Sankt Knuds Skole - Versionshistorie

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:31

2025-01-16T11:31:10Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].
+<div class="tright">{{#display_map:
 ===Kapel og skole hos pater Sträter===
@@ Linje 25: / Linje 32: @@
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:34:44Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:34
Linje 16:		Linje 16:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Preben Hahn-Thomsen: 100 år i Århus. Den katolske menighed og skole 1873-1973 (1973) [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A00146307~~ Bestil materiale]		*Preben Hahn-Thomsen: 100 år i Århus. Den katolske menighed og skole 1873-1973 (1973) [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00146307 Bestil materiale]

	====Se også====		====Se også====

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:50:36Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:50
Linje 26:		Linje 26:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.151722~~\|10.204220~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151722 longitude=10.204220>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204220, 56.151722] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Hhoej med 3. okt. 2018, 09:20

2018-10-03T09:20:19Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2018, 11:20
Linje 12:		Linje 12:

	===Udvidelse til millioner===		===Udvidelse til millioner===
	Fra 1950 var sognepræst [[Frans Poppe]] leder af Sankt Knuds Skole, og sammen med [[Søster Margrethe]] sørgede han for, at der på ny kom gang i planerne om en skoleudvidelse. Det var et millionprojekt, der stod foran sin virkeliggørelse. Arkitekterne C.J. Hansen og Salling Mortensen udarbejdede tegningerne, og 15. maj 1955 fandt indvielsen sted med deltagelse af blandt mange andre biskop [[Th. Suhr]] og borgmester [[Svend Unmack Larsen]]. Den nye skole fik sin plads bag den gamle på en grund beliggende til højre for kirken mellem Ryesgade og [[Park Allé]]. Det var planen, at elevtallet fra de hidtidige 68 elever skulle firedobles i løbet af få år, og sådan gik det. Frans Poppe udnævntes i 1954 til rektor i København. Hans efterfølger som skoleleder blev den nye sognepræst [[Karl Pauli]], som kom fra et embede ved Niels Steensens Gymnasium. Fra og med skoleåret 1956/57 var mellem- og realskolen en realitet, i skoleåret 1959/60 havde skolen 206 elever, hvoraf halvdelen var katolikker, og de første realister dimitteredes i sommeren 1961. Hermed var skolen kommet til skelsår og alder, og dens position blandt byens velrenommerede uddannelsesinstitutioner var for længst sikret og anerkendt, da [[Preben Frandsen]] i sommeren 1967 som den første civile skoleleder overtog ledelsesansvaret efter pater [[Anton Dekkers]]. Dekkers havde på dette tidspunkt været skolens leder gennem en halv snes år, og det var i hans tid, skolens anneks kom til i 1961.		Fra 1950 var sognepræst [[Frans Poppe]] leder af Sankt Knuds Skole, og sammen med [[Søster Margrethe]] sørgede han for, at der på ny kom gang i planerne om en skoleudvidelse. Det var et millionprojekt, der stod foran sin virkeliggørelse. Arkitekterne C.J. Hansen og Salling Mortensen udarbejdede tegningerne, og 15. maj 1955 fandt indvielsen sted med deltagelse af blandt mange andre biskop [[Th. Suhr]] og borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)\|Svend Unmack Larsen]]. Den nye skole fik sin plads bag den gamle på en grund beliggende til højre for kirken mellem Ryesgade og [[Park Allé]]. Det var planen, at elevtallet fra de hidtidige 68 elever skulle firedobles i løbet af få år, og sådan gik det. Frans Poppe udnævntes i 1954 til rektor i København. Hans efterfølger som skoleleder blev den nye sognepræst [[Karl Pauli]], som kom fra et embede ved Niels Steensens Gymnasium. Fra og med skoleåret 1956/57 var mellem- og realskolen en realitet, i skoleåret 1959/60 havde skolen 206 elever, hvoraf halvdelen var katolikker, og de første realister dimitteredes i sommeren 1961. Hermed var skolen kommet til skelsår og alder, og dens position blandt byens velrenommerede uddannelsesinstitutioner var for længst sikret og anerkendt, da [[Preben Frandsen]] i sommeren 1967 som den første civile skoleleder overtog ledelsesansvaret efter pater [[Anton Dekkers]]. Dekkers havde på dette tidspunkt været skolens leder gennem en halv snes år, og det var i hans tid, skolens anneks kom til i 1961.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Venni sale: /* Se også */

2016-04-11T12:50:55Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2016, 14:50
Linje 25:		Linje 25:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.151722\|10.204220}}

Kittelsen: /* Se også */

2016-03-08T08:39:03Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:39
Linje 23:		Linje 23:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 08:18

2015-07-21T08:18:39Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 10:18
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Skt. Knuds Skole (Ukendt) 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indvielse af skolen. Fra venstre ses: [[Svend Aa. Rasmussen]], [[Søster Margrethe]], [[Svend Unmack Larsen]], [[Th. Suhr]].]]~~

	'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].		'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].

JanneMarieBarslev med 27. okt. 2014, 13:55

2014-10-27T13:55:33Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2014, 15:55
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Skt. Knuds Skole (Ukendt) 1955.jpg\|300px\|thumb\|~~left~~\|Indvielse af skolen. Fra venstre ses: ~~Sv.~~ Aa. Rasmussen, Søster Margrethe, S. Unmack Larsen, Th. Suhr.]]		[[Fil:Skt. Knuds Skole (Ukendt) 1955.jpg\|300px\|thumb\|right\|Indvielse af skolen. Fra venstre ses: [[Svend Aa. Rasmussen]], [[Søster Margrethe]], [[Svend Unmack Larsen]], [[Th. Suhr]].]]

	'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].		'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].

JanneMarieBarslev med 27. okt. 2014, 13:54

2014-10-27T13:54:47Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2014, 15:54
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''- Katolsk Skole -'''~~
	[[Fil:Skt. Knuds Skole (Ukendt) 1955.jpg\|300px\|thumb\|left\|Indvielse af skolen. Fra venstre ses: Sv. Aa. Rasmussen, Søster Margrethe, S. Unmack Larsen, Th. Suhr.]]		[[Fil:Skt. Knuds Skole (Ukendt) 1955.jpg\|300px\|thumb\|left\|Indvielse af skolen. Fra venstre ses: Sv. Aa. Rasmussen, Søster Margrethe, S. Unmack Larsen, Th. Suhr.]]
	I april 1873 besluttede Jesu Selskab på en konference i København, at der skulle oprettes en katolsk menighed i Århus. Få uger senere ankom pater Augustin Sträter til byen, og han lejede sig straks ind i stuelejligheden til venstre i ejendommen [[Fredensgade]] 22. Her fik sognepræsten sin bolig, og her fik menigheden sit kapel og sin skole.

	~~Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han~~ - ~~en tysk skræder - var ikke-katolsk gift~~, ~~men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession~~ som ~~tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne~~ den ~~nu veletablerede skole~~ i ~~1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen~~ [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser.		'''Sankt Knuds Skole''' eller ''' - Katolsk Skole''', som den også kaldes - ligger bag ved [[Katolsk Vor Frue Kirke]] i [[Ryesgade]].

	I ~~1907 kunne~~ [[~~Sankt Josephs Hospital~~]] på [[~~Frederiksbjerg~~]] ~~tages i brug~~. Her ~~herskede Sankt Josef Søstrene~~, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik ~~søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge~~ og ~~piger~~.		===Kapel og skole hos pater Sträter===
			I april 1873 besluttede Jesu Selskab på en konference i København, at der skulle oprettes en katolsk menighed i Aarhus. Få uger senere ankom pater [[Augustin Sträter]] til byen, og han lejede sig straks ind i stuelejligheden til venstre i ejendommen [[Fredensgade]] [[Fredensgade 22\|22]]. Her fik sognepræsten sin bolig, og her fik menigheden sit kapel og sin skole.

	~~Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem~~. ~~Skolen ville gerne indrette sig med~~ en ~~mellem~~-~~og realskole~~, men ~~skolen optog udelukkende børn~~ af ~~katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Århus sendte deres~~ børn ~~i Sankt Knud~~. ~~At det forholdt sig sådan betød for få børn~~, og ~~hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til~~ den ~~daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige~~ i ~~situationen, at skolen~~ i Ryesgade ~~i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i~~ [[~~Ingerslevs Boulevards Skole~~]], ~~der som den sidste~~ af ~~kommuneskolerne~~ var ~~blevet overtaget~~ af ~~tyskerne~~.		Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han - en tysk skræder - var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og [[pater Feldmann]], og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af [[Aarhus Kommune\|kommunen]] købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser.

	Fra 1950 var sognepræst Frans Poppe leder af Sankt Knuds Skole, og sammen med Søster Margrethe sørgede han for, at der på ny kom gang i planerne om en skoleudvidelse. Det var et millionprojekt, der stod foran sin virkeliggørelse. Arkitekterne C.J. Hansen og Salling Mortensen udarbejdede tegningerne, og 15. maj 1955 fandt indvielsen sted med deltagelse af blandt mange andre biskop Th. Suhr og borgmester Unmack Larsen. Den nye skole fik sin plads bag den gamle på en grund beliggende til højre for kirken mellem Ryesgade og [[Park Allé]]. Det var planen, at elevtallet fra de hidtidige 68 elever skulle firedobles i løbet af få år, og sådan gik det. Frans Poppe udnævntes i 1954 til rektor i København. Hans efterfølger som skoleleder blev den nye sognepræst Karl Pauli, som kom fra et embede ved Niels Steensens Gymnasium. Fra og med skoleåret 1956/57 var mellem- og realskolen en realitet, i skoleåret 1959/60 havde skolen 206 elever, hvoraf halvdelen var katolikker, og de første realister dimitteredes i sommeren 1961. Hermed var skolen kommet til skelsår og alder, og dens position blandt byens velrenommerede uddannelsesinstitutioner var for længst sikret og anerkendt, da Preben Frandsen i sommeren 1967 som den første civile skoleleder overtog ledelsesansvaret efter pater Anton Dekkers. Dekkers havde på dette tidspunkt været skolens leder gennem en halv snes år, og det var i hans tid, skolens anneks kom til i 1961.		===Sankt Josephs Søstrene===
			I 1907 kunne [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Frederiksbjerg]] tages i brug. Her herskede Sankt Joseph Søstrene, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge og piger.

			Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Aarhus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne.

			===Udvidelse til millioner===
			Fra 1950 var sognepræst [[Frans Poppe]] leder af Sankt Knuds Skole, og sammen med [[Søster Margrethe]] sørgede han for, at der på ny kom gang i planerne om en skoleudvidelse. Det var et millionprojekt, der stod foran sin virkeliggørelse. Arkitekterne C.J. Hansen og Salling Mortensen udarbejdede tegningerne, og 15. maj 1955 fandt indvielsen sted med deltagelse af blandt mange andre biskop [[Th. Suhr]] og borgmester [[Svend Unmack Larsen]]. Den nye skole fik sin plads bag den gamle på en grund beliggende til højre for kirken mellem Ryesgade og [[Park Allé]]. Det var planen, at elevtallet fra de hidtidige 68 elever skulle firedobles i løbet af få år, og sådan gik det. Frans Poppe udnævntes i 1954 til rektor i København. Hans efterfølger som skoleleder blev den nye sognepræst [[Karl Pauli]], som kom fra et embede ved Niels Steensens Gymnasium. Fra og med skoleåret 1956/57 var mellem- og realskolen en realitet, i skoleåret 1959/60 havde skolen 206 elever, hvoraf halvdelen var katolikker, og de første realister dimitteredes i sommeren 1961. Hermed var skolen kommet til skelsår og alder, og dens position blandt byens velrenommerede uddannelsesinstitutioner var for længst sikret og anerkendt, da [[Preben Frandsen]] i sommeren 1967 som den første civile skoleleder overtog ledelsesansvaret efter pater [[Anton Dekkers]]. Dekkers havde på dette tidspunkt været skolens leder gennem en halv snes år, og det var i hans tid, skolens anneks kom til i 1961.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev med 27. okt. 2014, 12:28

2014-10-27T12:28:39Z

← Ældre version		Versionen fra 27. okt. 2014, 14:28
Linje 5:		Linje 5:
	Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han - en tysk skræder - var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser.		Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han - en tysk skræder - var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser.

	I 1907 kunne [[Sankt ~~Josefs~~ Hospital]] på [[Frederiksbjerg]] tages i brug. Her herskede Sankt Josef Søstrene, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge og piger.		I 1907 kunne [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Frederiksbjerg]] tages i brug. Her herskede Sankt Josef Søstrene, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge og piger.

	Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Århus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne.		Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Århus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne.