Søndre Badeanstalt - Versionshistorie

Hemik med 30. okt. 2025, 11:37

2025-10-30T11:37:30Z

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2022, 11:09

2022-12-06T11:09:22Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg|350px|thumb|right|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903]]
 '''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.
@@ Linje 20: / Linje 29: @@
 === Nytilkomne alternativer til Søndre Badeanstalt ===
 Søndre Badeanstalt var et populært udflugtsmål for folk i alle aldre, men blev i første halvdel af 1900-tallet især besøgt flittigt af skolebørn. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Skolebadningen blev dog forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var alt for forurenet med bakterier fra spildevandsudløb i nærheden. I 1954 blev badeanstalten endeligt nedlagt, og de trofaste besøgende, der gerne havde set en fortsættelse og fornyelse af Søndre Badeanstalt, måtte nu finde andre alternativer som f.eks. [[Den Permanente Søbadeanstalt]] og den indendørs [[Badeanstalten Spanien]], der begge blev opført i 1933.
 [[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|300px|thumb|left|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]

JanneMarieBarslev med 4. sep. 2019, 06:18

2019-09-04T06:18:56Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2019, 08:18
Linje 2:		Linje 2:
	'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.		'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.

			===Plads til havn og kloak===
	Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af 1920erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]].		Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af 1920erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]].

JanneMarieBarslev med 4. sep. 2019, 06:17

2019-09-04T06:17:01Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2019, 08:17
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903]]		[[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903]]
	'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885~~. Men da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905~~, ~~måtte en ny placering findes~~, og ~~badeanstalten~~ blev ~~flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]~~.~~<br />I begyndelsen af 1920erne~~ blev ~~badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå~~ for ~~at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]]~~.~~<br />~~		'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.

	Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede.~~<br />~~		Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af 1920erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]].

			Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede.

	Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />		Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />

JanneMarieBarslev med 4. sep. 2019, 06:12

2019-09-04T06:12:20Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2019, 08:12
Linje 6:		Linje 6:
	Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />		Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />

	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> <br />		=== Grumset vand og masser af tang ===
			Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus betød, at området, allerede i år 1900, i folkemunde blev døbt en ”Tang krog”.

			=== De forsvundne lotterisedler ===
			På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 stor ståhej, da en konduktør, efter han havde skyllet jernbanens støv af sig, opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder.

			=== Søslangen i Aarhusbugten ===
			En dybt berørt aarhusianer meddelte i juni 1904 til [[Aarhus Stiftstidende]], at han fra Søndre Badeanstalt havde observeret et fænomen, der havde en umiskendelig lighed med den i datiden meget omtalte historie om en stor og skrækindjagende søslange. Godt 125 meter ude i bugten dukkede et godt 20 alen (ca. 12,5 meter) langt slangelignende uhyre med et ægformet hoved op fra vandet. En del badegæster havde forsamlet sig for at iagttage uhyret på afstand, og nogle kunne detaljeret berette om væsenets ydre. For nogle fremstod søslangen med tydelige rygfinner, mens andre kunne se dens blanke skæl. Det forlød endda, at man kunne høre en hvislende lyd fra Aarhus’ egen udgave af det berømte Loch Ness-uhyre.

			=== Nytilkomne alternativer til Søndre Badeanstalt ===
			Søndre Badeanstalt var et populært udflugtsmål for folk i alle aldre, men blev i første halvdel af 1900-tallet især besøgt flittigt af skolebørn. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Skolebadningen blev dog forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var alt for forurenet med bakterier fra spildevandsudløb i nærheden. I 1954 blev badeanstalten endeligt nedlagt, og de trofaste besøgende, der gerne havde set en fortsættelse og fornyelse af Søndre Badeanstalt, måtte nu finde andre alternativer som f.eks. [[Den Permanente Søbadeanstalt]] og den indendørs [[Badeanstalten Spanien]], der begge blev opført i 1933.


			[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]

			I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> <br />
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]

	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

Jørgen Mührmann-Lund med 7. feb. 2017, 11:43

2017-02-07T11:43:52Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2017, 13:43
Linje 6:		Linje 6:
	Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />		Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. <br />Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende århusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />

	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|Skolebadning ved Søndre Badeanstalt i 1905]]I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> <br />		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus Stifts-Tidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> <br />
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

Trinesn med 23. maj 2016, 13:18

2016-05-23T13:18:04Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 15:18
Linje 9:		Linje 9:
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|~~left~~\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]
	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

Trinesn med 23. maj 2016, 13:17

2016-05-23T13:17:40Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 15:17
Linje 9:		Linje 9:
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|~~right~~\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|left\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]
	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

Trinesn med 23. maj 2016, 13:16

2016-05-23T13:16:51Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 15:16
Linje 9:		Linje 9:
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame ~~for nyindrettet frilufts-gymnasium~~ i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]
	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

Trinesn med 23. maj 2016, 13:16

2016-05-23T13:16:10Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 15:16
Linje 9:		Linje 9:
	For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />		For det erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame for nyindrettet frilufts-gymnasium 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame for nyindrettet frilufts-gymnasium i Aarhus Stifts-Tidende juni 1910]]
	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2025, 13:37
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca.1903]]		[[Fil:B775100-CD0468-123918.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndre Badeanstalt med udsigt mod Aarhus ca. 1903]]
	'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.		'''Søndre Badeanstalt''' blev oprindelig opført ved [[Strandvejen]] neden for [[Wallensteins Skanse]] i 1885, og området blev dengang blandt andet rost for sin fortræffelige sandbund uden sten, og det blev sagt, det var et sted, hvor der ikke var kloakudløb fra land i nærheden. Der blev oprettet både dame- og herreafdelinger til brug for det gæstende publikum.

	===Plads til havn og kloak===		===Plads til havn og kloak===
	Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af ~~1920erne~~ blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]].		Da arbejdet med anlæggelsen af [[Sydhavnen]] gik i gang i 1905, måtte en ny placering findes, og badeanstalten blev flyttet til stranden nedenfor [[Chr. Filtenborgs Plads]]. I begyndelsen af 1920'erne blev badeanstaltens kvindeafsnit flyttet længere sydpå for at komme på større afstand af kloakudløbet ved [[Tangkrogen]].

	Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede.		Badeanstalten var opført på pæle. Når badesæsonen var forbi, blev de aflange træbygninger taget ned og pælene fjernet, indtil det igen blev sommer. Selvom man på den måde forsøgte at skåne bygningerne, skete det alligevel, at de fik skader, og endda slået til pindebrænde, når en voldsom sommerstorm rasede.

	Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag til september måtte så gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere. ~~<br />~~Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende ~~århusianere~~. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />		Søndre Badeanstalt var ligesom byens øvrige badeanstalter på den tid opdelt i mande- og kvindeafsnit. Den blev benyttet af børnene fra skolerne på [[Frederiksbjerg]], som fra Kristi Himmelfartsdag og frem til september måtte gå den lange vej ud til Tangkrogen for at bade i gymnastiktimerne. Uden for skoletiden og i ferierne kunne badeanstalten benyttes gratis af byens øvrige borgere.

			Badeanstalten blev i begyndelsen af 1900-tallet flittigt besøgt af gående og cyklende aarhusianere. Der var en stigende fokus på sundhed i befolkningen, og havets salte vand blev anset for at hærde kroppen. <br />

	=== Grumset vand og masser af tang ===		=== Grumset vand og masser af tang ===
	Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus betød, at området, allerede i år 1900, i folkemunde blev døbt en ~~”Tang krog”~~.		Det var ikke nødvendigvis lutter fornøjelse at hoppe i vandet fra badeanstalternes badebroer. Til tider var vandet nemlig blevet så grumset af mudderprammenes aktivitet nær badeanstalterne, at gæsterne kunne blive i tvivl om, om der var tale om kloakvand eller nogenlunde rent havvand. Mudderprammene udgravede og transporterede mudder og sand fra havbunden, og med store områder af tang, der drev mod kysten, var det ikke altid en fornøjelse af hoppe i bølgen blå. Den store mængde ildelugtende tang, der samlede sig i en krog ved stensætningen på strandvejen i den sydlige del af Aarhus, betød, at området - allerede i år 1900 - i folkemunde blev døbt en ”Tangkrog”.

	=== De forsvundne lotterisedler ===		=== De forsvundne lotterisedler ===
	På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 ~~stor~~ ståhej, da en konduktør, efter han havde skyllet jernbanens støv af sig, opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder.		På strandene færdedes mange mennesker, og det var ikke usædvanligt, at der blev glemt en genstand eller to efter en tur ved vandet. Ved Søndre Badeanstalt opstod i august 1903 stort ståhej, da en konduktør - efter han havde skyllet jernbanens støv af sig - opdagede, at hans pengepung med 50 kr. og to lotterisedler var forsvundet. Den ene af lotterisedlerne havde tilmed gevinst på sig, og da han mente, at pungen var blevet stjålet, blev en eftersøgning straks sat i gang. Konduktøren måtte dog undskylde for miseren, da det viste sig, at pungen faktisk aldrig var medbragt, og fortsat lå hjemme i konduktørens brændekælder.

	=== Søslangen i Aarhusbugten ===		=== Søslangen i Aarhusbugten ===
Linje 32:		Linje 34:
	[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]		[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg\|300px\|thumb\|left\|[[Skolebadning]] ved Søndre Badeanstalt i 1905]]

	I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus ~~Stifts-Tidende~~]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup> ~~<br />~~		I skolernes ferie var der i perioder mulighed for at lære at svømme. Således annoncerede gymnastiklærer Peter Schultz i juli 1914 i [[Aarhuus Stiftstidende\|Aarhuus Stiftstidende]], at ”''Undervisning gives i Svømning paa søndre Badeanstalt de mellemste Dage i Ugen fra 7 til 10 Fm. 2½ Kr. pr. Mnd. 3 Lektioner ugentlig. Bademesteren modtager Indmeldelser.''”<sup>1</sup>
	For ~~det~~ erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />
			For de erfarne svømmere var der mulighed for at deltage, når [[Aarhus Gymnastikforening]] afholdt svømmekonkurrencer.<br />

	[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus ~~Stifts-Tidende~~ juni 1910]]		[[Fil:Annonce for friluftsgymnasium.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Atletklubs reklame i Aarhus Stiftstidende, juni 1910]]

	En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />		En overgang kunne badeanstaltens brugere supplere svømning og solbadning med træning i et "''frilufts-gymnasium i mindre stil''"<sup>2</sup>, som [[Aarhus Atletklub]] lod indrette i 1910. Her kunne man træne med håndvægte og sandowske apparater, udviklet af verdens første professionelle bodybuilder Eugen Sandow ’The Magnificient’ (1867-1925).<br />

	Skolebadningen blev forbudt i 1950, fordi vandet i ~~Århusbugten~~ var urent og forurenet med bakterier fra spildevand. ~~og badeanstalten~~ blev nedlagt i 1954. <br />		Skolebadningen blev forbudt i 1950, fordi vandet i Aarhusbugten var urent og forurenet med bakterier fra spildevand. Badeanstalten blev nedlagt i 1954. <br />



	Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]]. <br />		Se mere om [[Badeanstalter i Aarhus]]. <br />


	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
	1. Aarhuus ~~Stifts-Tidende~~ 13.juli 1914 s.5<br />		1. Aarhuus Stiftstidende 13. juli 1914 s. 5<br />
	2. Aarhuus ~~Stifts-Tidende~~ 16.juni 1910 s.2<br />		2. Aarhuus Stiftstidende 16. juni 1910 s. 2<br />
	<br />		<br />

Linje 54:		Linje 54:
	*https://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Sandow<br />		*https://en.wikipedia.org/wiki/Eugen_Sandow<br />
	*Rapport om Århus Kommunes Havbade, Sport og Fritid Juli 2007<br />		*Rapport om Århus Kommunes Havbade, Sport og Fritid Juli 2007<br />
	*Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen 18-10-1968 s.20<br />		*Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen 18.10.1968 s. 20<br />
	*Uddrag fra byrådsmødet den 7. september 1916 (J. Nr. 325-1916)<br />		*Uddrag fra byrådsmødet den 7. september 1916 (J. Nr. 325-1916)<br />
	*Aarhuus ~~Stifts-Tidende~~ 28.april 1905; 27.juli 1914 s.2; 2.september 1916 s.5<br />		*Aarhuus Stiftstidende 28. april 1905; 27. juli 1914 s. 2; 2. september 1916 s. 5<br />


	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]