Sømandshjemmet - Versionshistorie

Hemik med 26. jun. 2025, 10:49

2025-06-26T10:49:14Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:49
Linje 55:		Linje 55:
	I 1994 flyttede Sømandshjemmet til [[Sverigesgade 3]], men da denne bygning blev eksproprieret og revet ned af Aarhus Kommune for at give plads til en ny kanal på [[Aarhus Ø]], flyttede hjemmet til Polensgade.		I 1994 flyttede Sømandshjemmet til [[Sverigesgade 3]], men da denne bygning blev eksproprieret og revet ned af Aarhus Kommune for at give plads til en ny kanal på [[Aarhus Ø]], flyttede hjemmet til Polensgade.

	Sømandshjemmet går nu også under det mere internationale navn ~~”Seamen’s~~ Club''. Senere er Sømandshjemmet flyttet til Polensgade.		Sømandshjemmet går nu også under det mere internationale navn 'Seamen’s Club'. Senere er Sømandshjemmet flyttet til Polensgade.

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik med 26. jun. 2025, 10:48

2025-06-26T10:48:02Z

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:48
Linje 14:		Linje 14:
	Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en 'sømandsstue' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ønskede man at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ''”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”''		Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en 'sømandsstue' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ønskede man at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ''”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”''

	Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[~~Sct. Stefansforeningen\|St.~~ Sct. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte ''"kirkelig filantropiske Gerninger"''. Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af Sømandsstuen.		Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[Sct. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte ''"kirkelig filantropiske Gerninger"''. Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af Sømandsstuen.

	I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ''”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”''		I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ''”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”''

Hemik med 26. jun. 2025, 10:44

2025-06-26T10:44:16Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-04T08:35:03Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2024, 10:35
Linje 57:		Linje 57:
	Sømandshjemmet går nu også under det mere internationale navn ”Seamen’s Club''. Senere er Sømandshjemmet flyttet til Polensgade.		Sømandshjemmet går nu også under det mere internationale navn ”Seamen’s Club''. Senere er Sømandshjemmet flyttet til Polensgade.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Hoteller i Aarhus]]		* [[Hoteller i Aarhus]]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

2022-05-17T06:04:48Z

Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

MiaGulvadJørgensen med 29. apr. 2021, 08:03

2021-04-29T08:03:47Z

Vis ændringer

MiaGulvadJørgensen med 28. apr. 2021, 11:56

2021-04-28T11:56:12Z

@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 I 1994 flyttede Sømandshjemmet til [[Sverigesgade]] i Århus, og hedder på engelsk ''International Seamen’s Club, Aarhus''. I Danmark er der en halv snes sømandshjem, samt fire på Grønland.
@@ Linje 26: / Linje 38: @@
 ==Kilde og litteratur==
 *Første version er efter aftale fra artikel i bogen: Kurt Lundskov, ''Det gamle Aarhus, Historier fra byen, byens historie'', 2016
 ==Eksterne henvisninger==
@@ Linje 31: / Linje 45: @@
 [[Kategori: Kost & logi]]
 [[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Phillip Stadsarkivet: Henvisning til Havnegade 20

2020-01-07T11:54:01Z

Henvisning til Havnegade 20

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2020, 13:54
Linje 13:		Linje 13:
	Mad og drikkevarer var billige, men søfolket kunne ikke købe spiritus, og af bajersk øl kunne de kun købe en halv flaske. Det var forbudt at bande og føre usømmelig tale i Sømandshjemmet. Ej heller måtte man synge uanstændige sange i lokalerne.		Mad og drikkevarer var billige, men søfolket kunne ikke købe spiritus, og af bajersk øl kunne de kun købe en halv flaske. Det var forbudt at bande og føre usømmelig tale i Sømandshjemmet. Ej heller måtte man synge uanstændige sange i lokalerne.

	Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra nummer 38, til Havnegade 20.		Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra nummer 38, til [[Havnegade 20]].

	Under besættelsen i 2. verdenskrig var det beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.		Under besættelsen i 2. verdenskrig var det beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.

Phillip Stadsarkivet: ændrede årstal fra 1908 til 1909

2020-01-07T11:53:37Z

ændrede årstal fra 1908 til 1909

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2020, 13:53
Linje 13:		Linje 13:
	Mad og drikkevarer var billige, men søfolket kunne ikke købe spiritus, og af bajersk øl kunne de kun købe en halv flaske. Det var forbudt at bande og føre usømmelig tale i Sømandshjemmet. Ej heller måtte man synge uanstændige sange i lokalerne.		Mad og drikkevarer var billige, men søfolket kunne ikke købe spiritus, og af bajersk øl kunne de kun købe en halv flaske. Det var forbudt at bande og føre usømmelig tale i Sømandshjemmet. Ej heller måtte man synge uanstændige sange i lokalerne.

	Sømandshjemmet flyttede i ~~1908~~ fra nummer 38, til Havnegade 20.		Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra nummer 38, til Havnegade 20.

	Under besættelsen i 2. verdenskrig var det beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.		Under besættelsen i 2. verdenskrig var det beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.

Kurt L med 25. jul. 2018, 07:27

2018-07-25T07:27:43Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2018, 09:27
Linje 19:		Linje 19:
	I 1994 flyttede Sømandshjemmet til [[Sverigesgade]] i Århus, og hedder på engelsk ''International Seamen’s Club, Aarhus''. I Danmark er der en halv snes sømandshjem, samt fire på Grønland.		I 1994 flyttede Sømandshjemmet til [[Sverigesgade]] i Århus, og hedder på engelsk ''International Seamen’s Club, Aarhus''. I Danmark er der en halv snes sømandshjem, samt fire på Grønland.

	~~===~~Se også~~===~~
			<big>Se også</big>
			----
	* [[Hoteller i Aarhus]]		* [[Hoteller i Aarhus]]

← Ældre version		Versionen fra 26. jun. 2025, 12:44
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Sømandshjemmet Aarhus 1882.png\|350px\|thumbnail\|Sømandshjemmet i Havnegade 38. Illustreret Tidende 1882.]]		[[Fil:Sømandshjemmet Aarhus 1882.png\|350px\|thumbnail\|Sømandshjemmet i Havnegade 38. <br>Illustreret Tidende 1882.]]

	'''Sømandshjemmet i Aarhus''' blev stiftet af [[Sct. Stefansforeningen]] i 1881. De første år lå det på [[Havnegade 38]] – en bygning, der nu er ryddet til fordel for Europaplads – men flyttede i 1909 til [[Havnegade 20]]. Her lå det frem til 1990’erne, hvor det ~~rykkedes~~ til [[Sverigesgade]] og senere [[Polensgade]].		'''Sømandshjemmet i Aarhus''' blev stiftet af [[Sct. Stefansforeningen]] i 1881. De første år lå det på [[Havnegade 38]] – en bygning, der nu er ryddet til fordel for Europaplads – men flyttede i 1909 til [[Havnegade 20]]. Her lå det frem til 1990’erne, hvor det blev flyttet til [[Sverigesgade]] og senere [[Polensgade]].

	=== Sømandsstuen ===		=== Sømandsstuen ===
	Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en ''sømandsstue'' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ~~ønskedes det~~ at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”		Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en 'sømandsstue' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ønskede man at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ''”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”''

	Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[Sct. Stefansforeningen\|St. Sct. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger". Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af ~~sømandsstuen~~.		Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[Sct. Stefansforeningen\|St. Sct. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte ''"kirkelig filantropiske Gerninger"''. Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af Sømandsstuen.

	I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”		I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ''”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”''

	Sømandsstuen ~~holdtes~~ åben fra 16 til 22. I ~~sømandsstuens~~ lokaler skulle der ifølge en artikel fra 1875 være ”fremlagt Blade, Illustrationer, Kort, Bøger, Opbyggelsesskrifter, Sangbøger, Rejsebeskrivelser og andre underholdende Bøger, alt i forskjellige Sprog". Derudover ville der være salg af Det Nye Testamente og tidsskriftet ~~”Havnen”~~, og i et af værelserne ville der være skriveredskaber, så sømændene kunne sende breve hjem. Desuden ville der i sømandsstuen ~~holdes~~ to til tre foredrag og oplæsninger ledsaget af sang ~~om ugen~~, og lejlighedsvist ville sømændene kunne komme med ud og se ~~Aarhus’~~ kirker og ~~”samlinger”~~. Gennem disse aktiviteter ~~ønskedes det~~ at påvirke sømændene til at leve efter kristne dyder og værdier.		Sømandsstuen var åben fra kl. 16 til 22. I Sømandsstuens lokaler skulle der ifølge en artikel fra 1875 være ''”fremlagt Blade, Illustrationer, Kort, Bøger, Opbyggelsesskrifter, Sangbøger, Rejsebeskrivelser og andre underholdende Bøger, alt i forskjellige Sprog"''. Derudover ville der være salg af Det Nye Testamente og tidsskriftet 'Havnen', og i et af værelserne ville der være skriveredskaber, så sømændene kunne sende breve hjem. Desuden ville der i sømandsstuen blive holdt to til tre ugentlige foredrag og oplæsninger ledsaget af sang, og lejlighedsvist ville sømændene kunne komme med ud og se Aarhus' kirker og 'samlinger'. Gennem disse aktiviteter ønskede man at påvirke sømændene til at leve efter kristne dyder og værdier.

	Fra den 9. november 1877 blev Sømandsstuen i ~~dagstimerne~~, mens den var lukket for sømændene, brugt som børnestue eller asyl for fattige småbørn. Søndag aften var stuen åben som et søndagshjem for piger, og lokalerne blev også brugt til at afholde møder, eksempelvis Sct. Stefansforeningens kredsmøder, søndagsskolemøder, børnestuemøder og møder med mødrene til asylbørnene, der kom i børnestuen.		Fra den 9. november 1877 blev Sømandsstuen i dagtimerne, mens den var lukket for sømændene, brugt som børnestue eller asyl for fattige småbørn. Søndag aften var stuen åben som et søndagshjem for piger, og lokalerne blev også brugt til at afholde møder, eksempelvis Sct. Stefansforeningens kredsmøder, søndagsskolemøder, børnestuemøder og møder med mødrene til asylbørnene, der kom i børnestuen.

	=== Sømandshjemmet i Havnegade 32 ===		=== Sømandshjemmet i Havnegade 32 ===
	Den 17. november 1881 kunne Sct. Stefansforeningen indvie Aarhus første sømandshjem i Havnegade 38. Sømandshjemmet var en fortsættelse af Sømandsstuens formål, men til forskel fra Sømandsstuen havde Sømandshjemmet åbent i langt flere timer og gav søfarende et sted at ~~”bo”~~ med kost og logi, når de ikke var på farten.		Den 17. november 1881 kunne Sct. Stefansforeningen indvie Aarhus' første sømandshjem i Havnegade 38. Sømandshjemmet var en fortsættelse af Sømandsstuens formål, men til forskel fra Sømandsstuen havde Sømandshjemmet åbent i langt flere timer og gav søfarende et sted at 'bo' med kost og logi, når de ikke var på farten.

	I de første år blev Sømandshjemmet ledet af styrmand Markussen, mens tilsynet blev foretaget af Sct. Stefansforeningens bestyrelsesmedlemmer, pastor [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]] og grosserer [[Carl Bertelsen (1842-1916)\|C. Bertelsen]].		I de første år blev Sømandshjemmet ledet af styrmand Markussen, mens tilsynet blev foretaget af Sct. Stefansforeningens bestyrelsesmedlemmer, pastor [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]] og grosserer [[Carl Bertelsen (1842-1916)\|C. Bertelsen]].
Linje 33:		Linje 33:

	==== Kritik og skandale ====		==== Kritik og skandale ====
	Sømandshjemmet blev kort efter sin oprettelse ramt af hård kritik, da flere mente, at de ikke levede op til deres målsætninger. I en artikel fra 1883 blev Sømandshjemmet ligefrem kaldt ”mislykket”, hvilket skribenten forklarer med, at ”Resulatet af dette Foretagende staar ikke i noget som helst rimeligt Forhold til de store Offre, Private og Kommunen have bragt det. Der er ganske vist Besøg der, dog saare sjeldent af Sømænd, men derimod af Troende, som ikke savne Lokaler til deres andagt andet Steds.”		Sømandshjemmet blev kort efter sin oprettelse ramt af hård kritik, da flere mente, at de ikke levede op til deres målsætninger. I en artikel fra 1883 blev Sømandshjemmet ligefrem kaldt ”mislykket”, hvilket skribenten forklarer med, at ''”Resulatet af dette Foretagende staar ikke i noget som helst rimeligt Forhold til de store Offre, Private og Kommunen have bragt det. Der er ganske vist Besøg der, dog saare sjeldent af Sømænd, men derimod af Troende, som ikke savne Lokaler til deres andagt andet Steds.”''

	I 1888 kunne Sct. Stefansforeningen selv berette, at der havde været fremgang i besøgstallene og at Sømandshjemmet havde været ”til Gavn og Velsignelse for flere Sømænd”. 10 år senere hed det sig i et læserbrev i Demokraten ~~dog~~, at sømænd oftere kunne findes i de forskellige værtshuse end i Sømandshjemmet.		I 1888 kunne Sct. Stefansforeningen selv berette, at der havde været fremgang i besøgstallene og at Sømandshjemmet havde været ''”til Gavn og Velsignelse for flere Sømænd”''. Ti år senere hed det sig dog i et læserbrev i Demokraten, at sømænd oftere kunne findes i de forskellige værtshuse end i Sømandshjemmet.

	I 1903 kom Sct. Stefansforeningen i ~~særligt~~ stærk modvind, da deres bestyrer gennem fire år, [[Carl Frederik Thygesen]], blev anholdt for sædelighedsforbrydelser. Han blev opdaget, da han forsøgte at forgribe sig på en 15-årig pige, som han havde lokket med ud til nogle forladte kulskure på [[Søndre Mole]]. [[Peter Laursen]], en yngre opvarter på [[Hotel Kaaes]], havde lagt mærke til Thygesens mistænkelige adfærd og alarmeret politiet, så de kunne pågribe ham. Efter anholdelsen tilstod Thygesen både den ~~ovennævnte~~ forbrydelse, men også flere uopklarede voldtægtsforsøg, der gennem halvandet år var blevet begået mod mindreårige piger. I sagen kom det desuden frem, at Thygesen tidligere var straffet tre gange for tyveri.		I 1903 kom Sct. Stefansforeningen i særlig stærk modvind, da deres bestyrer gennem fire år, [[Carl Frederik Thygesen]], blev anholdt for sædelighedsforbrydelser. Han blev opdaget, da han forsøgte at forgribe sig på en 15-årig pige, som han havde lokket med ud til nogle forladte kulskure på [[Søndre Mole]]. [[Peter Laursen]], en yngre opvarter på [[Hotel Kaaes]], havde lagt mærke til Thygesens mistænkelige adfærd og alarmeret politiet, så de kunne pågribe ham. Efter anholdelsen tilstod Thygesen både den aktuelle forbrydelse, men også flere uopklarede voldtægtsforsøg, der gennem halvandet år var blevet begået mod mindreårige piger. I sagen kom det desuden frem, at Thygesen tidligere var straffet tre gange for tyveri.

	Thygesens afløser i Sømandshjemmet blev rorsbetjent [[Rudolf Fribert]], og ham var der umiddelbar tilfredshed med. Demokraten, som ikke havde meget til overs for hverken Sct. Stefansforeningen eller Sømandsmissionen, kaldte endda ham og hans hustru for elskværdige mennesker og udtrykte en tro på, at de kunne gøre Sømandshjemmet godt.		Thygesens afløser på Sømandshjemmet blev rorsbetjent [[Rudolf Fribert]], og ham var der umiddelbar tilfredshed med. Demokraten, som ikke havde meget til overs for hverken Sct. Stefansforeningen eller Sømandsmissionen, kaldte endda ham og hans hustru for elskværdige mennesker og udtrykte en tro på, at de kunne gøre Sømandshjemmet godt.

	Efter bestyrerskiftet og den senere flytning til Havnegade 20 mødte Sømandshjemmet mindre modstand i pressen og ser umiddelbart ud til at ~~have~~ kørt roligt videre.		Efter bestyrerskiftet og den senere flytning til Havnegade 20 mødte Sømandshjemmet mindre modstand i pressen, og det ser umiddelbart ud til, at det er kørt roligt videre.

	=== Sømandshjemmet i Havnegade 20 ===		=== Sømandshjemmet i Havnegade 20 ===
	Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra Havnegade 38 til [[Havnegade 20]], og Indenlandsk Sømandsmission kunne indvi det nye hjem d. 18. maj. Ud over de nye lokaler, fortsatte Sømandshjemmet ellers i uændret form, og ~~deres~~ formål var fortsat at "skaffe saa mange Søfolk samt ~~iøvrigt~~ ethvert ædrueligt Menneske, som vil benytte det, et Hjem saa godt, som det er muligt for fremmede at yde dem det".		Sømandshjemmet flyttede i 1909 fra Havnegade 38 til [[Havnegade 20]], og Indenlandsk Sømandsmission kunne indvi det nye hjem den 18. maj. Ud over de nye lokaler, fortsatte Sømandshjemmet ellers i uændret form, og dets formål var fortsat at "''skaffe saa mange Søfolk samt i øvrigt ethvert ædrueligt Menneske, som vil benytte det, et Hjem saa godt, som det er muligt for fremmede at yde dem det"''.

	I forbindelse med flytningen blev Havnegade 20 ombygget indvendigt, så der blev plads til læse- og skrivestue, restaurationslokaler og mødesal i stueetagen samt værelser til 23 senge på 1. etage.		I forbindelse med flytningen blev Havnegade 20 ombygget indvendigt, så der blev plads til læse- og skrivestue, restaurationslokaler og mødesal i stueetagen samt værelser til 23 senge på 1. etage.

	Sømandshjemmet havde åbent fra kl. 6 eller 7 om morgenen til 11 om aftenen og var således et tilbud om en tryg ramme hvor sømændene kunne opholde sig, skrive eller læse bøger fra husets bogsamling gratis. Kost og logi kunne fås for et symbolsk beløb.		Sømandshjemmet havde åbent fra kl. 6 eller 7 om morgenen til kl. 11 om aftenen og var således et tilbud om en tryg ramme, hvor sømændene kunne opholde sig, skrive eller læse bøger fra husets bogsamling - gratis. Kost og logi kunne fås for et symbolsk beløb.

	Under besættelsen i 2. verdenskrig blev Sømandshjemmet beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.		Under besættelsen og 2. verdenskrig blev Sømandshjemmet beslaglagt. I 1945 gennemgik det en modernisering, der blandt andet betød 17 moderne værelser med fjernvarme og rindende vand. I stueetagen blev der indrettet afholdsrestaurant, spisestue og opholdsstue til sømændene.

	=== Seamen’s Club i Sverigesgade og Polensgade ===		=== Seamen’s Club i Sverigesgade og Polensgade ===

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2022, 08:04
Linje 9:		Linje 9:
	[[Fil:Sømandshjemmet Aarhus 1882.png\|350px\|thumbnail\|Sømandshjemmet i Havnegade 38. Illustreret Tidende 1882.]]		[[Fil:Sømandshjemmet Aarhus 1882.png\|350px\|thumbnail\|Sømandshjemmet i Havnegade 38. Illustreret Tidende 1882.]]

	'''Sømandshjemmet i Aarhus''' blev stiftet af [[Stefansforeningen]] i 1881. De første år lå det på [[Havnegade 38]] – en bygning, der nu er ryddet til fordel for Europaplads – men flyttede i 1909 til [[Havnegade 20]]. Her lå det frem til 1990’erne, hvor det rykkedes til [[Sverigesgade]] og senere [[Polensgade]].		'''Sømandshjemmet i Aarhus''' blev stiftet af [[Sct. Stefansforeningen]] i 1881. De første år lå det på [[Havnegade 38]] – en bygning, der nu er ryddet til fordel for Europaplads – men flyttede i 1909 til [[Havnegade 20]]. Her lå det frem til 1990’erne, hvor det rykkedes til [[Sverigesgade]] og senere [[Polensgade]].

	=== Sømandsstuen ===		=== Sømandsstuen ===
	Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en ''sømandsstue'' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ønskedes det at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”		Det første skridt til Sømandshjemmets oprettelse blev taget i 1875, hvor pastor [[Th. Hansen]] oprettede en ''sømandsstue'' i et par værelser på hjørnet af [[Fredensgade]] og [[Østergade]]. Med Sømandsstuen ønskedes det at give sømændene, der kom til [[Aarhus Havn]], ”en gjæstevenlig Modtagelse, saa de med Glæde maatte kunne tænke paa deres Ophold i Havnen.”

	Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[Stefansforeningen\|St. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger". Stefansforeningen overtog herefter driften af sømandsstuen.		Pastor Th. Hansen var kort efter oprettelsen af Sømandsstuen med til at starte [[Sct. Stefansforeningen\|St. Sct. Stefansforeningen]], der var en forening udsprunget fra Indre Mission, og som ønskede at tematisere de såkaldte "kirkelig filantropiske Gerninger". Sct. Stefansforeningen overtog herefter driften af sømandsstuen.

	I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”		I de indledende overvejelser om Sømandsstuens virke, blev det besluttet, at ”Naar et Skib lægger ind i Aarhus Havn er det Bestemmelsen, at en af de der bosatte ældre Skibsførere gaar om Bord og afleverer til Kaptajnen og Skibsfolkene et lille Antal trykte Sedler, hvorpaa findes Angivelse om Sømandsstuens Sted og Bestemmelse.”
Linje 20:		Linje 20:
	Sømandsstuen holdtes åben fra 16 til 22. I sømandsstuens lokaler skulle der ifølge en artikel fra 1875 være ”fremlagt Blade, Illustrationer, Kort, Bøger, Opbyggelsesskrifter, Sangbøger, Rejsebeskrivelser og andre underholdende Bøger, alt i forskjellige Sprog". Derudover ville der være salg af Det Nye Testamente og tidsskriftet ”Havnen”, og i et af værelserne ville der være skriveredskaber, så sømændene kunne sende breve hjem. Desuden ville der i sømandsstuen holdes to til tre foredrag og oplæsninger ledsaget af sang om ugen, og lejlighedsvist ville sømændene kunne komme med ud og se Aarhus’ kirker og ”samlinger”. Gennem disse aktiviteter ønskedes det at påvirke sømændene til at leve efter kristne dyder og værdier.		Sømandsstuen holdtes åben fra 16 til 22. I sømandsstuens lokaler skulle der ifølge en artikel fra 1875 være ”fremlagt Blade, Illustrationer, Kort, Bøger, Opbyggelsesskrifter, Sangbøger, Rejsebeskrivelser og andre underholdende Bøger, alt i forskjellige Sprog". Derudover ville der være salg af Det Nye Testamente og tidsskriftet ”Havnen”, og i et af værelserne ville der være skriveredskaber, så sømændene kunne sende breve hjem. Desuden ville der i sømandsstuen holdes to til tre foredrag og oplæsninger ledsaget af sang om ugen, og lejlighedsvist ville sømændene kunne komme med ud og se Aarhus’ kirker og ”samlinger”. Gennem disse aktiviteter ønskedes det at påvirke sømændene til at leve efter kristne dyder og værdier.

	Fra den 9. november 1877 blev Sømandsstuen i dagstimerne, mens den var lukket for sømændene, brugt som børnestue eller asyl for fattige småbørn. Søndag aften var stuen åben som et søndagshjem for piger, og lokalerne blev også brugt til at afholde møder, eksempelvis Stefansforeningens kredsmøder, søndagsskolemøder, børnestuemøder og møder med mødrene til asylbørnene, der kom i børnestuen.		Fra den 9. november 1877 blev Sømandsstuen i dagstimerne, mens den var lukket for sømændene, brugt som børnestue eller asyl for fattige småbørn. Søndag aften var stuen åben som et søndagshjem for piger, og lokalerne blev også brugt til at afholde møder, eksempelvis Sct. Stefansforeningens kredsmøder, søndagsskolemøder, børnestuemøder og møder med mødrene til asylbørnene, der kom i børnestuen.

	=== Sømandshjemmet i Havnegade 32 ===		=== Sømandshjemmet i Havnegade 32 ===
	Den 17. november 1881 kunne Stefansforeningen indvie Aarhus første sømandshjem i Havnegade 38. Sømandshjemmet var en fortsættelse af Sømandsstuens formål, men til forskel fra Sømandsstuen havde Sømandshjemmet åbent i langt flere timer og gav søfarende et sted at ”bo” med kost og logi, når de ikke var på farten.		Den 17. november 1881 kunne Sct. Stefansforeningen indvie Aarhus første sømandshjem i Havnegade 38. Sømandshjemmet var en fortsættelse af Sømandsstuens formål, men til forskel fra Sømandsstuen havde Sømandshjemmet åbent i langt flere timer og gav søfarende et sted at ”bo” med kost og logi, når de ikke var på farten.

	I de første år blev Sømandshjemmet ledet af styrmand Markussen, mens tilsynet blev foretaget af Stefansforeningens bestyrelsesmedlemmer, pastor [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]] og grosserer [[Carl Bertelsen (1842-1916)\|C. Bertelsen]].		I de første år blev Sømandshjemmet ledet af styrmand Markussen, mens tilsynet blev foretaget af Sct. Stefansforeningens bestyrelsesmedlemmer, pastor [[Ferdinand Emil Seidelin\|F.E. Seidelin]] og grosserer [[Carl Bertelsen (1842-1916)\|C. Bertelsen]].

	==== Dagligdag og reglement ====		==== Dagligdag og reglement ====
Linje 35:		Linje 35:
	Sømandshjemmet blev kort efter sin oprettelse ramt af hård kritik, da flere mente, at de ikke levede op til deres målsætninger. I en artikel fra 1883 blev Sømandshjemmet ligefrem kaldt ”mislykket”, hvilket skribenten forklarer med, at ”Resulatet af dette Foretagende staar ikke i noget som helst rimeligt Forhold til de store Offre, Private og Kommunen have bragt det. Der er ganske vist Besøg der, dog saare sjeldent af Sømænd, men derimod af Troende, som ikke savne Lokaler til deres andagt andet Steds.”		Sømandshjemmet blev kort efter sin oprettelse ramt af hård kritik, da flere mente, at de ikke levede op til deres målsætninger. I en artikel fra 1883 blev Sømandshjemmet ligefrem kaldt ”mislykket”, hvilket skribenten forklarer med, at ”Resulatet af dette Foretagende staar ikke i noget som helst rimeligt Forhold til de store Offre, Private og Kommunen have bragt det. Der er ganske vist Besøg der, dog saare sjeldent af Sømænd, men derimod af Troende, som ikke savne Lokaler til deres andagt andet Steds.”

	I 1888 kunne Stefansforeningen selv berette, at der havde været fremgang i besøgstallene og at Sømandshjemmet havde været ”til Gavn og Velsignelse for flere Sømænd”. 10 år senere hed det sig i et læserbrev i Demokraten dog, at sømænd oftere kunne findes i de forskellige værtshuse end i Sømandshjemmet.		I 1888 kunne Sct. Stefansforeningen selv berette, at der havde været fremgang i besøgstallene og at Sømandshjemmet havde været ”til Gavn og Velsignelse for flere Sømænd”. 10 år senere hed det sig i et læserbrev i Demokraten dog, at sømænd oftere kunne findes i de forskellige værtshuse end i Sømandshjemmet.

	I 1903 kom Stefansforeningen i særligt stærk modvind, da deres bestyrer gennem fire år, [[Carl Frederik Thygesen]], blev anholdt for sædelighedsforbrydelser. Han blev opdaget, da han forsøgte at forgribe sig på en 15-årig pige, som han havde lokket med ud til nogle forladte kulskure på [[Søndre Mole]]. [[Peter Laursen]], en yngre opvarter på [[Hotel Kaaes]], havde lagt mærke til Thygesens mistænkelige adfærd og alarmeret politiet, så de kunne pågribe ham. Efter anholdelsen tilstod Thygesen både den ovennævnte forbrydelse, men også flere uopklarede voldtægtsforsøg, der gennem halvandet år var blevet begået mod mindreårige piger. I sagen kom det desuden frem, at Thygesen tidligere var straffet tre gange for tyveri.		I 1903 kom Sct. Stefansforeningen i særligt stærk modvind, da deres bestyrer gennem fire år, [[Carl Frederik Thygesen]], blev anholdt for sædelighedsforbrydelser. Han blev opdaget, da han forsøgte at forgribe sig på en 15-årig pige, som han havde lokket med ud til nogle forladte kulskure på [[Søndre Mole]]. [[Peter Laursen]], en yngre opvarter på [[Hotel Kaaes]], havde lagt mærke til Thygesens mistænkelige adfærd og alarmeret politiet, så de kunne pågribe ham. Efter anholdelsen tilstod Thygesen både den ovennævnte forbrydelse, men også flere uopklarede voldtægtsforsøg, der gennem halvandet år var blevet begået mod mindreårige piger. I sagen kom det desuden frem, at Thygesen tidligere var straffet tre gange for tyveri.

	Thygesens afløser i Sømandshjemmet blev rorsbetjent [[Rudolf Fribert]], og ham var der umiddelbar tilfredshed med. Demokraten, som ikke havde meget til overs for hverken Stefansforeningen eller Sømandsmissionen, kaldte endda ham og hans hustru for elskværdige mennesker og udtrykte en tro på, at de kunne gøre Sømandshjemmet godt.		Thygesens afløser i Sømandshjemmet blev rorsbetjent [[Rudolf Fribert]], og ham var der umiddelbar tilfredshed med. Demokraten, som ikke havde meget til overs for hverken Sct. Stefansforeningen eller Sømandsmissionen, kaldte endda ham og hans hustru for elskværdige mennesker og udtrykte en tro på, at de kunne gøre Sømandshjemmet godt.

	Efter bestyrerskiftet og den senere flytning til Havnegade 20 mødte Sømandshjemmet mindre modstand i pressen og ser umiddelbart ud til at have kørt roligt videre.		Efter bestyrerskiftet og den senere flytning til Havnegade 20 mødte Sømandshjemmet mindre modstand i pressen og ser umiddelbart ud til at have kørt roligt videre.
Linje 71:		Linje 71:
	* Demokraten, 1903-04-28, nr. 99, 20. årgang, s. 2, ”Thygesens afløser.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab753eb78-8c31-457f-b5d7-49220d9c5270/query/Sømandshjem		* Demokraten, 1903-04-28, nr. 99, 20. årgang, s. 2, ”Thygesens afløser.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab753eb78-8c31-457f-b5d7-49220d9c5270/query/Sømandshjem
	* Jyllandsposten, 1875-10-07, nr. 233, 5. årgang, s. 2, ”Sømandshjem i Aarhus.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Abea021fa-a587-4d19-a4d4-362021de018e/query/Sømandsstue		* Jyllandsposten, 1875-10-07, nr. 233, 5. årgang, s. 2, ”Sømandshjem i Aarhus.”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Abea021fa-a587-4d19-a4d4-362021de018e/query/Sømandsstue
	* Jyllandsposten, 1877-02-21, nr. 43, 7. årgang, s. 1, ”St. Stefansforeningen…”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af424e34b-74cd-4c65-9ded-7d24cecdc22f/query/Sømandsstue		* Jyllandsposten, 1877-02-21, nr. 43, 7. årgang, s. 1, ”St. Sct. Stefansforeningen…”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af424e34b-74cd-4c65-9ded-7d24cecdc22f/query/Sømandsstue

	== Eksterne henvisninger ==		== Eksterne henvisninger ==