Søren Frich (1827-1901) - Versionshistorie

Hemik med 18. nov. 2024, 07:11

2024-11-18T07:11:35Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2024, 09:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Søren Frich]]		[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Søren Frich]]

	~~Fabrikant~~ '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. ~~febuar~~ 1882 for [[Højre]]		'''Søren Frich''' (født den 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt, død den 7. maj 1901 i Aarhus) var fabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 1. januar 1872 og fra den 6. januar 1882 til den 16. februar 1882 for [[Højre]]

	~~Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.~~		Han var søn af herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.
	~~Forældre:~~ herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.		Gift første gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen (død den 22. juli 1864 i Aarhus), datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
	Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.		Gift anden gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen (født i 1846 i Aarhus, død den 31. januar 1919 i København), datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
	Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

	===Årene før Frich kom til Aarhus===		===Årene før Frich kom til Aarhus===
Linje 12:		Linje 11:

	===Fabrikken i Aarhus===		===Fabrikken i Aarhus===
	Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som ~~special~~, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende~~; det~~ beskæftigede 150 mand.		Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder og at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som speciale, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende. Det beskæftigede 150 mand.

	===Frichs interesse for Aarhus===		===Frichs interesse for Aarhus===
	Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som ~~»kundskabsrig~~, samvittighedsfuld og besjælet af ~~almensans«~~ og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, ~~»fremdeles~~ kunne blive en stor vinding for ~~kommunen«~~. Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen ~~offentliggjordes~~ i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.		Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som "kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans" og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, "fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen". Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen blev offentliggjort i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.

	* Ridder af Dannebrog.		* Ridder af Dannebrog.
Linje 31:		Linje 30:
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	* Erik Korr Johansen: "Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik". I Ib Gejl (red.): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk, Aarhus, 1991, s. 27-36.		* Erik Korr Johansen: "Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik". I Ib Gejl (red.): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk, Aarhus, 1991, s. 27-36.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

SBC: /* Litteratur og Kilder */

2024-06-03T09:40:52Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2024, 11:40
Linje 30:		Linje 30:
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
			* Erik Korr Johansen: "Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik". I Ib Gejl (red.): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk, Aarhus, 1991, s. 27-36.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

MiaGulvadJørgensen med 19. jan. 2024, 08:37

2024-01-19T08:37:26Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 10:37
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|Søren Frich]]		[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Søren Frich]]

	Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for [[Højre]]		Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for [[Højre]]

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:15

2022-05-05T09:15:08Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:15
Linje 32:		Linje 32:


	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-09T09:13:43Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 11:13
Linje 34:		Linje 34:
	[[Kategori: Historiske personer]]		[[Kategori: Historiske personer]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:21

2018-11-02T10:21:31Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:21
Linje 4:		Linje 4:

	Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.		Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
	Forældre: ~~Herredsfoged~~, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.		Forældre: herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.
	Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.		Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
	Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.		Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

Hhoej med 15. okt. 2018, 12:38

2018-10-15T12:38:15Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2018, 14:38
Linje 12:		Linje 12:

	===Fabrikken i Aarhus===		===Fabrikken i Aarhus===
	Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-~~1948~~)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.		Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1943)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.

	===Frichs interesse for Aarhus===		===Frichs interesse for Aarhus===

Hhoej: /* Medlem af eller repræsentant i... */

2018-09-19T14:38:03Z

Medlem af eller repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 16:38
Linje 21:		Linje 21:

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===
	[[Brolægningsudvalget]] 1870-71		*[[Brolægningsudvalget]] 1870-71
	*Udvalget for vejvæsenet 1870-71		*Udvalget for vejvæsenet 1870-71
	*[[Havneudvalget]] 1871		*[[Havneudvalget]] 1871

Hhoej med 19. sep. 2018, 14:37

2018-09-19T14:37:07Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 16:37
Linje 6:		Linje 6:
	Forældre: Herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.		Forældre: Herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth.
	Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.		Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.
	Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. ~~jan.~~ 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.		Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

	===Årene før Frich kom til Aarhus===		===Årene før Frich kom til Aarhus===

Hhoej med 6. sep. 2018, 09:43

2018-09-06T09:43:30Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2018, 11:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|Søren Frich]]		[[Fil:Søren Frich (1827-1901).jpg\|thumbnail\|Søren Frich]]

	Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 3. ~~jan.~~ 1870 - 1. ~~jan.~~ 1872 og 6. ~~jan.~~ 1882 - 16. ~~feb.~~ 1882.		Fabrikant '''Søren Frich''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for [[Højre]]

	Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.		Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus.
Linje 12:		Linje 12:

	===Fabrikken i Aarhus===		===Fabrikken i Aarhus===
	Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som ~~speciale~~ men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.		Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], hvor [[Regina-Teatret\|Regina]] lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne [[John Valdemar Wied\|Wied]] og [[Hilmar Vestesen (1860-1948)\|Vestesen]], var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.

	===Frichs interesse for Aarhus===		===Frichs interesse for Aarhus===
	Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. F. valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed~~; han~~ udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af ~~Århus~~. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.		Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.

	* Ridder af Dannebrog.		* Ridder af Dannebrog.
Linje 21:		Linje 21:

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===
	[[Brolægningsudvalget]] 1870-71~~, udvalget~~ for vejvæsenet 1870-71, [[Havneudvalget]] 1871~~. Herudover taksationsmand~~ 1869, 1871, 1873 og 1886 ~~og jordboniteringsmand~~ 1872.		[[Brolægningsudvalget]] 1870-71
			*Udvalget for vejvæsenet 1870-71
			*[[Havneudvalget]] 1871
			*Taksationsmand 1869, 1871, 1873 og 1886
			*Jordboniteringsmand 1872

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==