Rosensgade 38 - Versionshistorie

Hemik med 1. maj 2026, 09:30

2026-05-01T09:30:57Z

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 09:26

2024-08-28T09:26:20Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:26
Linje 5:		Linje 5:
	\|bygningsnavn=		\|bygningsnavn=
	\|motto=		\|motto=
	\|bygningstype= ~~Etageejendom~~		\|bygningstype= Købmandsgård
	\|arkitektur=		\|arkitektur=
	\|adresse= Rosensgade 38		\|adresse= Rosensgade 38

JanneMarieBarslev: /* Forfald og istandsættelse */

2024-08-28T09:25:13Z

Forfald og istandsættelse

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:25
Linje 48:		Linje 48:
	Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.		Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.

	I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. Kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974). Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv mill. kr. – penge som boligministeriet havde bevilget. I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i 10 mill. Kr. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til det nogenlunde det udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.		I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. Kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).

			Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv mill. kr. – penge som boligministeriet havde bevilget.

			I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i 10 mill. Kr. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til det nogenlunde det udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

	== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==		== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Rosensgade 38 på AarhusArkivet */

2024-08-28T09:23:13Z

Rosensgade 38 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:23
Linje 53:		Linje 53:
	== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==		== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67547 ~~Vesterport 6~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67547 Rosensgade 38]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev: /* Rosensgade 38 på AarhusArkivet */

2024-08-28T09:23:03Z

Rosensgade 38 på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:23
Linje 53:		Linje 53:
	== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==		== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~Rosensgade+38~~}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67547 Vesterport 6]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 09:22

2024-08-28T09:22:20Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:22
Linje 33:		Linje 33:
	'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] ved [[Pustervig]]. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] ved [[Pustervig]]. Ejendommen blev fredet i 1970.

			===Tidlig historie===
	På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.		På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 09:21

2024-08-28T09:21:59Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:21
Linje 31:		Linje 31:
	}}		}}

	'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]]. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] ved [[Pustervig]]. Ejendommen blev fredet i 1970.

	På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.		På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 09:21

2024-08-28T09:21:39Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 11:21
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel= Rosensgade 38		\|titel= Rosensgade 38
	\|billede=Fil:000200332 l.jpg		\|billede=Fil:000200332 l.jpg
	\|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i Latinerkvarteret. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningsnavn=		\|bygningsnavn=
	\|motto=		\|motto=

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 09:20

2024-08-28T09:20:16Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-<div class="tright">{{#display_map:
+{{Infoboks-bygning
-.15807290772784, 10.208648392854034~[[Rosensgade 38]];
+|titel= Rosensgade 38
-|width=378
+|billede=Fil:000200332 l.jpg
-|height=200
+|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i Latinerkvarteret. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
-|zoom=15
+|bygningsnavn=
-|center=56.15804968, 10.2130836
+|motto=
-|align=right
+|bygningstype= Etageejendom
-}}</div>
+|arkitektur=
-'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]].
+'''Rosensgade 38''' er en adresse i Aarhus på hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]]. Ejendommen blev fredet i 1970.
-Her lå [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik]], som blev etableret i 1867 som en afdeling af Petersens & Sørensens fabrik i Horsens.
+På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.
 == Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==
@@ Linje 19: / Linje 55: @@
 == Litteratur og kilder ==
 * Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
 * [https://kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096850 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]

JanneMarieBarslev med 28. aug. 2024, 07:32

2024-08-28T07:32:50Z

← Ældre version		Versionen fra 28. aug. 2024, 09:32
Linje 20:		Linje 20:
	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920		* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
			* [https://kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1096850 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]

	[[Kategori:Erhverv]]		[[Kategori:Erhverv]]
			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

← Ældre version		Versionen fra 1. maj 2026, 11:30
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel= Rosensgade 38		\|titel= Rosensgade 38
	\|billede=Fil:000200332 l.jpg		\|billede=Fil:000200332 l.jpg
	\|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. ~~Fotograf~~ Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Den fredede ejendom på Rosensgade 38 i [[Latinerkvarteret]]. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningsnavn=		\|bygningsnavn=
	\|motto=		\|motto=
Linje 36:		Linje 36:
	På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.		På hjørnet af [[Rosensgade]] og [[Volden]] med adresse på '''Rosensgade 38''' ligger en af byens [[Fredede bygninger i Aarhus\|fredede ejendomme]], og her har den ligget i hvert fald siden 1682, hvor borgmester [[Jørgen Rasmussen Juel\|Jørgen Juel]] var ejer af bygningen.

	I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også ~~købmandsgården~~ indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.		I 1833 blev ejendommen moderniseret. Stueetagen blev grundmuret, overetagen pudset og også købmandsgårdens indre fik en ordentlig overhaling med blandt andet ny hovedtrappe og døre.

	===Tobaksfabrik===		===Tobaksfabrik===
	Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik\|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)\|A. Marquardsen]].		Efter at have fungeret som både butik og udskænkningssted, posthus og politistation blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Først under G.C. Bøgh og fra 1867 under [[P. Sørensen & Co's Tobaksfabrik\|P. Sørensen & Co]]. I 1904 beskæftigede fabrikken 125 personer. Samme år døde Peter Sørensen og fabrikken blev drevet videre af svigersønnen [[Jens Carl Adolf Marquardsen (1861-1939)\|A. Marquardsen]].

	Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og [[Volden 12]] var ~~også~~ erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ~~cirka~~ 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.		Omkring 1920 var fabrikken udvidet med en ny fabriksbygning, og også [[Volden 12]] var erhvervet. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken ca. 100 personer og fremstillede røgtobak, cigarer og skrå.

	Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.		Omkring 1930 lukkede fabrikken, og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.

	===Forfald og istandsættelse===		===Forfald og istandsættelse===
	Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.		Ligesom de fleste ejendomme i [[Latinerkvarteret]] forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand.

	I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 ~~mill. Kr.~~ at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).		I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 millioner kroner at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti\|SF]] udtalte for eksempel til Demokraten. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil”'' (* ”Små penge kan redde gamle huse”, artikel i Demokraten, 22.02.1974).

	Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke ~~i gang sat~~ før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv ~~mill. kr.~~ – penge som ~~boligministeriet~~ havde bevilget.		Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke igangsat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom nu blev vurderet til at koste i alt syv millioner kroner – penge, som Boligministeriet havde bevilget.

	I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ~~10 mill. Kr~~. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til ~~det~~ nogenlunde ~~det~~ udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.		I slutningen af 1983 var renoveringen afsluttet og endte med at løbe op i ti millioner kroner. Til gengæld blev ejendommen ført tilbage til nogenlunde dét udseende, som den havde efter ombygningen i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

	== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==		== Rosensgade 38 på AarhusArkivet ==