Sønder Årslev Kirke - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen med 17. jun. 2024, 10:25

2024-06-17T10:25:53Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jun. 2024, 12:25
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Silkeborgvej og Sønder Årslev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]		[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg\|350px\|thumb\|right\|Silkeborgvej og Sønder Årslev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

	'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit ~~opførtes~~ efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].		'''Sønder Årslev Kirke''' er en kirke, bygget på en bakketop centralt i landsbyen [[Årslev]].

			Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit blev efter alt at dømme opført i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[Kjærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christian Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[Kjærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christian Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.

MiaGulvadJørgensen med 5. jan. 2024, 13:00

2024-01-05T13:00:48Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jan. 2024, 15:00
Linje 12:		Linje 12:
	'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].		'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[~~Kærbygård~~]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[~~Chrstian~~ Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[Kjærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christian Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt (1763-1826)\|Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.

	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:08Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 16:		Linje 16:
	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:33:55Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:33
Linje 17:		Linje 17:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Sønder Årslev Kirke på AarhusArkivet ==		== Sønder Årslev Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:52

2022-11-11T09:52:25Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:52
Linje 12:		Linje 12:
	'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].		'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[~~Christen Frijs~~]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)~~\|Jørgen Nielsen~~]], kirken og gav samme år skødet til ~~harkornsbesidderne~~ i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke (1650-1711)]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev (1650-1723)]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Chrstian Friis (1691-1763)]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]], kirken og gav samme år skødet til hartkornsbesidderne i [[Sønder Årslev Sogn]]. I 1912 overgik kirken til selveje.

	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[~~Århus~~ Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Aarhus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:27:19Z

Text replacement - "[[Aarhus Domkapitel]]" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:27
Linje 12:		Linje 12:
	'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].		'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[[[Aarhus Domkapitel]]]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.

	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

2022-11-11T08:13:41Z

Text replacement - "Aarhus Domkapitel" to "Aarhus Domkapitel"

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 10:13
Linje 12:		Linje 12:
	'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].		'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[[[Aarhus Domkapitel]]]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.

	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:56:10Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:56
Linje 14:		Linje 14:
	Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.		Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn\|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)\|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.

	I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].		I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

	== Se også ==		== Se også ==

MiaGulvadJørgensen med 28. jan. 2021, 14:41

2021-01-28T14:41:36Z

← Ældre version		Versionen fra 28. jan. 2021, 16:41
Linje 19:		Linje 19:
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus]]

	== Sønder Årslev på AarhusArkivet ==		== Sønder Årslev Kirke på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sønder+Årslev+Kirke Sønder Årslev Kirke]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sønder+Årslev+Kirke Sønder Årslev Kirke]}}

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.15225823892725,10.070420577814067~Sønder Årslev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15225823892725,10.070420577814..."

2021-01-28T14:34:17Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15225823892725,10.070420577814067~Sønder Årslev Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.15225823892725,10.070420577814..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.15225823892725,10.070420577814067~[[Sønder Årslev Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15225823892725,10.070420577814067
|align=right
}}</div>

[[Fil:DSC 8184--Aarslev.jpg|350px|thumb|right|Silkeborgvej og Sønder Årslev Kirke.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018.]]

'''Sønder Årslev Kirke''' er bygget på en bakketop centralt i landsbyen, [[Årslev]]. Det oprindelige, romanske kor og skib af rå og kløvet granit opførtes efter alt at dømme i slutningen af 1100-tallet, hvor stenkirken sandsynligvis erstattede en tidligere trækirke. I senmiddelalderen foretoges en betydelig udvidelse i munkesten af både kirkens længde og højde, hvilken fuldstændig ændrede dens form, men på kirkens nordside kan man stadig se spor af den første, romanske kirkes mure. I forbindelse med udvidelsen udskiftedes kirkens oprindelige, flade træloft med krydshvælv. Det var formentlig også omkring denne tid, kirken fik sit våbenhus og sit første tårn, et såkaldt styltetårn. Dette erstattedes i 1882-83 af kirkens nuværende tårn, der opførtes ved murermester [[Robdrup]] efter tegning af [[Vilhelm Puck]].

Sønder Årslev Kirke har gennem sine historie været i mange forskellige ejeres hænder. I katolsk tid var kirken inkorporeret i det såkaldte [[Sønder Årslev præbende]], der hørte under [[Aarhus Domkapitel]], og var et af domkapitles ældste. I 1686 afstod kongen kirken til [[Otte Bielke]] til [[Kærbygård]], som i 1691 gav den videre til proviantforvalter [[Christen Wegerslev]]. Denne solgte i 1693 kirken til [[Hans Lundgaard]], der var sognepræst i [[Hasle]]. Herfra nedarvedes kirken til Lundgaards datter og svigersøn, [[Bertel Mygind]], der i 1711 solgte den videre til amtmanden, [[Jørgen Grabow]]. Dennes enke, [[Lucie Hedevig Lewetzau]] til [[Urup]], afhændede i 1731 kirken til [[Sønder Årslev Sogn|Sønder Årslev Sogns]] præst, [[Knud Andersen Toustrup]]. Den gik herefter videre til Toustrups nevø, [[Anders Pedersen Toustrup]], der solgte den til grev [[Christen Frijs]] på auktion i 1758. Kirken fulgte herefter grevskabet [[Frijsenborg]] i tyve år, indtil den i 1818 overgik til [[Thøger Lassen Althalt]] til [[Lyngbygård]]. Ved auktionen over Althalts dødsbo i 1826 købte prokuratoren, [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]], kirken og gav samme år skødet til harkornsbesidderne i Sønder Årslev Sogn. I 1912 overgik kirken til selveje.

I kirken står stadig den oprindelige, romanske døbefont i granit, som formodes skabt samtidig med kirkens opførelse. Prædikestolen er fra starten af 1600-tallet og formodentlig udarbejdet af [[Morten Snedker]] fra [[Skovby]], der også har lavet en del træarbejde til andre kirker i Aarhus og omegn. Kirkens altertavle er fra 1875 og skænket af [[Andreas Severin Weis]], der ejede [[Århus Mølle]] og [[Årslev Skovgård]].

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Sønder Årslev på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sønder+Årslev+Kirke Sønder Årslev Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Sønder Årslev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/soender-aarslev-kirke/
* Brabrand Aarslev kirkers hjemmeside, Kirkerne og kirkegårdene, Om Aarslev Kirke, https://www.brabrand-aarslev.dk/kirkerne-og-kirkegaarden/om-aarslev-kirke/

[[Kategori: Kirker]]