Sabro Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 12:56

2024-01-05T12:56:48Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 14:56
Linje 16:		Linje 16:
	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

	Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.		Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:10Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 20:		Linje 20:
	Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.		Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

Phillip Stadsarkivet med 21. apr. 2023, 06:49

2023-04-21T06:49:36Z

← Ældre version		Versionen fra 21. apr. 2023, 08:49
Linje 14:		Linje 14:
	I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.		I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.

	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:36:14Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:36
Linje 21:		Linje 21:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Sabro Kirke på AarhusArkivet ==		== Sabro Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:43

2022-11-11T09:43:33Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:43
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:000251829.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sabro Kirke ved sin genindvielse efter restaurationen i 1965-67.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000251829.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sabro Kirke ved sin genindvielse efter restaurationen i 1965-67.<br>Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Sabro Kirke''' ligger på en lille bakke nordligst i Sabro. Oprindeligt bestod kirken kun af et romansk skib og kor, der opførtes i blandede materialer i slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet.		'''Sabro Kirke''' ligger på en lille bakke nordligst i [[Sabro]]. Oprindeligt bestod kirken kun af et romansk skib og kor, der opførtes i blandede materialer i slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet.

	I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.		I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.
Linje 16:		Linje 16:
	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[[[Aarhus Domkapitel]]\|[[Aarhus ~~Domkapitel]]s~~]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|[[Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis (1623-1675)]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

	Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.		Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:13:37Z

Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:13
Linje 16:		Linje 16:
	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|Aarhus ~~Domkapitels~~]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[[[Aarhus Domkapitel]]\|[[Aarhus Domkapitel]]s]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

	Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.		Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:11:04Z

Text replacement - "Aarhus domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:11
Linje 16:		Linje 16:
	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus ~~domkapitel~~\|Aarhus ~~domkapitels~~]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel\|Aarhus Domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

	Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.		Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:51:38Z

Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:51
Linje 14:		Linje 14:
	I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.		I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.

	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|R. Frimodt Clausen~~]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus domkapitel\|Aarhus domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus domkapitel\|Aarhus domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Johannes Clausen" to "Johannes Clausen (1830-1905)"

2022-05-16T07:01:47Z

Text replacement - "Johannes Clausen" to "Johannes Clausen (1830-1905)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:01
Linje 14:		Linje 14:
	I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.		I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.

	I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.		I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther\|V. Th. Walther]] i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]]. I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]], og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt [[Jens Vilhelmsen]], så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

	Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus domkapitel\|Aarhus domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.		Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus domkapitel\|Aarhus domkapitels]] opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til [[Mogens Friis]] til [[Favrskov]], der ved oprettelsen af grevskabet [[Frijsenborg]] i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter [[Niels Hvid]] på [[Ristrup]], der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer [[Ole Christensen]] i [[Norring]], der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

MiaGulvadJørgensen med 26. jan. 2021, 14:00

2021-01-26T14:00:57Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2021, 16:00
Linje 24:		Linje 24:

	== Sabro Kirke på AarhusArkivet ==		== Sabro Kirke på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sabro+~~Kirke~~ Kirke Sabro Kirke]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sabro+Kirke Sabro Kirke]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==