SBV - Versionshistorie

Hemik med 17. nov. 2025, 11:34

2025-11-17T11:34:29Z

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2022, 09:51

2022-12-21T09:51:54Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2022, 11:51
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.		I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] [[Ryesgade 18\|18]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.

	=== Billige varer i Alpas ===		=== Billige varer i Alpas ===

JanneMarieBarslev med 21. dec. 2022, 09:39

2022-12-21T09:39:40Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.
@@ Linje 23: / Linje 32: @@
 === Daells Varehus rykkede ind ===
 I 1964 døde Alfred Leopold og hustruen Greta overtog den daglige ledelse af SBV. Tre år efter Leopolds død kunne SBV opkøbe og nedrive nabobygningen Ryesgade 20, som tidligere havde huset [[Aarhus Amtstidende]]. En tilbygning til SBV blev lavet, samtidigt med at bygningen fik en ny og moderne facade. Endnu engang forsøgte SBV sig med en kaffebar, nu med softice, og denne gang tog aarhusianerne bedre mod ideen.
 Kort efter butikkens 50 års jubilæum i 1984 solgte familien Leopold varehuset til [[Daells Varehus]], som holdt til i bygningen indtil 1993. I 1994 blev Ryesgade 18-20 endnu engang opdelt i to lejemål, og ved ombygningen blev der brugt 300.000 kr. på at få fjernet provinsens første rulletrappe.
 Rulletrappen blev efterfølgende kørt på magasin i en af FDBs haller med henblik på genanvendelse, når og hvis bygningen skulle føres tilbage til et stort lejemål.
 Tiden satte efterhånden sin spor på rulletrappen, og efter 10 år i hallen i Viby blev den destrueret.
@@ Linje 31: / Linje 42: @@
 ==SBV på AarhusArkivet==
-{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=SBV SBV]}}
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=122447 Se arkivalier omhandlende SBV på AarhusArkivet]}}
 == Kilder ==
@@ Linje 38: / Linje 49: @@
 [[Kategori: Detailhandel & service‏‎]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Maja1293 med 5. nov. 2021, 13:32

2021-11-05T13:32:45Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 15:32
Linje 28:		Linje 28:
	Tiden satte efterhånden sin spor på rulletrappen, og efter 10 år i hallen i Viby blev den destrueret.		Tiden satte efterhånden sin spor på rulletrappen, og efter 10 år i hallen i Viby blev den destrueret.

			'''Læs mere om butikkerne i [[Ryesgade 18-20]].'''

			==SBV på AarhusArkivet==
	~~'''Læs mere om butikkerne i~~ [~~[Ryesgade 18-20~~]~~].'''~~		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=SBV SBV]}}

	== Kilder ==		== Kilder ==

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:53:01Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:53
Linje 38:		Linje 38:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.152009~~\|10.204781~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152009 longitude=10.204781>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204781, 56.152009] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Kilder */

2016-04-07T08:34:07Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2016, 10:34
Linje 37:		Linje 37:
	[[Kategori: Detailhandel & service‏‎]]		[[Kategori: Detailhandel & service‏‎]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.152009\|10.204781}}

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-08T09:57:19Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 11:57
Linje 36:		Linje 36:

	[[Kategori: Detailhandel & service‏‎]]		[[Kategori: Detailhandel & service‏‎]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Buhl med 21. dec. 2015, 14:30

2015-12-21T14:30:51Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2015, 16:30
Linje 1:		Linje 1:
	I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.		I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.

	=== Billige varer i Alpas ===		=== Billige varer i Alpas ===

JanneMarieBarslev med 23. jul. 2015, 08:08

2015-07-23T08:08:24Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jul. 2015, 10:08
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:SBV 1968.jpg\|thumb\|250px\|right\|SBV's facade i Ryesgade i oktober 1968]]~~

	I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.		I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ”rigtigt” varehus. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.

Linje 16:		Linje 14:

	I 1952 kunne Leopold endelig vende tilbage til Aarhus, hvor han efter en ombygning genåbnede Alpas; denne gang under navnet SBV. SBV stod for Selvbetjenings Varehus og ideen til et sådan, havde Leopold fået under et ophold i USA i 1950. SBV var det første rigtige selvbetjenings varehus i Aarhus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]].		I 1952 kunne Leopold endelig vende tilbage til Aarhus, hvor han efter en ombygning genåbnede Alpas; denne gang under navnet SBV. SBV stod for Selvbetjenings Varehus og ideen til et sådan, havde Leopold fået under et ophold i USA i 1950. SBV var det første rigtige selvbetjenings varehus i Aarhus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]].

	[[Fil:Alpas facade.jpg\|450px\|thumb\|right\|Under 2. verdenskrig blev Varehuset Alpas i Ryesgade gentagende gange udsat for hærværk da ejeren var jødisk. For at undgå flere knuste ruder blev facaden tilmuret.]]

	Aarhusianerne var dog ikke helt klar til selvbetjeningsideen, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.		Aarhusianerne var dog ikke helt klar til selvbetjeningsideen, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.

TNK: /* Dalls Varehus rykkede ind */

2014-08-18T07:27:37Z

Dalls Varehus rykkede ind

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2014, 09:27
Linje 25:		Linje 25:
	I den nyindrettede 1. sal fik Leopold også indrettet en espresso kaffebar efter italiensk forbillede. Dette var dog for eksotisk til aarhusianernes smag i 1950’erne, og kaffebaren holdt kun et års tid.		I den nyindrettede 1. sal fik Leopold også indrettet en espresso kaffebar efter italiensk forbillede. Dette var dog for eksotisk til aarhusianernes smag i 1950’erne, og kaffebaren holdt kun et års tid.

	=== ~~Dalls~~ Varehus rykkede ind ===		=== Daells Varehus rykkede ind ===
	I 1964 døde Alfred Leopold og hustruen Greta overtog den daglige ledelse af SBV. Tre år efter Leopolds død kunne SBV opkøbe og nedrive nabobygningen Ryesgade 20, som tidligere havde huset [[Aarhus Amtstidende]]. En tilbygning til SBV blev lavet, samtidigt med at bygningen fik en ny og moderne facade. Endnu engang forsøgte SBV sig med en kaffebar, nu med softice, og denne gang tog aarhusianerne bedre mod ideen.		I 1964 døde Alfred Leopold og hustruen Greta overtog den daglige ledelse af SBV. Tre år efter Leopolds død kunne SBV opkøbe og nedrive nabobygningen Ryesgade 20, som tidligere havde huset [[Aarhus Amtstidende]]. En tilbygning til SBV blev lavet, samtidigt med at bygningen fik en ny og moderne facade. Endnu engang forsøgte SBV sig med en kaffebar, nu med softice, og denne gang tog aarhusianerne bedre mod ideen.
	Kort efter butikkens 50 års jubilæum i 1984 solgte familien Leopold varehuset til [[Daells Varehus]], som holdt til i bygningen indtil 1993. I 1994 blev Ryesgade 18-20 endnu engang opdelt i to lejemål, og ved ombygningen blev der brugt 300.000 kr. på at få fjernet provinsens første rulletrappe.		Kort efter butikkens 50 års jubilæum i 1984 solgte familien Leopold varehuset til [[Daells Varehus]], som holdt til i bygningen indtil 1993. I 1994 blev Ryesgade 18-20 endnu engang opdelt i to lejemål, og ved ombygningen blev der brugt 300.000 kr. på at få fjernet provinsens første rulletrappe.

			Rulletrappen blev efterfølgende kørt på magasin i en af FDBs haller med henblik på genanvendelse, når og hvis bygningen skulle føres tilbage til et stort lejemål.
			Tiden satte efterhånden sin spor på rulletrappen, og efter 10 år i hallen i Viby blev den destrueret.

← Ældre version		Versionen fra 17. nov. 2025, 13:34
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et ~~”rigtigt”~~ varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] [[Ryesgade 18\|18]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.		I 1952 kunne aarhusianerne for første gang selv tage varerne ned fra hylderne i et 'rigtigt' varehus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]]. Modellen var amerikansk, ophavsmanden jødisk, stedet var [[Ryesgade]] [[Ryesgade 18\|18]] og navnet var '''SBV''' - en forkortelse for Selvbetjenings Varehus.

	=== Billige varer i Alpas ===		=== Billige varer i Alpas ===
	Det aarhusianske selvbetjeningseventyr startede 18 år tidligere da den tyske jøde [[Alfred Leopold]] 16. april 1934 åbnede varehuset Pallas i [[Ryesgade 18-20\|Ryesgade 18]]. Her kunne aarhusianerne købe damelingeri, parfumevarer og papirartikler og andre ~~non-food~~-varer til gode penge. Den gode pris i Alpas skyldtes, at Leopold var en driftig herre og havde lignende butikker i andre danske byer og nordtyskland og dermed kunne handle stort ind.		Det aarhusianske selvbetjeningseventyr startede 18 år tidligere, da den tyske jøde [[Alfred Leopold]] den 16. april 1934 åbnede varehuset Pallas i [[Ryesgade 18-20\|Ryesgade 18]]. Her kunne aarhusianerne købe damelingeri, parfumevarer og papirartikler og andre nonfood-varer til gode penge. Den gode pris i Alpas skyldtes, at Leopold var en driftig herre og havde lignende butikker i andre danske byer og i nordtyskland og dermed kunne handle stort ind.

	Efter en navnestrid i 1936 ændrede Pallas navn til Alpas, men ejeren og konceptet forblev det samme.		Efter en navnestrid i 1936 ændrede Pallas navn til Alpas, men ejeren og konceptet forblev det samme.

	Leopolds tid i Aarhus blev i første omgang kort. Efterhånden som nazismen bredte sig valgte han i 1938 at flytte til Norge med sin ~~moder~~ Martha. Men heller ikke i Norge fandt familien fred. Moderen Martha blev hentet af norske nazister og endte sine dage i Auschwitz’ gaskammer, mens Alfred Leopold selv flygtede til Sverige, hvor han slog sig ned i Mariefred lidt syd for Stockholm. På trods af sit svenske eksil fortsatte Leopold som direktør for sine danske butikker, og modtog hvert år julekort fra personalet i Alpas.		Leopolds tid i Aarhus blev i første omgang kort. Efterhånden som nazismen bredte sig valgte han i 1938 at flytte til Norge med sin mor, Martha. Men heller ikke i Norge fandt familien fred. Moderen Martha blev hentet af norske nazister og endte sine dage i Auschwitz’ gaskammer, mens Alfred Leopold selv flygtede til Sverige, hvor han slog sig ned i Mariefred lidt syd for Stockholm. På trods af sit svenske eksil fortsatte Leopold som direktør for sine danske butikker, og modtog hvert år julekort fra personalet i Alpas.

	Også Leopolds butikker i Danmark fik på grund af deres jødiske ejer en hård medfart. Gentagne gange blev de udsat for ~~hærvæk~~, og heller ikke varehuset i Ryesgade gik fri for denne behandling. Konsekvensen blev at Alpas’ facade under krigen var muret til.		Også Leopolds butikker i Danmark fik - på grund af deres jødiske ejer - en hård medfart. Gentagne gange blev de udsat for hærværk, og heller ikke varehuset i Ryesgade gik fri for denne behandling. Konsekvensen blev, at Alpas’ facade under krigen var muret til.

	=== På rulletrappen i SBV ===		=== På rulletrappen i SBV ===
	På trods af ~~gentagende~~ forsøg lykkedes det først i 1951 Alfred Leopold at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.		På trods af gentagne forsøg lykkedes det først i 1951 Alfred Leopold at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

	I 1952 kunne Leopold endelig vende tilbage til Aarhus, hvor han efter en ombygning genåbnede Alpas; denne gang under navnet SBV. SBV stod for Selvbetjenings Varehus og ~~ideen~~ til et ~~sådan,~~ havde Leopold fået under et ophold i USA i 1950. SBV var det første rigtige ~~selvbetjenings varehus~~ i Aarhus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som [[Aarhus Brugsforening]] to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]].		I 1952 kunne Leopold endelig vende tilbage til Aarhus, hvor han efter en ombygning genåbnede Alpas; denne gang under navnet SBV. SBV stod for Selvbetjenings Varehus, og idéen til et sådant havde Leopold fået under et ophold i USA i 1950. SBV var det første rigtige selvbetjeningsvarehus i Aarhus, hvis man ser bort fra en mindre selvbetjeningsbutik, som Aarhus Brugsforening to år forinden havde åbnet i [[Rytterparken]].

	Aarhusianerne var dog ikke helt klar til ~~selvbetjeningsideen~~, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.		Aarhusianerne var dog ikke helt klar til selvbetjeningsidéen, og i de næste år fungerede SBV med både selvbetjening og betjening.

	I 1954 kunne Alfred Leopold introducere aarhusianerne for endnu en nyskabelse. 1. salen i Ryesgade 18 havde tidligere været hjemsted for danserestauranten Manzana, men i 1954 overtog SBV restaurantens lokaler og fordoblede dermed sit butiksareal. Til forbindelse mellem de to etager indkøbte Leopold for 85.000 kr. en tysk produceret rulletrappe – den første rulletrappe uden for København. Ved indvielsen i november 1954 var journalister og fotografer fra flere aviser mødt frem for at se det moderne vidunder, og i Århus Stiftstidende kunne man læse, at rulletrappen ”kan transportere 4000 kunder i timen – og en fotocelle tæller alle, der benytter trappen, som i øvrigt kan køre baade op og ned”.		I 1954 kunne Alfred Leopold introducere aarhusianerne for endnu en nyskabelse. 1. salen i Ryesgade 18 havde tidligere været hjemsted for danserestauranten Manzana, men i 1954 overtog SBV restaurantens lokaler og fordoblede dermed sit butiksareal. Til forbindelse mellem de to etager indkøbte Leopold for 85.000 kr. en tysk produceret rulletrappe – den første rulletrappe uden for København. Ved indvielsen i november 1954 var journalister og fotografer fra flere aviser mødt frem for at se det moderne vidunder, og i [[Århus Stiftstidende]] kunne man læse, at rulletrappen ''”kan transportere 4000 kunder i timen – og en fotocelle tæller alle, der benytter trappen, som i øvrigt kan køre baade op og ned”.''

	I den nyindrettede ~~1. sal~~ fik Leopold også indrettet en espresso kaffebar efter italiensk forbillede. Dette var dog for eksotisk til aarhusianernes smag i 1950’erne, og kaffebaren holdt kun et års tid.		I den nyindrettede førstesal fik Leopold også indrettet en espresso-kaffebar efter italiensk forbillede. Dette var dog for eksotisk til aarhusianernes smag i 1950’erne, og kaffebaren holdt kun et års tid.

	=== Daells Varehus rykkede ind ===		=== Daells Varehus rykkede ind ===
	I 1964 døde Alfred Leopold og hustruen Greta overtog den daglige ledelse af SBV. Tre år efter Leopolds død kunne SBV opkøbe og nedrive nabobygningen Ryesgade 20, som tidligere havde huset [[Aarhus Amtstidende]]. En tilbygning til SBV blev lavet, ~~samtidigt~~ med at bygningen fik en ny og moderne facade. Endnu engang forsøgte SBV sig med en kaffebar, nu med softice, og denne gang tog aarhusianerne bedre ~~mod ideen~~.		I 1964 døde Alfred Leopold, og hustruen Greta overtog den daglige ledelse af SBV. Tre år efter Leopolds død kunne SBV opkøbe og nedrive nabobygningen Ryesgade 20, som tidligere havde huset [[Aarhus Amtstidende]]. En tilbygning til SBV blev lavet, samtidig med at bygningen fik en ny og moderne facade. Endnu engang forsøgte SBV sig med en kaffebar, nu med softice, og denne gang tog aarhusianerne bedre imod idéen.

	Kort efter butikkens 50 års jubilæum i 1984 solgte familien Leopold varehuset til [[Daells Varehus]], som holdt til i bygningen indtil 1993. I 1994 blev Ryesgade 18-20 endnu engang opdelt i to lejemål, og ved ombygningen blev der brugt 300.000 kr. på at få fjernet provinsens første rulletrappe.		Kort efter butikkens 50-års jubilæum i 1984 solgte familien Leopold varehuset til [[Daells Varehus]], som holdt til i bygningen indtil 1993. I 1994 blev Ryesgade 18-20 endnu engang opdelt i to lejemål, og ved ombygningen blev der brugt 300.000 kr. på at få fjernet provinsens første rulletrappe.

	Rulletrappen blev efterfølgende kørt på magasin i en af ~~FDBs~~ haller med henblik på genanvendelse, når og hvis bygningen skulle føres tilbage til et stort lejemål.		Rulletrappen blev efterfølgende kørt på magasin i en af FDB's haller med henblik på genanvendelse, når og hvis bygningen skulle føres tilbage til et stort lejemål.

	Tiden satte efterhånden ~~sin~~ spor på rulletrappen, og efter 10 år i hallen i Viby blev den destrueret.		Tiden satte efterhånden sine spor på rulletrappen, og efter ti år i hallen i Viby blev den destrueret.

	'''Læs mere om butikkerne i [[Ryesgade 18-20]].'''		'''Læs mere om butikkerne i [[Ryesgade 18-20]].'''