Ridehuset - Versionshistorie

Hemik med 24. jun. 2025, 07:09

2025-06-24T07:09:02Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jun. 2025, 09:09
Linje 14:		Linje 14:
	'''Ridehuset''' har adressen Vester Allé 1 og er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiks Allé]].		'''Ridehuset''' har adressen Vester Allé 1 og er beliggende på hjørnet af [[Vester Allé]] og [[Frederiks Allé]].

	Bygningen blev opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. ~~Lanberg~~. Det indgik som en del af [[Vester Allé Kaserne]], der blev nedlagt i 1969.		Bygningen blev opført i 1860 efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og er opført af murermester H. Langberg. Det indgik som en del af [[Vester Allé Kaserne]], der blev nedlagt i 1969.

	Ridehuset blev fredet i 1979.		Ridehuset blev fredet i 1979.
Linje 24:		Linje 24:

	=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===		=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===
	I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen og af murermester H. ~~Lanberg~~ for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.		I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen og af murermester H. Langberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.

	På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.		På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.

Hemik: /* Nedrivning eller fredning? */

2025-06-02T07:58:24Z

Nedrivning eller fredning?

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2025, 09:58
Linje 45:		Linje 45:
	Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)\|Olaf Peder Christensen]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet.

	=== Fredning ===		=== Fredning ===

Hemik: /* Tvivlsomme indkvarteringsforhold */

2025-06-02T07:57:31Z

Tvivlsomme indkvarteringsforhold

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2025, 09:57
Linje 35:		Linje 35:
	Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)\|en gammel toldbod]].		Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)\|en gammel toldbod]].

	Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om ~~krigsministeriets~~ overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]].		Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om Krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]].

	=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===		=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===

Hemik: /* Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter */

2025-03-14T11:37:52Z

Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2025, 13:37
Linje 28:		Linje 28:
	På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.		På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.

	Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev, der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok.		Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der - udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed - også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok.

	=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold ===		=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold ===

Hemik: /* Prins Frederik Ferdinands Ridehus */

2025-03-14T11:36:01Z

Prins Frederik Ferdinands Ridehus

← Ældre version		Versionen fra 14. mar. 2025, 13:36
Linje 19:		Linje 19:

	=== [[Prins Ferdinands Ridehus\|Prins Frederik Ferdinands Ridehus]] ===		=== [[Prins Ferdinands Ridehus\|Prins Frederik Ferdinands Ridehus]] ===
	Ridehuset er ikke det første ridehus, byen har haft. Allerede tilbage i 1818 fik byen et ridehus opført lidt syd for byen – omtrent hvor Jægergårdsgade i dag munder ud i [[Spanien]] / [[Strandvejen]]. Ridehuset, der var opført på statens regning, var ca. 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig blandt andet ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Det var tiltænkt [[3. Dragonregiment\|Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment]] - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] – der fik fast base i byen i 1819.		Ridehuset er ikke det første ridehus, byen har haft. Allerede tilbage i 1818 fik byen et ridehus opført lidt syd for byen – omtrent hvor Jægergårdsgade i dag munder ud i [[Spanien]]/[[Strandvejen]]. Ridehuset, der var opført på statens regning, var ca. 40 meter langt og 15 meter bredt, og udmærkede sig blandt andet ved en sjælden, tagbærende trækonstruktion. Det var tiltænkt [[3. Dragonregiment\|Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment]] - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] – der fik fast base i byen i 1819.

	Det var dog ikke kun militærformål, som ridehuset blev brugt til. Bygningen var den eneste i byen, der kunne rumme de helt store arrangementer, som store folkemøder i 1830-40'erne, og valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev også afholdt her. Derudover var bygningen vært for diverse omrejsende underholdning som i maj 1825, da der blev forevist ''”nye physikalske, mekaniske og magnetiske Kunster”'' afsluttet med ''”forskjellige eqvilibriske og gymnastiske Kunster”'' eller i december 1833 da Circus Gymnasticus optrådte med ''”Liniedands, den høiere Kunstridning, Ballanceerkunster, Saltomortaler, Trampolinspring og Staaltraad-Liniedands uden Balanceerstang”'', ligesom arrangøren C. Hoffmann selv optrådte som Herkules.		Det var dog ikke kun militærformål, som ridehuset blev brugt til. Bygningen var den eneste i byen, der kunne rumme de helt store arrangementer, som store folkemøder i 1830-40'erne, og valget af byens repræsentanter til Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev også afholdt her. Derudover var bygningen vært for diverse omrejsende underholdning som i maj 1825, da der blev forevist ''”nye physikalske, mekaniske og magnetiske Kunster”'' afsluttet med ''”forskjellige eqvilibriske og gymnastiske Kunster”'' eller i december 1833 da Circus Gymnasticus optrådte med ''”Liniedands, den høiere Kunstridning, Ballanceerkunster, Saltomortaler, Trampolinspring og Staaltraad-Liniedands uden Balanceerstang”'', ligesom arrangøren C. Hoffmann selv optrådte som Herkules.

Hemik: /* Arkitektonisk beskrivelse */

2024-08-20T07:29:56Z

Arkitektonisk beskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:29
Linje 59:		Linje 59:

	=== Arkitektonisk beskrivelse ===		=== Arkitektonisk beskrivelse ===
	Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare ~~linier~~ og bygningsenkeltheder, mens selve gavlen med ~~dens~~ arkadefrise og fint formede rosevindue i gavltrekanten bærer præg af norditaliensk inspiration. Det samme er tilfældet med de to karakteristiske og kraftige hjørnetårne.		Bygningen er ca. 50 meter lang, 22 meter bred og 13 meter høj under kippen - i et stort rum. Facaden består af røde mursten, og udsmykningerne herpå er meget enkle og består af en buefrise langs tagkanten, enkle blændinger og profilerede indfatninger samt murbuer omkring vinduer og porte. Ridehuset er kaldt en tidlig repræsentant for den arkitekturopfattelse, der benævnes den frie historicistiske periode. Bygningen er i sin helhed formet i rene klare linjer og bygningsenkeltheder, mens selve gavlen med sin arkadefrise og fint formede rosevindue i gavltrekanten bærer præg af norditaliensk inspiration. Det samme er tilfældet med de to karakteristiske og kraftige hjørnetårne.

	I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter ~~bygningerns~~ oprindelige anvendelse som ridehus, altså eksercerplads, ophørte, fandt både den tyske værnemagt og senere det danske militær bygningen velegnet til blandt andet opbevaring af køretøjer og andet materiel. Fra 1969, hvor militæret rømmede bygningen på Vester Allé, har Ridehuset været anvendt til forskellige kulturelle formål. Fra 1995 til 2010 udgjorde det en fast ramme for aktiviteter, bl.a. afviklet af [[Kulturhus Århus]], og nu afvikles kulturelle og kommercielle arrangementer fra en bred vifte af arrangører.		I 1869 foretoges en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion. Efter bygningens oprindelige anvendelse som ridehus, altså eksercerplads, ophørte, fandt både den tyske værnemagt og senere det danske militær bygningen velegnet til blandt andet opbevaring af køretøjer og andet materiel. Fra 1969, hvor militæret rømmede bygningen på Vester Allé, har Ridehuset været anvendt til forskellige kulturelle formål. Fra 1995 til 2010 udgjorde det en fast ramme for aktiviteter, bl.a. afviklet af [[Kulturhus Århus]], og nu afvikles kulturelle og kommercielle arrangementer fra en bred vifte af arrangører.

	===Se også===		===Se også===

Hemik: /* Nedrivning eller fredning? */

2024-08-20T07:27:00Z

Nedrivning eller fredning?

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:27
Linje 43:		Linje 43:

	=== Nedrivning eller fredning? ===		=== Nedrivning eller fredning? ===
	Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt, [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.		Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)\|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus\|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

	Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne ~~der læses~~ i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede ~~stiftens~~ læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet.		Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne man læse i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede Stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år, før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet.

	=== Fredning ===		=== Fredning ===

Hemik: /* Fra dragoner til cyklisteskadroner */

2024-08-20T07:25:36Z

Fra dragoner til cyklisteskadroner

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:25
Linje 38:		Linje 38:

	=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===		=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===
	Rytterikasernen blev ikke overraskende opført ved Ridehuset, og her flyttede Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment - der i 1839 havde skiftet navn til 3. Dragonregiment - ind i 1870’erne. Ud over Ridehuset var der på kasernen også indkvartering, skolestald, fægtesal, foderloft, kontorer, samlings- og undervisningsrum samt officersboliger. Kasernen var dragonernes hjem indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. dragonregiment og under navnet Jyske Dragonregiment blev flyttet til Randers. Kasernen på Vester Allé blev nu indtaget af et panservognskompagni, to cyklisteskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment.		Rytterikasernen blev ikke overraskende opført ved Ridehuset, og her flyttede Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, der i 1839 havde skiftet navn til 3. Dragonregiment, ind i 1870’erne. Ud over Ridehuset var der på kasernen også indkvartering, skolestald, fægtesal, foderloft, kontorer, samlings- og undervisningsrum samt officersboliger. Kasernen var dragonernes hjem indtil 1932, hvor regimentet blev lagt sammen med 5. dragonregiment og under navnet Jyske Dragonregiment blev flyttet til Randers. Kasernen på Vester Allé blev nu indtaget af et panservognskompagni, to cyklisteskadroner og to feltartilleriafdelinger fra 3. Feltartilleriregiment.

	Under besættelsen var kasernen ligesom så mange andre af byens ejendomme overtaget af tyskerne, men i juni 1945 rykkede det danske militær atter ind på kasernen. Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne. En æra var slut, og de fleste bygninger på kasernen blev nedrevet – herunder Prins Ferdinands Ridehus, der i 1899 var blevet flyttet og genopført på kaserneområdet. Flere havde ellers kæmpet for en bevaring af det gamle ridehus, men området skulle bruges til noget andet, og en flytning ville være for dyr. Også det store Ridehus og [[Officersbygningen]]s fremtid var usikker. Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført.		Under besættelsen var kasernen ligesom så mange andre af byens ejendomme overtaget af tyskerne, men i juni 1945 rykkede det danske militær atter ind på kasernen. Fra 1950’erne og frem blev flere regimenter flyttet væk fra byen og den 24. september 1969 kunne de sidste soldater fra Nørrejyske Artilleriregiment marchere ud af Vester Allé Kaserne. En æra var slut, og de fleste bygninger på kasernen blev nedrevet – herunder Prins Ferdinands Ridehus, der i 1899 var blevet flyttet og genopført på kaserneområdet. Flere havde ellers kæmpet for en bevaring af det gamle ridehus, men området skulle bruges til noget andet, og en flytning ville være for dyr. Også det store Ridehus og [[Officersbygningen]]s fremtid var usikker. Flere mente, at de store gamle skrumler skulle rives ned, så noget nyt og mere tidssvarende kunne blive opført.

	=== Nedrivning eller fredning? ===		=== Nedrivning eller fredning? ===

Hemik: /* Tvivlsomme indkvarteringsforhold */

2024-08-20T07:15:46Z

Tvivlsomme indkvarteringsforhold

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:15
Linje 33:		Linje 33:
	[[Fil:000202011 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den østlige langside af Ridehuset. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202011 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den østlige langside af Ridehuset. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske ~~kaserne~~ som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)\|en gammel toldbod]].		Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for, at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserner som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)\|en gammel toldbod]].

	Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og ~~forholdende~~ dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]].		Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdene dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse, at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]].

	=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===		=== Fra dragoner til cyklisteskadroner ===

Hemik: /* Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter */

2024-08-20T07:14:35Z

Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter

← Ældre version		Versionen fra 20. aug. 2024, 09:14
Linje 24:		Linje 24:

	=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===		=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter ===
	I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.		I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter.

	På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.		På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden.

	Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer, som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der, om end blot opført som dekorationer, også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev, der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok.		Ridehuset indeholder også flere middelalderlige referencer som hvælvede murstensdetaljer på facaden og krenelerede hjørnetårne, der - om end blot opført som dekorationer - også er med til at understrege bygningens oprindelige militære funktion. Indvendigt er det især tømmerkonstruktionen, der udover at være en konstruktionsmæssig nødvendighed også giver rummet en helt særlig karakter. Allerede i 1869 blev, der dog foretaget en forstærkning og sikring af bygningens tagkonstruktion, da man fandt ud af, at den gamle ikke var stabil nok.

	=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold ===		=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold ===