Risskov - Versionshistorie

Hemik med 6. maj 2025, 12:28

2025-05-06T12:28:34Z

JanneMarieBarslev: /* Krathuset */

2025-03-25T12:01:48Z

Krathuset

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2025, 14:01
Linje 37:		Linje 37:
	En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.		En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.

	Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], nemlig opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[~~Tjørnvej~~]] 6A/6B.		Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], nemlig opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnevej]] 6A/6B.

	På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.		På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.

JanneMarieBarslev med 25. mar. 2025, 11:01

2025-03-25T11:01:12Z

← Ældre version		Versionen fra 25. mar. 2025, 13:01
Linje 35:		Linje 35:

	==== Krathuset ====		==== Krathuset ====
	En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført ~~i 1871~~.		En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)\|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført omkring 1873.

			Liisberg var dog ikke den allerførste. Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], nemlig opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnvej]] 6A/6B.

	På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.		På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.

JanneMarieBarslev: /* Fra Vejlby til Risskov */

2025-03-21T08:11:58Z

Fra Vejlby til Risskov

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 10:11
Linje 85:		Linje 85:

	=== Fra Vejlby til Risskov ===		=== Fra Vejlby til Risskov ===
			[[Fil:000403377 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|[[Risskov Skole]] tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] og indviet i 1927. Fotograf Verner Mogensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby [[Vejlby]] som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.		Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby [[Vejlby]] som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.

JanneMarieBarslev: /* Bellevue */

2025-03-21T08:08:31Z

Bellevue

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 10:08
Linje 72:		Linje 72:

	=== Bellevue ===		=== Bellevue ===
			[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Strandliv ved [[Bellevue]], [[Vejlby Fed]]. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]
	En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne.		En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne.

	For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966.		For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966.

	=== Byplanlægning ===		=== Byplanlægning ===

JanneMarieBarslev med 21. mar. 2025, 08:06

2025-03-21T08:06:26Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2025, 10:06
Linje 64:		Linje 64:
	Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.		Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.

			=== Militærkonflikt ===
			På området, hvor vi i dag har [[Bellevue]], lå tidligere et militært skydeterræn. Bortset fra skydeterrænet lå området øde hen indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere [[Vejlby Fed]] med små sommerboliger. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen med købet var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelklassen. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen.

	~~Den bymæssige udvikling kom tidlig~~ i ~~gang~~ i ~~det attraktive kystområde ved~~ Risskov. ~~De mange parallelle~~, ~~helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug~~ og ~~strandparceller~~, ~~der fra begyndelsen~~ blev ~~udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan~~.		I 1911 fik Berg, i sin egenskab som formand for grundejerforeningen, [[Aarhus Cykle Club\|Aarhus Bicycle Club]] til at forbedre ”Sandvejen” fra villakvarteret i den sydlige del af Risskov til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Den nye sti medførte dog konflikter med militæret, som afspærrede vejen og stranden under skydeøvelser. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.

	~~Dele~~ af ~~[[Vejlby Fed]]~~, ~~også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse~~ og ~~overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af~~ en ~~byplanlægning og i 1929 blev "Byplan for dele af~~ [[~~Vejlby-Risskov Kommune~~]]~~" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt~~ [[~~Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen~~]] ~~m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier~~.		Ved slutningen af 1930'erne var meget af sommerhusbebyggelsen afløst af helårsbeboelse, og der opstod en nogenlunde sammenhængende bebyggelse langs Nordre Strandvej indtil [[Strandbyvej]] og på strandsiden til [[Ryvangs Allé]].

	~~I 1928 blev byplanen fulgt op af byplanvedtægt nr~~. 1, der ~~bl.a~~. ~~fastlagde~~ [[~~Vestre Strandallé~~]] og [[~~Østre Strandalle]]~~. ~~Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup~~]]~~. Vejen til Lystrup fik~~, ~~da den senere blev anlagt en noget vestligere forløb~~, og i ~~1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring~~ af ~~bydelens villakarakter~~.		=== Bellevue ===
			En anden, der byggede ved skydebanerne, var restauratør Karl M. Laursen, der opførte søbadeanstalten ”Vejlby Fed” af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]], hvor man kunne købe mad og (ikke-alkoholiske) drikke, eller spise sin egen medbragte mad mod betaling. Traktørstedet blev indrettet i villaen på [[L.P. Bechs Vej]] 29a i 1923, og her lå det, i hvert fald indtil slutningen af 1930'erne.

	~~=== Skoler i Risskov ===~~		For at skabe ordnede forhold på det offentlige strandareal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober, der skulle servicere 1.000 badende i løbet af en dag. De nye forhold viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, da stranden var blevet umådelig populær. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5.000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966.
	~~Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre~~ offentlige ~~skoler~~ i ~~Risskov~~, ~~samt et gymnasium~~. ~~[[Risskov Skole]] blev indviet~~ i ~~1927~~, ~~den~~ var ~~tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M~~. B. ~~Fritz]]~~. ~~Skolen blev dog hurtigt for lille~~ til ~~byens stigende indbyggertal~~ og i blev ~~bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever~~ i ~~1970~~.

	[[~~Risskov Amtsgymnasium~~]] var fra ~~dets oprettelse 1968~~ til ~~1969~~ placeret på ~~Standskolen~~. ~~I 1969 stod det~~ nye ~~gymnasium klar til at blive indtaget af~~ sine elever. ~~Gymnasiet var~~ tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].		=== Byplanlægning ===
			Den bymæssige udvikling ved det attraktive kystområde blev anlagt med parallelle og helt lige villaveje. Disse var ikke resultatet af en nøjsom byplanlægning, men afspejlede skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan.

			Den uplanlagte udvikling skabte et behov for en egentlig byplanlægning, og i 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinjer.

			Byplanen blev fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der blandt andet fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandallé]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt, et noget vestligere forløb i form af nuværende [[Lystrupvej]], og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.

			=== Fra Vejlby til Risskov ===
			Selvom Risskov efterhånden var blevet til en selvstændig bydel, hørte den under Vejlby Kommune, der havde den gamle landsby [[Vejlby]] som administrationscentrum. Magtforholdet mellem landsbyen og den nye bydel ændrede sig dog, efterhånden som Risskov voksede. Den gamle landsby Vejlby mistede mere og mere magt til den nye Risskov, hvor mange af også sognerådets medlemmer efterhånden boede.

			Befolkningsvæksten førte også nye og udvidede funktioner, erhverv og forretninger med sig, og mange af disse blev placeret uden for Vejlby. I 1927 blev skolen eksempelvis flyttet ud af landsbyen, da en ny centralskole for kommunen blev indviet i herregårdsstil tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]] på den åbne mark sydøst for Vejlby. Skolen blev godt nok indviet under navnet Vejlby Skole, men skiftede efter få år navn til [[Risskov Skole]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970.

			I 1929 skiftede også kommunen navn til [[Vejlby-Risskov Kommune]], selvom [[Risskov Sogn]] først officielt blev udskilt fra [[Vejlby Sogn]] i 1940.

			I 1968 fik kommunen også et nyt gymnasium tegnet af arkitekt [[Knud Friis]], der kom til at hedde [[Risskov Amtsgymnasium]] på trods af, at det var opført på jord, hvor Vejlbys gamle gårde havde ligget få år tidligere.

	=== Idræt ===		=== Idræt ===

Christianbrink med 20. mar. 2025, 09:46

2025-03-20T09:46:03Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 11:46
Linje 72:		Linje 72:

	=== Skoler i Risskov ===		=== Skoler i Risskov ===
	Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Risskov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970.		Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Risskov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970.

	[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].		[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].

Christianbrink med 20. mar. 2025, 09:43

2025-03-20T09:43:35Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 11:43
Linje 72:		Linje 72:

	=== Skoler i Risskov ===		=== Skoler i Risskov ===
	Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i ~~Ris-skov~~, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970.		Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Risskov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970.

	[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].		[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].

Christianbrink med 20. mar. 2025, 09:43

2025-03-20T09:43:01Z

← Ældre version		Versionen fra 20. mar. 2025, 11:43
Linje 72:		Linje 72:

	=== Skoler i Risskov ===		=== Skoler i Risskov ===
	Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] som fik sine første elever i 1970.		Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970.

	[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].		[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]].

JanneMarieBarslev: /* Udvikling som villakvarter */

2025-03-19T09:30:19Z

Udvikling som villakvarter

← Ældre version		Versionen fra 19. mar. 2025, 11:30
Linje 42:		Linje 42:

	==== Den Norske Villa ====		==== Den Norske Villa ====
			[[Fil:000207129 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
	200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.		200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.