Risskov Skole - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2025, 08:43

2025-10-14T08:43:18Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2025, 10:43
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000403377 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Risskov Skole]] tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. ~~Fotograf~~ Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000403377 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Risskov Skole tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. <br>Foto: Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.		Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at [[Vejlby Krat]], Strandvænget og [[Vejlby Fed]] var bebygget, at [[Vejlby-Risskov Kommune]] kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring [[Vejlby Kirke]] som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.

	Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring ~~Århus~~ og deres præster havde i lange tider måttet stille sig ~~tilfreds~~ med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i ~~1740´rne~~ været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem ~~hundrede~~ og ~~to hundrede~~ børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.		Tiden frem til 1771 var i [[Vejlby]] løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Aarhus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfredse med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740'erne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem 100 og 200 børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende 'gule' skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen, er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.

	I 1901 rejstes den nye, "røde" skole over for, men i nogen afstand fra den "gule" skole, som fortsat blev benyttet. Et fritliggende gymnastikhus tilføjedes i 1917, men et stigende børnetal fra 1920 betød, at ~~pladsmangelen~~ blev følelig, og der måtte findes udveje for at klare situationen. Efter megen diskussion blev resultatet, at den "røde" skole blev nedlagt og stillet til rådighed for den kommunale administration, og at en ny, stor Vejlby Skole, som få år senere skiftede navn til Risskov Skole, blev opført som centralskole i herregårdsstil på den åbne mark mellem Vejlby, Feddet og stationsbyen. Arkitekt M.B. Fritz tegnede skolen, og indvielsen fandt sted 8. april 1927.		I 1901 rejstes den nye, 'røde' skole over for, men i nogen afstand fra den 'gule' skole, som fortsat blev benyttet. Et fritliggende gymnastikhus tilføjedes i 1917, men et stigende børnetal fra 1920 betød, at pladsmanglen blev følelig, og der måtte findes udveje for at klare situationen. Efter megen diskussion blev resultatet, at den 'røde' skole blev nedlagt og stillet til rådighed for den kommunale administration, og at en ny, stor Vejlby Skole, som få år senere skiftede navn til '''Risskov Skole''', blev opført som centralskole i herregårdsstil på den åbne mark mellem Vejlby, Feddet og stationsbyen. Arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] tegnede skolen, og indvielsen fandt sted den 8. april 1927.

	Allerede tre år senere besluttede sognerådet sig for overgang til et købstadordnet skolevæsen, og mellemskole- og realeksamen kunne herefter aflægges i umiddelbar fortsættelse af det ~~7-årige~~ skoleforløb. Risskov Skole afspejlede naturligvis befolkningsudviklingen og blev i begyndelsen af ~~50´erne~~ en meget stor skole med mere end ~~tusinde~~ elever. En ny Vejlby Skole på Vikærsvej blev taget i brug i august 1954 med 300 elever fra Risskov Skole og senere indviet officielt 5. november 1958. [[Strandskolen]] på Feddet og [[Jellebakkeskolen]] åbnede dørene i henholdsvis 1965 og 1970.		Allerede tre år senere besluttede sognerådet sig for overgang til et købstadordnet skolevæsen, og mellemskole- og realeksamen kunne herefter aflægges i umiddelbar fortsættelse af det syvårige skoleforløb. Risskov Skole afspejlede naturligvis befolkningsudviklingen og blev i begyndelsen af 1950'erne en meget stor skole med mere end 1000 elever. En ny Vejlby Skole på Vikærsvej blev taget i brug i august 1954 med 300 elever fra Risskov Skole og senere indviet officielt den 5. november 1958. [[Strandskolen]] på Feddet og [[Jellebakkeskolen]] åbnede dørene i henholdsvis 1965 og 1970.

	Under 2. verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på Risskov Skole, og umiddelbart efter befrielsen gav skolen i nogle uger husly til menige fra en afdeling af Montgomerys ørkenrotter. I skolens festsal afsløredes i 1959 som gave fra Ny Carlsbergfondet en vægdekoration~~, "~~Daggry", af maleren Mogens Zieler. ~~Med et stærkt stigende elevtal og~~ godt 750 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og knap 300 børn i skolefritidsordningen i skoleåret ~~1999~~/~~2000 har Risskov Skole dokumenteret behovet for den udbygning af skolekomplekset, som finder sted netop nu~~.		Under 2. verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på Risskov Skole, og umiddelbart efter befrielsen gav skolen i nogle uger husly til menige fra en afdeling af den britiske feltmarskal Montgomerys ørkenrotter. I skolens festsal afsløredes i 1959 som gave fra Ny Carlsbergfondet en vægdekoration - 'Daggry' - af maleren Mogens Zieler. I skoleåret 1999/2000 var der godt 750 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og knap 300 børn i skolefritidsordningen, og i skoleåret 2023/24 var der 975 elever fra 0. til 9. klasse.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev med 21. mar. 2025, 08:12

2025-03-21T08:12:22Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 10:12
Linje 6:		Linje 6:
	\|center=56.192964, 10.229044		\|center=56.192964, 10.229044
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.		}}</div>
			[[Fil:000403377 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Risskov Skole]] tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. Fotograf Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
			Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.

	Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.		Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.

Balthasar med 16. jan. 2025, 11:25

2025-01-16T11:25:33Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.
+<div class="tright">{{#display_map:
 Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.
@@ Linje 17: / Linje 24: @@
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]
-<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.192964 longitude=10.229044>
 <!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 -->

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:17:56Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:17
Linje 11:		Linje 11:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Regnar Knudsen: Vejlby-Risskov gennem Tiderne. 1955. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07562713~~ Bestil materiale]		*Regnar Knudsen: Vejlby-Risskov gennem Tiderne. 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07562713 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:52:12Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:52
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.192964~~\|10.229044~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.192964 longitude=10.229044>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.229044, 56.192964] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 -->		<!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 -->

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T07:04:35Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 09:04
Linje 16:		Linje 16:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:primary\|56.192964\|10.229044}}

			<!-- Koordinaterne er Risskov Skoles placering pr. 2016 -->

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-08T08:56:45Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 10:56
Linje 14:		Linje 14:

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 08:45

2015-07-21T08:45:16Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 10:45
Linje 1:		Linje 1:
	Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.		Da det hele begyndte, var der nok en Ris skov, men ikke noget Risskov sogn. Det var først i 1929, efter at Vejlby Krat, Strandvænget og Vejlby Fed var bebygget, at Vejlby-Risskov Kommune kom til verden og afløste den gamle Vejlby Sognekommune, der med landsbybebyggelsen omkring Vejlby Kirke som naturligt midtpunkt kunne føre sin historie tilbage til middelalder og oldtid.
	~~[[Fil:Risskov Skole (Ukendt) 1940.jpg\|350px\|thumb\|left\|Risskov Skole. Skolen blev opført i 1920'erne.]]~~
	Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.		Tiden frem til 1771 var i Vejlby løbedegnenes. De små landsbysamfund omkring Århus og deres præster havde i lange tider måttet stille sig tilfreds med i kirke og skolehus, hvis der da var et sådant, at blive betjent af ældre, ikke nødvendigvis meget modne eller særlig kyndige disciple fra byens latinskole, men denne ordning var ikke for nogen af parterne holdbar i længden. Med Jacob Christensen Veilbye fik Vejlby i 1771 sin første sædedegn, men han var både gammel og svag, hvorfor sønnen, Anders Pihlkjær, der var gårdmand, først som vikar, senere som egentlig indehaver af embedet var både degn og skoleholder i Vejlby til 1818. Der tales om, at henved 80 børn havde deres gang i den lille, tarvelige stue, som i skolehuset var beliggende væg om væg med skoleholderens beskedne bolig. Formentlig har der allerede i 1740´rne været skolehus i Vejlby, og i 1844 omtales et større hus, som har været beregnet for mellem hundrede og to hundrede børn, og som fordeltes til læreren med godt og vel en tredjedel, til undervisningen og dermed eleverne med en fjerdedel, mens resten udgjordes af et udhus på fire og en forstue på et enkelt fag. Her regerede Anders Pihlkjærs søn, Jens, som var den første seminarieuddannede lærer i Vejlby. Han kom fra seminariet i Lyngby, var lærer i Vejlby fra 1818 til sin død som 52-årig i 1848 og indvalgtes i 1841 i det nye sogneforstanderskab. Vejlbyerne gav i 1858 udtryk for, at de ønskede sig en ny skole, og det fik de to år senere, da den endnu (som Gammel Vejlby Kro) eksisterende "gule" skole blev bygget i 1860. Her skulle der foruden lærerbolig i vestenden og to skolestuer i østenden være plads til den nye, ugifte andenlærer samt til tredjelæreren, som kom til få år senere. En forskolelærerinde var på budgettet fra 1899, og et fjerde lærerembede blev besat første gang i 1920. Hvorvidt Nicolai Hjortshøj, førstelærer fra 1880, har boet på skolen er vel tvivlsomt. Han var ejer af to gårde i Vejlby og tog sin afsked i 1887, efter at han på et offentligt møde havde angrebet regeringen Estrup.

Mns med 16. okt. 2012, 13:24

2012-10-16T13:24:33Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 15:24
Linje 9:		Linje 9:
	Under 2. verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på Risskov Skole, og umiddelbart efter befrielsen gav skolen i nogle uger husly til menige fra en afdeling af Montgomerys ørkenrotter. I skolens festsal afsløredes i 1959 som gave fra Ny Carlsbergfondet en vægdekoration, "Daggry", af maleren Mogens Zieler. Med et stærkt stigende elevtal og godt 750 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og knap 300 børn i skolefritidsordningen i skoleåret 1999/2000 har Risskov Skole dokumenteret behovet for den udbygning af skolekomplekset, som finder sted netop nu.		Under 2. verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på Risskov Skole, og umiddelbart efter befrielsen gav skolen i nogle uger husly til menige fra en afdeling af Montgomerys ørkenrotter. I skolens festsal afsløredes i 1959 som gave fra Ny Carlsbergfondet en vægdekoration, "Daggry", af maleren Mogens Zieler. Med et stærkt stigende elevtal og godt 750 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse og knap 300 børn i skolefritidsordningen i skoleåret 1999/2000 har Risskov Skole dokumenteret behovet for den udbygning af skolekomplekset, som finder sted netop nu.

	==Litteratur og ~~ophav~~==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
	*Regnar Knudsen: Vejlby-Risskov gennem Tiderne. 1955. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07562713 Bestil materiale]		*Regnar Knudsen: Vejlby-Risskov gennem Tiderne. 1955. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07562713 Bestil materiale]

	[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]		[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Mns: Fjernede beskyttelse af "Risskov Skole"

2012-06-13T07:05:32Z

Fjernede beskyttelse af "Risskov Skole"

← Ældre version		Versionen fra 13. jun. 2012, 09:05
(Ingen forskel)