Sankt Josephs Hospital - Versionshistorie

Hemik med 31. okt. 2025, 07:39

2025-10-31T07:39:26Z

← Ældre version		Versionen fra 31. okt. 2025, 09:39
Linje 51:		Linje 51:

	===Amtet overtager===		===Amtet overtager===
	Ved 50-års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ~~”endestation”~~, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I begyndelsen af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til [[Daghjem Frederiksbjerg]] - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.		Ved 50-års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for tre millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være 'endestation', da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I begyndelsen af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til [[Daghjem Frederiksbjerg]] - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.

	===VUC rykker ind===		===VUC rykker ind===
	I 1987 rykkede uddannelsesinstitutionen [[VUC]] ind i den gamle hospitalsbygning, som de kom til at dele med Daghjem Frederiksbjerg. De gamle hospitalsstuer blev omdannet til undervisningslokaler, og det katolske kapel blev til kantine. I 2010 købte VUC ejendommen. Mellem jul og nytår samme år var ejendommen udsat for massive vandskader, efter hård frost sprængte flere radiatorer og vandrør. Først i september 2011 var ejendommen igen klar til brug efter en større renovering, og i mellemtiden havde VUC været på udkig efter en anden bygning, der var stor nok til at rumme alle deres aktiviteter. Valget faldt på Ingeniørhøjskolens tidligere bygninger på [[Dalgas Avenue]], og i 2013 blev Sankt Joseph Hospital solgt til [[Mogens de Linde]].		I 1987 rykkede uddannelsesinstitutionen VUC ind i den gamle hospitalsbygning, som de kom til at dele med Daghjem Frederiksbjerg. De gamle hospitalsstuer blev omdannet til undervisningslokaler, og det katolske kapel blev til kantine. I 2010 købte VUC ejendommen. Mellem jul og nytår samme år var ejendommen udsat for massive vandskader, efter hård frost sprængte flere radiatorer og vandrør. Først i september 2011 var ejendommen igen klar til brug efter en større renovering, og i mellemtiden havde VUC været på udkig efter en anden bygning, der var stor nok til at rumme alle deres aktiviteter. Valget faldt på Ingeniørhøjskolens tidligere bygninger på [[Dalgas Avenue]], og i 2013 blev Sankt Joseph Hospital solgt til [[Mogens de Linde]].

	=== Renovering med et tvist ===		=== Renovering med et tvist ===
Linje 60:		Linje 60:

	Selvom ejendommen er blevet gennemrenoveret med respekt for stedets arkitektur og historie, skal man ikke bevæge sig mange skridt ind på grunden for at se, at det ikke er hvem som helst, der nu har indtaget hospitalet. På den store græsplæne stikker bombehaler op, og inde i ejendommen støder man både på spidsen af en jetjager og Tintins ternede raket, mens der i kælderen findes både pizzaovn og bar. På den måde fremstår Sankt Josephs Hospitals bygning i dag som en finurlig blanding af nyt og gammelt.		Selvom ejendommen er blevet gennemrenoveret med respekt for stedets arkitektur og historie, skal man ikke bevæge sig mange skridt ind på grunden for at se, at det ikke er hvem som helst, der nu har indtaget hospitalet. På den store græsplæne stikker bombehaler op, og inde i ejendommen støder man både på spidsen af en jetjager og Tintins ternede raket, mens der i kælderen findes både pizzaovn og bar. På den måde fremstår Sankt Josephs Hospitals bygning i dag som en finurlig blanding af nyt og gammelt.


	===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital===		===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital===

Hemik med 20. aug. 2024, 06:48

2024-08-20T06:48:52Z

Laura B. med 26. jan. 2022, 08:55

2022-01-26T08:55:55Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2022, 10:55
Linje 75:		Linje 75:
	* Øjenlæge [[Arne Jessen]] (1908-1969)		* Øjenlæge [[Arne Jessen]] (1908-1969)
	* Radiolog og professor [[Carl Krebs]]		* Radiolog og professor [[Carl Krebs]]

			==Sankt Josephs Hospital på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sankt+Josephs+Hospital Sankt Josephs Hospital]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

JanneMarieBarslev med 18. jun. 2021, 08:30

2021-06-18T08:30:31Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jun. 2021, 10:30
Linje 10:		Linje 10:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	'''Sankt Josephs Hospital''' lå ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden.
			'''Sankt Josephs Hospital''' ligger ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Senere blev ejendommen overtaget af uddannelsesinstitutionen [[VUC]] og i dag er ejendommen ejet af softwarevirksomheden [[Kiloo]].

	===De første søstre===		===De første søstre===

JanneMarieBarslev med 18. jun. 2021, 08:27

2021-06-18T08:27:52Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jun. 2021, 10:27
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]		[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|450px\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]
	~~<mapframe text="Bygningerne der husede '''Sankt Josephs Hospital''' ligger centralt på Frederiksbjerg." width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.144701 longitude=10.201954>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.201954, 56.144701] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"title": "Sankt Josephs Hospital",~~
	~~"marker-symbol": "building",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

			<div class="tright">{{#display_map:
			56.14468601841566, 10.201935597192948~[[Sankt Josephs Hospital]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.14468601841566, 10.201935597192948
			\|align=right
			}}</div>
	'''Sankt Josephs Hospital''' lå ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden.		'''Sankt Josephs Hospital''' lå ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden.

JanneMarieBarslev med 18. jun. 2021, 08:26

2021-06-18T08:26:00Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jun. 2021, 10:26
Linje 54:		Linje 54:

	===Amtet overtager===		===Amtet overtager===
	Ved 50 års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til ~~Center~~ for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.		Ved 50 års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I startens af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til [[Daghjem Frederiksbjerg]] - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.

			===VUC rykker ind===
			I 1987 rykkede uddannelsesinstitutionen [[VUC]] ind i den gamle hospitalsbygning, som de kom til at dele med Daghjem Frederiksbjerg. De gamle hospitalsstuer blev omdannet til undervisningslokaler, og det katolske kapel blev til kantine. I 2010 købte VUC ejendommen. Mellem jul og nytår samme år var ejendommen udsat for massive vandskader, efter hård frost sprængte flere radiatorer og vandrør. Først i september 2011 var ejendommen igen klar til brug efter en større renovering, og i mellemtiden havde VUC været på udkig efter en anden bygning, der var stor nok til at rumme alle deres aktiviteter. Valget faldt på Ingeniørhøjskolens tidligere bygninger på [[Dalgas Avenue]], og i 2013 blev Sankt Joseph Hospital solgt til [[Mogens de Linde]].

			=== Renovering med et tvist ===
			Efter at have stået tom i nogle år blev ejendommen i 2015 købt af softwarevirksomheden [[Kiloo]], der især er kendt for spillet Subway Surfers. Ejendommen skulle bruges til virksomhedens nye hoveddomicil, men først måtte det gamle hospital gennemgå en gennemgribende renovering og ombygning. Arbejdet stod på i tre år, hvor de indvendige forhold blev moderniseret med store lyse lokaler, og en parkeringskælder blev anlagt under den store plæne foran hospitalet. Udvendigt er hospitalet ført tilbage til sit oprindelige udtryk, og blandt andet er ventilationsriste blevet fjernet fra facaden, mens tilmurede vinduer er blevet genskabt.

			Selvom ejendommen er blevet gennemrenoveret med respekt for stedets arkitektur og historie, skal man ikke bevæge sig mange skridt ind på grunden for at se, at det ikke er hvem som helst, der nu har indtaget hospitalet. På den store græsplæne stikker bombehaler op, og inde i ejendommen støder man både på spidsen af en jetjager og Tintins ternede raket, mens der i kælderen findes både pizzaovn og bar. På den måde fremstår Sankt Josephs Hospitals bygning i dag som en finurlig blanding af nyt og gammelt.

	Siden 1987 holdt uddannelsesinstitutionen [[VUC Århus\|VUC]] til i den gamle hospitalsbygning. Bygningen blev i 2013 købt af [[Mogens de Linde]]. I midten af 2015 købte det aarhusianske spiludviklerfirma [[Kiloo]] hospitalsbygningen for at indrette det til nyt hovedkvarter.

	===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital===		===Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital===
Linje 73:		Linje 80:

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
			* Søstrenes Hospital – Bülowsgade 68 i Aarhus - En bygning, hvor historien møder nutiden, Andrea Hvidtjørn og Tommy Heisz, Aarhus Byhistoriske Fond og Kiloo, 2021.
	* Skt. Josephs Hospital i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg		* Skt. Josephs Hospital i Århus Årbog 1977, Århus byhistorisk Udvalg
	* Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981		* Århus Registrant, Frederiksbjerg vest, Magistratens 2. afdeling, 1981

JanneMarieBarslev: /* Hospitalsplaner */

2021-06-03T08:11:05Z

Hospitalsplaner

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2021, 10:11
Linje 40:		Linje 40:
	Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ordnens fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.		Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ordnens fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.

	Endeligt i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for [[Ringgaden]] til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af [[Bülowsgade]]. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til ~~godt~~ 4.3 mill. kr. i dag. Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene stadigt gjort en god handel.		Endeligt i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for [[Ringgaden]] til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af [[Bülowsgade]]. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til knap 4.5 mill. kr. i dag (2021). Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene stadigt gjort en god handel.

	===Hospitalet ved Tietgensplads===		===Hospitalet ved Tietgensplads===

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2019, 14:05

2019-04-11T14:05:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2019, 16:05
Linje 82:		Linje 82:
	[[Kategori: Sundhedsvæsen]]		[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~{{#coordinates:primary\|56.144773\|10.202234}}~~

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2019, 14:01

2019-04-11T14:01:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2019, 16:01
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]		[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]
	<mapframe text="'''~~Bygningerne der husede~~ Sankt Josephs Hospital ligger centralt på Frederiksbjerg.~~'''~~" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.144701 longitude=10.201954>		<mapframe text="Bygningerne der husede '''Sankt Josephs Hospital''' ligger centralt på Frederiksbjerg." width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.144701 longitude=10.201954>
	{		{
	"type": "Feature",		"type": "Feature",

Phillip Stadsarkivet med 11. apr. 2019, 14:00

2019-04-11T14:00:54Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2019, 16:00
Linje 1:		Linje 1:

	[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]		[[Fil:Sankt Josephs Hospital 1907.jpg\|350px\|thumb\|right\|left\|Sankt Josephs Hospital - set fra [[Tietgens Plads]] lige før indvielsen i september 1907.]]
	<mapframe text="'''Sankt Josephs Hospital ligger centralt på Frederiksbjerg.'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.144701 longitude=10.201954>		<mapframe text="'''Bygningerne der husede Sankt Josephs Hospital ligger centralt på Frederiksbjerg.'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.144701 longitude=10.201954>
	{		{
	"type": "Feature",		"type": "Feature",

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 08:48
Linje 11:		Linje 11:
	}}</div>		}}</div>

	'''Sankt Josephs Hospital''' ligger ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Senere blev ejendommen overtaget af uddannelsesinstitutionen [[VUC]] og i dag er ejendommen ejet af softwarevirksomheden [[Kiloo]].		'''Sankt Josephs Hospital''' ligger ved [[Tietgens Plads]] med adresse på [[Bülowsgade]] [[Bülowsgade 68\|68]]. Hospitalet blev indviet i 1907 og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Senere blev ejendommen overtaget af uddannelsesinstitutionen [[VUC]], og i dag er ejendommen ejet af softwarevirksomheden [[Kiloo]].

	===De første søstre===		===De første søstre===
	I sidste halvdel af 1800-tallet kom de første katolske nonner siden reformationen til Danmark. De var kun et par stykker, og de var ~~medlem~~ af den franske Skt. Josephs Orden. I første omgang slog de sig ned i København, hvor de i 1875 kunne indvie Skt. Joseph Hospital.		I sidste halvdel af 1800-tallet kom de første katolske nonner siden reformationen til Danmark. De var kun et par stykker, og de var medlemmer af den franske Skt. Josephs Orden. I første omgang slog de sig ned i København, hvor de i 1875 kunne indvie Skt. Joseph Hospital.

	I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. ~~Lige som~~ i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse.		I Aarhus etablerede de sig i [[Ryesgade]], hvor de underviste piger i den katolske [[Skt. Knuds Skole]]. Ligesom i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse.

	De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff\|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om støtte til en ny ~~poliklinik~~ med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle\|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32\|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed.		De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne [[Aage Peter Rahleff\|kommunelæge Ralff]] på søstrenes vegne anmode [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om støtte til en ny polioklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet [[Jørgen Laborius Balle\|bødkermester Balle]]s gård på [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 32\|32]] til formålet, og [[Aarhuus Stiftstidende]] kunne reportere, at også ''”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.”'' Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed.

	===Protester mod Søstrenes virksomhed===		===Protester mod Søstrenes virksomhed===
	[[Fil:Sankt Josephs Hospital interiør 1907.jpg\|thumb\|350px\|left\|Interiørbilleder fra Sankt Josephs Hospital ved indvielse i 1907. Øverst ses en sengestue, mens børneafdelingen ses nederst.]]		[[Fil:Sankt Josephs Hospital interiør 1907.jpg\|thumb\|350px\|left\|Interiørbilleder fra Sankt Josephs Hospital ved indvielse i 1907. Øverst ses en sengestue, mens børneafdelingen ses nederst.]]

	Den protestantiske [[Skt. Stefansforening]], havde nemlig også tilbudt byrådet at oprette en ~~poliklinik~~, men byrådet valgte at støtte den katolske orden. Dette faldt byens præstestand for brystet.		Den protestantiske [[Skt. Stefansforening]] havde nemlig også tilbudt byrådet at oprette en polioklinik, men byrådet valgte at støtte den katolske orden. Dette faldt byens præstestand for brystet.

	Præst ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] [[Knud Johannes Rützou]] indrykkede 1. december 1900 et læserbrev i Århus Stiftstidende. Læserbrevet blev trykt på avisens forside under overskriften: ''”Er vi her i Aarhus lutherske eller romersk-katolske”''. Indledningen ~~opsummere~~ meget godt Rützous hensigt med brevet:		Præst ved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]] [[Knud Johannes Rützou]] indrykkede den 1. december 1900 et læserbrev i Århus Stiftstidende. Læserbrevet blev trykt på avisens forside under overskriften: ''”Er vi her i Aarhus lutherske eller romersk-katolske”''. Indledningen opsummerer meget godt Rützous hensigt med brevet:
	''”De romersk-katolske St. Josephs Søstre har nylig aabnet en Polioklinik for ubemidlede syge. For saa vidt nu denne blev holdt oppe udelukkende ved romersk-katolske Penge, saa var der intet at sige til dette Led i den romerske Propaganda i et Land, hvis Grundlov hjemler Trosfrihed.”'' Rützou mente, at de som havde støttet Søstrenes oprettelse af klinikken havde ''”begaaet et Forræderi overfor det Kirkesamfund, de selv tilhøre. Thi den Begrundelse, at det luner den rent humane Side af Sagen, de yde deres Støtte, staar ikke til. Den humane Virksomhed er nemlig et direkte Led i den religiøse Propaganda, der ledes fra selve Rom, og hvis direkte hensigt er intet mindre end dette, at generhverve Danmark og Norden for den romerske Kirke.”''		''”De romersk-katolske St. Josephs Søstre har nylig aabnet en Polioklinik for ubemidlede syge. For saa vidt nu denne blev holdt oppe udelukkende ved romersk-katolske Penge, saa var der intet at sige til dette Led i den romerske Propaganda i et Land, hvis Grundlov hjemler Trosfrihed.”'' Rützou mente, at de, som havde støttet Søstrenes oprettelse af klinikken, havde ''”begaaet et Forræderi overfor det Kirkesamfund, de selv tilhøre. Thi den Begrundelse, at det luner den rent humane Side af Sagen, de yde deres Støtte, staar ikke til. Den humane Virksomhed er nemlig et direkte Led i den religiøse Propaganda, der ledes fra selve Rom, og hvis direkte hensigt er intet mindre end dette, at generhverve Danmark og Norden for den romerske Kirke.”''

	Herefter rullede debatten med daglige lange indlæg i Stiftstidende. På den ene side stod den aarhusianske præstestand og på den anden side havde overretssagfører [[Peter Rudolph Theodor Schwenn (1846-1902)\|Peter Rudolph Theodor Schwenn]] set det som sit ansvar at forsvare den katolske tro og deres fremfærd. Det hele udviklede sig til en længerevarende teologisk disputs omkring katolicismens og protestantismens udvikling og forskelle. Senere meldte [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)\|skolebestyrer Fenger]] og de katolske præster sig også ind i debatten, og i midten af december blandede en anonym ’M’ sig i debatten, som forsvar ''”for dem, der har ydet deres Pengebidrag til St. Josephs Søstrene … vel vidende, at det her er to forskellige Konfessioner, der har rakt hinanden Haanden til en virkelig Samaritan-Gerning.”'' Til dette svarede Rützou: ''”Vil Du støtte Samaritanergerningen, nu vel, saa støt Din egen Kirkes Arbejde. Den, der ikke Samler med os, han spreder.”''		Herefter rullede debatten med daglige lange indlæg i Stiftstidende. På den ene side stod den aarhusianske præstestand og på den anden side havde overretssagfører [[Peter Rudolph Theodor Schwenn (1846-1902)\|Peter Rudolph Theodor Schwenn]] set det som sit ansvar at forsvare den katolske tro og deres fremfærd. Det hele udviklede sig til en længerevarende teologisk disputs omkring katolicismens og protestantismens udvikling og forskelle. Senere meldte [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)\|skolebestyrer Fenger]] og de katolske præster sig også ind i debatten, og i midten af december blandede en anonym ’M’ sig i debatten, som forsvar ''”for dem, der har ydet deres Pengebidrag til St. Josephs Søstrene … vel vidende, at det her er to forskellige Konfessioner, der har rakt hinanden Haanden til en virkelig Samaritan-Gerning.”'' Til dette svarede Rützou: ''”Vil Du støtte Samaritanergerningen, nu vel, saa støt Din egen Kirkes Arbejde. Den, der ikke Samler med os, han spreder.”''

	===Hospitalsplaner===		===Hospitalsplaner===
	På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev ~~søstrene poliklinik~~ velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31\|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalene Mølle\|Magdalenemøllen]] til en favorabel pris.		På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrenes polioklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i [[Østergade]] [[Østergade 31\|31]]. Lokalerne her havde tidligere rummet [[frk. la Cour]] og [[frk. Tvede]]s pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for [[Magdalene Mølle\|Magdalenemøllen]] til en favorabel pris.

	Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og ~~samtidigt~~ skulle søstrene ikke lægge nogen udbetaling og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912.		Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved [[Skanderborgvej]] – et område, som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidig skulle søstrene ikke lægge nogen udbetaling og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912.

	Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ~~ordnens~~ fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.		Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ordenens fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.

	~~Endeligt~~ i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for [[Ringgaden]] til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af [[Bülowsgade]]. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til knap 4.5 mill. kr. i dag (2021). Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene ~~stadigt~~ gjort en god handel.		Endelig i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for [[Ringgaden]] til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af [[Bülowsgade]]. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til knap 4.5 mill. kr. i dag (2021). Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene stadig gjort en god handel.

	===Hospitalet ved Tietgensplads===		===Hospitalet ved Tietgensplads===
	20. september 1907 kunne det store nye hospital indvies, og denne gang lagde Stiften spalteplads til anderledes positive røster: ''”Ud imod den monumentale [[Tietgens Plads]] har der i Sommerens Løb rejst sig et imponerende Bygningskompleks, som ikke alene er til Pryd for Byen, men ogsaa gør baade Ordenen og de Mænd, der rejste det, al mulig Ære.”''		Den 20. september 1907 kunne det store nye hospital indvies, og denne gang lagde Stiften spalteplads til anderledes positive røster: ''”Ud imod den monumentale [[Tietgens Plads]] har der i Sommerens Løb rejst sig et imponerende Bygningskompleks, som ikke alene er til Pryd for Byen, men ogsaa gør baade Ordenen og de Mænd, der rejste det, al mulig Ære.”''

	Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev ~~poliklinikken~~ fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen.		Det var arkitekt [[Thorkel Møller]], som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev polioklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ''”Smudsigtøjs-Skakten”''. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ''”alle skadelige Dunster”'' op gennem skorstenen.

	[[Fil:Marx j brammer.jpg\|thumb\|left\|250px\|[[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Max J. Brammer]] var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.]]		[[Fil:Marx j brammer.jpg\|thumb\|left\|250px\|[[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Max J. Brammer]] var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.]]

	Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]], og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Udover Sct. Josephs-søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års-jubilæum ~~stadigt~~ tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft\|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På ~~medicinskafdeling~~ var [[Aage Peter Rahleff\|Ralff]] overlæge, på ~~neurologiskafdeling~~ var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen\|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen\|Otto Lassen]].		Hospitalet var et værdifuldt supplement til [[det kommunale sundhedsvæsen]], og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Udover Sct. Josephs-søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)\|Max Brammer]], der ved hospitalets 50-års jubilæum stadig tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. kirurg under [[Thomas Severin Johannes Nordentoft\|Severin Nordentoft]]. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinsk afdeling var [[Aage Peter Rahleff\|Ralff]] overlæge, på neurologisk afdeling var overlægen Dr. [[Haakon Jessen]], på øreafdelingen var det [[Carl Theodor Jacobsen\|Carl Jacobsen]], på ortopædisk var det [[Erik Jensen]], mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af [[Frants Otto Lassen\|Otto Lassen]].

	Med tiden blev de forskellige specialafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. ~~Endeligt~~ havde hospitalet også et stort antal privatpatienter.		Med tiden blev de forskellige specialafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endelig havde hospitalet også et stort antal privatpatienter.

	===Amtet overtager===		===Amtet overtager===
	Ved 50 års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I ~~startens~~ af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til [[Daghjem Frederiksbjerg]] - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.		Ved 50-års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til [[Aarhus Amt]]. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I begyndelsen af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til [[Marselisborg Hospital]]. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til [[Daghjem Frederiksbjerg]] - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.

	===VUC rykker ind===		===VUC rykker ind===