hovedforklaringen på, at projektet ikke blev gennemført som planlagt.

	=== Storkommunen fuldfører projektet ===		=== Storkommunen fuldfører projektet ===
	Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af Thorkild Simonsen, der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.		Efter kommunesammenlægningen den 1. april 1970 blev sagen overtaget af [[Thorkild Simonsen]], der netop var blevet udnævnt til skolerådmand i den nye Aarhus Storkommune. Som sin første opgave fik han sat byggeriet af Skæring Skole i gang efter at have hugget en hæl og en tå af den oprindelige plan, så det hele kom til at passe til den nye storkommunes budget. Skolen rejstes 1970/71 som et standardbyggeri i beton i henhold til Randers-arkitekterne Buhl og Klithøjs Midtjyllandsplan, hvor en række midtjyske skoler blev bygget efter samme plan. Som en landsby byggedes omkring et gadekær fire 4-længede skolehuse, af eleverne døbt Bikuben, Myretuen, Svalereden og Stærekassen.

	=== Idrætsfaciliteter ===		=== Idrætsfaciliteter ===
	Da byggeriet gik i gang, lagde Hjortshøj-~~Egå~~ Idrætsforening pres på for at få bygget idrætshallen, der fra starten også blev brugt i skolens gymnastikundervisning, som faget idræt hed i begyndelsen af 1970’erne. Det betød imidlertid, at byrådet besluttede at sløjfe en af to planlagte gymnastiksale. Den anden skulle have ligget der, hvor der i dag er fritids- og ungdomsklub. For at spare sløjfede man også det planlagte udendørs svømmebassin mellem den nuværende idrætshal og skolen. Byrådet og skolerådmanden mente, at området var godt forsynet med svømmehallen ved Sølystskolen. Butikscentret, kulturcentret og boligerne er aldrig blevet til noget.		Da byggeriet gik i gang, lagde [[Hjortshøj-Egaa Idrætsforening]] pres på for at få bygget idrætshallen, der fra starten også blev brugt i skolens gymnastikundervisning, som faget idræt hed i begyndelsen af 1970’erne. Det betød imidlertid, at byrådet besluttede at sløjfe en af to planlagte gymnastiksale. Den anden skulle have ligget der, hvor der i dag er fritids- og ungdomsklub. For at spare sløjfede man også det planlagte udendørs svømmebassin mellem den nuværende idrætshal og skolen. Byrådet og skolerådmanden mente, at området var godt forsynet med svømmehallen ved Sølystskolen. Butikscentret, kulturcentret og boligerne er aldrig blevet til noget.

	På indvielsesdagen den 20. august 1976 udtrykte skolenævnsformand Hans Kjeldmand håb om, at der måske ville blive råd til den planlagte svømmehal om 4-5 år. Men kommunen lod sig ikke bøje, da projektet var blevet dobbelt så dyrt som planlagt. Hvor sognerådet havde afsat 15 mio. i 1969, endte den samlede byggepris på 32,1 mio. kr. Grundværdien var en udfordring, fordi der i flere år efter at grunden var blevet eksproprieret, kørte en sag ved domstolene om den endelige pris. Ikke desto mindre faldt sognerådet ikke for fristelsen til at sælge arealerne omkring skolen til dyre byggegrunde, hvilket HEI fik stor succes med at bruge til fritidsaktiviteter for børn og unge. Som Thorkild Simonsen sagde i sin tale ved indvielsen, var det grunden til, at byrådet havde bevilget byggeriet af idrætshallen.		På indvielsesdagen den 20. august 1976 udtrykte skolenævnsformand Hans Kjeldmand håb om, at der måske ville blive råd til den planlagte svømmehal om 4-5 år. Men kommunen lod sig ikke bøje, da projektet var blevet dobbelt så dyrt som planlagt. Hvor sognerådet havde afsat 15 mio. i 1969, endte den samlede byggepris på 32,1 mio. kr. Grundværdien var en udfordring, fordi der i flere år efter at grunden var blevet eksproprieret, kørte en sag ved domstolene om den endelige pris. Ikke desto mindre faldt sognerådet ikke for fristelsen til at sælge arealerne omkring skolen til dyre byggegrunde, hvilket HEI fik stor succes med at bruge til fritidsaktiviteter for børn og unge. Som Thorkild Simonsen sagde i sin tale ved indvielsen, var det grunden til, at byrådet havde bevilget byggeriet af idrætshallen.

	=== En af kommunens største skoler ===		=== En af kommunens største skoler ===
	Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og Todbjerg og Mejlby skoler – Hårupskolens nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005.		Selv om skolen først blev indviet i 1976, blev den allerede taget i brug efter sommerferien i 1971. Her startede 488 elever i 26 klasser, og der var 31 lærere tilknyttet skolen. Eleverne kom fra den gamle skole i Garngården, fra de ældste årgange på Virupskolen i Hjortshøj, Sølystskolen og [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] skoler – [[Hårupskolen\|Hårupskolens]] nuværende distrikt. Dengang var de ældste årgange opdelt i realskole og almene klasser. Lærerne kom fra den gamle skole og fra Virupskolen. I de efterfølgende år voksede elevtallet på skolen med cirka 100 om året. Da skolen i 1976 blev indviet var der indskrevet 978 elever på skolen – med 56 lærere. Med mellem 1.000 og 1.100 elever i de sidste år af 70´erne rangerede Skæring Skole for en tid som kommunens største tæt forfulgt af Tilst. Skolens elevtal var i 1989 på 626, og i skoleåret 2000/01 er det på 555 med eleverne fordelt på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse. Skolefritidsordningen omfatter 141 børn. En prognose, offentliggjort i november 2000, forudså en stigning i Skæring Skoles elevtal på 37 procent i den forestående femårsperiode fra 2000 til 2005.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==