Regina-Teatret - Versionshistorie

Hemik: /* Opførelse */

2025-06-19T08:28:49Z

Opførelse

← Ældre version		Versionen fra 19. jun. 2025, 10:28
Linje 14:		Linje 14:

	=== Opførelse ===		=== Opførelse ===
	I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidig havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917 sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var også A/S Fotorama, som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Høeg-Hansen]] som arkitekt lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.		I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien, og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidig havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917 sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var også A/S Fotorama, som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Høeg-Hansen]] som arkitekt lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.

	Budgetteringen var sat til 2,5 mill. kr., men byggeriet endte med at koste over fire mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse den 1. januar 1921 - foruden Regina-Teatret - både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit, og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.		Budgetteringen var sat til 2,5 mill. kr., men byggeriet endte med at koste over fire mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse den 1. januar 1921 - foruden Regina-Teatret - både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit, og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.

Hemik med 27. aug. 2024, 08:55

2024-08-27T08:55:50Z

Uffe: tilføjede map

2024-03-27T11:42:58Z

tilføjede map

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Regina Teatret 1922.jpg|250px|thumbnail|Regina-Teatrets indgang. Foto 1922]]
 [[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png|200px|thumbnail|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
 [[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png|200px|thumbnail|Olsen-banden-film i Regina <br>2. november 1981]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Hartvig Seedorff" to "Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)"

2022-05-12T13:05:57Z

Text replacement - "Hans Hartvig Seedorff" to "Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:05
Linje 10:		Linje 10:

	=== Dronningen og jomfruen til indvielse ===		=== Dronningen og jomfruen til indvielse ===
	Meget passende overværede Dronning Alexandrine indvielse af Regina, hvor [[Hans Hartvig Seedorff]] i skikkelse af Kong Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse, samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos [[Århus Stiftstidende]], som efterfølgende skrev: ''”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…”''		Meget passende overværede Dronning Alexandrine indvielse af Regina, hvor [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)]] i skikkelse af Kong Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse, samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos [[Århus Stiftstidende]], som efterfølgende skrev: ''”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…”''
	Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester [[Harald Andersen]] i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i [[Café-Regina]], som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.		Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester [[Harald Andersen]] i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i [[Café-Regina]], som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 07:05

2022-05-11T07:05:15Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:05
Linje 5:		Linje 5:

	=== Opførelse ===		=== Opførelse ===
	I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Høeg-Hansen\|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.		I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.

	Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.		Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.

Maja1293: /* Regina Teatret på AarhusArkivet */

2021-11-05T12:53:43Z

Regina Teatret på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:53
Linje 25:		Linje 25:
	Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.		Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.

	==Regina Teatret på AarhusArkivet==		==Regina-Teatret på AarhusArkivet==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110077 Regina Teatret]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110077 Regina-Teatret]}}

Maja1293 med 5. nov. 2021, 12:50

2021-11-05T12:50:06Z

← Ældre version		Versionen fra 5. nov. 2021, 14:50
Linje 24:		Linje 24:
	I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.		I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.
	Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.		Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.

			==Regina Teatret på AarhusArkivet==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110077 Regina Teatret]}}

Hhoej: /* Lyd på filmen */

2018-10-01T12:50:15Z

Lyd på filmen

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2018, 14:50
Linje 16:		Linje 16:
	I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af Palladium biografen i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.		I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af Palladium biografen i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.

	Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester [[~~Borgmester~~ Jakob Jensen\|Jakob Jensen]] overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.		Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.

	=== Bevillingsstrid ===		=== Bevillingsstrid ===

Kurt L med 7. aug. 2018, 14:47

2018-08-07T14:47:54Z

← Ældre version		Versionen fra 7. aug. 2018, 16:47
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Regina Teatret 1922.jpg\|250px\|thumbnail\|Regina-Teatrets indgang. Foto 1922]]		[[Fil:Regina Teatret 1922.jpg\|250px\|thumbnail\|Regina-Teatrets indgang. Foto 1922]]
	[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]		[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
	[[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png\|200px\|thumbnail\|~~Olsenbanden~~-film i Regina <br>2. november 1981]]		[[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png\|200px\|thumbnail\|Olsen-banden-film i Regina <br>2. november 1981]]
	På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.		På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.

Linje 23:		Linje 23:
	=== Døde med Olsenbanden ===		=== Døde med Olsenbanden ===
	I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.		I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.
	Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ~~”Olsenbanden~~ over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.		Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.

Kurt L: foto annonce 1981

2018-08-06T19:10:37Z

foto annonce 1981

← Ældre version		Versionen fra 6. aug. 2018, 21:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Regina Teatret 1922.jpg\|250px\|thumbnail\|Regina-Teatrets indgang. Foto 1922]]		[[Fil:Regina Teatret 1922.jpg\|250px\|thumbnail\|Regina-Teatrets indgang. Foto 1922]]
	[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]		[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
			[[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png\|200px\|thumbnail\|Olsenbanden-film i Regina <br>2. november 1981]]
	På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.		På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 10:55
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]		[[Fil:Regina Teatret annonce 1920.png\|200px\|thumbnail\|Regina-Teatrets annonce ved åbningsforestillingen 1. januar 1921. Med forfilm om kongeparrets udenlandsrejse]]
	[[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png\|200px\|thumbnail\|Olsen-banden-film i Regina <br>2. november 1981]]		[[Fil:Regina Olsenbanden annonce 1981.png\|200px\|thumbnail\|Olsen-banden-film i Regina <br>2. november 1981]]
	På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.		På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra den 1. januar 1921 se film i byens mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.

	=== Opførelse ===		=== Opførelse ===
	I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. ~~Samtidigt~~ havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.		I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidig havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917 sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var også A/S Fotorama, som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken\|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Høeg-Hansen]] som arkitekt lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.

	Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.		Budgetteringen var sat til 2,5 mill. kr., men byggeriet endte med at koste over fire mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse den 1. januar 1921 - foruden Regina-Teatret - både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina\|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit, og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.

	=== Dronningen og jomfruen til indvielse ===		=== Dronningen og jomfruen til indvielse ===
	Meget passende overværede ~~Dronning~~ Alexandrine ~~indvielse~~ af Regina, hvor [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)]] i skikkelse af ~~Kong~~ Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse, samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos [[Århus Stiftstidende]], som efterfølgende skrev: ''”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…”''		Meget passende overværede dronning Alexandrine indvielsen af Regina, hvor [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)]] i skikkelse af kong Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos [[Århus Stiftstidende]], som efterfølgende skrev: ''”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…”''
	Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester [[Harald Andersen]] i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i [[Café-Regina]], som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.		Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester [[Harald Andersen]] i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i [[Café-Regina]], som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra kl. 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.

	=== Lyd på filmen ===		=== Lyd på filmen ===
	I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af ~~Palladium biografen~~ i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.		I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af Palladiumbiografen i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.

	Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.		Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere den 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)\|Jakob Jensen]] overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.

	=== Bevillingsstrid ===		=== Bevillingsstrid ===
	I 1946 døde Oluf Jensen, der havde ledet biografen siden indvielsen i 1921 og teatermaler og instruktør fra Det kongelige Teater [[Svend Gade]] fik tildelt bevillingen af ~~justitsministeriet~~. Gade flyttede fra København til Aarhus og fik film af høj kvalitet til Regina. Under Gade strakte repertoiret sig fra Ditte Menneskebarn til Askepot. Ved Gades død i 1952 tildelte justitsministeren Reginas bevilling til den københavnske skuespiller Johannes Siegfred Meyer, som på trods af et par lejede værelse på [[Park Allé]] ikke flyttede til byen. Dette faldt [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for brystet, da bevillingshaveren ifølge biografloven skulle have bopæl nær biografen. Flere gange forsøgte byrådet at få bevillingen frataget Johannes Meyer, men det lykkedes først i 1960, hvor [[Aarhus Kommune\|kommunen]] selv overtog driften af Regina-Teatret.		I 1946 døde Oluf Jensen, der havde ledet biografen siden indvielsen i 1921, og teatermaler og instruktør fra Det kongelige Teater [[Svend Gade]] fik tildelt bevillingen af Justitsministeriet. Gade flyttede fra København til Aarhus og fik film af høj kvalitet til Regina. Under Gade strakte repertoiret sig fra Ditte Menneskebarn til Askepot. Ved Gades død i 1952 tildelte justitsministeren Reginas bevilling til den københavnske skuespiller Johannes Siegfred Meyer, som på trods af et par lejede værelse på [[Park Allé]] ikke flyttede til byen. Dette faldt [[Aarhus Byråd\|byrådet]] for brystet, da bevillingshaveren ifølge biografloven ''skulle'' have bopæl nær biografen. Flere gange forsøgte byrådet at få bevillingen frataget Johannes Meyer, men det lykkedes først i 1960, hvor [[Aarhus Kommune\|kommunen]] selv overtog driften af Regina-Teatret.

	=== Døde med Olsenbanden ===		=== Døde med Olsenbanden ===
	I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev ~~kaldet~~ Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.		I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldt Regina 2, og i den blev der fremvist kunstneriske film for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille, og de store film skulle stadig ses i den store sal.
	Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært ~~Olsenbanden~~, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste ~~Olsenbandefilm~~ på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.		Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsen-banden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsen-banden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsen-bandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina-Teatret, og i juni blev ”Døden i grotterne” vist som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.

	==Regina-Teatret på AarhusArkivet==		==Regina-Teatret på AarhusArkivet==