Skårupgård - Versionshistorie

Hemik med 30. okt. 2025, 11:14

2025-10-30T11:14:40Z

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 13:14
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Skårupggård del 28102012.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skårupgårds nuværende hovedbygning er fra 1770. Hjørnetårnet er tilføjet i 1987. Foto ~~28. oktober 2012~~: Kenn Tarbensen.]]		[[Fil:Skårupggård del 28102012.jpg\|350px\|thumb\|right\|Skårupgårds nuværende hovedbygning er fra 1770. Hjørnetårnet er tilføjet i 1987. Foto: Kenn Tarbensen, 28.10.12.]]

	[[Fil:SkårupgårdSkov.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto ~~28. oktober 2012~~: Kenn Tarbensen]]		[[Fil:SkårupgårdSkov.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto: Kenn Tarbensen, 28.10.12.]]

	'''Skårupgård''' - eller '''Skaarupgaard''' - er en herregård som ligger ca. 13 km. nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden [[Lystrup]]. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers Amt.		'''Skårupgård''' - eller '''Skaarupgaard''' - er en herregård som ligger ca. 13 km nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden [[Lystrup]]. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers Amt.

	===Tidligste historie===		===Tidligste historie===
	Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, Ommestruphøj, hvorpå Skårupgårds bygninger sandsynligvis har ligget i ældre tid, formentlig tilbage ~~til~~ 1200-1300-tallet, men den tidligste historie frem til begyndelsen af 1600-tallet er ret usikker.		Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres, er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, Ommestruphøj, hvorpå Skårupgårds bygninger sandsynligvis har ligget i ældre tid - formentlig tilbage i 1200-1300-tallet, men den tidligste historie frem til begyndelsen af 1600-tallet er ret usikker.

	I 1522 gav kronen Severin Poulsen livsbrev på Skårupgård. I 1600-tallets første halvdel var den forlenet til Kalø Len, og skal i 1631 være nedbrændt og atter genopbygget af bonden Peder Nielsen, der af kongen fik lov til at bruge tømmer fra skoven. I 1654 blev gården mageskiftet til rigsråd Gunde Rosenkrantz på Skaføgård. I 1659 ombyggede han Skårupgård og i 1661 fik han gjort den til en herregård, der var fri og uafhængig af kronen. Gunde Rosenkrantz måtte dog allerede året efter pantsætte den til Henrik Thott. Gården skal igen på denne tid være blevet ”nedrevet og plyndret ved nattetid af onde mennesker”, formentlig røverbander fra den bortdragende hær efter Svenskerkrigen.		I 1522 gav kronen Severin Poulsen livsbrev på Skårupgård. I 1600-tallets første halvdel var den forlenet til Kalø Len, og skal i 1631 være nedbrændt og atter genopbygget af bonden Peder Nielsen, der af kongen fik lov til at bruge tømmer fra skoven. I 1654 blev gården mageskiftet til rigsråd Gunde Rosenkrantz på Skaføgård. I 1659 ombyggede han Skårupgård, og i 1661 fik han gjort den til en herregård, der var fri og uafhængig af kronen. Gunde Rosenkrantz måtte dog allerede året efter pantsætte den til Henrik Thott. Gården skal igen på denne tid være blevet ''”nedrevet og plyndret ved nattetid af onde mennesker”'' - formentlig røverbander fra den bortdragende hær efter Svenskerkrigen.

	===Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet===		===Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet===
	I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd Peder Nicolai Secher, der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. [[Todbjerg]], [[Hårup]], [[Bendstrup]], [[Grøttrup]], [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Elev]] og [[Egå]], et bøndergods, som han forøgede.		I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd [[Peder Nikolaj Secher (1735-1819)\|Peder Nicolai Secher]], der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. [[Todbjerg]], [[Hårup]], [[Bendstrup]], [[Grøttrup]], [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Elev]] og [[Egå]], et bøndergods, som han forøgede.

	I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.		I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.
Linje 27:		Linje 27:
	Peder Nikolaj Sechers ældste søn, justitsråd Niels Jørgen Secher, overtog Skårupgård i 1803. Han var en beleven mand, der førte sig flot frem, kørte med fire heste og rejste på kostbare udenlandsrejser, hvor hans opførsel var så ekstravagant, at den blev omtalt i franske aviser.		Peder Nikolaj Sechers ældste søn, justitsråd Niels Jørgen Secher, overtog Skårupgård i 1803. Han var en beleven mand, der førte sig flot frem, kørte med fire heste og rejste på kostbare udenlandsrejser, hvor hans opførsel var så ekstravagant, at den blev omtalt i franske aviser.

	Som andre herremænd solgte Niels Jørgen Secher mange af fæstegårdene til selveje. Under landbrugskrisen 1818-1828, der i særlig grad ramte storlandbrug, der var dårligt økonomisk ledet, røg hele Skårupgård i 1823 på tvangsauktion. Den blev overtaget af den danske stat, der først i 1838 atter fik den solgt.		Som andre herremænd solgte Niels Jørgen Secher mange af fæstegårdene til selveje. Under landbrugskrisen i 1818-1828, der i særlig grad ramte storlandbrug, der var dårligt økonomisk ledet, røg hele Skårupgård i 1823 på tvangsauktion. Den blev overtaget af den danske stat, der først i 1838 atter fik den solgt.

	===Landbrugsskole===		===Landbrugsskole===
	Under distriktslæge F.E. Glæsels ejerskab (1855-1877) var der landbrugsskole på Skårupgård i årene 1855-1867. Den blev flyttet hertil fra Haraldslund ved Grundfør og flyttede siden til Daugård ved Vejle. Skolen, der formelt hed Skårupgård Agerdyrkningsinstitut, var ledet af J.B. Krarup. Undervisningen var beregnet til 1½ - 2 år med praktisk arbejde om sommeren og teoretisk undervisning om vinteren.		Under distriktslæge F.E. Glæsels ejerskab (1855-1877) var der landbrugsskole på Skårupgård i årene 1855-1867. Den blev flyttet hertil fra Haraldslund ved Grundfør og flyttede siden til Daugård ved Vejle. Skolen, der formelt hed Skårupgård Agerdyrkningsinstitut, var ledet af J.B. Krarup. Undervisningen var beregnet til 1½-2 år med praktisk arbejde om sommeren og teoretisk undervisning om vinteren.

	===Ejere af Skårupgård===		===Ejere af Skårupgård===
Linje 51:		Linje 51:
	*1759-1768: [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]		*1759-1768: [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]
	*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo		*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo
	*1769-1803: [[Peder ~~Nicolaj~~ Secher (1735-1819)]], bror til [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]		*1769-1803: [[Peder Nikolaj Secher (1735-1819)]], bror til [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]
	*1803-1823: [[Niels Jørgen Secher (1771-)]], søn af [[Peder ~~Nicolaj~~ Secher (1735-1819)]]		*1803-1823: [[Niels Jørgen Secher (1771-)]], søn af [[Peder Nikolaj Secher (1735-1819)]]
	*1823-1838: Den danske stat		*1823-1838: Den danske stat
	*1838-1847: Kgl. agent [[Nicolaj Nyholm (1788-1874)]]		*1838-1847: Kgl. agent [[Nicolaj Nyholm (1788-1874)]]
Linje 68:		Linje 68:

	===Storbranden i 1986===		===Storbranden i 1986===
	12. september 1986 blev Skårupgård ramt af en storbrand, formentlig på grund af gårdens halmfyr. Størstedelen af avlsbygningerne nedbrændte, herunder den store gavlbygning og flere stalde. 300 baller halm og tonsvis af korn gik op i flammerne, men hverken mennesker eller dyr kom til skade. Kun i sidste øjeblik lykkedes det at redde hovedbygningen.		Den 12. september 1986 blev Skårupgård ramt af en storbrand, formentlig på grund af gårdens halmfyr. Størstedelen af avlsbygningerne nedbrændte, herunder den store gavlbygning og flere stalde. 300 baller halm og tonsvis af korn gik op i flammerne, men hverken mennesker eller dyr kom til skade. Kun i sidste øjeblik lykkedes det at redde hovedbygningen.

	===Tårnet===		===Tårnet===
	Ved genopbygningen af gården i 1987 blev bl.a. ridehallen genopført i stil med den gamle hejselade. Desuden tilføjede ejeren, Ole Christiansen, som et nyt og markant vartegn et 17 meter højt, sekskantet tårn til hovedbygningen. Tårnet er opført af betonelementer og belagt med rødt tegl. Inspirationen var det foranstående 400 års jubilæum for Christian 4.s tronbestigelse i 1588, og tårnet er således tænkt som en hilsen til den byggeivrige konge.		Ved genopbygningen af gården i 1987 blev bl.a. ridehallen genopført i stil med den gamle hejselade. Desuden tilføjede ejeren, Ole Christiansen, som et nyt og markant vartegn et 17 meter højt, sekskantet tårn til hovedbygningen. Tårnet er opført af betonelementer og belagt med rødt tegl. Inspirationen var det foranstående 400-års jubilæum for Christian 4.s tronbestigelse i 1588, og tårnet er således tænkt som en hilsen til den byggeivrige konge.

	=== Driften===		=== Driften===
	I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.		I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner og tilbyder opstaldning af heste.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Skårupgård */

2024-01-05T13:29:01Z

Ejere af Skårupgård

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 15:29
Linje 48:		Linje 48:
	*1709-1728: [[Ole Krabbe (1656-1728)]]		*1709-1728: [[Ole Krabbe (1656-1728)]]
	*1728-1733: [[Ide Sophie Giedde (1675-1756)]], hustru til med ovennævnte		*1728-1733: [[Ide Sophie Giedde (1675-1756)]], hustru til med ovennævnte
	*1733-1759: Ole Olesen		*1733-1759: [[Ole Olesen ( - 1759)\|Ole Olesen]]
	*1759-1768: [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]		*1759-1768: [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]
	*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo		*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo

MiaGulvadJørgensen med 28. jun. 2023, 12:17

2023-06-28T12:17:24Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 14:17
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:SkårupgårdSkov.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen]]		[[Fil:SkårupgårdSkov.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen]]

	'''Skårupgård''' - eller '''Skaarupgaard''' - er en herregård som ligger ca. 13 km. nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden [[Lystrup]]. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers ~~amt~~.		'''Skårupgård''' - eller '''Skaarupgaard''' - er en herregård som ligger ca. 13 km. nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden [[Lystrup]]. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers Amt.

	===Tidligste historie===		===Tidligste historie===
Linje 20:		Linje 20:

	===Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet===		===Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet===
	I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd Peder Nicolai Secher, der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. Todbjerg, Hårup, Bendstrup, Grøttrup, Lystrup, Elsted, Elev og Egå, et bøndergods, som han forøgede.		I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd Peder Nicolai Secher, der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. [[Todbjerg]], [[Hårup]], [[Bendstrup]], [[Grøttrup]], [[Lystrup]], [[Elsted]], [[Elev]] og [[Egå]], et bøndergods, som han forøgede.

	I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.		I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.

MiaGulvadJørgensen: /* Se også */

2023-06-28T11:29:22Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 28. jun. 2023, 13:29
Linje 78:		Linje 78:
	===Se også===		===Se også===
	*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]		*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]

			== Skårupgård i AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skårupgård Se arkivalier omhandlende Skårupgård i AarhusArkivet]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Slotte og herregårde i Aarhus Kommune" to "Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune"

2023-02-21T06:59:52Z

Text replacement - "Slotte og herregårde i Aarhus Kommune" to "Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2023, 08:59
Linje 77:		Linje 77:

	===Se også===		===Se også===
	*[[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune]]		*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 10. jan. 2023, 13:22

2023-01-10T13:22:36Z

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2023, 15:22
Linje 75:		Linje 75:
	=== Driften===		=== Driften===
	I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.		I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.

			===Se også===
			*[[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Skårupgård */

2023-01-06T12:09:09Z

Ejere af Skårupgård

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2023, 14:09
Linje 54:		Linje 54:
	*1803-1823: [[Niels Jørgen Secher (1771-)]], søn af [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]]		*1803-1823: [[Niels Jørgen Secher (1771-)]], søn af [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]]
	*1823-1838: Den danske stat		*1823-1838: Den danske stat
	*1838-1847: N. Nyholm		*1838-1847: Kgl. agent [[Nicolaj Nyholm (1788-1874)]]
	*1847-1848: [[Christian Frederik Julius Risom (1813-1848)]]		*1847-1848: [[Christian Frederik Julius Risom (1813-1848)]]
	*1848-1852: [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]], enke efter ovennævnte. Gift anden gang med [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]		*1848-1852: [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]], enke efter ovennævnte. Gift anden gang med [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]
Linje 62:		Linje 62:
	*-1919: Ingeniør [[Hans Eggert Emil Jessen (1853-1941)]], bror til ovennævnte		*-1919: Ingeniør [[Hans Eggert Emil Jessen (1853-1941)]], bror til ovennævnte
	*1919-1946: Mathias Sørensen		*1919-1946: Mathias Sørensen
	*1946-1978: ~~J.C.~~ Priergaard Petersen		*1946-1978: Jacob Christopher Priergaard Petersen (1908-)
	*1978-1994: Ole Christiansen		*1978-1994: Ole Christiansen
	*1994-: Rasmus Juhl Rasmussen		*1994-: Rasmus Juhl Rasmussen
			*2021-: Søren Wümpelmann Juhl

	===Storbranden i 1986===		===Storbranden i 1986===

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Skårupgård */

2023-01-06T11:56:02Z

Ejere af Skårupgård

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2023, 13:56
Linje 36:		Linje 36:

	*-1654: Kronen		*-1654: Kronen
	*1654-1662: [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]		*1654-1662: Rigsråd [[Gunde Rosenkrantz (1604-1675)]]
	*1662-: [[Henrik Thott (1606-1675)]]		*1662-: Stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]]
	*1664-: Anne Laurence de la Ford (1620-1666), enke efter biskop [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)]]		*1664-: Anne Laurence de la Ford (1620-1666), enke efter biskop [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)]]
	*-1677: [[Hans Hansen Brochmand (1648-1709)]], søn af ovennævnte		*-1677: [[Hans Hansen Brochmand (1648-1709)]], søn af ovennævnte

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Skårupgård */

2023-01-06T11:51:54Z

Ejere af Skårupgård

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2023, 13:51
Linje 52:		Linje 52:
	*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo		*1768-1769: Edel Nielsdatter Sechers bo
	*1769-1803: [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]], bror til [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]		*1769-1803: [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]], bror til [[Edel Nielsdatter Secher (1702-1768)]]
	*1803-1823: Niels Jørgen Secher (1771-), søn af [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]]		*1803-1823: [[Niels Jørgen Secher (1771-)]], søn af [[Peder Nicolaj Secher (1735-1819)]]
	*1823-1838: Den danske stat		*1823-1838: Den danske stat
	*1838-1847: N. Nyholm		*1838-1847: N. Nyholm

MiaGulvadJørgensen: /* Ejere af Skårupgård */

2023-01-06T11:50:32Z

Ejere af Skårupgård

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2023, 13:50
Linje 56:		Linje 56:
	*1838-1847: N. Nyholm		*1838-1847: N. Nyholm
	*1847-1848: [[Christian Frederik Julius Risom (1813-1848)]]		*1847-1848: [[Christian Frederik Julius Risom (1813-1848)]]
	*1848-1852: [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]], enke efter ~~[[Christian Frederik Julius Risom (1813-1848)]]~~. Gift anden gang med [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]		*1848-1852: [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]], enke efter ovennævnte. Gift anden gang med [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]
	*1852-1877: [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]], gift med [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]]		*1852-1877: Distriktslæge [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]], gift med [[Andrea Nicoline Stillmann (1814-1861)]]
	*1877-1887: [[Andrea Nicolie Stillmann]], enke efter [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]		*1877-1887: [[Andrea Nicolie Stillmann]], enke efter [[Fritz Edvard Glæsel (1815-1877)]]
	*1887-: ~~A.C.P.~~ Jessen		*1887-: Kaptajn [[Andreas Carl Pilegaard Jessen (1847-1933)]]
	*-1919: Hans ~~E.E.~~ Jessen		*-1919: Ingeniør [[Hans Eggert Emil Jessen (1853-1941)]], bror til ovennævnte
	*1919-1946: Mathias Sørensen		*1919-1946: Mathias Sørensen
	*1946-1978: J.C. Priergaard Petersen		*1946-1978: J.C. Priergaard Petersen