Søndergade - Versionshistorie

Hemik med 15. jan. 2026, 08:45

2026-01-15T08:45:18Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 10:45
Linje 54:		Linje 54:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hemik med 11. apr. 2025, 10:39

2025-04-11T10:39:36Z

Skjold Andreas Arendt med 28. okt. 2022, 12:32

2022-10-28T12:32:34Z

← Ældre version		Versionen fra 28. okt. 2022, 14:32
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:lines=
			56.15569969053484,10.208062643861906:56.15528946292998,10.207516145687311:56.15418080077098,10.206350856835659:56.1529914011922,10.205214307015522
			~Søndergade~Fra Fiskergade til Sønder Allé~red~0.40~10
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|align=right
			}}</div>

	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]

Linje 27:		Linje 36:
	*'''[[Søndergade 1]]'''.		*'''[[Søndergade 1]]'''.
	*'''[[Søndergade 1B]]'''.		*'''[[Søndergade 1B]]'''.
			*'''[[Søndergade 5]]'''.
	*'''[[Søndergade 8]]'''.		*'''[[Søndergade 8]]'''.
	*'''[[Søndergade 11]]'''.		*'''[[Søndergade 11]]'''.
			*'''[[Søndergade 17]]'''.
			*'''[[Søndergade 23-25]]'''.
	*'''[[Søndergade 27]]'''.		*'''[[Søndergade 27]]'''.
	*'''[[Søndergade 29]]'''.		*'''[[Søndergade 29]]'''.
Linje 36:		Linje 48:
	*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.		*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.
	*'''[[Søndergade 53]]'''.		*'''[[Søndergade 53]]'''.
			*'''[[Søndergade 56]]'''.

	== Søndergade på Aarhusarkivet ==		== Søndergade på Aarhusarkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2410}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2410 Søndergade]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen: /* Adresser i Søndergade */

2022-09-05T12:02:36Z

Adresser i Søndergade

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 14:02
Linje 32:		Linje 32:
	*'''[[Søndergade 29]]'''.		*'''[[Søndergade 29]]'''.
	*'''[[Søndergade 30]]'''.		*'''[[Søndergade 30]]'''.
			*'''[[Søndergade 32]]'''.
	*'''[[Søndergade 34]]'''.		*'''[[Søndergade 34]]'''.
	*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.		*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.

MiaGulvadJørgensen med 5. sep. 2022, 11:39

2022-09-05T11:39:00Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 13:39
Linje 5:		Linje 5:
	'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City\|Aarhus Midtby]] og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.		'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City\|Aarhus Midtby]] og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.

			===En mark bliver til en bydel===
	Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte\|byportene]].		Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte\|byportene]].

MiaGulvadJørgensen med 5. sep. 2022, 11:38

2022-09-05T11:38:10Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 13:38
Linje 15:		Linje 15:

	=== Trafik ===		=== Trafik ===
	Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognens ~~spor lavet~~ tosporet ~~for~~ at forbedre trafikken i gaden.		Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognens udvidet, så den blev tosporet, i et forsøg på at forbedre trafikken i gaden.

	=== Søndergade under krigen ===		=== Søndergade under krigen ===
	I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1A, 29, 47, 49, 58 og 60. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber ~~gik af~~. Der ~~var~~ dog ingen dødsfald ~~i forbindelse med bomberne~~.		I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var [[Søndergade 1A]], [[Søndergade 29\|29]], [[Søndergade 47\|47]], [[Søndergade 49\|49]], [[Søndergade 58\|58]] og [[Søndergade 60\|60]]. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der opstod dog ingen dødsfald under hændelserne.

	=== Gågade ===		=== Gågade ===
	Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen ~~gennem gik~~ vejen en stor renovering hvor man nedlagde ~~varmeslager~~ under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ~~også~~ opstillet bænke, telefonbokse og boder.		Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.

	=== Adresser ~~og bygninger~~ ===		=== Adresser i Søndergade ===
			*'''[[Søndergade 1]]'''.
	* '''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen ~~for at~~ [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af C.F Møller. Se også [[Østergade 9]].		*'''[[Søndergade 1B]]'''.
			*'''[[Søndergade 8]]'''.
			*'''[[Søndergade 11]]'''.
			*'''[[Søndergade 27]]'''.
			*'''[[Søndergade 29]]'''.
			*'''[[Søndergade 30]]'''.
			*'''[[Søndergade 34]]'''.
			*'''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen, så [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møller]]. Se også '''[[Østergade 9]]'''.
			*'''[[Søndergade 53]]'''.

	== Søndergade på Aarhusarkivet ==		== Søndergade på Aarhusarkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 5. sep. 2022, 09:30

2022-09-05T09:30:53Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2022, 11:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] ~~'''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.~~		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]

	~~Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand~~ [[~~Henrik Schandorff (1817-1897)~~]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten.		[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]]

	~~Henrik Schandorff havde~~ en ~~gård der lå på hjørnet af~~ [[~~Frederiksgade~~]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. ~~Det bemærkes~~, ~~at de anlæggende nye Gader ville komme~~ i ~~forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig~~ til ~~Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus~~, ~~den 20~~. ~~april 1854. H. Schandorff.”''~~		'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City\|Aarhus Midtby]] og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.

	Den første ~~grund~~ Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], ~~som~~ byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] ~~der~~. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.		Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte\|byportene]].

			Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce:
			: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

			Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], der byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] derpå. Fabrikken flyttede senere til [[Åbyhøj]], da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge det, der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.

			I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med [[Ryesgade]] blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved [[Strøget]], byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.

	I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.
	~~[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|300px\|thumb\|left\|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]]~~
	=== Trafik ===		=== Trafik ===
	Efter åbningen af ~~Clemensbro~~ kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade~~. Turen gik~~ fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev ~~sporvognesporet udvidet til at blive to sporet~~ for at forbedre trafikken i gaden.		Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognens spor lavet tosporet for at forbedre trafikken i gaden.

	=== Søndergade under krigen ===		=== Søndergade under krigen ===
	I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade ~~1 A~~, 29, 47, 49, 58 og 60. ~~eksplosioner~~ begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20 og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning der blev ramt var allerede begyndt da de næste bomber gik af. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med bomberne.		I 1944 blev Søndergade ramt af 5-6 eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1A, 29, 47, 49, 58 og 60. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber gik af. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med bomberne.

	=== Gågade ===		=== Gågade ===
	Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.		Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.


	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Henrik Schandorff" to "Henrik Schandorff (1817-1897)"

2022-05-12T13:37:55Z

Text replacement - "Henrik Schandorff" to "Henrik Schandorff (1817-1897)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:37
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.

	Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten.		Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten.

	Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''		Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

Laura B. med 21. dec. 2021, 13:50

2021-12-21T13:50:20Z

← Ældre version		Versionen fra 21. dec. 2021, 15:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.

	Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''		Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten.

			Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

	Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.		Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.
Linje 25:		Linje 27:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Phillip Stadsarkivet med 14. nov. 2020, 21:15

2020-11-14T21:15:46Z

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2020, 23:15
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|~~300px~~\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]ens bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]] '''Søndergade''' er anlagt i 1850’erne. Så i modsætning til mange byer, hvor hovedgaden er en af de ældste gader, så er Søndergade forholdsvis ny.

	Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''		Søndergade er opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at holde styr på at der ikke blev smuglet vare ind i byen. Grunden til at smugle det ind var at man skulle betale afgift når man kom ind i byen gennem byporten. Henrik Schandorff havde en gård der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund og man begyndte at anlægge gader. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

	Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. ~~[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|300px\|thumb\|left\|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]]~~ Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.		Den første grund Henrik Schandorff solgte var til [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], som byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] der. Fabrikken flyttede i til Åbyhøj da de manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma og de begyndte i 1919 at bygge det der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.

	I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.		I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet hvilket gjorde at Søndergade blev forlænget og blev sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst gjorde at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Husene blev derved tilpasset Søndergades nye rolle som forretningsgade.
			[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|300px\|thumb\|left\|Søndergade set fra hjørnet af Sønderalle i 1904]]
	=== Trafik ===		=== Trafik ===
	Efter åbningen af Clemensbro kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade. Turen gik fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognesporet udvidet til at blive to sporet for at forbedre trafikken i gaden.		Efter åbningen af Clemensbro kom [[Sporvogne i Aarhus\|sporvognen]] til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra [[Store Torv]] til [[Banegårdspladsen]]. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade. Turen gik fra [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanetorvet]]. I 1929 blev sporvognesporet udvidet til at blive to sporet for at forbedre trafikken i gaden.
Linje 15:		Linje 15:
	=== Gågade ===		=== Gågade ===
	Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.		Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennem gik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslager under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev også opstillet bænke, telefonbokse og boder.


			=== Adresser og bygninger ===

			* '''[[Søndergade 44]]'''. Flere matrikler blev slået sammen for at [[Landbosparekassen i Aarhus]] kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af C.F Møller. Se også [[Østergade 9]].

			== Søndergade på Aarhusarkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2410}}

			== Litteratur og kilder ==

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2025, 12:39
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]~~ens~~ bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]		[[Fil:Søndergade 1865.jpg\|350px\|thumb\|right\|Sønderbakken før [[Skt. Clemens Bro]]s bygning. Udsigt fra Søndergade over [[Fiskergade]] mod [[Domkirken]]. 1865]]

	[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndergade set fra hjørnet af ~~Sønderalle~~ i 1904]]		[[Fil:Søndergade 1904.jpg\|350px\|thumb\|right\|Søndergade set fra hjørnet af Sønder Allé i 1904]].

	'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City\|Aarhus Midtby]] og blev anlagt i ~~1850’erne~~. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.		'''Søndergade''' er en hovedgade i [[City\|Aarhus Midtby]], som blev anlagt i 1850'erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.

	===En mark bliver til en bydel===		===En mark bliver til en bydel===
	Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte\|byportene]].		Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)\|Henrik Schandorff]], som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved [[Byporte\|byportene]].

	Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce:		Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af [[Frederiksgade]] og [[Sønder Allé]]. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man se følgende annonce:
	: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''		: ''”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”''

	Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var ~~til~~ [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], der byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] derpå. Fabrikken flyttede senere til [[Åbyhøj]], da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge ~~det~~, der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.		Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var [[Søren Frich (1827-1901)\|Søren Frich]], der byggede [[Frichs fabrikken\|maskinfabrik]] derpå. Fabrikken flyttede senere til [[Åbyhøj]], da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge dét, der senere blev [[Regina-Teatret]]. Byggeriet kom til at koste fire millioner kroner.

	I 1884 blev [[Skt. Clemens Bro]], også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med [[Ryesgade]] blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved [[Strøget]], byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.		I 1884 blev Skt. Clemens Bro, også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med [[Ryesgade]] blev den gennemgående vej til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Søndergade blev derved [[Strøget]], byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget, endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.

	=== Trafik ===		=== Trafik ===
Linje 28:		Linje 28:

	=== Søndergade under krigen ===		=== Søndergade under krigen ===
	I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var [[Søndergade 1A]], [[Søndergade 29\|29]], [[Søndergade 47\|47]], [[Søndergade 49\|49]], [[Søndergade 58\|58]] og [[Søndergade 60\|60]]. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der ~~opstod~~ dog ingen dødsfald ~~under~~ hændelserne.		I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner, og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var [[Søndergade 1A]], [[Søndergade 29\|29]], [[Søndergade 47\|47]], [[Søndergade 49\|49]], [[Søndergade 58\|58]] og [[Søndergade 60\|60]]. Eksplosionerne begyndte i [[Ankerhus]] kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der var dog ingen dødsfald i forbindelse med hændelserne.

	=== Gågade ===		=== Gågade ===
	Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.		Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering, hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.

	=== Adresser i Søndergade ===		=== Adresser i Søndergade ===