Rosenvænget - Versionshistorie

SBC: /* Udstykket fra Vibygårds jorde */

2023-03-01T14:14:28Z

Udstykket fra Vibygårds jorde

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2023, 16:14
Linje 13:		Linje 13:

	=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===		=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===
	Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby-Tiset ~~Sognekommune~~\|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.		Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby-Tiset Kommune\|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.

	Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.		Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.

SBC: /* Udstykket fra Vibygårds jorde */

2023-03-01T14:14:06Z

Udstykket fra Vibygårds jorde

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2023, 16:14
Linje 13:		Linje 13:

	=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===		=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===
	Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sognekommune\|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.		Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby-Tiset Sognekommune\|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.

	Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.		Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.

SBC: /* Udstykket fra Vibygårds jorde */

2023-03-01T14:13:37Z

Udstykket fra Vibygårds jorde

← Ældre version		Versionen fra 1. mar. 2023, 16:13
Linje 13:		Linje 13:

	=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===		=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===
	Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.		Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sognekommune\|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.

	Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.		Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.

JanneMarieBarslev med 27. jan. 2023, 07:57

2023-01-27T07:57:20Z

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2023, 09:57
Linje 41:		Linje 41:
	*[[Magnoliavej]] (den sydlige side)		*[[Magnoliavej]] (den sydlige side)

	== Rosenvænget på AarhusArkivet ==		== Rosenvænget i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Se arkivalier omhandlende Rosenvænget på AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Se arkivalier omhandlende Rosenvænget i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: /* Veje, der udgør Rosenvænget */

2023-01-18T10:16:46Z

Veje, der udgør Rosenvænget

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 12:16
Linje 32:		Linje 32:
	I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da [[Jyllands Allé]] blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer.		I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da [[Jyllands Allé]] blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer.

	==== Veje, der udgør Rosenvænget ====		=== Veje, der udgør Rosenvænget ===

	*[[Irisvej]]		*[[Irisvej]]

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2023, 08:54

2023-01-18T08:54:36Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 10:54
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:~~Wiki 1936 rgb 300dpi~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af større kort ~~"Monumental Plan over Aarhus By" fra 1936. På udsnittet ses blandt andet kvartererne i [[Viby]]; [[Fredensvang]], [[Rosenvang]], [[~~Rosenvænget]] og ~~[[Kongsvang]], [[Aarhus Idrætspark]], [[Jydsk Væddeløbsbane]], [[Aarhus Cyklebane]], [[Havreballe Skov]] med [[Friheden]] nederst,~~ samt den ~~nu forsvundne~~ [[~~Aarhus Zoologiske Have~~]] ~~ovenfor~~. ~~Til højre ses [[Marselisborgkvarteret]]~~. ~~Hammerschmidt, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv~~.]]		[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit fra kortet Viby & Terp Byer. Udsnit af større kort - hvor Rosenvænget og samt den første udstykning af [[Rosenvang]] ses. Matrikelkort. 1888-1904. Historiske kort på nettet.]]

	'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.		'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.
Linje 25:		Linje 25:

	=== Den røde låge ===		=== Den røde låge ===
			[[Fil:Wiki b775100-CD0237-071931.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den røde låge ved Rosenvænget set fra skoven. Ukendt fotograf, 1916, Den Gamle By.]]
	Rosenvænget er i dag især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Lågen blev etableret i 1899 efter Espensen tabte retssagen.		Rosenvænget er i dag især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Lågen blev etableret i 1899 efter Espensen tabte retssagen.

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2023, 08:51

2023-01-18T08:51:03Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 10:51
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:~~Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvænget samt den ~~første udstykning til~~ [[~~Rosenvang~~]]. ~~Kort ca~~. ~~1904~~.]]		[[Fil:Wiki 1936 rgb 300dpi.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsnit af større kort "Monumental Plan over Aarhus By" fra 1936. På udsnittet ses blandt andet kvartererne i [[Viby]]; [[Fredensvang]], [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]] og [[Kongsvang]], [[Aarhus Idrætspark]], [[Jydsk Væddeløbsbane]], [[Aarhus Cyklebane]], [[Havreballe Skov]] med [[Friheden]] nederst, samt den nu forsvundne [[Aarhus Zoologiske Have]] ovenfor. Til højre ses [[Marselisborgkvarteret]]. Hammerschmidt, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.		'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.

JanneMarieBarslev med 18. jan. 2023, 08:40

2023-01-18T08:40:58Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2023, 10:40
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Rosenvængets~~ udstykning. Kort ca. 1904.]]		[[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosenvænget samt den første udstykning til [[Rosenvang]]. Kort ca. 1904.]]
	~~'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]], og en del af [[Fredens Sogn]]. Kvarteret har fået prædikatet "Landets første haveby".~~

	~~Kvarteret startede som en havekoloni med 102 lige store havelodder, udstykket af~~ [[~~Vibygård\|Vibygårds~~]] ~~jorder~~ i ~~1896~~. ~~Det første år blev der solgt 40 jordlodder~~, ~~hvoraf kun de 18 blev betalt~~. ~~Kvarteret blev udbygget~~ i ~~starten af 1900-tallet med villabebyggelse~~ og ~~tog navnet Rosenvænget i brug i 1911~~. ~~Kvarteret~~ er ~~karakteriseret ved at bestå~~ af ~~flere små svungne veje som omkranser et ovalt-formet område med villaer~~.		'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer.

	I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], [[Rosenvang]], Rosenvænget og [[Fredensvang]] i [[Aarhus Kommune]], hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.

	===~~= Den røde låge =~~===		=== Udstykket fra Vibygårds jorde ===
	Rosenvænget er ~~kendt for sin røde adgangsportal~~, ~~benævnt "den røde låge"~~ , ~~som anbragtes~~ fra ~~havekolonien ind mod Marselisborg Skov~~, og som ~~nu er fast samlingspunkt for områdets arrangementer~~. ~~Lågen~~ blev ~~etableret i 1899 efter konfliktfyldte omstændigheder~~.		Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt.

	~~Sagen om lågen tager sin begyndelse~~, da der ~~opstår en uoverensstemmelse mellem Aarhus Kommune og ejeren af Vibygård~~, ~~[[Christian Leth Espensen]]~~, ~~hvis jord havde dannet baggrund for udstykningen af havelodder i Rosenvænget~~. ~~De nye beboere i Rosenvænget havde behov for adgang til at gå igennem skoven for at komme til byen~~, ~~og dette adgangsspørgsmål dannede udgangspunkt~~ for ~~en sag det endte~~ i ~~retten. En sag kommunen vandt trods Leth Espensens synspunkt~~, om at ~~det var en hævdvunden ret at benytte skoven som passage~~. Det ~~betød~~, at de ~~nyetablerede beboere~~ skulle ~~tage en omvej omkring Vibygaard~~ for ~~at komme~~ til ~~byen~~.		Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden.

	~~Områdets grundejere henvendte sig til byrådet i juni 1899 for at anmode om~~ en ~~tilladelse til at en afspærret passage gennem skoven~~ blev ~~forsynet med en låge, som kun grundejerne fik nøgler til~~. På vegne af områdets beboere udfærdigede bogholder Emanuel Nielsen en ydmyg ansøgning med 22 af grundejernes underskrifter. Ansøgning endte med at gøre tilpas stort indtryk på byrådets medlemmer, der gav en midlertidig tilladelse til etableringen af en adgangslåge ud til skovarealerne.		I 1901 foretog Espensen endnu en udstykning fra Espegårds jorde. Denne udstykning blev grundlaget for nabokvarteret [[Rosenvang]]. Omkring 1910 blev Rosenvænget det officielle navn for det nye kvarter.

	I ~~dag er selve lågen ikke længere tilstede~~, ~~men kun den blotte adgangsportal~~, ~~hvor der engang sad en simpelt udformet trælåge~~.		I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne [[Kongsvang]], Rosenvang, Rosenvænget og [[Fredensvang]] i [[Aarhus Kommune]], hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.

	==== ~~Vejene~~ der udgør Rosenvænget ====		=== Strid med Aarhus Byråd ===
			Området, hvor Rosenvænget blev anlagt, lå klos op ad Ladegaard Skov (i dag [[Havreballe Skov]]). Skoven hørte indtil 1896 under [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]] og var privatejet. I 1896 blev Marselisborg med al dets jord købt af [[Aarhus Købstadskommune]] og indlemmet i denne. Ligesom Viby Sogneråd var Aarhus Købstadskommune ikke begejstret for det nye kvarter. Også de frygtede, at det ville udvikle sig til et slumkvarter. Både i maj 1896 og i marts 1897 henvendte Chr. Leth Espensen sig til Aarhus Byråd angående færdsel gennem skoven. Espensen mente selv, at han havde vundet hævd på færdsel gennem skoven over en specifik stente (en lille dobbeltstige over et hegn). Denne færdselsret ønskede han at bytte til en stente, der lå lidt nordligere og dermed ved det nye kvarter. Aarhus Byråd mente dog ikke, at Espensen havde nogen ret til færdsel igennem skoven overhovedet, og var derud over ikke interesseret i fattigfolks færden i skoven. Det hele endte med en retssag, som Espensen 15. april 1899 tabte.

			=== Den røde låge ===
			Rosenvænget er i dag især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Lågen blev etableret i 1899 efter Espensen tabte retssagen.

			Rosenvængets nye lodsejere var ikke tilfredse med rettens afgørelse. De fleste af dem boede stadigt inde i byen, men brugte deres nye haver til lyst og grøntsagsdyrkning. Den lukkede passage gennem skoven, betød en større omvej for dem, når skulle fra Aarhus til Rosenvænget. Derfor henvendte de sig få uger efter afgørelsen til Aarhus Byråd, som de titulerede som ”det høje Råd”. Lodsejerne ønskede tilladelse til at opsætte en låge ved den indhegnede skov ud for Rosenvænget. Beboerne i Rosenvænget lovede til gengæld, at lågen blev forsynet med lås, og kun lodsejere i Rosenvænget måtte være i besiddelse af en nøgle. Lodsejerne understregede, at byens høje råd til hver en tid kunne trække deres tilladelse tilbage og, at alle omkostninger i forhold til at etablere en låge naturligvis blev båret af lodsejerne selv. Tilladelsen kom i hus, og den røde låge blev dermed en realitet. Helt op i 1920’erne var den røde låge endnu med lås og forbeholdt Rosenvængets beboere.

			I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da [[Jyllands Allé]] blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer.

			==== Veje, der udgør Rosenvænget ====

	*[[Irisvej]]		*[[Irisvej]]
Linje 30:		Linje 38:
	*[[Nøddevej]]		*[[Nøddevej]]
	*[[Lindevej]]		*[[Lindevej]]
	*[[Magnoliavej]]		*[[Magnoliavej]] (den sydlige side)

	== Rosenvænget på AarhusArkivet ==		== Rosenvænget på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Rosenvænget]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Se arkivalier omhandlende Rosenvænget på AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-01-16T12:28:31Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2023, 14:28
Linje 39:		Linje 39:
	* "Den Røde Låge 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i årsskrift 1999, Viby lokalhistoriske Forening, 1999.		* "Den Røde Låge 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i årsskrift 1999, Viby lokalhistoriske Forening, 1999.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Aarhus Byråds Forhandlinger, 11.03.1897		* Aarhus Byråds Forhandlinger 11.03.1897, 22.05.1899.
	* Jyllands-Posten. "Diskret charme i Viby". 05-07-2003.		* Jyllands-Posten. "Diskret charme i Viby". 05-07-2003.
	* Demokraten 23.02.1896, 01.03.1896		* Demokraten 23.02.1896, 01.03.1896

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-01-16T12:20:15Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 16. jan. 2023, 14:20
Linje 39:		Linje 39:
	* "Den Røde Låge 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i årsskrift 1999, Viby lokalhistoriske Forening, 1999.		* "Den Røde Låge 100 år", Tove Glud Rasmussen, artikel i årsskrift 1999, Viby lokalhistoriske Forening, 1999.
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			* Aarhus Byråds Forhandlinger, 11.03.1897
	* Jyllands-Posten. "Diskret charme i Viby". 05-07-2003.		* Jyllands-Posten. "Diskret charme i Viby". 05-07-2003.
	* Demokraten 23.02.1896, 01.03.1896		* Demokraten 23.02.1896, 01.03.1896