Rosenkrantzgade - Versionshistorie

Hemik med 29. apr. 2025, 07:28

2025-04-29T07:28:16Z

Hemik: /* Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst */

2024-06-13T07:39:26Z

Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 09:39
Linje 38:		Linje 38:
	=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===		=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===

	[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et ~~varieté-teater~~ i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.		[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varietéteater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.
	Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør.		Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør.
	Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier, og var et kendt forlystelsessted i byen.		Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i byen.
	Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.		Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.
	Senere flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier. Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.		Senere flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier. Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

Hemik: /* Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade */

2024-06-13T07:38:23Z

Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 09:38
Linje 30:		Linje 30:
	På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".		På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".

	Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, v. Schmidten i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".		Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, von Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".

	Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.		Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.

	Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med ~~borgesteren~~ med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.		Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgmesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.

	=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===		=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===

Hemik: /* Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade */

2024-06-13T07:36:13Z

Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2024, 09:36
Linje 25:		Linje 25:
	Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".		Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".

	Nogle år senere, i løbet af 1870´erne, ønskede ~~Kommunen~~, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces.		Nogle år senere, i løbet af 1870´erne, ønskede kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces.
	[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller ~~Byrådet~~ blev til noget.		[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget.

	På ~~Byådets~~ møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".		På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".

	Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, v.Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".		Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, v. Schmidten i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".

	Rosenkrantz ~~forsætter~~ med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han ~~forelå~~ gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.		Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.

	Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus~~. Nemlig~~ at denne havde boet i byen i 45 år og var ~~men~~ meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til ~~Kirken~~ til vedligeholdelse af ~~hendes~~ mands grav.		Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.

	=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===		=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===

MiaGulvadJørgensen med 6. feb. 2024, 10:08

2024-02-06T10:08:42Z

← Ældre version		Versionen fra 6. feb. 2024, 12:08
Linje 13:		Linje 13:
	På et [[Aarhus Byråd\|byrådsmøde]] den 5. oktober 1871 stillede borgerrepræsentationsmedlem [[Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893)\| Funch]] et forslag om at kalde den projekterede gade på Baron Fritz Rosenkrantz toft for Rosenkrantzgade.		På et [[Aarhus Byråd\|byrådsmøde]] den 5. oktober 1871 stillede borgerrepræsentationsmedlem [[Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893)\| Funch]] et forslag om at kalde den projekterede gade på Baron Fritz Rosenkrantz toft for Rosenkrantzgade.

	== Fritz Rosenkrantz ==		=== Fritz Rosenkrantz ===
			Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.

	Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]], Vorregård, født ''Frederik Rosenkrantz'' (1804-1882) startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.		Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.
	Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.
	Rosenkrantz levede livet som enlig og opholdt umiddelbart efter at have trukket sig som oberst indtil sin død på gården Vorregård, en samling af parceller af Århus byjorder, der lå i bydelen [[Christiansbjerg]], men bygningerne nedbrændte i år 1888.

	~~== Det lange seje træk~~, ~~og tilblivelsen~~ af ~~Rosenkrantzgade ==~~		Rosenkrantz levede livet som enlig og opholdt umiddelbart efter at have trukket sig som oberst indtil sin død på gården Vorregård, en samling af parceller af Aarhus byjorder, der lå i bydelen [[Christiansbjerg]], men bygningerne nedbrændte i år 1888.

			=== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ===
	Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].		Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].
	Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.		Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.
Linje 36:		Linje 36:
	Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus. Nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var men meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til Kirken til vedligeholdelse af hendes mands grav.		Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus. Nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var men meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til Kirken til vedligeholdelse af hendes mands grav.

	== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ==		=== Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst ===

	[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varieté-teater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.		[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varieté-teater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.

MiaGulvadJørgensen med 31. maj 2023, 07:40

2023-05-31T07:40:52Z

← Ældre version		Versionen fra 31. maj 2023, 09:40
Linje 21:		Linje 21:
	== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ==		== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ==

	Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-~~Carisius~~ (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].		Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].
	Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.		Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.
	Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".		Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".

Skjold Andreas Arendt med 31. okt. 2022, 12:32

2022-10-31T12:32:41Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Rosenkrantzgade 1909.jpg|325px|thumb|right|Rosenkrantzgade set mod Fredensgade i 1909.<br> Foto: Den Gamle By]]
 '''Rosenkrantzgade''' er en forbindelsesgade beliggende mellem [[Ryesgade]] og [[Fredensgade]].
@@ Linje 34: / Linje 43: @@
 Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.
 Senere flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier. Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.
 == Rosenkrantzgade på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Fritz Rosenkrantz" to "Fritz Rosenkrantz (1804-1882)"

2022-08-29T09:04:54Z

Text replacement - "Fritz Rosenkrantz" to "Fritz Rosenkrantz (1804-1882)"

← Ældre version		Versionen fra 29. aug. 2022, 11:04
Linje 6:		Linje 6:
	== Fritz Rosenkrantz ==		== Fritz Rosenkrantz ==

	Baron [[Fritz Rosenkrantz]], Vorregård, født ''Frederik Rosenkrantz'' (1804-1882) startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.		Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]], Vorregård, født ''Frederik Rosenkrantz'' (1804-1882) startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.
	Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.		Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.
	Rosenkrantz levede livet som enlig og opholdt umiddelbart efter at have trukket sig som oberst indtil sin død på gården Vorregård, en samling af parceller af Århus byjorder, der lå i bydelen [[Christiansbjerg]], men bygningerne nedbrændte i år 1888.		Rosenkrantz levede livet som enlig og opholdt umiddelbart efter at have trukket sig som oberst indtil sin død på gården Vorregård, en samling af parceller af Århus byjorder, der lå i bydelen [[Christiansbjerg]], men bygningerne nedbrændte i år 1888.

MiaGulvadJørgensen med 23. aug. 2022, 13:37

2022-08-23T13:37:22Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 15:37
Linje 12:		Linje 12:
	== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ==		== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ==

	Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie Fædder ~~Charisius~~]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].		Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Carisius (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].
	Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.		Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.
	Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".		Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Marinius Olsen" to "Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)"

2022-05-02T12:56:27Z

Text replacement - "Marinius Olsen" to "Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)"

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2022, 14:56
Linje 30:		Linje 30:

	[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varieté-teater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.		[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varieté-teater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.
	Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Marinius Olsen]] som bygherre og direktør.		Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør.
	Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier, og var et kendt forlystelsessted i byen.		Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier, og var et kendt forlystelsessted i byen.
	Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.		Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.

← Ældre version		Versionen fra 29. apr. 2025, 09:28
Linje 14:		Linje 14:

	=== Fritz Rosenkrantz ===		=== Fritz Rosenkrantz ===
	Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)]] startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.		Baron [[Fritz Rosenkrantz (1804-1882)\|Fritz Rosenkrantz]] startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.

	Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.		Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.
Linje 21:		Linje 21:

	=== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ===		=== Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade ===
	Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)]] (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet ~~melllem~~ den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].		Rosenkrantz arvede i 1857 en toft ''vest for den forlængede Fredensgade'' efter sin faster, [[Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857)\|Juliane Sophie de Fædder-Charisius]] (født Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet mellem den nuværende Fredensgade, [[Sønder Allé]], Ryesgade og [[Aarhus Hovedbanegård]].
	Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde.		Rosenkrantz udstykkede, én efter én, gaderne til byggegrunde.
	Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".		Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".

	Nogle år senere, i løbet af ~~1870´erne~~, ønskede kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces.		Nogle år senere, i løbet af 1870'erne, ønskede kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces.
	[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget.		[[Aarhus Byråd]] drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller byrådet blev til noget.

	På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden ''Rosenkrantzgade'' "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".		På byrådets møde den 7. marts 1872 tog købmand [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)\|Harald Skovby]], den senere direktør for [[Aarhuus Privatbank]] notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden Rosenkrantzgade "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".

	Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, von Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".		Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, von Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".

	Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten ''Julianes Gade'' eller ''Fasters Gade'', fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.		Rosenkrantz fortsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han foreslå gaden benævnt som enten Julianes Gade eller Fasters Gade, fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.

	Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgmesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.		Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgmesteren med fasterens tilknytning til Aarhus, nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var en meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til kirken til vedligeholdelse af sin mands grav.
Linje 39:		Linje 39:

	[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varietéteater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.		[[Kasino-Teatret]] opførtes i år 1900 som et varietéteater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel.
	Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør.		Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)\|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]] som bygherre og direktør.
	Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i byen.		Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i byen.
	Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.		Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943.