Søndre Ringgade - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 3. feb. 2026, 11:50

2026-02-03T11:50:40Z

← Ældre version		Versionen fra 3. feb. 2026, 13:50
Linje 15:		Linje 15:
	=== Se også ===		=== Se også ===
	* [[Ringgaden]].		* [[Ringgaden]].

	~~==Noter==~~

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:57Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 13:		Linje 13:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=S%C3%B8ndre+Ringgade Søndre Ringgade]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=S%C3%B8ndre+Ringgade Søndre Ringgade]}}

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Ringgaden]].		* [[Ringgaden]].

Laura B. med 21. dec. 2021, 14:22

2021-12-21T14:22:06Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2021, 16:22
Linje 1:		Linje 1:
	'''Søndre Ringgade''' ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en fortsættelse af [[Vestre Ringgade]] fra Ringgadebroen (1938) til [[Stadion Allé]].		'''Søndre Ringgade''' ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en fortsættelse af [[Vestre Ringgade]] fra Ringgadebroen (1938) til [[Stadion Allé]].

	Søndre Ringgade blev anlagt i etaper i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].		Søndre Ringgade blev anlagt i etaper i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].

Laura B. med 21. dec. 2021, 14:21

2021-12-21T14:21:51Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2021, 16:21
Linje 1:		Linje 1:
	''Søndre Ringgade''' ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en fortsættelse af [[Vestre Ringgade]] fra Ringgadebroen (1938) til [[Stadion Allé]].		'''Søndre Ringgade''' ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en fortsættelse af [[Vestre Ringgade]] fra Ringgadebroen (1938) til [[Stadion Allé]].

	Søndre Ringgade blev anlagt i etaper i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].		Søndre Ringgade blev anlagt i etaper i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].

Laura B. med 21. dec. 2021, 14:21

2021-12-21T14:21:34Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2021, 16:21
Linje 1:		Linje 1:
			''Søndre Ringgade''' ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en fortsættelse af [[Vestre Ringgade]] fra Ringgadebroen (1938) til [[Stadion Allé]].

			Søndre Ringgade blev anlagt i etaper i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].
	~~'''~~Søndre Ringgade~~'''~~ blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].

	Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.		Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.

Linje 10:		Linje 9:

	Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>		Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>

			== Søndre Ringgade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=S%C3%B8ndre+Ringgade Søndre Ringgade]}}

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Ringgaden]].		* [[Ringgaden]].
Linje 16:		Linje 19:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

			==Litteratur==
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

Phillip Stadsarkivet med 23. jun. 2021, 11:21

2021-06-23T11:21:46Z

← Ældre version		Versionen fra 23. jun. 2021, 13:21
Linje 3:		Linje 3:
	'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].		'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].

	Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.		Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.

	Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.		Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.

Hhoej med 20. sep. 2019, 06:35

2019-09-20T06:35:13Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2019, 08:35
Linje 7:		Linje 7:
	Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.		Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.

	Midter- og ~~side rabatten~~ af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.		Midter- og siderabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.

	Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>		Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>

Kurt L med 19. jul. 2018, 15:16

2018-07-19T15:16:16Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 17:16
Linje 1:		Linje 1:


	'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931.		'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931, og ligger fra [[de Mezas Vej]] til [[Marselis Boulevard]].

	Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.		Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.

	Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.		Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.

	~~Om gadens beplantning:~~

	Midter- og side rabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.		Midter- og side rabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.

	[[Søndre ~~Ringgade]]s~~ funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>		Søndre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>
	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Ringgaden]].		* [[Ringgaden]].

Kurt L med 19. jul. 2018, 15:12

2018-07-19T15:12:18Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 17:12
Linje 11:		Linje 11:
	Midter- og side rabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.		Midter- og side rabatten af Søndre Ringgade har bevaret beplantning med kastanie (Aesculus rubicunla), birk (Betula) og elm (Ulnus glabra) fra perioden 1934-39.

	~~Om gadens funktion:~~		[[Søndre Ringgade]]s funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme<ref>Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981</ref>


	[[Søndre Ringgade]]s funktion som hovedfærdselsåre medfører en voldsom miljømæssig belastning - en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter, og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme~~" (~~Frederiksbjerg Vest Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling, 1981).

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Ringgaden]].		* [[Ringgaden]].

			==Noter==

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Kurt L med 19. jul. 2018, 15:10

2018-07-19T15:10:21Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jul. 2018, 17:10
Linje 3:		Linje 3:
	'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931.		'''Søndre Ringgade''' blev anlagt i perioden 1925-29 og navngivet i 1931.

	Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.		Gadens anlæg følger nøje den af ingeniør [[Charles Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann]] udarbejdede byplan fra 1898. Denne udgør en central del af den bevidste og ret storslåede plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre.

	Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.		Ringgaden var tiltænkt at skulle fungere som en ring om den daværende by og havde til formål at sikre dels en forbindelse mellem de fremtidige ydre bydele og dels føre den gennemgående landevejstrafik uden om byens centrum.