Schweizerbageriet - Versionshistorie

Hemik med 27. aug. 2024, 08:24

2024-08-27T08:24:27Z

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 10:24
Linje 5:		Linje 5:

	===Konditorkager fra Schweiz===		===Konditorkager fra Schweiz===
	Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.		Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man, fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt ti år senere, at en schweizerbager bød sig til.

	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1786-1849)\|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1786-1849)\|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

	Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.		Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper, bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

	===Forretningen udvides og ombygges===		===Forretningen udvides og ombygges===
	I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.		I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.

	I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] ~~Schweizer Bageriet~~. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog ~~SchweizerBageriet~~ [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine ~~antrengelser~~, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet få en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.		I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] Schweizerbageriet. Han var født i Viborg, og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizerbageriet [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine anstrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet få en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.

	[[Kategori: Bagerier & konditorier]]		[[Kategori: Bagerier & konditorier]]
	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 4. jan. 2024, 07:53

2024-01-04T07:53:17Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 09:53
Linje 1:		Linje 1:
	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147030 longitude=10.203517>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203517, 56.147030] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "bakery",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~
	'''Schweizerbageriet''' (el. SchweizerBageriet) er en bagerforretning på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].		'''Schweizerbageriet''' (el. SchweizerBageriet) er en bagerforretning på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].

JanneMarieBarslev: /* Konditorkager fra Schweiz */

2023-11-02T10:58:51Z

Konditorkager fra Schweiz

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2023, 12:58
Linje 18:		Linje 18:
	Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.		Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.

	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (~~1876~~-1849)\|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1786-1849)\|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

	Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.		Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

JanneMarieBarslev: /* Konditorkager fra Schweiz */

2023-11-02T10:50:34Z

Konditorkager fra Schweiz

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2023, 12:50
Linje 18:		Linje 18:
	Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.		Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.

	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Johan Schucany (1876-1849)\|Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

	Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.		Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2020, 15:06

2020-07-31T15:06:56Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 17:06
Linje 13:		Linje 13:

	===De første bagermestre===		===De første bagermestre===
	Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i ~~Bruunsgade~~ på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet ~~Schweizer Bageriet~~.		Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i M.P. Bruuns Gade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizerbageriet.

	===Konditorkager fra Schweiz===		===Konditorkager fra Schweiz===

Phillip Stadsarkivet med 31. jul. 2020, 15:06

2020-07-31T15:06:11Z

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 17:06
Linje 10:		Linje 10:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>
	'''~~Schweizer Bageriet~~''' ~~ligger~~ på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].		'''Schweizerbageriet''' (el. SchweizerBageriet) er en bagerforretning på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].

	===De første bagermestre===		===De første bagermestre===
Linje 20:		Linje 20:
	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

	Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet ~~Schweizer Bageriet~~, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.		Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizerbageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere.

	===Forretningen udvides og ombygges===		===Forretningen udvides og ombygges===
	I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.		I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev butikken [[Legetøjs Hjørnet]] på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.

	I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog ~~Schweizer Bageriet~~ [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet få en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.		I 2003 overtog bager [[Marius Emil Petersen]] (1974-2007) sammen med sin hustru lærer [[Tine Lajer]] Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog SchweizerBageriet [[Aarhus Kommune]]s præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet få en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.

	[[Kategori: Bagerier & konditorier]]		[[Kategori: Bagerier & konditorier]]
	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet: Phillip Stadsarkivet flyttede siden Schweizer Bageriet til Schweizerbageriet

2020-07-31T15:04:17Z

Phillip Stadsarkivet flyttede siden Schweizer Bageriet til Schweizerbageriet

← Ældre version		Versionen fra 31. jul. 2020, 17:04
(Ingen forskel)

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2019, 12:09

2019-08-23T12:09:03Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 14:09
Linje 16:		Linje 16:

	===Konditorkager fra Schweiz===		===Konditorkager fra Schweiz===
	~~Tidligere~~ i ~~1800’tallet~~ kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.		Tidligt i 1800-tallet kaldte man de bagere der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere. Det gjorde man fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.

	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

Phillip Stadsarkivet: omformuleringer

2019-08-23T12:08:16Z

omformuleringer

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2019, 14:08
Linje 10:		Linje 10:
	}		}
	</mapframe>		</mapframe>
	På hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]] ~~i Aarhus ligger der et bageri ved navn '''SchweizerBageriet'''~~.		'''Schweizer Bageriet''' ligger på hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]].

	===De første ~~bagermestere~~===		===De første bagermestre===
	Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet.		Bagermester [[Jørgen Peter Jørgensen]] (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester [[Niels Christian Borggren]]. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester [[Hans Alfred Ridder]] (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester [[Viggo Knop]] (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester [[Ejvind Rasmussen]] (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i [[Studsgade]]. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på [[Frederiksbjerg]]. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet.

	===Konditorkager fra Schweiz===		===Konditorkager fra Schweiz===
	Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som ~~oftes~~ kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København ~~træffer~~ man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var ~~et tiår~~ senere at ~~man træffer~~ en schweizerbager.		Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftest kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København kunne man således træffe den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var godt 10 år senere, at en schweizerbager bød sig til.

	Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.		Den 4. november 1814 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]]: ''’[[Louis Schucany]] aabner Konditori paa [[Store Torv]], Indgang fra [[Skt. Clemens Torv\|Svinetorvet]]’.'' Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med [[Anne Regina Malberg]] (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.

Phillip Stadsarkivet med 23. aug. 2019, 12:04

2019-08-23T12:04:33Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 På hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Brammersgade]] i Aarhus ligger der et bageri ved navn '''SchweizerBageriet'''.
@@ Linje 19: / Linje 30: @@
 [[Kategori: Mad & drikke]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]