Søren Jensen Søegaard (1779-1843) - Versionshistorie

Hemik med 24. okt. 2024, 08:55

2024-10-24T08:55:50Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2024, 10:55
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Gravsten Søegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søren Jensen Søegaard og families gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Søegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søren Jensen Søegaard og families gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Søren Jensen Søegaard''' var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.		'''Søren Jensen Søegaard''' (født den 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død den 28. april 1843 i Aarhus) var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra den 2. april 1838 til sin død i 1843.

	~~Født 28~~. ~~oktober 1779~~ i ~~Søgård~~, ~~Træden sogn under Vejle amt, død den 28. april 1843 i Aarhus~~.		Han var søn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

	~~Søn af gårdejer Jens Thygesen~~. ~~Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården~~. ~~Én overtog~~ den ~~fædrene gård, andre drog ud~~ i ~~verdenen~~, ~~heraf to til Vestindien~~.		Gift i Aarhus den 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz, født den 7. november 1787, død den 20. januar 1857 i Aarhus, datter af købmand [[Jørgen Bærentz]] og Maren Pedersdatter Herskind.

	~~Gift i Aarhus den 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz, født d. 7. november 1787, død 20. januar 1857 i Aarhus, datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.~~		Søren Jensen Søegaards ene datter giftede sig med købmand Kjørboe, der som 14-årig startede som handelselev i firmaet, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Søren Jensen Søegaards død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)\|Johannes Magnus Mørk]].

	Søren Jensen Søegaards ene datter giftede sig med ~~Købmand~~ Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet ~~som 14-årig~~, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter ~~Sørens~~ død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]].

	====Købmand og bankmand====		====Købmand og bankmand====
	Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved [[Vesterport]].		Søren Jensen Søegaard kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved [[Vesterport]].

	Han tog borgerskab som købmand den 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.		Han tog borgerskab som købmand den 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.

	Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach ~~Gjerns~~ gård i [[Studsgade]] 29.		Den 18. april 1814 købte Søren Jensen Søegaard [[Mogens Blach Gjern (1769-1841)\|Mogens Blach Gjern]]s gård i [[Studsgade]] 29.

	Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.		Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

	Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837 kaldet ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.		Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837 kaldet ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland, og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

	At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Søren Jensen Søegaards arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham til skyerne for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og ~~accuratesse~~ fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.		At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Søren Jensen Søegaards arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham til skyerne for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og akkuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

	Først i 1871 fik Aarhus sin anden bank, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede.		Først i 1871 fik Aarhus sin anden bank, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør åbnede.

	====Det offentlige arbejde====		====Det offentlige arbejde====
Linje 40:		Linje 38:
	Søren Jensen Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. I 1834 blev han konstitueret kæmner.		Søren Jensen Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. I 1834 blev han konstitueret kæmner.

	Han overgik fra [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. Desuden var han medlem af [[borgerrepræsentationen]] fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død.		Han overgik fra [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. Desuden var han medlem af [[borgerrepræsentationen]] fra den 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra den 2. april 1838 til sin død.

	====Død og eftermæle====		====Død og eftermæle====
Linje 49:		Linje 47:
	: ''"Vor By, især dens Handelsstand, har lidt et stort Tab ved Raadmand Søegaards Dødsfald, især med Hensyn til hans Soliditet og udbredte Vexelforretninger. Hans Ligbegjængelse idag afgav et Bevis paa den alm. Deeltagelse, hans Død havde forvoldt blandt hans mangfoldige Venner og Bekjendte."''		: ''"Vor By, især dens Handelsstand, har lidt et stort Tab ved Raadmand Søegaards Dødsfald, især med Hensyn til hans Soliditet og udbredte Vexelforretninger. Hans Ligbegjængelse idag afgav et Bevis paa den alm. Deeltagelse, hans Død havde forvoldt blandt hans mangfoldige Venner og Bekjendte."''

	Søren Jensen Søegaards forretning blev først videreført af hans enke ~~forretningen~~, men efter et år overdrog hun den til svigersønnen, F.W. Kjørboe, der havde stået i lære i forretningen. Han købte svigerforældrenes købmandsgård for 10.000 rigsdaler, men lod sin svigermor blive boende hos sig. I 1854 solgte han gården til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren, J.M. Mørk, købte Kjørboe [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rées]] gamle købmandsgård i [[Vestergade 11\|Vestergade 9-11]] for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.		Søren Jensen Søegaards forretning blev først videreført af hans enke, men efter et år overdrog hun den til svigersønnen, F.W. Kjørboe, der havde stået i lære i forretningen. Han købte svigerforældrenes købmandsgård for 10.000 rigsdaler, men lod sin svigermor blive boende hos sig. I 1854 solgte han gården til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren, J.M. Mørk, købte Kjørboe [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rées]] gamle købmandsgård i [[Vestergade 11\|Vestergade 9-11]] for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

	Søren Jensen Søegaard blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, der dækker over et familiegravsted, kan dog stadig ses i den sydlige ende af Rådhusparken.		Søren Jensen Søegaard blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, der dækker over et familiegravsted, kan dog stadig ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

MiaGulvadJørgensen med 2. dec. 2021, 10:17

2021-12-02T10:17:11Z

← Ældre version		Versionen fra 2. dec. 2021, 12:17
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.16007142628816,10.211190351259749~[[Studsgade 29]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.16007142628816,10.211190351259749
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Gravsten Søegaard.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søren Jensen Søegaard og families gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Søren Jensen Søegaard''' var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.		'''Søren Jensen Søegaard''' var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.

	Født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død 28. april 1843 i Aarhus.		Født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død den 28. april 1843 i Aarhus.

	~~Han var barn~~ af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.		Søn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

	~~Han blev gift to gange. Første gang~~ i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, ~~døde~~ 20. januar 1857 i Aarhus, ~~hun var~~ datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.		Gift i Aarhus den 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz, født d. 7. november 1787, død 20. januar 1857 i Aarhus, datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.

	Søren Søegaards datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]].		Søren Jensen Søegaards ene datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]].

	====Købmand og bankmand====		====Købmand og bankmand====
	Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport.		Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved [[Vesterport]].

	Han tog borgerskab som købmand 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.		Han tog borgerskab som købmand den 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.

			Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] 29.

	~~Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153).~~
	Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.		Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

	Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial \| Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.		Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837 kaldet ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

	~~Først~~ i ~~1871 fik~~ Aarhus ~~bank nummer 2~~, ~~da [[Aarhus Privatbank]]~~ med ~~[[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør~~, ~~åbnede~~.		At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Søren Jensen Søegaards arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham til skyerne for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

	~~====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====~~		Først i 1871 fik Aarhus sin anden bank, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede.
	~~At bankfilialen~~ i Aarhus ~~var afhængig af Sørens arbejde~~, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med ~~hans navn~~, ~~blev ubetinget honoreret~~.

	~~Da der kun~~ var få, der ~~kunne arbejde~~ med ~~veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen~~ og ~~ejendomsmarkedet i hele Jylland:~~		====Det offentlige arbejde====
			Søren Jensen Søegaard blev rodemester i 1818. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester. Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig.

	”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og ~~hele Jylland vil~~ i ~~Alm~~. ~~føle Trykket~~."		Søren Jensen Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. I 1834 blev han konstitueret kæmner.

	~~Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den~~ til ~~svigersønnen~~		Han overgik fra [[De eligerede borgere\|eligeret borger]] til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. Desuden var han medlem af [[borgerrepræsentationen]] fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død.
	~~F.W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler~~ og ~~solgte den videre i 1854~~ til ~~købmand B~~.N. ~~Hjelm~~. ~~Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for~~ 2.~~000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog~~ sin ~~andel i 1857 og flyttede til København~~.

	====~~Det offentlige arbejde~~====		====Død og eftermæle====
	Søren Søegaard ~~blev rodemester~~ i ~~1818~~.		Søren Jensen Søegaard døde den 28. april 1843 i Aarhus. Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, som han kunne, udtrykte Kjøbenhavnsposten bekymring om, at Søegaards bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland. De skrev:
	~~En rodemester var et borgerligt ombud~~ i ~~købstæderne~~, hvor ~~der~~ i ~~hver rode (kvarter) skulle være en rodemester~~.		: ''”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. føle Trykket."''

	~~Rodemesterens opgave~~ var ~~at føre tilsyn~~ med ~~borgerne. Han førte mandtal~~ og ~~organiserede folketællinger~~. ~~Han holdt øje med flytninger og udlejning~~. ~~I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter~~ og ~~var brandfogeden behjælpelig~~.		[[Aarhus Stiftstidende]] var af samme opfattelse og indrykkede følgende annonce efter Søegaard begravelse:
			: ''"Vor By, især dens Handelsstand, har lidt et stort Tab ved Raadmand Søegaards Dødsfald, især med Hensyn til hans Soliditet og udbredte Vexelforretninger. Hans Ligbegjængelse idag afgav et Bevis paa den alm. Deeltagelse, hans Død havde forvoldt blandt hans mangfoldige Venner og Bekjendte."''

	Søren ~~Søegaard assisterede og~~ blev ~~formand som rodemester med indkvarteringen~~ i ~~1821~~.		Søren Jensen Søegaards forretning blev først videreført af hans enke forretningen, men efter et år overdrog hun den til svigersønnen, F.W. Kjørboe, der havde stået i lære i forretningen. Han købte svigerforældrenes købmandsgård for 10.000 rigsdaler, men lod sin svigermor blive boende hos sig. I 1854 solgte han gården til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren, J.M. Mørk, købte Kjørboe [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rées]] gamle købmandsgård i [[Vestergade 11\|Vestergade 9-11]] for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.
	I ~~1834 blev~~ han ~~konstitueret kæmner~~.

	~~Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand~~.		Søren Jensen Søegaard blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], der lå, hvor [[Rådhusparken]] ligger i dag. Hans gravsten, der dækker over et familiegravsted, kan dog stadig ses i den sydlige ende af Rådhusparken.
	~~Medlem~~ af ~~borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død~~.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 222]		*[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 222]
			*Sejrs sedler, 1814, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000094706
			*Sejrs sedler, 1843-05-05, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000094754
			*Sejrs sedler, 1843-05-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000094753
			*Sejrs sedler, 1843-05-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000094756
			*Sejrs sedler, 1844-05-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000094761
			*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049673

MiaGulvadJørgensen med 9. nov. 2021, 09:29

2021-11-09T09:29:19Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2021, 11:29
Linje 1:		Linje 1:
	~~Købmand~~ '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.		'''Søren Jensen Søegaard''' var købmand og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.

			Født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død 28. april 1843 i Aarhus.

	~~Søren Jensen Søegaard blev født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, og døde 28. april 1843 i Aarhus.~~ Han var barn af gårdejer Jens Thygesen.		Han var barn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.
	Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

	Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.		Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.
Linje 15:		Linje 15:

	Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153).		Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153).
	Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.		Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)\|Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

	Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial \| Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.		Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial \| Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 17:33

2018-12-22T17:33:22Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 19:33
Linje 26:		Linje 26:
	Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:		Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:

	”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. ~~Føle~~ Trykket."		”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. føle Trykket."

	Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen		Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen

Hhoej: /* Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand */

2018-11-09T11:35:22Z

Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2018, 13:35
Linje 22:		Linje 22:

	====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====		====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====
	At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel der var forsynet med hans navn blev ubetinget honoreret.		At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

	Da der kun var få der kunne arbejde med veksler udtrykte avisen bekymring, om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:		Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:

	”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle Trykket."		”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. Føle Trykket."

	Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen		Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen
	F. W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.		F.W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

	====Det offentlige arbejde====		====Det offentlige arbejde====

Hhoej: /* Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand */

2018-11-09T11:33:51Z

Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2018, 13:33
Linje 22:		Linje 22:

	====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====		====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====
	At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel der var forsynet med hans navn blev ubetinget honoreret.		At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel der var forsynet med hans navn blev ubetinget honoreret.

	Da der kun var få der kunne arbejde med veksler udtrykte avisen bekymring, om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:		Da der kun var få der kunne arbejde med veksler udtrykte avisen bekymring, om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:

Hhoej med 9. nov. 2018, 10:52

2018-11-09T10:52:06Z

← Ældre version		Versionen fra 9. nov. 2018, 12:52
Linje 48:		Linje 48:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]
	[[Kategori: Penge & økonomi]]		[[Kategori: Penge & økonomi]]
	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Hhoej: /* Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand */

2018-10-29T13:31:22Z

Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2018, 15:31
Linje 29:		Linje 29:

	Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen		Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen
	[[F. W. Kjørboe]], som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand [[B. N. Hjelm]]. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe [[Hartvig Philip ~~Rée]]s~~ gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.		F. W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

	====Det offentlige arbejde====		====Det offentlige arbejde====

Hhoej med 29. okt. 2018, 13:30

2018-10-29T13:30:40Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2018, 15:30
Linje 1:		Linje 1:
	Købmand '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[~~Aarhus Byråd#~~Aarhus Borgerrepræsentation~~\|Borgerrepræsentationen~~]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.		Købmand '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.

Hhoej med 18. okt. 2018, 07:54

2018-10-18T07:54:52Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2018, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
	Købmand '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død.		Købmand '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.


Linje 19:		Linje 19:
	Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial \| Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.		Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial \| Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

	Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede.		Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)\|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede.

	====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====		====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====