Sankt Johannes Sogn - Versionshistorie

Hemik med 16. dec. 2025, 11:58

2025-12-16T11:58:36Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:07Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 620:		Linje 620:
	\|}		\|}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Sogne i Aarhus Kommune]]		* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet: /* Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn */

2022-12-15T10:36:15Z

Befolkningsudvikling i Sankt Johannes Sogn

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2022, 12:36
Linje 595:		Linje 595:
	! År !! Befolkning		! År !! Befolkning
	\|-		\|-
	\| 1945 \|\|16.711		\| 1945 \|\| 16.711
	\|-		\|-
	\| 1955\|\|16.652		\| 1955 \|\| 16.652
	\|-		\|-
	\|1970\|\|13.222		\| 1970 \|\| 13.222
	\|-		\|-
	\| ~~1986~~ \|\| 9.757		\| 1980 \|\| 9.757
	\|-		\|-
	\| 1990 \|\| 9.647		\| 1990 \|\| 9.647
	\|-		\|-
	\| 2000 \|\|10.087		\| 2000 \|\| 10.087
	\|-		\|-
	\|~~2010~~ \|\|10.~~615~~		\| 2002 \|\| 10.090
	\|-		\|-
	\|~~2015~~ \|\|11.~~372~~		\| 2007 \|\| 10.337
	\|-		\|-
	\|~~2020~~ \|\|12.~~257~~		\| 2010 \|\| 10.615
	\|-		\|-
	\|2022 \|\|12.006		\| 2015 \|\| 11.372
			\|-
			\| 2020 \|\| 12.257
			\|-
			\| 2022 \|\| 12.006
	\|}		\|}

Phillip Stadsarkivet: /* Sognets byområder, kendetegn og vartegn */

2022-12-15T10:29:57Z

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

← Ældre version		Versionen fra 15. dec. 2022, 12:29
Linje 523:		Linje 523:
	=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===		=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn ===

	Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg ~~tillokende~~ som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.		Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokkende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.

	===== Trøjborg =====		===== Trøjborg =====

MiaGulvadJørgensen med 18. nov. 2022, 12:49

2022-11-18T12:49:46Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2022, 14:49
Linje 566:		Linje 566:
	===== Skt. Johannes Kirke =====		===== Skt. Johannes Kirke =====
	[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]		[[Fil:Skt johannes kirke.PNG\|350px\|thumb\|right\|Skt. Johannes Kirke 1906.]]
	Skt. Johannes Kirke ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], Peter Sabroes Gade og [[Larsen-Ledets Gade]] på Trøjborg. Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Johannes Clausen (1830-1905) det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Det var Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905.		Skt. Johannes Kirke ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], Peter Sabroes Gade og [[Larsen-Ledets Gade]] på Trøjborg. Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Det var Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905.

	Læs mere her: ''[[Skt. Johannes Kirke]]''		Læs mere her: ''[[Skt. Johannes Kirke]]''

Phillip Stadsarkivet med 11. okt. 2022, 13:44

2022-10-11T13:44:24Z

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2022, 15:44
Linje 547:		Linje 547:
	Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.		Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.

	Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Kaserneboulevarden]] havde området båret præg af at tilhøre [[Aarhus Købstads Markjorder]], og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større [[Infanterikasernen\|kasernebyggeri]] med tilhørende eksercerplads, mens der langs [[Niels Ebbesens Vej]] (nu [[Randersvej]]) så småt opstod anden bebyggelse herunder [[Fødselsanstalten i Jylland\|fødselsanstalt]] og [[Aarhus Tømmerhandel\|trælasthandel]]. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning.		Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Kaserneboulevarden]] havde området båret præg af at tilhøre [[Aarhus Købstads Markjorder]], og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større [[Infanterikasernen\|kasernebyggeri]] med tilhørende eksercerplads, mens der langs [[Niels Ebbesens Vej]] (nu [[Randersvej]]) så småt opstod anden bebyggelse herunder [[Fødselsanstalten i Jylland\|fødselsanstalt]] og [[Aarhus Tømmerhandel\|trælasthandel]]. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)\|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)\|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning.

	Læs mere her: ''[[Aarhus Universitet]]'' og ''[[Universitetsparken]]''		Læs mere her: ''[[Aarhus Universitet]]'' og ''[[Universitetsparken]]''

Phillip Stadsarkivet: /* Trøjborg */

2022-09-29T11:38:26Z

Trøjborg

← Ældre version		Versionen fra 29. sep. 2022, 13:38
Linje 527:		Linje 527:
	===== Trøjborg =====		===== Trøjborg =====
	[[Fil:Trøjborg Tordenskjoldsgade 000434229 l 1925-1930.jpg\|thumb\|350px\|right\|Boligbyggeri langs Tordenskjoldsgade. Forrest i billedet ses de mere landlige omgivelser før anlæggelsen af den vestlige side.<br> Foto: Ukendt, ca. 1925-1930.]]		[[Fil:Trøjborg Tordenskjoldsgade 000434229 l 1925-1930.jpg\|thumb\|350px\|right\|Boligbyggeri langs Tordenskjoldsgade. Forrest i billedet ses de mere landlige omgivelser før anlæggelsen af den vestlige side.<br> Foto: Ukendt, ca. 1925-1930.]]
	~~I dag~~ kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej [[Tordenskjoldsgade]], der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]] forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet		Området i særdeleshed kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk. Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej [[Tordenskjoldsgade]], der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]] forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet

	Læs mere her: ''[[Trøjborg]]''		Læs mere her: ''[[Trøjborg]]''

Skjold Andreas Arendt med 9. sep. 2022, 07:04

2022-09-09T07:04:09Z

Vis ændringer

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 13:36

2022-09-06T13:36:40Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 15:36
Linje 15:		Linje 15:
	* [[Aarhus Universitet]] og [[Universitetsparken]]		* [[Aarhus Universitet]] og [[Universitetsparken]]
	* Det tidligere [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospital]] (pt. under omdannelse til Universitetsbyen)		* Det tidligere [[Aarhus Kommunehospital\|Kommunehospital]] (pt. under omdannelse til Universitetsbyen)
	* ~~Boligområdet~~ [[Skovfaldet]]		* Villabebyggelsen [[Skovbakken]] ved området [[Skovfaldet]]
	* [[Riisvangen\|Risvangsområdet]] med [[Riisvangen Stadion]] og tennisbaner		* [[Riisvangen\|Risvangsområdet]] med [[Riisvangen Stadion]] og tennisbaner
	* Det klassiske bykvarter [[Trøjborg]]		* Det klassiske bykvarter [[Trøjborg]]

Phillip Stadsarkivet med 6. sep. 2022, 07:38

2022-09-06T07:38:38Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2022, 09:38
Linje 126:		Linje 126:
	\|2022 \|\|12.006		\|2022 \|\|12.006
	\|}		\|}

			== Se også ==
			* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

	==Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet ==		==Sankt Johannes Sogn på AarhusArkivet ==