Riisvangen - Versionshistorie

Hemik med 15. jan. 2026, 08:39

2026-01-15T08:39:58Z

← Ældre version		Versionen fra 15. jan. 2026, 10:39
Linje 19:		Linje 19:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	* Aarhus Stiftstidende. For 1.6 Millioner Kroner Grunde i Riisvangen. 01-04-1936.		* Aarhus Stiftstidende. For 1.6 Millioner Kroner Grunde i Riisvangen. 01-04-1936.
	* Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. Aarhus sælger billige grunde. 03-04-1936.		* Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. Aarhus sælger billige grunde. 03-04-1936.

Hemik med 23. sep. 2024, 06:34

2024-09-23T06:34:29Z

← Ældre version		Versionen fra 23. sep. 2024, 08:34
Linje 3:		Linje 3:
	'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.		'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.

	By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne anskaffe sig billigere byggegrunde hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.		By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne anskaffe sig billigere byggegrunde, hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.

	Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.		Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] (AAB) i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.

	=== Anlæggelsen af Riisvangen ===		=== Anlæggelsen af Riisvangen ===

	Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dronning Margrethes Vej\|Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.		Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening, der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dronning Margrethes Vej\|Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.

	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal, der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges, at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig, at man forventede, at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også, at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet, som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

	I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den første af i alt tre fodboldbaner.		I villakvarteret projekteredes grundsalgene til fem-seks kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr. fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den første af i alt tre fodboldbaner.

	== Riisvangen på AarhusArkivet ==		== Riisvangen på AarhusArkivet ==

SBC: /* Anlæggelsen af Riisvangen */

2024-01-02T18:10:10Z

Anlæggelsen af Riisvangen

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2024, 20:10
Linje 13:		Linje 13:
	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

	I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den ~~først~~ af i alt tre fodboldbaner.		I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den første af i alt tre fodboldbaner.

	== Riisvangen på AarhusArkivet ==		== Riisvangen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 11. dec. 2023, 09:58

2023-12-11T09:58:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 11:58
Linje 9:		Linje 9:
	=== Anlæggelsen af Riisvangen ===		=== Anlæggelsen af Riisvangen ===

	Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.		Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dronning Margrethes Vej\|Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.

	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

Phillip Stadsarkivet: /* Anlæggelsen af Riisvangen */

2023-12-11T09:57:22Z

Anlæggelsen af Riisvangen

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 11:57
Linje 9:		Linje 9:
	=== Anlæggelsen af Riisvangen ===		=== Anlæggelsen af Riisvangen ===

	Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref>		Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.

	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre ~~Risvangskvarteret~~. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

	I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den først af i alt tre fodboldbaner.		I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den først af i alt tre fodboldbaner.

Phillip Stadsarkivet: /* Anlæggelsen af Riisvangen */

2023-12-11T09:17:25Z

Anlæggelsen af Riisvangen

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 11:17
Linje 9:		Linje 9:
	=== Anlæggelsen af Riisvangen ===		=== Anlæggelsen af Riisvangen ===

	Riisvangen som ~~boligområdet~~ var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref>		Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref>

	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

Phillip Stadsarkivet med 11. dec. 2023, 09:17

2023-12-11T09:17:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. dec. 2023, 11:17
Linje 8:		Linje 8:

	=== Anlæggelsen af Riisvangen ===		=== Anlæggelsen af Riisvangen ===

			Riisvangen som boligområdet var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919\|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref>

	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

Phillip Stadsarkivet med 13. okt. 2023, 11:14

2023-10-13T11:14:13Z

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2023, 13:14
Linje 3:		Linje 3:
	'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.		'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.

	By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne få billigere ~~grunde~~ hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.		By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne anskaffe sig billigere byggegrunde hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.

	Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.		Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.

Phillip Stadsarkivet: /* Anlæggelsen af Riisvangen */

2023-10-13T09:40:45Z

Anlæggelsen af Riisvangen

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2023, 11:40
Linje 10:		Linje 10:
	Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.		Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Risvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.

	I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca 50.000 kr, fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den først af i alt tre fodboldbaner.		I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den først af i alt tre fodboldbaner.

	== Riisvangen på AarhusArkivet ==		== Riisvangen på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 13. okt. 2023, 09:22

2023-10-13T09:22:56Z

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2023, 11:22
Linje 3:		Linje 3:
	'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.		'''Riisvangen''' (el. Riisvang, Risvangen, Risvang) er et bykvarter i den nordlige del af Aarhus.

	By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne få billigere grunde hvis de flyttede uden for kommunegrænsen<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref>. Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.		By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne få billigere grunde hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.

	Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.		Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé \|Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)\|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.