Rosenvang - Versionshistorie

Hemik med 1. maj 2026, 09:48

2026-05-01T09:48:32Z

SBC med 14. jun. 2024, 08:59

2024-06-14T08:59:03Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2024, 10:59
Linje 15:		Linje 15:
	[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af ~~villakvateret~~ Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.		Opførelsen af villakvarteret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

	Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.		Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-08-02T09:16:10Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2023, 11:16
Linje 46:		Linje 46:
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.		* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
			* "Rosenvang 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2001, Viby lokalhistoriske Forening.
	* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
	* "Fredenskirken - 50 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Fredenskirken - 50 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2023, 10:12

2023-01-18T10:12:17Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 12:12
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.131962275488625, 10.179119504686811~[[Rosenvang]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.131962275488625, 10.179119504686811
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første udstykning til Rosenvang, samt [[Rosenvænget]].]]		[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første udstykning til Rosenvang, samt [[Rosenvænget]].]]
	[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. Fotograf Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. Fotograf Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2023, 08:42

2023-01-18T08:42:11Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 10:42
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første udstykning til Rosenvang, samt [[Rosenvænget]].]]
	[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. Fotograf Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. Fotograf Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

JanneMarieBarslev: /* Skovly tabte til Skovby */

2023-01-17T09:43:27Z

Skovly tabte til Skovby

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 11:43
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af villakvateret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. ~~I 1896~~ lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men ~~gårdens~~ jorde strakte sig mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.		Opførelsen af villakvateret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

	Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.		Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

JanneMarieBarslev: /* Rosenvang på AarhusArkivet */

2023-01-17T08:29:36Z

Rosenvang på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 17. jan. 2023, 10:29
Linje 32:		Linje 32:

	== Rosenvang på AarhusArkivet ==		== Rosenvang på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107745 Rosenvang]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107745 Se arkivalier omhandlende Rosenvang på AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: /* Skovly tabte til Skovby */

2023-01-16T11:25:31Z

Skovly tabte til Skovby

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2023, 13:25
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af ~~villakvartererne~~ Rosenvang ~~og [[Rosenvænget]]~~ går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion. Vibygård lå omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men gårdens jorde strakte sig mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.		Opførelsen af villakvateret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. I 1896 lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men gårdens jorde strakte sig mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

	Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.		Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

JanneMarieBarslev: /* Skovly tabte til Skovby */

2023-01-16T11:23:08Z

Skovly tabte til Skovby

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2023, 13:23
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af villakvartererne Rosenvang og [[Rosenvænget]] går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion. Vibygård lå omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men gårdens jorde strakte sig mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde~~. Udstykningen faldt i første omgang ikke i god jord hos sognerådet, der var betænkelig ved en kraftig tilflytning af mindrebemidlede beboere~~. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede ~~da også~~ en ~~lidt~~ spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.		Opførelsen af villakvartererne Rosenvang og [[Rosenvænget]] går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion. Vibygård lå omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men gårdens jorde strakte sig mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

	Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.		Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formodentligt blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

JanneMarieBarslev: /* Præstevangen */

2023-01-16T08:59:34Z

Præstevangen

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2023, 10:59
Linje 15:		Linje 15:

	=== Præstevangen ===		=== Præstevangen ===
	Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.		Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Tidligere var kvarteret et selvstændigt kvarter, og ikke en del af det oprindelig Rosenvang. I dag medregnes Præstevangen, som en del af Rosenvang.

			Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.

	I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til [[Viby Kommune]], der her opførte [[Rosenvangskolen]], der stod færdig i 1928. Skolen var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra [[Viby Skole]] ved indvielsen. Arkitekten var [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)\|Høvring Nielsen]], der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.		I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til [[Viby Kommune]], der her opførte [[Rosenvangskolen]], der stod færdig i 1928. Skolen var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra [[Viby Skole]] ved indvielsen. Arkitekten var [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)\|Høvring Nielsen]], der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2026, 11:48
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første udstykning til Rosenvang, samt [[Rosenvænget]].]]		[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første udstykning til Rosenvang samt [[Rosenvænget]].]]
	[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. ~~Fotograf~~ Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000142822 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvangskolen og de omkringliggende villaer på [[Vilhelm Becks Vej]], [[Kastanievej]] og [[Rosenvangs Allé]] fotograferet omkring 1960. <br>Foto: Sylvest Jensen, ca. 1960, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Rosenvang''' er et boligområde i [[Viby]], der indtil [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreformen]] i 1970 var en selvstændig kommune. Rosenvangkvarteret har midtpunkt i den nordlige del af den trafikerede vej [[Rosenvangs Allé]]. Her er både villaer, blokke, den store [[Rosenvangskolen]], og ved grænsen til [[Fredensvang]] ligger [[Fredenskirken]], der har lagt navn til [[Fredens Sogn]].		'''Rosenvang''' er et boligområde i [[Viby]], der indtil [[Kommunalreformen i 1970\|kommunalreformen]] i 1970 var en selvstændig kommune. Rosenvangkvarteret har midtpunkt i den nordlige del af den trafikerede vej [[Rosenvangs Allé]]. Her er både villaer, blokke, den store [[Rosenvangskolen]], og ved grænsen til [[Fredensvang]] ligger [[Fredenskirken]], der har lagt navn til [[Fredens Sogn]].

	=== Skovly tabte til Skovby ===		=== Skovly tabte til Skovby ===
	[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. ~~Fotograf~~ H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000206194 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. <br>Foto: H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Opførelsen af villakvarteret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)]]. Oprindeligt lå Vibygård omtrent, hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896, og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.		Opførelsen af villakvarteret Rosenvang går tilbage til 1901, hvor 29 jordlodder fra [[Vibygård]]s jorde blev solgt ved en auktion af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]]. Oprindeligt lå Vibygård, omtrent hvor [[Viby Torv]] 5 ligger i dag, men efter udflytningen kom den til at ligge ved [[Espegårdsvej]]. Gårdens jorde strakte sig her mod øst, hen imod [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorde. De første jordlodder fra gården blev udstykket i 1896 og blev fundamentet til [[Rosenvænget]]. De første personer, der bosatte sig på Vibygårds tidligere marker, levede en spartansk tilværelse uden kloakering, vand, elektricitet eller gas. De efterfølgende år blev flere jordlodder dog solgt, og det samlede jordsalg endte med at udvikle sig til et egentligt boligområde med egen identitet. Kimen til Rosenvang var dermed lagt.

	Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. ~~Formodentligt~~ blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.		Det var dog ikke under navnet Rosenvang, den første spredte bebyggelse opstod, men under navnet [[Haveklubben Skovly]], der blev oprettet i 1902. Navnet Rosenvang kom først i 1911, da beboerne valgte at grundlægge Grundejerforeningen Rosenvang. Navneskiftet fra Skovly til Rosenvang skete tilsyneladende efter en henvendelse fra postvæsenet, der ofte forvekslede Skovly med Skovby, der lå ved [[Hammelbanen]]. Formentlig blev navnet Rosenvang valgt som en pendant til nabokvartererne Rosenvænget og Kongsvang.

	Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store, men Rosenvang trak fra og blev næsten fordoblet i størrelse hen over de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.		Til en begyndelse var Rosenvang og Rosenvænget lige store, men Rosenvang trak fra og blev næsten fordoblet i størrelse hen over de efterfølgende årtier. I 1911 havde begge kvarterer tilsammen 255 beboere.
Linje 24:		Linje 24:

	=== Præstevangen ===		=== Præstevangen ===
	Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Tidligere var kvarteret et selvstændigt kvarter, og ikke en del af det oprindelig Rosenvang. I dag medregnes Præstevangen, som en del af Rosenvang.		Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Tidligere var kvarteret et selvstændigt kvarter - og ikke en del af det oprindelig Rosenvang. I dag medregnes Præstevangen som en del af Rosenvang.

	Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.		Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet.
Linje 30:		Linje 30:
	I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til [[Viby Kommune]], der her opførte [[Rosenvangskolen]], der stod færdig i 1928. Skolen var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra [[Viby Skole]] ved indvielsen. Arkitekten var [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)\|Høvring Nielsen]], der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.		I midten af 1920’erne solgte Rohde en del af Præstevangen til [[Viby Kommune]], der her opførte [[Rosenvangskolen]], der stod færdig i 1928. Skolen var "praktisk og solid, men uden luksus", som det blev sagt af overlærer Andreasen fra [[Viby Skole]] ved indvielsen. Arkitekten var [[Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967)\|Høvring Nielsen]], der tegnede et smukt anlæg som en værdig ramme om en eksamensskole, der med sine 250 elever skulle kunne klare sig med otte klasselokaler, nogle speciallokaler, en gymnastiksalsbygning samt en overlærerbolig. Indbyggertallet og dermed også elevtallet steg dog hurtigt over de næste år, og inden længe var skolen for lille. Grundet krigen kom en yderst tiltrængt renovering og udvidelse dog først i 1950’erne.

	Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet ~~dyre~~, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning.		Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet dyrere, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning.

	I 1974 blev plejehjemmet Rosenvang indviet med værelser med eget bad og toilet. Plejehjemmet blev indviet lige overfor Fredenskirken (se afsnittet nedenfor).		I 1974 blev plejehjemmet Rosenvang indviet med værelser med eget bad og toilet. Plejehjemmet blev indviet lige overfor Fredenskirken (se afsnittet nedenfor).
Linje 38:		Linje 38:
	På grænsen mellem [[Fredensvang]] og Rosenvang ligger kirken, der har givet navn til [[Fredens Sogn]]; nemlig [[Fredenskirken]]. Med de nye kvarterer Rosenvang, Rosenvænget, [[Kongsvang]] og Fredensvang var indbyggertallet i Viby Kommune vokset ekspansivt i løbet af ganske få år. Den gamle [[Viby Kirke\|middelalderkirke i Viby]] var under pres. I november 1944 var der i Rosenvangskolens gymnastiksal møde om planerne for opførelsen af en ny kirke og dermed også etableringen af et nyt sogn. En kirkekomité blev nedsat, og i 1945 skænkede sognerådet en grund lige syd for skolen til den kommende kirke. I maj samme år udsendte kirkekomitéen en pjece om kirken. Her stod der om det valgte navn, Fredenskirken: ''”ud fra ønsket om, at dette navn må minde om en tid, hvor alle længtes efter freden mellem folkene, og tillige minde om kirkens opgave gennem tiderne: at bringe fred til den enkelte menneskesjæl”''. En måned senere blev en indsamling igangsat med følgende motto: ''"Ved Offersind og fælles Virken, Vi bygger med på Fredenskirken."''		På grænsen mellem [[Fredensvang]] og Rosenvang ligger kirken, der har givet navn til [[Fredens Sogn]]; nemlig [[Fredenskirken]]. Med de nye kvarterer Rosenvang, Rosenvænget, [[Kongsvang]] og Fredensvang var indbyggertallet i Viby Kommune vokset ekspansivt i løbet af ganske få år. Den gamle [[Viby Kirke\|middelalderkirke i Viby]] var under pres. I november 1944 var der i Rosenvangskolens gymnastiksal møde om planerne for opførelsen af en ny kirke og dermed også etableringen af et nyt sogn. En kirkekomité blev nedsat, og i 1945 skænkede sognerådet en grund lige syd for skolen til den kommende kirke. I maj samme år udsendte kirkekomitéen en pjece om kirken. Her stod der om det valgte navn, Fredenskirken: ''”ud fra ønsket om, at dette navn må minde om en tid, hvor alle længtes efter freden mellem folkene, og tillige minde om kirkens opgave gennem tiderne: at bringe fred til den enkelte menneskesjæl”''. En måned senere blev en indsamling igangsat med følgende motto: ''"Ved Offersind og fælles Virken, Vi bygger med på Fredenskirken."''

	Først i 1958 blev byggeriet ~~af Fredenskirken påbegyndt~~ efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov, og i 1960 kunne kirken indvies. Kirkens udseende var moderne. Lidt for moderne mente nogen~~, der blandt~~ andet syntes, at det fritstående tårn fik kirken til at ligne en brandstation. I 1988 fik tårnet sin karakteristiske kobberhat og i 1990’erne blev kirken udvidet, så tårnet ikke længere står frit.		Først i 1958 blev byggeriet - efter tegninger af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov - af Fredenskirken påbegyndt, og i 1960 kunne kirken indvies. Kirkens udseende var moderne. Lidt for moderne, mente nogen. Blandt andet syntes de, at det fritstående tårn fik kirken til at ligne en brandstation. I 1988 fik tårnet sin karakteristiske kobberhat, og i 1990’erne blev kirken udvidet, så tårnet ikke længere står frit.

	== Rosenvang på AarhusArkivet ==		== Rosenvang på AarhusArkivet ==
Linje 44:		Linje 44:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.		* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
	* "Rosenvang 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2001, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Rosenvang 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2001, Viby lokalhistoriske Forening.