Sct. Karensgård - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:30:40Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:30
Linje 8:		Linje 8:

	===Se også===		===Se også===
	*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]		*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 08:45

2022-08-02T08:45:18Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:45
Linje 6:		Linje 6:

	Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.		Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.

			===Se også===
			*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 06:53

2022-08-02T06:53:07Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 08:53
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sct. Karensgaard''' var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital~~, hvor de spedalske blev isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede~~, der ~~dog, hvis de ellers var i stand til~~ det~~, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand~~.		'''Sct. Karensgaard''' var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital, der også havde det mere officielle navn ''"domus Leprosorum Sancte Catherine Aru-siensis"''.

	I Aarhus lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.		På Sct. Karensgård blev de spedalske isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede, der dog, hvis de ellers var i stand til det, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand.

			I Aarhus lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], der i 1600-tallet kaldtes [[Sankt Karens Gade]] efter hospitalet, tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.

	Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.		Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.
Linje 9:		Linje 11:
	*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08060568 Bestil materiale]		*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08060568 Bestil materiale]
	*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035504 Bestil materiale]		*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035504 Bestil materiale]
			*Nationalmuseet om forsvundne kirker i Aarhus, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf

	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]
	[[Kategori:1536-1660]]		[[Kategori:1536-1660]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:33:39Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:33
Linje 7:		Linje 7:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08060568~~ Bestil materiale]		*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08060568 Bestil materiale]
	*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A08035504~~ Bestil materiale]		*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035504 Bestil materiale]

	[[Kategori:Sundhedsvæsen]]		[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori:Indtil 1536]]		[[Kategori:Indtil 1536]]
	[[Kategori:1536-1660]]		[[Kategori:1536-1660]]

Stinejensen med 13. feb. 2015, 07:57

2015-02-13T07:57:36Z

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2015, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	'''Sct. Karensgaard''' var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital, hvor de spedalske blev isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede, der dog, hvis de ellers var i stand til det, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand.		'''Sct. Karensgaard''' var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital, hvor de spedalske blev isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede, der dog, hvis de ellers var i stand til det, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand.

	I ~~Århus~~ lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.		I Aarhus lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.

	Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.		Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.

Stinejensen med 13. feb. 2015, 07:57

2015-02-13T07:57:22Z

← Ældre version		Versionen fra 13. feb. 2015, 09:57
Linje 1:		Linje 1:
	Sct. Karensgaard var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital, hvor de spedalske blev isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede, der dog, hvis de ellers var i stand til det, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand.		'''Sct. Karensgaard''' var den gængse betegnelse for det såkaldte leprosarium eller spedalskhedshospital, hvor de spedalske blev isoleret fra de øvrige borgere, da man mente, at soten smittede ved berøring. Isolationen var bestemt af myndighederne, og isolationen var på livstid for de smittede, der dog, hvis de ellers var i stand til det, havde tilladelse til at færdes på bestemte og på forhånd fastsatte steder og tidspunkter. I bekræftende fald skulle de dog bære rundt på et trækleppe for at signalere deres tilstand.

	I Århus lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.		I Århus lå det lukkede hospital ved hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]], tæt på Sortebrødreklosteret, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Hospitalet hørte til de gejstlige stiftelser, da det var kirken, der organiserede kampen mod spedalskheden. Det præcise årstal for hospitalets oprettelse kendes ikke, men de første oplysninger om hospitalet stammer fra omkring år 1500, hvor spedalskheden i øvrigt var på tilbagetog. Man antager således, at hospitalet allerede på dette tidspunkt havde været i funktion i en årrække.

Mns med 17. okt. 2012, 06:27

2012-10-17T06:27:53Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2012, 08:27
Linje 6:		Linje 6:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08060568 Bestil materiale]		*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08060568 Bestil materiale]
	*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035504 Bestil materiale]		*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035504 Bestil materiale]

Mns med 11. jun. 2012, 07:24

2012-06-11T07:24:51Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jun. 2012, 09:24
Linje 4:		Linje 4:

	Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.		Hospitalet var genstand for ivrig konglig opmærksomhed, og kongerne Hans, Christian II og Christian III pålagde således beboerne i de omkringliggende herreder, at de fortsat skulle levere en del af deres plovkorn til hospitalets opretholdelse, hvilket de ellers havde vægret sig imod. Fra 1542 menes de spedalske at være blevet overført til hospitalet i det nu forhenværende Sortebrødrekloster. Måske til dels fordi smitten var i aftagende, hvorfor de spedalske kunne overføres til det nye århusianske hospital indstiftet 1541, så man tillige kunne afhænde de bygninger, der hidtil havde udgjort Sct. Karensgaard. Der blev tilsyneladende indrettet et særligt hus til de spedalske på hospitalets grund, givetvis i [[Abildgaarden]]. Respekten for sygdommen og de spedalske som smittebærere var på dette tidspunkt endnu ganske levende.


	~~''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08060568 Bestil materiale]		*C. Petersen, Hospitaler og Sygepleje i aarhus indtil 1856, i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08060568 Bestil materiale]
	*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035504 Bestil materiale]		*E. Kløvedal Reich, Rask op ad bakke. Aarhus gennem tiderne bd.1. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035504 Bestil materiale]

			[[Kategori:Sundhedsvæsen]]
			[[Kategori:Indtil 1536]]
			[[Kategori:1536-1660]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Sct. Karensgård

2012-01-19T08:23:03Z

Fjernet beskyttelse af Sct. Karensgård

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2012, 10:23
(Ingen forskel)

Mns: Sct. Karensgård beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

2011-11-07T09:41:29Z

Sct. Karensgård beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2011, 11:41
(Ingen forskel)