Rasmus Peter Sabroe (1867-1913) - Versionshistorie

Hemik med 7. apr. 2025, 07:14

2025-04-07T07:14:04Z

← Ældre version		Versionen fra 7. apr. 2025, 09:14
Linje 12:		Linje 12:
	'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – (født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming) var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].		'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – (født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming) var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Søn~~ af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (~~1820–96~~) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841–1921).		Han var søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820–1896) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841–1921).

	Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født den 16. november 1868 i Silkeborg, død den 9. juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller (1826–1907) og hustru Aurora Rasmine Nellemann (1836–1910). Peter Sabroe og Thyra Møller fik sammen fire børn, blandt andre sønnen Povl Sabroe.		Gift den 26. april 1892 i Silkeborg med Thyra Møller, født den 16. november 1868 i Silkeborg, død den 9. juli 1940 i Aarhus. Datter af købmand, senere bankdirektør og kancelliråd Frederik Peter Møller (1826–1907) og hustru Aurora Rasmine Nellemann (1836–1910). Peter Sabroe og Thyra Møller fik sammen fire børn, blandt andre sønnen Povl Sabroe.
Linje 37:		Linje 37:
	Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket af den socialistiske bevægelse, og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte "Københavnerbreve" til.		Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket af den socialistiske bevægelse, og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte "Københavnerbreve" til.

	I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København.		I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Otto Jensen (1851-1925)\|Harald Otto Jensen]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København.

	Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, "[[Sabroe's Blad]]", der i 1913 skiftede navn til "Lille Poul".		Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, "[[Sabroe's Blad]]", der i 1913 skiftede navn til "Lille Poul".
Linje 105:		Linje 105:
	I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.		I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.

	Mest markant er [[Peter Sabroes statue]], der er udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]] og i dag står på [[Østbanetorvet]]. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet, da [[Nørreport]] blev udvidet.		Mest markant er [[Peter Sabroes statue]], der er udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)\|Elias Rasmussen Ølsgaard]] og i dag står på [[Østbanetorvet]]. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet, da [[Nørreport]] blev udvidet.

	Ved statuens placering ved Vennelystparken blev en lille plads her opkaldt efter Sabroe, nemlig [[Sabroes Plads]], der blev navngivet i 1939. Også denne plads måtte lade livet til fordel for Nørreports udvidelse. Til gengæld findes i dag [[Peter Sabroes Gade]] på [[Trøjborg]] som hyldest til den store socialdemokrat.		Ved statuens placering ved Vennelystparken blev en lille plads her opkaldt efter Sabroe, nemlig [[Sabroes Plads]], der blev navngivet i 1939. Også denne plads måtte lade livet til fordel for Nørreports udvidelse. Til gengæld findes i dag [[Peter Sabroes Gade]] på [[Trøjborg]] som hyldest til den store socialdemokrat.

Hemik med 4. okt. 2024, 10:15

2024-10-04T10:15:50Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 12:15
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Sabroe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Peter Sabroe. Fotograf: Hans Andersen Ebbesen, ca. 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]		[[Fil:Sabroe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Peter Sabroe. Fotograf: Hans Andersen Ebbesen, ca. 1900, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

	'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].		'''Rasmus Petersen Sabroe''' – bedre kendt som '''Peter Sabroe''' – (født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming) var redaktør, politiker, samfundsagitator og medlem af [[Aarhus Byråd]] 1900-1908 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født den 23. januar 1867 i Gødvad i Silkeborg, død den 26. juli 1913 i en togulykke ved Bramming~~.

	Søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820–96) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841–1921).		Søn af forpagter og senere handelsmand Anders Agerup Sabroe (1820–96) og hustru Mette Marie Rasmussen (1841–1921).

Hemik med 20. aug. 2024, 07:08

2024-08-20T07:08:02Z

Vis ændringer

HenrikV: /* I Folketinget */

2022-10-15T20:31:38Z

I Folketinget

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2022, 22:31
Linje 63:		Linje 63:

	Socialdemokratiet var på Sabroes tidspunkt et republikansk parti, og derfor skabte det en mindre skandale, da Sabroe i 1902 sammen med Aarhus Byråd deltog i en middag med kronprinseparret på [[Marselisborg Slot]]. Højrebladet ’Vort Land’ reporterede spottende, at Fru Sabroe til middagen havde båret en lys rosa silkenederkjole med hvid håndbroderet overkjole, mens ’Social-Demokraten’ forsvarede, at Fru Sabroes kjole nu var af uld og ikke silke.		Socialdemokratiet var på Sabroes tidspunkt et republikansk parti, og derfor skabte det en mindre skandale, da Sabroe i 1902 sammen med Aarhus Byråd deltog i en middag med kronprinseparret på [[Marselisborg Slot]]. Højrebladet ’Vort Land’ reporterede spottende, at Fru Sabroe til middagen havde båret en lys rosa silkenederkjole med hvid håndbroderet overkjole, mens ’Social-Demokraten’ forsvarede, at Fru Sabroes kjole nu var af uld og ikke silke.

			Peter Sabroe forlod Socialdemokratiet efter flere uoverensstemmelser og almen utilfredshed i partiet.
			“I vinteren 1912–13 var dette forhold blevet så spændt, at såvel rigsdagsgruppe som hovedbestyrelse og kongres i en beslutning indskærpede Peter Sabroe, at han enten måtte bøje sig for gruppens vedtægter og partiets program eller betragte sig som udtrådt.” (fra dansk biografisk leksikon).

	=== Sabroes mærkesager ===		=== Sabroes mærkesager ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

2022-05-12T13:21:46Z

Text replacement - "Harald Jensen" to "Harald Otto Jensen (1851-1925)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:21
Linje 39:		Linje 39:
	Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket den socialistiske bevægelse og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte "Københavnerbreve" til.		Som 14-årig tog Peter Sabroe til København, hvor han kom i skomagerlære. I København blev Sabroe tiltrukket den socialistiske bevægelse og efter at have deltaget i en skomagerstrejke blev han bortvist fra sin læreplads. I stedet kom han i lære som hattemager, og 18 år gammel blev han tilknyttet [[Demokraten]] i Aarhus, som han sendte "Københavnerbreve" til.

	I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Jensen]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København.		I 1887 kom Peter Sabroe tilbage til Jylland. Redaktøren ved Demokraten, [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]], fik Sabroe ansat som redaktør ved det nyoprettede underblad, Randers Folkeblad. Året efter flyttede Sabroe tilbage til Aarhus, hvor han blev tilknyttet Demokraten først som journalist og fra 1895 som medredaktør. I 1908 flyttede Sabroe til Kolding, hvor han redigerede partibladet, og fra 1910 blev Sabroe tilknyttet Social-Demokraten i København.

	Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, "[[Sabroe's Blad]]", der i 1913 skiftede navn til "Lille Poul".		Da Peter Sabroe fik sværere og sværere ved at få sine artikler trykt i Social-Demokraten, startede han i 1910 sig eget blad, "[[Sabroe's Blad]]", der i 1913 skiftede navn til "Lille Poul".

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Elias Ølsgaard" to "Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)"

2022-05-11T10:21:31Z

Text replacement - "Elias Ølsgaard" to "Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:21
Linje 104:		Linje 104:
	I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.		I dag findes der stadig mindesteder for Peter Sabroe i bybilledet.

	Mest markant er [[Peter Sabroes statue]], der er udført af [[Elias Ølsgaard]] og i dag står på [[Østbanetorvet]]. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet, da [[Nørreport]] blev udvidet.		Mest markant er [[Peter Sabroes statue]], der er udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)]] og i dag står på [[Østbanetorvet]]. Oprindeligt blev den opført ved [[Park Allé]], men måtte flyttes til [[Vennelystparken]]s hovedindgang ved [[Nørre Allé]], da det nye [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] skulle opføres. Herfra blev den så igen flyttet, da [[Nørreport]] blev udvidet.

	Ved statuens placering ved Vennelystparken blev en lille plads her opkaldt efter Sabroe, nemlig [[Sabroes Plads]], der blev navngivet i 1939. Også denne plads måtte lade livet til fordel for Nørreports udvidelse. Til gengæld findes i dag [[Peter Sabroes Gade]] på [[Trøjborg]] som hyldest til den store socialdemokrat.		Ved statuens placering ved Vennelystparken blev en lille plads her opkaldt efter Sabroe, nemlig [[Sabroes Plads]], der blev navngivet i 1939. Også denne plads måtte lade livet til fordel for Nørreports udvidelse. Til gengæld findes i dag [[Peter Sabroes Gade]] på [[Trøjborg]] som hyldest til den store socialdemokrat.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 10:03

2022-05-11T10:03:08Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:03
Linje 56:		Linje 56:

	=== I Folketinget ===		=== I Folketinget ===
	Så snart Peter Sabroe blev gammel nok til det, stillede han op til Folketinget. Det var i 1892. Det lykkedes dog først at komme ind i 1901, hvor Sabroe var opstillet i Aarhus Nordre Kreds med højremanden overretssagfører [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg\|Høegh-Guldberg]] som politisk modstander. I folketinget blev Sabroe blandt andet kendt for sine lange taler. Efter at folketinget havde behandlet den såkaldte pryglelov i 1905, bemærkede ’Blæksprutten’, at ''”når man hører Sabroe tale i flere timer, ønsker man i hvert fald dødstraffen bevaret.”''		Så snart Peter Sabroe blev gammel nok til det, stillede han op til Folketinget. Det var i 1892. Det lykkedes dog først at komme ind i 1901, hvor Sabroe var opstillet i Aarhus Nordre Kreds med højremanden overretssagfører [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Høegh-Guldberg]] som politisk modstander. I folketinget blev Sabroe blandt andet kendt for sine lange taler. Efter at folketinget havde behandlet den såkaldte pryglelov i 1905, bemærkede ’Blæksprutten’, at ''”når man hører Sabroe tale i flere timer, ønsker man i hvert fald dødstraffen bevaret.”''

	I starten af 1908 rullede Hebron-sagen, hvor Peter Sabroe intenst afdækkede behandlingen af børnene på pigehjemmet Hebron ved Struer. I folketinget varede sagens behandling hele fem dage og Sabroe var i hård verbal kamp med justitsminister Alberti, som var ophavsmanden til prygleloven. Under et af Sabroes indlæg i Hebron-sagen måtte folketingssalen for første gang i 35 år rømmes på grund af uro – årsagen var de mange højrøstede ”Hørt”-råb.		I starten af 1908 rullede Hebron-sagen, hvor Peter Sabroe intenst afdækkede behandlingen af børnene på pigehjemmet Hebron ved Struer. I folketinget varede sagens behandling hele fem dage og Sabroe var i hård verbal kamp med justitsminister Alberti, som var ophavsmanden til prygleloven. Under et af Sabroes indlæg i Hebron-sagen måtte folketingssalen for første gang i 35 år rømmes på grund af uro – årsagen var de mange højrøstede ”Hørt”-råb.

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:13

2022-05-05T09:13:18Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:13
Linje 128:		Linje 128:
	===Referencer===		===Referencer===
	<references/>		<references/>
	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~
	[[Kategori:Journalister & fotografer]]		[[Kategori:Journalister & fotografer]]
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede]]~~

MiaGulvadJørgensen med 10. nov. 2021, 12:18

2021-11-10T12:18:50Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2021, 14:18
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.16342176206447,10.215737989821518~[[Peter Sabroes ~~Statue~~ på Østbanetorvet]];		56.16342176206447,10.215737989821518~[[Peter Sabroes statue]] på Østbanetorvet;
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200

MiaGulvadJørgensen med 10. nov. 2021, 12:17

2021-11-10T12:17:54Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2021, 14:17
Linje 19:		Linje 19:

	===De første kampe===		===De første kampe===
	I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] den 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred.		I november 1891 blev en ung soldat dræbt under en stroppetur i [[Ridehuset]]. Den 24-årige Peter Sabroe overværede begravelsen, og da præsten var færdig med at tale, sprang han op på graven og råbte: ''"Soldater! Glem ikke de Bødler, der pinte den Døde!"''<ref>Sven Sabroe, Min mærkelige far – Bogen om Peter Sabroe, Stig Vendelkærs Forlag 1967</ref> Sabroes anklage var rettet mod soldatens overordnede, og samme anklage gav Sabroe udtryk for i en avisartikel i [[Demokraten]] den 10. november 1891. Aktionen kostede Sabroe 14 dage på vand og brød for at have krænket gravens fred.

	Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brænd i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse.		Syv år senere kom Sabroe på barrikaderne igen. Natten til juleaftensdag 1898 døde fem børn af røgforgiftning i [[Skejby]]. Børnenes forældre, røgter Svendsen og hustru, havde været på den lokale herregård for at malke, mens der var udbrudt brænd i deres hjem. Også denne episode fulgte Sabroe gennem avisartikler og fik dermed sat fokus på forældre, der var så fattige, at de måtte forlade deres børn om natten for at tjene lidt småpenge. Sabroe fik samlet omkring 2000 arbejdere, som i sørgetog med røde faner drog ud til børnenes begravelse.
Linje 70:		Linje 70:

	=== 4 timers talen ===		=== 4 timers talen ===
	Omkring 1908 holdt Peter Sabroe en fire timer lang tale i folketinget, der blandt andet omhandlede forholdende på landets opdragelsesanstalter, her iblandt Bøgildgaard mellem Silkeborg og Viborg.:		Omkring 1908 holdt Peter Sabroe en fire timer lang tale i folketinget, der blandt andet omhandlede forholdende på landets opdragelsesanstalter, her iblandt Bøgildgaard mellem Silkeborg og Viborg:

	::''”Jeg havde for to Aar siden haft Lejlighed til paa Bøgildgaard at se denne Dreng, som gjorde et fuldstændigt abnormt Indtryk, og navnlig var han ganske apatisk og sløv, uden Evne til regelmæssigt og stadigt Arbejde. Desuagtet blev der af ham forlangt det samme Arbejde som af de andre, og hvad der hos ham var en medfødt Mangel, som gjorde det umuligt for ham at arbejde, blev betragtet som Dovenskab. Denne Dreng er paa Bøgildgaard bleven tildelt Hundreder af Rottingslag. - Han har i Uger og Maaneder siddet i Arrest, han er bleven sultet og tørstet, han har en enkelt Gang siddet 14 Dage i Arrest paa Bøgildgaard, og den eneste Mad, han har faaet, har været bart Rugbrød, 2-3 Rundtenommer en hel Dag, og dertil Vand; det vil sige en Madration, som er ringere end den Ration, man tilstaar Personer, som ere dømte til Vand og Brød.''		::''”Jeg havde for to Aar siden haft Lejlighed til paa Bøgildgaard at se denne Dreng, som gjorde et fuldstændigt abnormt Indtryk, og navnlig var han ganske apatisk og sløv, uden Evne til regelmæssigt og stadigt Arbejde. Desuagtet blev der af ham forlangt det samme Arbejde som af de andre, og hvad der hos ham var en medfødt Mangel, som gjorde det umuligt for ham at arbejde, blev betragtet som Dovenskab. Denne Dreng er paa Bøgildgaard bleven tildelt Hundreder af Rottingslag. - Han har i Uger og Maaneder siddet i Arrest, han er bleven sultet og tørstet, han har en enkelt Gang siddet 14 Dage i Arrest paa Bøgildgaard, og den eneste Mad, han har faaet, har været bart Rugbrød, 2-3 Rundtenommer en hel Dag, og dertil Vand; det vil sige en Madration, som er ringere end den Ration, man tilstaar Personer, som ere dømte til Vand og Brød.''
Linje 96:		Linje 96:
	Demokraten dækkede begivenhederne omkring ulykken og begravelse tæt med flere siders artikler om Peter Sabroe.		Demokraten dækkede begivenhederne omkring ulykken og begravelse tæt med flere siders artikler om Peter Sabroe.

	Den borgerlige avis [[~~Århus~~ Stiftstidende]] var mere moderat i sin dækning, men skrev dog: ''”Det er jo vel overflødigt at nævne, at Sabroe var vor politiske modstander. Der er faldet drøje Hug mellem ham og os, men Døden forsoner og overfor hans sørgelige Bortgang er der kun grund til almindelig menneskelig Medfølelse. Han var en meget energisk og rastløs Natur, varmt følende for det, der havde fanget hans Interesse”.''		Den borgerlige avis [[Aarhus Stiftstidende]] var mere moderat i sin dækning, men skrev dog:
			: ''”Det er jo vel overflødigt at nævne, at Sabroe var vor politiske modstander. Der er faldet drøje Hug mellem ham og os, men Døden forsoner og overfor hans sørgelige Bortgang er der kun grund til almindelig menneskelig Medfølelse. Han var en meget energisk og rastløs Natur, varmt følende for det, der havde fanget hans Interesse”.''

	===Sabroe i bybilledet===		===Sabroe i bybilledet===