Restaurant Alléenberg - Versionshistorie

Hemik med 27. aug. 2024, 09:12

2024-08-27T09:12:22Z

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 11:12
Linje 12:		Linje 12:
	Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.		Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.

	Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik ~~- i~~ 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op.		Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere - under bestyrer S. Jørgensen - blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik. I 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op.

	I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.		I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.

	I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en ~~billardklup~~, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)\|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]].		I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys, da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklub, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)\|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger, som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]].

	A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe, for samme år blev det vedtaget, at bygningen, som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade 43]], men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen.		A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe, for samme år blev det vedtaget, at bygningen, som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade 43]], men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen.

MiaGulvadJørgensen med 18. jan. 2024, 08:44

2024-01-18T08:44:46Z

MiaGulvadJørgensen med 18. jan. 2024, 08:41

2024-01-18T08:41:34Z

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2024, 10:41
Linje 12:		Linje 12:
	Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.		Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.

	Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl.20 til kl.23 spillede lokalerne op.		Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op.

	I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, Charles Friis Jensen, trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.		I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, Charles Friis Jensen, trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.

	I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge politimester Hoeck var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten, og blev i stedet ansat på Den Gamle Café i [[Sønder Allé]] 2.		I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)\|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]].
	A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe - samme år blev det vedtaget, at bygningen som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade]] 43, men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen.
			A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe, for samme år blev det vedtaget, at bygningen, som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade 43]], men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===

AnneLund med 27. sep. 2022, 11:37

2022-09-27T11:37:31Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 13:37
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og [[Ny Munkegade]] 1. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover.		'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og [[Ny Munkegade 1]]. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover.

	Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.		Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.

AnneLund med 27. sep. 2022, 11:36

2022-09-27T11:36:27Z

← Ældre version		Versionen fra 27. sep. 2022, 13:36
Linje 20:		Linje 20:
	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
	* ?: Bestyrer Christian Madsen.		* ?: Bestyrer Christian Madsen.
	* ?: Bestyrer S. Jørgensen.		* 1907-1910: Bestyrer [[Søren Jørgen Jørgensen]].
	* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på Café Vesterport, der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.		* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på Café Vesterport, der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.
	* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.		* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.
Linje 31:		Linje 31:
	== Litteratur & kilder ==		== Litteratur & kilder ==
	* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 23-25		* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 23-25
			* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Banegaardsgade 43

	[[Kategori: Mad & drikke]]		[[Kategori: Mad & drikke]]
	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
	[[Kategori: Musik]]		[[Kategori: Musik]]

AnneLund med 25. aug. 2022, 11:31

2022-08-25T11:31:42Z

← Ældre version		Versionen fra 25. aug. 2022, 13:31
Linje 24:		Linje 24:
	* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.		* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.
	* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.		* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.
	* ~~1936~~: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer, og fik samme år bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden.		* 1937: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer, og fik samme år bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden.

	== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet ==		== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet ==

AnneLund med 23. aug. 2022, 07:13

2022-08-23T07:13:48Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:13
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.~~16018075451133~~, 10.~~203776091181803~~~[[Ny Munkegade 1]];		56.160068864879364, 10.203803706311804~[[Ny Munkegade 1]];
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=17		\|zoom=17
	\|center=56.~~16018075451133~~, 10.~~203776091181803~~		\|center=56.160068864879364, 10.203803706311804
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

AnneLund med 22. aug. 2022, 11:44

2022-08-22T11:44:53Z

← Ældre version		Versionen fra 22. aug. 2022, 13:44
Linje 21:		Linje 21:
	* ?: Bestyrer Christian Madsen.		* ?: Bestyrer Christian Madsen.
	* ?: Bestyrer S. Jørgensen.		* ?: Bestyrer S. Jørgensen.
	* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på [[Café Vesterport]], der ~~også~~ lå på ~~Nørre Allé~~. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.		* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på Café Vesterport, der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.
	* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.		* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.
	* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.		* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.

AnneLund: Oprettede siden med "
{{#display_map: 56.16018075451133, 10.203776091181803~Ny Munkegade 1; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.16018075451133, 10.203776091181803 |align=right }}
'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod Nørre Allé, som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og Ny Munkegade 1. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i..."

2022-08-22T11:35:28Z

Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16018075451133, 10.203776091181803~Ny Munkegade 1; |width=378 |height=200 |zoom=17 |center=56.16018075451133, 10.203776091181803 |align=right }}</div> '''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod Nørre Allé, som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og Ny Munkegade 1. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i..."

Ny side

<div class="tright">{{#display_map:
56.16018075451133, 10.203776091181803~[[Ny Munkegade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.16018075451133, 10.203776091181803
|align=right
}}</div>

'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og [[Ny Munkegade]] 1. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover.

Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.

Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl.20 til kl.23 spillede lokalerne op.
I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, Charles Friis Jensen, trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.

I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge politimester Hoeck var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten, og blev i stedet ansat på Den Gamle Café i [[Sønder Allé]] 2.
A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe - samme år blev det vedtaget, at bygningen som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade]] 43, men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen.

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* ?: Bestyrer Christian Madsen.
* ?: Bestyrer S. Jørgensen.
* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på [[Café Vesterport]], der også lå på Nørre Allé. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.
* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.
* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.
* 1936: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer, og fik samme år bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden.

== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=59368}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 23-25

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Musik]]

← Ældre version		Versionen fra 18. jan. 2024, 10:44
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet Nørre Allé 62 og [[Ny Munkegade 1]]. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover.		'''Restaurant Alléenberg''' var beliggende i en toetagers bygning med balkon ud mod [[Nørre Allé]], som indtil 1936 lå på hjørnet [[Nørre Allé 62]] og [[Ny Munkegade 1]]. Grundet gadereguleringer blev bygningen i 1936 revet ned og erstattet med et etagebyggeri med bageri i stuen og boliger ovenover.

	Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.		Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere.
Linje 14:		Linje 14:
	Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op.		Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere, under bestyrer S. Jørgensen, blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik - i 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op.

	I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, Charles Friis Jensen, trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.		I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane.

	I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)\|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]].		I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklup, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)\|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]].
Linje 21:		Linje 21:

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
	* ?: Bestyrer Christian Madsen.		* Ukendt periode: Bestyrer Christian Madsen.
	* 1907-1910: Bestyrer [[Søren Jørgen Jørgensen]].		* 1907-1910: Bestyrer [[Søren Jørgen Jørgensen]].
	* Ca.1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på Café Vesterport, der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.		* Ca. 1920-1928: Restaurationsbestyrer Arthur Marius Thomsen, som tidligere havde arbejdet på [[Café Vesterport]], der lå på [[Vesterport 10]]. Bevillingsindehaver var på dette tidspunkt enkefru Karen Nielsen.
	* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på Teatercaféen. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.		* 1928-1936: Bestyrer Charles Friis Jensen, som tidligere var tjener på [[Teatercaféen]]. Jensen fratrådte stillingen som bestyrer efter beskyldninger om medvirken til nattesæde.
	* Ca.1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.		* Ca. 1928: Karen Nielsen afgik ved døden, og Ane Marie Pedersen blev stedets nye bevillingsindehaver.
	* 1937: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer, og fik samme år bevilling som restauratør da Ane Marie Pedersen afgik ved døden.		* 1937: A.M. Thomsen vendte tilbage som bestyrer og fik samme år bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden.

	== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet ==		== Ny Munkegade 1 på Aarhusarkivet ==