Reginehøj - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: /* Gårdens oprindelse */

2025-11-07T10:02:04Z

Gårdens oprindelse

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 12:02
Linje 16:		Linje 16:
	[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.		[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

	Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet ~~er siden blevet~~ anvendt ~~for~~ kvarteret ~~på den tidligere gårds jorder~~.		Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].

	=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===		=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===

Phillip Stadsarkivet: /* Byggeplaner og højhuse i 1960’erne */

2024-01-29T13:42:10Z

Byggeplaner og højhuse i 1960’erne

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 15:42
Linje 27:		Linje 27:

	===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===		===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===
	Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen ~~Vesterbo~~]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”		Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”
	Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.		Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.

Phillip Stadsarkivet med 29. jan. 2024, 13:40

2024-01-29T13:40:26Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 15:40
Linje 23:		Linje 23:
	Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.		Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.

	Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max] Boje Rasmussen] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.		Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max Boje Rasmussen]] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.
	Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.		Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.

Linje 32:		Linje 32:
	I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.		I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.

	I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere ~~omta[lt~~ som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.		I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omtalt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.

	Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.		Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.

SBC: /* Bebyggelsesplaner i 1950’erne */

2024-01-29T13:27:14Z

Bebyggelsesplaner i 1950’erne

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 15:27
Linje 23:		Linje 23:
	Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.		Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.

	Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.		Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max] Boje Rasmussen] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.
	Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.		Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.

SBC med 29. jan. 2024, 13:26

2024-01-29T13:26:49Z

Phillip Stadsarkivet med 29. jan. 2024, 12:35

2024-01-29T12:35:46Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 14:35
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Reginehoej kort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Byplan for et nyt kvarter på Christiansbjerg.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1959.]]		[[Fil:Reginehoej kort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Byplan for et nyt kvarter på Christiansbjerg.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1959.]]
	[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]		[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]
	[[Fil:Reginehoej kort boligforeningen vesterbo 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reginehøj-bebyggelsen ved Boligforeningen Vesterbo. Situationsplan af Gravers, Richter og Boje Rasmussen. ~~1958:~~ Kilde: Stadsarkiktektens Kontor.]]		[[Fil:Reginehoej kort boligforeningen vesterbo 1958.jpg\|350px\|thumb\|right\|Reginehøj-bebyggelsen ved Boligforeningen Vesterbo. Situationsplan af Gravers, Richter og Boje Rasmussen. Kilde: Stadsarkiktektens Kontor, 1958.]]
	''' Reginehøj''' (tidl. gård) er et bykvarter i [[Christiansbjerg]]-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård ''Reginehøj'', der lå placeret ved de nuværende gader [[Elmegade]] og [[Ny Tjørnegade]]. Gården blev nedrevet og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse der blev opført i 1960'erne.		''' Reginehøj''' (tidl. gård) er et bykvarter i [[Christiansbjerg]]-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård ''Reginehøj'', der lå placeret ved de nuværende gader [[Elmegade]] og [[Ny Tjørnegade]]. Gården blev nedrevet og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse der blev opført i 1960'erne.

Phillip Stadsarkivet med 29. jan. 2024, 12:34

2024-01-29T12:34:53Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 14:34
Linje 14:		Linje 14:

	=== Gårdens oprindelse ===		=== Gårdens oprindelse ===
	[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften. Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.		[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

			Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.

	=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===		=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===

Phillip Stadsarkivet med 29. jan. 2024, 12:34

2024-01-29T12:34:15Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 14:34
Linje 5:		Linje 5:
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=15
	\|center=56.~~1786577069124~~, 10.~~202554849356105~~		\|center=56.17924890312414, 10.202308086130799
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

Phillip Stadsarkivet med 29. jan. 2024, 12:31

2024-01-29T12:31:56Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 14:31
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.17979231789014, 10.202297357263113~Reginehøj;
			56.17777388145403, 10.202790883745529~Gården Reginehøj - Nu nedrevet~~Red-marker.png;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.1786577069124, 10.202554849356105
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Reginehoej kort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Byplan for et nyt kvarter på Christiansbjerg.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1959.]]		[[Fil:Reginehoej kort.jpg\|350px\|thumb\|right\|Byplan for et nyt kvarter på Christiansbjerg.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1959.]]
	[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]		[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg\|350px\|thumb\|right\|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]

Phillip Stadsarkivet: /* Kilder og Litteratur */

2024-01-29T11:45:38Z

Kilder og Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 13:45
Linje 38:		Linje 38:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Regineh%C3%B8j Reginehøj]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Regineh%C3%B8j Reginehøj]}}

	==~~Kilder~~ og ~~Litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
	* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.		* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.

	[[Kategori: Byer & bydele]]		[[Kategori: Byer & bydele]]

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2024, 15:26
Linje 16:		Linje 16:
	[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.		[[Aarhus Mark\|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

	Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.		Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.

	=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===		=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===
	Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.		Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.

	Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod Randersvej og Nordvestpassagen, var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af Klitrosevej – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.		Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]], var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.

	Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.		Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.
Linje 27:		Linje 27:

	===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===		===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===
	Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af Boligforeningen Vesterbo. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”		Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen Vesterbo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”
	Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.		Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.

	I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem Vorregårds Allé og Finsensgade. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.		I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.

	I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne A. Gravers og J. Richter og havearkitekt J. Arevad-Jacobsen. Projektet rummede 411 lejligheder, senere ~~omtalt~~ som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.		I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)\|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omta[lt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.

	Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.		Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.