Søren S. Herskind (1815-1896) - Versionshistorie

Hemik med 18. nov. 2024, 08:01

2024-11-18T08:01:43Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2024, 10:01
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søren S. Herskind (1815-1896).jpg\|thumbnail\|Søren S. Herskind]]		[[Fil:Søren S. Herskind (1815-1896).jpg\|thumbnail\|Søren S. Herskind]]
	'''Søren S. Herskind''' (født 1815 i Brabrand, død 16. december 1896 i Aarhus) var købmand, tømmerhandler og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] ~~i perioden~~ 17. januar 1855 - 31. december 1860.		'''Søren S. Herskind''' (født i 1815 i Brabrand, død den 16. december 1896 i Aarhus) var købmand, tømmerhandler og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 17. januar 1855 til den 31. december 1860.

	Søren Herskind var søn af skolelærer og dannebrogsmand S. P. Herskind.~~<br>~~		Søren Herskind var søn af skolelærer og dannebrogsmand S.P. Herskind.
	Søren Herskind blev gift marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther, født d. 19. ~~okt.~~ 1818 i Aarhus og død d. 17. maj 1898 i Aarhus~~. Hun var~~ datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.		Søren Herskind blev gift i marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther (født den 19. oktober 1818 i Aarhus, død den 17. maj 1898 i Aarhus), datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.

	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]] nr. 572, med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.		Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]] nr. 572, med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.

			I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel - kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575 - videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.<ref>Aarhus Stiftstidende. 22-10-1856.</ref>

	I ~~november 1855 købte Søren Herskind~~ en ~~tømmergård~~ ved ~~Frederiksport~~ for ~~5000 rigsdaler~~.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-~~1855~~.</ref> ~~Denne kolonialhandel~~, ~~kendt som Søren Herskinds Gård nr~~. ~~575~~, ~~videreførtes fra den 22. oktober 1856~~ af ~~N.H Hald~~.<ref>Aarhus Stiftstidende. 22-10-~~1856~~.</ref>		I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877 stod det klart for Herskind, at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)\|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport, hvor interesserede købere kunne erhverve sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref>

			I 1883 opnåede Søren Herskind bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].
	I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877, stod det klart for Herskind at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)\|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport hvor interesserede købere kunne erhverv sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref>


	I 1883 opnåede ~~han~~ bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].

	=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:34:28Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:34
Linje 25:		Linje 25:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	<references />		<references />

Phillip Stadsarkivet med 8. feb. 2019, 08:10

2019-02-08T08:10:51Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2019, 10:10
Linje 24:		Linje 24:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 14:44

2019-02-05T14:44:55Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 16:44
Linje 6:		Linje 6:

	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.		Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]] nr. 572, med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 14:43

2019-02-05T14:43:44Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 16:43
Linje 6:		Linje 6:

	=== Karriere ===		=== Karriere ===
	Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning. Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.		Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning.<ref>Aarhus Stiftstidende. 08-12-1850.</ref> Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 14:26

2019-02-05T14:26:16Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 16:26
Linje 12:		Linje 12:


	I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877, stod det klart for Herskind at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)\|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport hvor interesserede købere kunne erhverv sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref> ~~<br>~~ I 1883 opnåede han bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].		I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877, stod det klart for Herskind at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)\|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport hvor interesserede købere kunne erhverv sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref>


			I 1883 opnåede han bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].

	=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 14:24

2019-02-05T14:24:56Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 16:24
Linje 12:		Linje 12:


	I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. To år ~~senere gik Herskind imidlertid konkurs~~, og ~~hans~~ store, velassorterede tømmerlager blev solgt.<br> I 1883 opnåede han bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].		I 1875 oprettede han sammen med andre tømmerhandlere et dampskæreri- og høvleværk, [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], på en stor grund ved [[Vesterport]]. Det skete ved dannelsen af et konsortium af byens seks største tømmerhandlere, hvis mål det var at opføre et i stor stil drevet anlæg i lighed med dem, der fandtes i København, Aalborg og andre steder. I efteråret 1877, stod det klart for Herskind at han befandt sig i en økonomisk beklemt situation. Han havde i de forgangne år flere gange forsøgt at sælge sin forretning uden held, og måtte nu indse at en konkurs var uundgåelig.<ref>Aarhus Stiftstidende. 07-10-1877.</ref> Hans store, velassorterede tømmerlager blev solgt ved en efterfølgende auktion i 1878. Den offentlige auktion blev bestyret af auktionshuset [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)\|Nellemann og Thomsen]], og afholdtes på tømmerpladsen ved Frederiksport hvor interesserede købere kunne erhverv sig tømmer, brædder og planker som følge af kurator [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldbergs]] begæring om konkursboets aktiver.<ref>Aarhus Stiftstidende. 30-01-1878.</ref> <br> I 1883 opnåede han bemyndigelse til at autorisere stempelpapir og kassere stempelmærker. Herskind beklædte flere offentlige hverv. I 1852 blev han valgt til ligningsmand; i 1869 var han medlem af repræsentantskabet i Klubben [[Polyhymnia]]; i 1871 var han medlem af kredsbestyrelsen for [[Aarhus Bys Skytteforening]] og af bestyrelsen for [[Aarhus Købmænds Hjælpekasse\|Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse]].

	=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 13:55

2019-02-05T13:55:40Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 15:55
Linje 9:		Linje 9:


	I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel, kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575, videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.		I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel, kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575, videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.<ref>Aarhus Stiftstidende. 22-10-1856.</ref>

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 13:54

2019-02-05T13:54:47Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 15:54
Linje 5:		Linje 5:
	Søren Herskind blev gift marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther, født d. 19. okt. 1818 i Aarhus og død d. 17. maj 1898 i Aarhus. Hun var datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.		Søren Herskind blev gift marts 1843 i Aarhus med Anna Margrethe Aarslev Larsine Winther, født d. 19. okt. 1818 i Aarhus og død d. 17. maj 1898 i Aarhus. Hun var datter af købmand Jørgen Tykier Winther og hustru Zinnet Marie Trap.

	===~~Tømmerhandlen~~===		=== Karriere ===
	Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning. Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.		Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning. Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2019, 13:54

2019-02-05T13:54:33Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2019, 15:54
Linje 6:		Linje 6:

	===Tømmerhandlen===		===Tømmerhandlen===
	Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning. Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald. I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref>		Herskind tog den 20. januar 1840 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede forretning i en købmandsgård i [[Frederiksgade]], med salg af bygmalt, korn, kolonialvarer m.m. I 1850 overtog han den indtil da af Liisberg og Nybroe drevne tømmerhandel ved [[Frederiksport]] og fortsatte den i forbindelse med den tidligere forretning. Fire år senere overdrog han dog kolonialhandlen til N.H. Hald.


			I november 1855 købte Søren Herskind en tømmergård ved Frederiksport for 5000 rigsdaler.<ref>Aarhus Stiftstidende. 06-11-1855.</ref> Denne kolonialhandel, kendt som Søren Herskinds Gård nr. 575, videreførtes fra den 22. oktober 1856 af N.H Hald.