Rosensgade - Versionshistorie

Hemik med 16. apr. 2026, 07:13

2026-04-16T07:13:55Z

← Ældre version		Versionen fra 16. apr. 2026, 09:13
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Rosensgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. <br>~~Fotograf~~: Poul Pedersen.]]		[[Fil:Rosensgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. <br>Foto: Poul Pedersen.]]

	'''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er museet [[Kvindemuseet\|KØN]], havde bagfacade mod gaden.		'''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er museet [[Kvindemuseet\|KØN]], havde bagfacade mod gaden.

Hemik med 15. jan. 2026, 08:41

2026-01-15T08:41:27Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 10:41
Linje 64:		Linje 64:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013		*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	*”Din by…” Århus Stiftstidende, 17.07.1988		*”Din by…” Århus Stiftstidende, 17.07.1988

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]

Hemik med 3. okt. 2025, 10:17

2025-10-03T10:17:17Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2025, 12:17
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Rosensgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. Fotograf: Poul Pedersen.]]		[[Fil:Rosensgade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Rosensgade set mod Mejlgade, 1957. <br>Fotograf: Poul Pedersen.]]

	'''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er museet [[Kvindemuseet\|KØN]], havde bagfacade mod gaden.		'''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er museet [[Kvindemuseet\|KØN]], havde bagfacade mod gaden.

	=== Indenfor vikingevolden ===		=== Indenfor vikingevolden ===
	Rosensgade ligger mellem Volden og Mejlgade, og udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. ~~Det~~ er dermed en af byens eneste gader, som lå indenfor den gamle vikingevold. Bortset fra, at gaden i senmiddelalderen blev ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]], der dengang havde baghaver ud til kysten, har Rosensgade haft samme forløb som i dag siden 1100-tallet.		Rosensgade ligger mellem Volden og Mejlgade, og udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. Den er dermed en af byens eneste gader, som lå indenfor den gamle vikingevold. Bortset fra at gaden i senmiddelalderen blev ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]], der dengang havde baghaver ud til kysten, har Rosensgade haft samme forløb som i dag siden 1100-tallet.

	Der har dog formodentligt været en form for bybebyggelse ved Rosensgade før gaden blev anlagt. Ved Rosensgade 17-19 er der eksempelvis fundet rester af et grubehus, der kan stamme helt tilbage til 900-tallet.		Der har dog formodentligt været en form for bybebyggelse ved Rosensgade, før gaden blev anlagt. Ved Rosensgade 17-19 er der eksempelvis fundet rester af et grubehus, der kan stamme helt tilbage til 900-tallet.

	Hvor navnet Rosensgade kommer fra er ikke helt sikkert. De fleste hælder til teorien om, at der har været nogle haver her – ~~formodentligt~~ knyttet til Bispegården. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Andre – her i blandt Den Gamle Bys tidligere direktør Erik Kjersgaard – mener dog, at navnet oprindeligt har haft en ironisk betydning. Rosengade skulle hentyde til, at der langs udkanten af byen, hvilket Rosengade var i middelalderen, blev dumpet affald, hvilket ikke ligefrem duftede af roser.		Hvor navnet Rosensgade kommer fra er ikke helt sikkert. De fleste hælder til teorien om, at der har været nogle haver her – formentlig knyttet til Bispegården. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Andre – her i blandt Den Gamle Bys tidligere direktør [[Erik Kjersgaard (1931-1995)\|Erik Kjersgaard]] – mener dog, at navnet oprindeligt har haft en ironisk betydning. Rosengade skulle hentyde til, at der langs udkanten af byen, hvilket Rosengade var i middelalderen, blev dumpet affald, hvilket ikke ligefrem duftede af roser.

	=== Bag Bispegaard ===		=== Bag Bispegaard ===
	Rosensgades placering ved domkirken har medført, at gaden gennem årene har været hjemsted for flere gejstlige. I middelalderen lå der på hjørnet af Rosensgade og Bispegade en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]], der formodentlig blev opført i 1300-tallet. Det var en treetagers bygning, der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter). Gården blev kaldt Aarhusgård og var hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]] (senere omdøbt Marselisborg). Fra slutningen af 1500-tallet blev gården opgivet, og materialer fra gården blev blandt andet brug til istandsættelse af Havreballegård. De sidste rester af Aarhusgård blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure. Selvom Bispegården var forsvundet, gav den helt op i 1800-tallet navn til den østlige del af Rosensgade, der blev kaldt '''Bag Bispegaard'''.		Rosensgades placering ved domkirken har medført, at gaden gennem årene har været hjemsted for flere gejstlige. I middelalderen lå der på hjørnet af Rosensgade og [[Bispegade]] en [[Aarhus Bispegård\|bispegård]], der formodentlig blev opført i 1300-tallet. Det var en treetagers bygning, der menes at have været 73 alen lang og 16 alen bred (45x10 meter). Gården blev kaldt Aarhusgård og var hovedgård for de omliggende bøndergods, gårde, huse og skove, og [[Havreballegård]] (senere omdøbt Marselisborg). Fra slutningen af 1500-tallet blev gården opgivet, og materialer fra gården blev blandt andet brug til istandsættelse af Havreballegård. De sidste rester af Aarhusgård blev i 1781 nedbrudt så grundigt, at der ingen spor var efter den, hverken fra kældrene eller de tykke grundmure. Selvom Bispegården var forsvundet, gav den helt op i 1800-tallet navn til den østlige del af Rosensgade, der blev kaldt 'Bag Bispegaard'.

	Senere blev på samme grund opført både et hotel, en filial ~~til nationalbanken~~ og en [[Domkirkepladsen 3\|stiftsprovstebolig]]. Alle disse ejendomme blev nedrevet da [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]] opførte en ny og større filial, der blev indviet i 1926.		Senere blev på samme grund opført både et hotel, en filial af Nationalbanken og en [[Domkirkepladsen 3\|stiftsprovstebolig]]. Alle disse ejendomme blev nedrevet, da [[Nationalbankens Aarhus-filial\|Nationalbanken]] opførte en ny og større filial, der blev indviet i 1926.

	=== Forskelligt erhverv ===		=== Forskelligt erhverv ===
	Rosensgade var også hjemsted for byens første offentlige sygehus, der fra 1790 til 1829 lå i nr. 11, der i dag ligger klemt op ad Hotel Royal. [[Rosensgade 22\|Nr. 22]] var til gengæld fra 1878 til 1923 hjemsted for [[Jyllands-Posten]], og baggården til [[Rosensgade 28\|nr. 28]] fungerede fra 1923 til 1930 som byens rutebilstation. Rutebilstationen var indrettet som en rigtig banegård med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede handelsrejsende over de trange forhold i baggården og efter ~~fejlslagende~~ planer om at udvide stationen i Rosensgade, kunne en ny [[Aarhus Rutebilstation\|rutebilstation]] indvies på sin nuværende plads ved [[Sønder Allé]] i 1929.		Rosensgade var også hjemsted for byens første offentlige sygehus, der fra 1790 til 1829 lå i nr. 11, der i dag ligger klemt op ad Hotel Royal. [[Rosensgade 22\|Nr. 22]] var til gengæld fra 1878 til 1923 hjemsted for [[Jyllands-Posten]], og baggården til [[Rosensgade 28\|nr. 28]] fungerede fra 1923 til 1930 som byens rutebilstation. Rutebilstationen var indrettet som en rigtig banegård med ventesal, kiosk og garderobe. Ikke desto mindre var der kun plads til 14 af byens 31 ruter. Allerede kort tid efter åbningen klagede handelsrejsende over de trange forhold i baggården, og efter fejlslagne planer om at udvide stationen i Rosensgade kunne en ny [[Aarhus Rutebilstation\|rutebilstation]] indvies på sin nuværende plads ved [[Sønder Allé]] i 1929.

	Flere ejendomme i gaden ([[Rosensgade 14\|14]], [[Rosensgade 16\|16]] og [[Rosensgade 22\|22]]) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder ~~(1810-1888) (1810-1888)~~]].		Flere ejendomme i gaden ([[Rosensgade 14\|14]], [[Rosensgade 16\|16]] og [[Rosensgade 22\|22]]) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder]].

	I 1981 kunne den aarhusianske socialrådgiver [[Jan Rode (1944-2000)\|Jan Rode]] slå dørene op for [[Café Casablanca]] i [[Rosensgade 12]] – givetvis med inspiration fra den populære Cafe Sommersko i hovedstaden. Den blev hurtigt en stor succes med sin franske brasserie-stil, som mange unge havde stiftet bekendtskab med under deres rejser sydpå – ofte med de billige interrail-billetter. Det var den første café af sin slags i Aarhus, men blev hurtigt efterfulgt af mange andre i samme stil.		I 1981 kunne den aarhusianske socialrådgiver [[Jan Rode (1944-2000)\|Jan Rode]] slå dørene op for [[Café Casablanca]] i [[Rosensgade 12]] – givetvis med inspiration fra den populære Cafe Sommersko i hovedstaden. Den blev hurtigt en stor succes med sin franske brasserie-stil, som mange unge havde stiftet bekendtskab med under deres rejser sydpå – ofte med de billige interrail-billetter. Det var den første café af sin slags i Aarhus, men blev hurtigt efterfulgt af mange andre i samme stil.
Linje 36:		Linje 36:
	Efter at have fungeret som både købmandsgård, butik, udskænkningssted, posthus og politistation og andet blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.		Efter at have fungeret som både købmandsgård, butik, udskænkningssted, posthus og politistation og andet blev ejendommen fra 1854 indrettet som tobaksfabrik. Omkring 1930 lukkede fabrikken og ejendommen fungerede herefter i mange år som købmand.

	Ligesom de fleste ejendomme i Latinerkvarteret forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand. I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. Kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti]] udtalte for eksempel til [[Demokraten]]. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil"''. Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom blev vurderet til at koste i alt syv mill. Kr., som ~~boligministeriet~~ bevilgede. I slutningen af 1983 og 10 mill. kr. senere, var ejendommen ført tilbage til nogenlunde det udseende, som den havde efter en større ombygning i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.		Ligesom de fleste ejendomme i Latinerkvarteret forfaldt gården mere og mere op gennem 1900-tallet, og selvom den i 1970 blev fredet, var den i meget dårlig stand. I 1974 blev det vurderet, at det ville koste 3,6 mill. kr. at istandsætte den gamle ejendom – penge, som mange i byen ikke var interesseret i at bruge. Byrådsmedlem [[Schack Preetzmann (1911-1992)\|Schack Preetzmann]] fra [[Socialistisk Folkeparti]] udtalte for eksempel til [[Demokraten]]. ''”Jeg vil stemme imod … Det var bedre, om det hele blev revet ned. Så kunne man jo bygge det op igen i den samme stil"''. Bevillingen blev dog givet, men renoveringen blev ikke i gang sat før otte år senere, hvor renoveringen af den nu stærkt forfaldne ejendom blev vurderet til at koste i alt syv mill. kr., som Boligministeriet bevilgede. I slutningen af 1983 og ti mill. kr. senere, var ejendommen ført tilbage til nogenlunde det udseende, som den havde efter en større ombygning i 1833, men nu indrettet med otte andelslejligheder.

	===Adresser på Rosensgade===		===Adresser på Rosensgade===
Linje 42:		Linje 42:
	*[[Rosensgade 3]]:		*[[Rosensgade 3]]:
	*[[Rosensgade 7]]:		*[[Rosensgade 7]]:
	*[[Rosensgade 11]]: Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]], blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til [[Vestergade]] 51.		*[[Rosensgade 11]]: Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]], blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til [[Vestergade]] 51.
	*[[Rosensgade 12]]: Fra ~~1920erne~~ til ~~1940erne~~ husede adressen [[Rosenhallen]] og i 1981 [[Café Casablanca]].		*[[Rosensgade 12]]: Fra 1920'erne til 1940'erne husede adressen [[Rosenhallen]] og i 1981 [[Café Casablanca]].
	*[[Rosensgade 14-20]]: I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].		*[[Rosensgade 14-20]]: I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].
	*[[Rosensgade 15]]:		*[[Rosensgade 15]]:
	*[[Rosensgade 17]]:		*[[Rosensgade 17]]:
	*[[Rosensgade 19]]:		*[[Rosensgade 19]]:
	*[[Rosensgade 21]]: I 1973 åbnede [[Lions Pub]] på adressen. I ~~1930erne~~ og begyndelsen af ~~1940erne~~ husede adressen et pensionat.		*[[Rosensgade 21]]: I 1973 åbnede [[Lions Pub]] på adressen. I 1930'erne og begyndelsen af 1940'erne husede adressen et pensionat.
	*[[Rosensgade 22]]:		*[[Rosensgade 22]]:
	*[[Rosensgade 23]]: [[Restaurant Carlton]] åbnede der første gang den 5. juni 1989.		*[[Rosensgade 23]]: [[Restaurant Carlton]] åbnede der første gang den 5. juni 1989.

JanneMarieBarslev med 26. sep. 2024, 07:11

2024-09-26T07:11:27Z

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:11
Linje 69:		Linje 69:

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	~~[[Kategori: Erhvervsfolk]]~~

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-09-26T07:11:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 26. sep. 2024, 09:11
Linje 65:		Linje 65:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
	*”Din by…” Århus Stiftstidende, 17.07.1988		*”Din by…” Århus Stiftstidende, 17.07.1988

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

JanneMarieBarslev: /* Forskelligt erhverv */

2024-09-03T12:38:34Z

Forskelligt erhverv

← Ældre version		Versionen fra 3. sep. 2024, 14:38
Linje 29:		Linje 29:
	Flere ejendomme i gaden ([[Rosensgade 14\|14]], [[Rosensgade 16\|16]] og [[Rosensgade 22\|22]]) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888)]].		Flere ejendomme i gaden ([[Rosensgade 14\|14]], [[Rosensgade 16\|16]] og [[Rosensgade 22\|22]]) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)\|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888)]].

	I 1981 kunne den aarhusianske ~~arkitekt~~ [[Jan Rode (1944-2000)\|Jan Rode]] slå dørene op for [[Café Casablanca]] i [[Rosensgade 12]] – givetvis med inspiration fra den populære Cafe Sommersko i hovedstaden. Den blev hurtigt en stor succes med sin franske brasserie-stil, som mange unge havde stiftet bekendtskab med under deres rejser sydpå – ofte med de billige interrail-billetter. Det var den første café af sin slags i Aarhus, men blev hurtigt efterfulgt af mange andre i samme stil.		I 1981 kunne den aarhusianske socialrådgiver [[Jan Rode (1944-2000)\|Jan Rode]] slå dørene op for [[Café Casablanca]] i [[Rosensgade 12]] – givetvis med inspiration fra den populære Cafe Sommersko i hovedstaden. Den blev hurtigt en stor succes med sin franske brasserie-stil, som mange unge havde stiftet bekendtskab med under deres rejser sydpå – ofte med de billige interrail-billetter. Det var den første café af sin slags i Aarhus, men blev hurtigt efterfulgt af mange andre i samme stil.

	=== Den fredede købmandsgård ===		=== Den fredede købmandsgård ===

JanneMarieBarslev med 3. sep. 2024, 11:20

2024-09-03T11:20:30Z

@@ Linje 12: / Linje 12: @@
 '''Rosensgade''' ligger mellem [[Volden]] og [[Mejlgade]] tæt ved [[Aarhus Domkirke]]. Bagsiden af den tidligere [[Nationalbankens Aarhus-filial|Aarhus-filial af Danmarks Nationalbank]] førte ud til Rosensgade. Også [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tidligere rådhus]], der senere var politistation og nu er museet [[Kvindemuseet|KØN]], havde bagfacade mod gaden.
-Udgravninger viser, at gaden blev anlagt i 1100-tallet som den nordligste gade inden for og langs med fæstningsvolden. I senmiddelalderen blev den ført længere mod øst, så den krydsede [[Mejlgade]]. Navnet Rosensgade henviser formentlig til, at der har været haver udlagt som rosengårde. I 1550 omtales seks boder som ‘Rosengaard’. Mellem Domkirken og gaden lå tidligere [[Aarhusgård|den katolske bispegård]], hvilket gav anledning til, at den østlige del af gaden helt op i begyndelsen af 1800-tallet blev kaldt ‘Bag Bisgaard’. Det har været en driftig gade, hvor der bl.a. har været posthus, sygehus, hoteller, avisfremstilling, tekstilfabrik, rutebilstation og teater. Byens første offentlige sygehus lå i nr. 11 fra 1790 til 1829. Der var rutebilstation i baggården til nr. 28 fra 1923 til 1930. Flere ejendomme i gaden (14, 16 og 22) er blevet opført efter tegninger af byens første fastboende arkitekt, [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888) (1810-1888)]].
+=== Indenfor vikingevolden ===
 ===Adresser på Rosensgade===

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2024-08-29T10:46:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2024, 12:46
Linje 41:		Linje 41:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
			*”Din by…” Århus Stiftstidende, 17.07.1988

	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

JanneMarieBarslev: /* Adresser på Rosensgade */

2024-08-27T09:54:51Z

Adresser på Rosensgade

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 11:54
Linje 20:		Linje 20:
	*[[Rosensgade 11]]: Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]], blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til [[Vestergade]] 51.		*[[Rosensgade 11]]: Her lå det første egentlige hospital i Aarhus, der, efter initiativ af stiftsamtmand [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]], blev startet omkring 1790 under navnet 'Byens og Distriktets Sygehus'. I 1829 flyttede dette sygehus til [[Vestergade]] 51.
	*[[Rosensgade 12]]: Fra 1920erne til 1940erne husede adressen [[Rosenhallen]] og i 1981 [[Café Casablanca]].		*[[Rosensgade 12]]: Fra 1920erne til 1940erne husede adressen [[Rosenhallen]] og i 1981 [[Café Casablanca]].
	*[[~~Rosensgade 14-16-18-20\|~~Rosensgade 14-20]]: I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].		*[[Rosensgade 14-20]]: I en lang årrække lå der i Rosensgade 14-20 en tekstilfabrik [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].
	*[[Rosensgade 15]]:		*[[Rosensgade 15]]:
	*[[Rosensgade 17]]:		*[[Rosensgade 17]]:

Phillip Stadsarkivet med 17. jul. 2023, 08:59

2023-07-17T08:59:56Z

← Ældre version		Versionen fra 17. jul. 2023, 10:59
Linje 24:		Linje 24:
	*[[Rosensgade 17]]:		*[[Rosensgade 17]]:
	*[[Rosensgade 19]]:		*[[Rosensgade 19]]:
	*[[Rosensgade 21]]: i 1973 åbnede [[Lions Pub]] på adressen. I 1930erne og begyndelsen af 1940erne husede adressen et pensionat.		*[[Rosensgade 21]]: I 1973 åbnede [[Lions Pub]] på adressen. I 1930erne og begyndelsen af 1940erne husede adressen et pensionat.
	*[[Rosensgade 22]]:		*[[Rosensgade 22]]:
	*[[Rosensgade 23]]: [[Restaurant Carlton]] åbnede der første gang den 5. juni 1989.		*[[Rosensgade 23]]: [[Restaurant Carlton]] åbnede der første gang den 5. juni 1989.