Sankt Markus Sogn - Versionshistorie

Hemik med 16. dec. 2025, 11:14

2025-12-16T11:14:52Z

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2025, 13:14
Linje 183:		Linje 183:
	'''Sankt Markus Sogn''' er et sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).		'''Sankt Markus Sogn''' er et sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

	Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i ~~2022~~ hjemsted for 8.~~915~~ indbyggere, hvoraf 6.~~339~~ var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.		Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2025 hjemsted for 9.034 indbyggere, hvoraf 6.386 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

	Sogneområdet omfatter blandt andet:		Sogneområdet omfatter blandt andet:
Linje 215:		Linje 215:
	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

	Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.		Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]], der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

	Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].		Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af [[Paludan-Müllers Vej]] lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].

	Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.		Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by 'inden for Ringgaden' og den resterende del af Aarhus.

	==== Botanisk Have ====		==== Botanisk Have ====

	I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på otte tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.		I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på otte tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

	~~Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''~~

	==== Den Gamle By ====		==== Den Gamle By ====

	Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid er museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.		Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid er museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

	~~Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''~~

	==== Vestervang ====		==== Vestervang ====

	Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke, der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960'erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.		Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke, der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960'erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

	~~Læs mere her: ''[[Vestervang]]''~~

	=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===		=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===

Hemik med 29. apr. 2025, 06:22

2025-04-29T06:22:23Z

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2025, 08:22
Linje 267:		Linje 267:
	\|-		\|-
	\| 2022 \|\| 8.915		\| 2022 \|\| 8.915
			\|-
			\| 2025 \|\| 9.034
	\|}		\|}

Hemik med 29. apr. 2025, 06:21

2025-04-29T06:21:15Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:36Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 269:		Linje 269:
	\|}		\|}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Sogne i Aarhus Kommune]]		* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

AnneLund med 30. maj 2023, 08:13

2023-05-30T08:13:59Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 10:13
Linje 223:		Linje 223:
	==== Botanisk Have ====		==== Botanisk Have ====

	I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet Det ~~jydske~~ Haveselskab, en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.		I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

	Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''		Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''

Phillip Stadsarkivet: /* Sognets byområder, kendetegn og vartegn */

2023-01-31T11:04:03Z

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

← Ældre version		Versionen fra 31. jan. 2023, 13:04
Linje 219:		Linje 219:
	Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].		Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].

	Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for ~~Ringgade~~" og den resterende del af Aarhus.		Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.

	==== Botanisk Have ====		==== Botanisk Have ====

Phillip Stadsarkivet: /* Sognets byområder, kendetegn og vartegn */

2023-01-25T11:40:30Z

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 13:40
Linje 215:		Linje 215:
	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

	Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den ~~resterede~~ del af Øgadekvarteret.		Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

	Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].		Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2023, 11:39

2023-01-25T11:39:29Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 13:39
Linje 181:		Linje 181:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).		'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

	Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.		Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

	Sogneområdet omfatter blandt andet:		Sogneområdet omfatter blandt andet:
	* [[Botanisk Have]]		* [[Botanisk Have]]
	* [[Den Gamle By]], købstadsmuseum		* [[Den Gamle By]], købstadsmuseum
Linje 214:		Linje 214:

	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

			Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterede del af Øgadekvarteret.

			Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].

			Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgade" og den resterende del af Aarhus.

	==== Botanisk Have ====		==== Botanisk Have ====

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2023, 10:17

2023-01-25T10:17:45Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 12:17
Linje 191:		Linje 191:
	* Bebyggelsen [[Vestervang]]		* Bebyggelsen [[Vestervang]]
	* Dele af [[Øgadekvarteret]]		* Dele af [[Øgadekvarteret]]
	* Dele af [[Aarhus Universitet]]		* Dele af [[Aarhus Universitet]] inkl. den tidl. [[Langelandsgades Kaserne]]
			* [[Samsøgades Skole]]
			* [[Aarhus Brandstation]]

	=== Sognets historie ===		=== Sognets historie ===

Phillip Stadsarkivet med 25. jan. 2023, 08:51

2023-01-25T08:51:27Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 10:51
Linje 181:		Linje 181:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Sankt Markus Sogn''' er ~~afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]],~~ [[~~Thunøgade~~]]~~, [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I Sognet ligger~~ [[~~Skt. Markus Kirke~~]]~~, der blev indviet den 27. oktober 1935~~.		'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

	~~I sognet findes blandt andet~~ [[~~Botanisk Have~~]], ~~købstadsmuseet~~ [[~~Den Gamle By~~]] og ~~bebyggelsen~~ [[~~Vestervang~~]].		Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.

	=== Sognet blev dannet ===		Sogneområdet omfatter blandt andet:
	Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].		* [[Botanisk Have]]
			* [[Den Gamle By]], købstadsmuseum
			* Højhuset [[Prismet]]
			* Bebyggelsen [[Vestervang]]
			* Dele af [[Øgadekvarteret]]
			* Dele af [[Aarhus Universitet]]

			=== Sognets historie ===

			==== Sognet blev dannet ====
			Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].

	I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".		I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".

	=== Sognet var et af de største i Aarhus ===		==== Sognet var et af de største i Aarhus ====
	Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.		Sankt Markus Sogn var ved dets oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.

Linje 199:		Linje 209:
	Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.		Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville i følge avisen indvie deres kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.

	I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og ~~Møllevangs~~ Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".		I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".

			=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

			==== Botanisk Have ====

			I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet Det jydske Haveselskab, en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

			Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''

			==== Den Gamle By ====

			Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid har museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

			Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''

			==== Vestervang ====

			Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960´erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

			Læs mere her: ''[[Vestervang]]''

	=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===		=== Befolkningsudvikling i Sankt Markus Sogn ===

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2025, 08:21
Linje 181:		Linje 181:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Sankt Markus Sogn''' er er sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).		'''Sankt Markus Sogn''' er et sogn beliggende i [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]).

	Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.		Sognet er afgrænset af [[Vestre Ringgade]], [[Eugen Warmings Vej]], [[Silkeborgvej]], [[Vesterbrogade]], [[Teglværksgade]], [[Thunøgade]], [[Ny Munkegade]] og [[Langelandsgade]]. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.915 indbyggere, hvoraf 6.339 var registrerede medlemmer af folkekirken. I sognet ligger [[Skt. Markus Kirke]], der blev indviet den 27. oktober 1935.
Linje 200:		Linje 200:
	Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].		Sankt Markus opstod som selvstændigt sogn i 1935. Det skete i forbindelse med indvielsen af [[Skt. Markus Kirke]] den 27. oktober 1935. [[Vor Frue Sogn]], som Sankt Markus Sogn hidtil havde været en del af, havde vokset sig meget stort. I 1935 hørte 10.000 indbyggere under Vor Frue Sogn, og man fandt derfor, at det ville være en god idé at dele sognet i to. Sankt Markus Sogn blev således udskilt fra Vor Frue Sogn, mens noget af den nordligste del blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn. Sognene lå alle i Aarhus købstad og hørte til Hasle Herred i [[Aarhus Amt]]. I 1970 blev de en del af [[Aarhus Kommune]].

	I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen "ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang".		I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 14. oktober 1935 læse om udpegningen af menighedsrådet i det nye Sankt Markus Sogn. Avisen beskrev, at valgbestyrelsen havde indkaldt til møde, men at man ville forsøge at løse sagen ''"ad fredelig Vej uden at sætte et større Afstemningsapparat i Gang"''.

	==== Sognet var et af de største i Aarhus ====		==== Sognet var et af de største i Aarhus ====
	Sankt Markus Sogn var ved ~~dets~~ oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.		Sankt Markus Sogn var ved sin oprettelse i 1935 et af de sogne i Aarhus, der havde flest indbyggere. Sognet strakte sig dog på dette tidspunkt også nord og vest for Vestre Ringgade og inkluderede hele det område, der i dag er [[Møllevang Sogn]]. I 1945 havde Sankt Markus Sogn 16.802 indbyggere, hvilket kun var overgået af [[Aarhus Domsogn]] og [[Sankt Lukas Sogn]], som havde henholdsvis 17.829 og 20.883 indbyggere.

	I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på ~~det~~ Sankt Markus høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var større.		I 1955 var sognet det største i Aarhus. Her boede der 23.918 personer i sognet, og selvom Sankt Lukas Sogn var det næststørste, havde det kun 20.863 indbyggere. I Aarhus Domsogn var der til gengæld kun 15.771 indbyggere i 1955. En forklaring på Sankt Markus' høje indbyggertal kan være, at sognet var præget af arbejderboliger og tæt etagebyggeri. Området skød frem i forbindelse med en forstørret efterspørgsel på boliger, efter at industrialiseringen havde resulteret i en massiv befolkningstilvækst i Aarhus. Rent geografisk var sognet ikke det største i forhold til de omkringliggende, men befolkningstætheden var altså større.

	I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt ~~var~~ den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne, blandt andet [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]], er større.		I 1959 oprettede man [[Møllevang Sogn]], som blev udskilt fra den nordlige og vestlige del af Sankt Markus Sogn. Det store sogn blev nu halveret, og i 1970 havde sognet kun 9.296 indbyggere. Dette tal er faldet en smule frem til i dag, hvor flere sogne - blandt andet [[Christians Sogn]], [[Sankt Johannes Sogn]] og [[Gellerup Sogn]] - er større.

	Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville ~~i følge~~ avisen indvie ~~deres~~ kirke, hvorved de samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.		Den 2. juni 1959 kunne man i Aarhus Stiftstidende læse, at indvielsen af [[Møllevangskirken]] ville finde sted den 21. juni samme år. Et bykvarter på godt 11.000 indbyggere ville ifølge avisen indvie sin kirke, hvorved man samtidig ville danne et nyt sogn i Aarhus, nemlig Møllevang Sogn.

	I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: "I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober". Avisen tilføjede: "Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken".		I oktober 1959 kunne Aarhus Stiftstidende berette: ''"I anledning af, at Sct. Markus Sogn nu med den nye Møllevangskirke er blevet delt i to kirkesogne, Markus Sogn og Møllevang Sogn, afholdes et ekstraordinært menighedsrådsvalg tirsdag den 6. oktober"''. Avisen tilføjede: ''"Vælgerne i Sct. Markus Sogn skal stemme i Markuskirkens menighedshus og vælgerne i Møllevangs Sogn skal stemme i krypten i Møllevangskirken"''.

	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

	Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.		Sankt Markus Sogn centrerer sig om det store grønne område ved Botanisk Have, Den Gamle By og Vestervang. Sydvest for dette grønne og rekreative område findes et mindre trekantet område mellem [[Viborgvej]] og [[Silkeborgvej]] med byejendomme i flere etager, hvor især Prismet skiller sig ud med sin store glasprofil og markante højde. Øst for Den Gamle by følger en del af Øgadekvarteret inklusive den nyopførte del Æbeløgadekvarteret, der ligger nord for [[Vesterbro Torv]]. Ved bunden af [[Langelandsgade]] ligger den store boligkarré [[Teglgården]] fra 1927. Lige nord for Teglgården ligger sognets kirke, Skt. Markus Kirke, og nord for denne ligger [[Klostervangen]] der ligesom Vestervang består af større grålige boligblokke, der bidrager til et overvældende massivt indtryk af den samlede bebyggelse, som står i skærende kontrast til den resterende del af Øgadekvarteret.

	Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]] hvorpå der opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. ~~ved~~ [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].		Nord for Vestervang ligger den idylliske gade [[Poul Martin Møllers Vej]], hvorpå der er opført en lang række af nydeligt opførte gule rækkehuse - oprindeligt tiltænkt som husvildeboliger. Et lille villakvarter med finere boliger, hvoraf nogle er dobbeltvillaer, præger området på hver side af Paludan-Müllers Vej lige syd for den gamle artillerikaserne. Ved [[Chr. Molbechs Vej]] ligger et hævet grønt område, der blev benyttet som [[Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej\|højdebeholder]] for [[Vandforsyningen i Aarhus\|Aarhus Vandforsyning]].

	Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.		Flere enkeltstående boligblokke langs Vestre Ringgade danner en murlignende bebyggelsesstruktur og skaber dermed grænsen mellem den indre by "inden for Ringgaden" og den resterende del af Aarhus.
Linje 223:		Linje 223:
	==== Botanisk Have ====		==== Botanisk Have ====

	I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på 8 tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.		I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet [[Det Jydske Haveselskab]], en planteskole, hvortil der var knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter, på et areal udlejet af [[Aarhus Kommune]]. Arealet var på otte tdr. land og var en del af Møllehavens Toft, hvor også [[Vesterbro Mølle]] lå. Driften gik dårligt, og kommunen måtte i 1911 overtage arealet. Kommunen besluttede, at der på arealet skulle anlægges en park, og i 1913 vedtog man, at der skulle anlægges en botanisk have.

	Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''		Læs mere her: ''[[Botanisk Have]]''
Linje 229:		Linje 229:
	==== Den Gamle By ====		==== Den Gamle By ====

	Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser ~~museet~~, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske ~~købsteder~~ fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid ~~har~~ museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.		Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum, der med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købstæder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. I nyere tid er museet udvidet til også at omfatte et 1974-kvarter. Den Gamle By ligger lige syd for Botanisk Have ud til [[Viborgvej]], og i dette hjørne blev også den første bygning, den gamle borgmestergård, genopført i 1914.

	Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''		Læs mere her: ''[[Den Gamle By]]''
Linje 235:		Linje 235:
	==== Vestervang ====		==== Vestervang ====

	Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af ~~1960´erne~~, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.		Vestervang er navnet på en aarhusiansk vej, et boligområde og en boligforening. Vestervang er særligt kendt for de store grå modernistiske boligblokke, der dominerer området nord for Botanisk Have. De første boligblokke blev opført i slutningen af 1960'erne, mens der fulgte nogle mellemliggende blokke til i 1980'erne, hvori der også lå et lokalcenter.

	Læs mere her: ''[[Vestervang]]''		Læs mere her: ''[[Vestervang]]''
Linje 280:		Linje 280:
	* Sogn.dk. Sankt Markus Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/sanktmarkus-aarhus/fakta-om-sognet.		* Sogn.dk. Sankt Markus Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/sanktmarkus-aarhus/fakta-om-sognet.
	* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8116 Sankt Markus Sogn (Aarhus Kommune).		* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8116 Sankt Markus Sogn (Aarhus Kommune).
	* Aarhus Stiftstidende, d. 14. oktober 1935		* Aarhus Stiftstidende, den 14. oktober 1935
	* Aarhus Stiftstidende, d. 2. juni 1959		* Aarhus Stiftstidende, den 2. juni 1959
	* Aarhus Stiftstidende d. 1. oktober 1959		* Aarhus Stiftstidende den 1. oktober 1959

	[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]		[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]