Søndre Kirkegård - Versionshistorie

Hemik med 17. jun. 2025, 08:32

2025-06-17T08:32:51Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2025, 10:32
Linje 15:		Linje 15:
	Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''		Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''

	Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.		Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)\|Ane Schmidt]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

	I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.		I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.
Linje 26:		Linje 26:
	Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård\|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.		Efter den første Assistens Kirkegård blev opgivet, faldt valget på den højtbeliggende [[Bispetoften]] lige udenfor Brobjerg Port ved landevejen mod Horsens og Skanderborg. Den nye kirkegård fik også navnet Assistens Kirkegård, da den skulle assistere de allerede eksisterende kirkegårde. I årene umiddelbart efter kirkegårdens indvielse i 1818 lukkede byens andre kirkegårde, og fra 1828 til 1876, hvor [[Nordre Kirkegård\|en ny kirkegård]] i nordbyen blev indviet, var Assistens Kirkegård byens eneste kirkegård. Herefter blev kirkegården primært omtalt som Den Gamle Kirkegård eller Søndre Kirkegård.

	Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev[[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset\|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].		Muren om den kommende kirkegård blev påbegyndt i 1817, og i 1818 modtog murermestrene Lisberg, Dahl og Monrad betaling for opførelse af kirkegårdens mur og port, mens snedkermester [[Johan Mejer]] fik betaling for stakitværkslågerne. I 1837 blev [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] opført i muren. Vognhuset blev senere overtaget af [[Aarhus Brandvæsen]] og fik funktion som [[Sprøjtehuset\|sprøjtehus]]. I dag er det udstillet i [[Den Gamle By]].

	===Uvorne børn og blomstertyveri===		===Uvorne børn og blomstertyveri===

Hemik med 22. aug. 2024, 10:25

2024-08-22T10:25:27Z

Phillip Stadsarkivet: /* Udvidelser og kapel */

2023-02-27T14:04:34Z

Udvidelser og kapel

← Ældre version		Versionen fra 27. feb. 2023, 16:04
Linje 36:		Linje 36:

	===Udvidelser og kapel===		===Udvidelser og kapel===
	[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tømrermester [[Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]].]]		[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tømrermester [[Carl Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]].]]

	Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.		Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.

	Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrebet]] på rådhuset 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].		Samtidigt med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Carl Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrebet]] på rådhuset 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].

	===Kommunens ejendom===		===Kommunens ejendom===

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2022, 11:57

2022-12-06T11:57:22Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2022, 13:57
Linje 165:		Linje 165:
	* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)		* Oberstløjtnant [[Carl Frederik Wilhelm v. Lewerkhusen]] (02.10.1747-21.02.1841) og hustru [[Mette Pouline]] - født Boserup (25.09.1768-14.06.1843)
	* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)		* [[Inger Tommerup]] født Overgaard (04.05.1808-23.07.1842)
	* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)		* Pastor og kapellan [[Michael Frederik Jahnsen (1760-1845)\|Michael Frederik Jahnsen]] (03.07.1760-07.04.1845) og hustru [[Else Chatrine Jahnsen]] (07.04.1759-03.08.1832)
	* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)		* Stiftsprovst [[Mogens Lindhardt]] (25.09.1769-13.08.1845) og hustru [[Dorthea Sophie Sommer]] (26.10.1774-02.01.1832)
	* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)		* Apoteker [[Jacob Jonas Køster]] (12.01.177?-09.09.1846)

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:29:20Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:29
Linje 227:		Linje 227:

	===Se også===		===Se også===
	*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]		*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 26. okt. 2022, 11:55

2022-10-26T11:55:48Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 13:55
Linje 156:		Linje 156:
	Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.		Ifølge Nationalmuseets 'Vore Kirker' skulle følgende gravsten også være opbevaret i Den Gamle Bys magasiner.

	* Gravsten for biskop [[Andreas Birch]] (~~1759~~-1829) og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)		* Gravsten for biskop [[Andreas Birch (1758-1829)]] og hustru [[Charlotte Marie Birch]] (1780-04.07.1839)
	* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)		* Gravsten for kancelliråd og branddirektør [[Mathias Gerhard Georg Kray]] (02.05.1766-01.07.1831) og hustru [[Johanne Caroline Marie Bondy]] (14.04.1872-22.05.1836)
	* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)		* Fru justitsrådinde [[D.O. Lang]] født Rosenørn (02.08.1777-30.01.1840)

MiaGulvadJørgensen med 26. okt. 2022, 11:54

2022-10-26T11:54:57Z

← Ældre version		Versionen fra 26. okt. 2022, 13:54
Linje 13:		Linje 13:

	===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===		===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
	3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''		3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''

	Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.		Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.

MiaGulvadJørgensen: /* Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård */

2022-09-09T08:33:33Z

Gravsteder overflyttet til Nordre Kirkegård

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2022, 10:33
Linje 192:		Linje 192:
	* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)		* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
	* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)		* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
	* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] ~~(1776-1845)~~		* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]]
	* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)		* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
	* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)		* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Ernst Peter Weis" to "Ernst Peter Weis (1776-1845)"

2022-08-23T07:53:08Z

Text replacement - "Ernst Peter Weis" to "Ernst Peter Weis (1776-1845)"

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:53
Linje 192:		Linje 192:
	* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)		* Bagermester [[Johan Frederik Petersen]] (????-1867)
	* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)		* [[Carl Edvard Weis]] (????-1855)
	* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis]] (1776-1845)		* Distriktskirurg [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] (1776-1845)
	* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)		* [[Johannes Andreas Weis]] (????-1865)
	* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)		* Husbestyrerinde [[Maren Pernille Witt]] (????-1890)

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 08:46

2022-08-02T08:46:03Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:46
Linje 226:		Linje 226:
	[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg\|600px\|thumb\|center\|Søndre Kirkegård 1909]]		[[Fil:1909-09-23_Soendre_Kirkegaard 01.jpg\|600px\|thumb\|center\|Søndre Kirkegård 1909]]

	==~~Kilder~~==		===Se også===
			*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]

			==Litteratur og kilder==
	* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328		* Danmarks Kirker XVI, bind 3 (1976) Side: 1318 - 1328
	* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune		* Registrering af gravminder på de 4 kommunale kirkegårde i Århus i 1993, Aarhus Kommune

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2024, 12:25
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Søndre Kirkegård''', '''Assistents- eller almen Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige uden for [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus\|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].		'''Søndre Kirkegård''', '''Assistents- eller almen Kirkegård''' eller '''Den Gamle Kirkegård''' blev anlagt i 1818 langs landevejen til Skanderborg og Horsens - i dag [[Frederiks Allé]] - lige uden for [[Brobjerg Port]]. Første begravelse fandt sted den 2. november 1818, mens sidste begravelse på kirkegården fandt sted den 21. november 1926. Fra starten af 1920’erne til 1940'erne blev kirkegården gradvist sløjfet for at give plads til [[Park Allé]], [[Aarhus Rådhus\|byens nye rådhus]] og [[Rådhusparken]].

	[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset\|sprøjtehus]].]]		[[Fil:Søndre Kirkegård, Thomas Pedersen, 1925.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Kirkegård fotograferet i 1925. Til venstre i billedet ses [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]] fra 1837, der i dag er udstillet i [[Den Gamle By]], som [[Sprøjtehuset\|sprøjtehus]].]]

	===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===		===Jomfru Ane Schmidt indviede Søndre Kirkegård===
	3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''		Den 3. november 1818 kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:'' ”Byens nye Kirkegaard udenfor Brobjergporten blev i Gaar, da det første Liig, en ungmøe i sin favreste Rosenalder, begravedes derpaa, høitideligen indviet af [[Andreas Birch (1758-1829)\|Hs. Høiærværdighed Biskoppen]].”''

	Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.		Ungmøen var den 16-årige købmandsdatter [[Ane Schmidt (1802-1818)]], og byens nye kirkegård var Søndre Kirkegård.
Linje 19:		Linje 19:
	I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.		I starten af 1800-tallet var byens små kirkegårde omkring [[Aarhus Domkirke\|Domkirken]], [[Vor Frue Kirke]] og [[Skt. Olufs Kirke]] ved at være fyldt op, og det var ligeledes netop blevet forbudt at begrave folk inde i selve kirkerne. Sognerådene måtte derfor søge uden for byen, da den næste kirkegård skulle anlægges.

	Den første Assistens Kirkegård blev indviet 1. september 1813, hvor [[Aarhus Rutebilstation\|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.		Den første Assistens Kirkegård blev indviet den 1. september 1813, hvor [[Aarhus Rutebilstation\|rutebilstationen]] i dag ligger. Området havde tidligere været ejet af købmand [[Jens Nors]], men det viste sig hurtigt, at det ikke var egnet til kirkegårdsjord. Grundvandet stod højt, og fra 1814 blev der brugt store beløb på at dræne det vandholdige område for at undgå, at ligene ’druknede’. Projektet blev opgivet i 1816.

	[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|left\|Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]		[[Fil:Indgang til Søndre kirkegård 1938, Aage Fredslund Andersen.jpg\|350px\|thumb\|left\|Søndre Kirkegårds indgangsparti på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Sønder Allé]] nedbrydes i 1938.]]
Linje 33:		Linje 33:
	Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''		Klagerne førte til, at hunde blev forment adgang på kirkegården, og i 1867 kunne man i avisen læse at: ''”Ingen Børn maa tilstedes Adgang til Kirkegaarden uden i Følge med deres Forældre eller Værger, navnlig bliver der herved forbudt Børn besøge Kirkegaarden blot under Ledsagelse af Barnepiger eller andet Tyende.”''

	Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ''~~”…at~~ der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''		Den helt store trussel mod gravfreden var dog blomstertyveri. Igen og igen rasede aarhusianerne over tyveriet, og et indlæg fra 1877 vurderer, ''”... at der blandt Almuestanden, hersker en mangelfuld opfattelse af det Forbryderiske ved slige Tyverier, der ikke maae bedømmes som almindelige Blomstertyverier, men som en skjændig Forstyrrelse af Gravfreden.”'' Igen i 1894 kunne man læse: ''”Atter og atter begaaes der de frækkeste Tyverier paa vore Kirkegaarde. Ikke blot bortskjæres de udsprungne Blomster, men hele Buske og Træer graves op”.''

	===Udvidelser og kapel===		===Udvidelser og kapel===
	[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tømrermester [[Carl Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]].]]		[[Fil:Kapellet på Søndre Kirkegård.jpg\|350px\|thumb\|right\|Tømrermester [[Carl Steinbrenner]]s kapel fra 1861 på Søndre Kirkegård. Kapellet blev nedrevet i 1945 efter at være blevet beskadiget under bombningen af [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]].]]

	Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.		Aarhus var i rivende udvikling i 1800-tallet, og kirkegården blev hurtigt for trang. Den første udvidelse kom omkring 1840. Igen i starten af 1860’erne blev kirkegården udvidet med fire tønder land mod syd. Kirkegårdsjorden blev først indviet den 15. januar 1864, da købmand [[Hans Jørgen Kaas]]’ datter [[Karen Petra Kaas]] blev begravet.

	~~Samtidigt~~ med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Carl Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrebet]] på rådhuset 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].		Samtidig med kirkegårdens udvidelse kunne tømrermester [[Carl Steinbrenner]] opføre et kapel på den nye del af kirkegården. Den 21. november 1861 indviede [[stiftsprovst Boesen]] kapellet, der først blev nedrevet i 1945 – altså fire år efter rådhusets indvielse. Kapellet var blevet stærkt beskadiget under [[Schalburgtage i Aarhus\|schalburgtageangrebet]] på rådhuset den 13. marts 1945. I sin tid havde kapellet kostet omkring 3000 rdlr., hvoraf 1038 var indsamlet blandt byens borgere og resten var doneret af [[Spare- og Laanekassen]] på [[Store Torv]].

	===Kommunens ejendom===		===Kommunens ejendom===
	1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år~~. Altså~~ til 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted i 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.		Den 1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år, altså til den 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted den 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester [[Johan Petersen]] - blev begravet fra [[Skt. Pauls Kirke]]. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.

	En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.		En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af [[Sønder Allé]] (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.
Linje 49:		Linje 49:
	Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.		Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.

	Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.		Det nye rådhus kunne indvies i 1941, men vi skal helt op til den 1. januar 1947, før Søndre Kirkegård blev endeligt nedlagt som kirkegård. I de foregående år var der brugt mange ressourcer på at kortlægge alle gravsteder og hente tilladelser fra de efterladte til enten at flytte gravstederne til andre kirkegårde eller helt sløjfe dem. I slutningen af 1930'erne var det stadig hensigten at bevare en del af Søndre Kirkegård.

	I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog ~~stadigt~~ finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.		I dag er kirkegården – ligesom salig jomfru Ane Schmidt – borte, og historien om dem begge er for de fleste blevet glemt. Man kan dog stadig finde levn fra kirkegården i rådhusparkens sydlige hjørne, hvor en række gravsten er bevaret. Oprindeligt blev 35 gravsten bevaret i rådhusparken, men med tiden er nogle af dem blevet taget ned igen.

	====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====		====Oprindelige opstillede grav- og mindesten i Rådhusparken====
Linje 58:		Linje 58:
	[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]		[[Fil:Søndre Kirkegård, 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|De bevarede gravsten i [[Rådhusparken]] er flere gange blevet udsat for hærværk. På billedet er vi i 1954, hvor syv gravsten blev væltet. I baggrunden ses [[Brobjergskolen]].]]

	Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten ~~stadigt~~ bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.		Ved rådhusparkens anlæggelse blev nogle af Søndre Kirkegårds grav- og mindesten bevaret og opstillet i kirkegårdens sydlige del. I 1946 var 81 gravsten stadig bevaret i en mindelund på, hvad der var tilbage af Søndre Kirkegård. I dag er omkring 30 sten bevaret i parken.

	* 1. Biskop '''[[Peter Hans Mønster (1773-1830)\|Peter Hans Mønster]]''' (1773-1830).		* 1. Biskop '''[[Peter Hans Mønster (1773-1830)\|Peter Hans Mønster]]''' (1773-1830).
Linje 106:		Linje 106:
	[[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864]].		[[Monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864]].

	Stenen blev opsat 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]].		Stenen blev opsat den 18. juli 1909 af [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn\|Våbenbrødreforeningen]].

	=====Faldet i 1864=====		=====Faldet i 1864=====